Europaudvalget 2019-20
Videokonference 14/8-20 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-27556
Den 13. august 2020
Ekstraordinær uformel videokonference for udenrigsministre den 14. august 2020
SAMLENOTAT
1. Situationen i Det østlige Middelhav .................................................................................................. 2
2. Hviderusland ........................................................................................................................................ 4
1
 Videokonference udenrigsministre den 14. august 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference udenrigsministre 14/8-20
2230935_0002.png
1. Situationen i Det østlige Middelhav
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På den ekstraordinære videokonference for EU’s udenrigsministre den 14. august
2020 forventes en ny drøftelse
af situationen i Det østlige Middelhav med fokus på Tyrkiets ageren i græsk og cypriotisk territorialfarvand og
eksklusive økonomiske zone.
2. Baggrund
Den ekstraordinære videokonference er indkaldt af EU’s udenrigsrepræsentant bl.a. på
foranledning af Grækenland, der anklager Tyrkiet for nye krænkelser i form af sejlads i græsk
territorialfarvand og uautoriserede boreaktiviteter i Grækenlands eksklusive økonomiske zone.
Grækenland henviser til, at Tyrkiets ageren har øget spændingerne i Det østlige Middelhav og
opfordrer til, at EU må reagere herpå.
EU’s udenrigsministre har senest drøftet situationen
i Det østlige Middelhav den 13. juli d.å.
Ved den lejlighed blev det konstateret, at forbindelserne mellem EU og Tyrkiet i øjeblikket er
under pres på grund af en bekymrende udvikling, der påvirker EU's interesser, navnlig i Det
østlige Middelhav og Libyen. Der var endvidere enighed om, at Tyrkiet skal gøre noget ved
flere alvorlige spørgsmål for at ændre den nuværende konfrontatoriske dynamik og skabe et
tillidsbaseret klima. I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. juli 2019 om ulovlige
tyrkiske boreaktiviteter i Cyperns eksklusive økonomiske zone og erklæringen af 15. maj 2020
om Det østlige Middelhav understregede ministrene på ny, at Tyrkiets ulovlige handlinger i Det
østlige Middelhav, skal bringes til ophør.
Det Europæiske Råd har i 2019 opfordret Tyrkiet til at indstille sine handlinger og respektere
andre landes suveræne rettigheder i overensstemmelse med folkeretten. Det Europæiske Råd
har endvidere besluttet at suspendere højniveaumøder mellem EU og Tyrkiet og støtte en
reduktion
af EU’s førtiltrædelsesstøtte
til Tyrkiet. Endelig vedtog udenrigsministrene på råds-
mødet i november 2019 et nyt sanktionsregime over for Tyrkiet i form af indrejserestriktioner
og indefrysning af værdier.
EU’s relationer med Tyrkiet er komplekse og mangeartede.
Landets størrelse og geopolitiske
placering gør det til en uomgængelig, men også vanskelig partner. Udenrigs- og sikkerheds-
politisk har Tyrkiet historisk set udgjort en bro mellem Europa og Mellemøsten. Udviklingen i
Tyrkiet har imidlertid siden det mislykkede kupforsøg i 2016 givet anledning til en stadig
voksende bekymring, især i forhold til den manglende respekt for menneskerettighederne og
retsstaten. I praksis har udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet været sat i bero i mange år. De
senere år har samarbejdet om irregulær migration stået helt centralt. EU-Tyrkiet aftalen fra 2016
udgør et vigtigt fundament for samarbejdet om at begrænse irregulær migration mod Europa og
støtte syriske flygtninge i Tyrkiet. Aftalen kom imidlertid under alvorligt pres i marts d.å., da
Tyrkiet besluttede at åbne grænsen mod Grækenland.
2
 Videokonference udenrigsministre den 14. august 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference udenrigsministre 14/8-20
3. Formål og indhold
Rådets drøftelse forventes at fokusere på udviklingen i Det østlige Middelhav.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred EU-solidaritet med Cypern og Grækenland. Nogle medlemsstater ønsker at trække
EU’s tilgang
til Tyrkiets boringer i en endnu mere robust retning, i form af skærpelse af sank-
tionerne gennem yderligere sanktionslistning af tyrkiske enheder og enkeltpersoner. En bredere
kreds af medlemsstater ønsker en mere balanceret tilgang, der også tager hensyn til vigtigheden
af samarbejdet med Tyrkiet som strategisk partner på områder som migration, samhandel og i
NATO.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fuldt op om tidligere vedtagne konklusioner om Tyrkiet. Tyrkiets ageren i
Det østlige Middelhav er uacceptabel, Tyrkiet skal respektere sine folkeretlige forpligtelser, og
der skal udvises solidaritet med Cypern og Grækenland i forhold til de krænkelser, som Tyrkiet
begår mod disse landes nationale suverænitet.
Regeringen finder det samtidig vigtigt at fastholde en balanceret og proportionel tilgang, da
EU’s forhold til Tyrkiet er langt bredere end dette ene spørgsmål.
Der er derfor behov for fort-
sat dialog og samarbejde på områder af fælles interesse, ikke mindst migration og samhandel.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om situationen i Det østlige Middelhav
den 15. maj 2020. Folketingets Europaudvalg er endvidere blevet orienteret bredere om Tyrkiet
ved en skriftlig forelæggelse den 9. juli 2020.
3
 Videokonference udenrigsministre den 14. august 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference udenrigsministre 14/8-20
2230935_0004.png
2. Hviderusland
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af situationen i Hviderusland oven på det netop afholdte præsidentvalg den 9. august
2020. Drøftelsen forventes at omhandle, hvordan EU skal reagere over for Hviderusland i lyset af den
omfattende valgsvindel samt hårdhændede behandling af fredelige folkelige protester og presse fra de hviderussiske
myndigheders side. Derudover forventes
en drøftelse af EU’s handlemuligheder
i forhold til at støtte de
demokratiske kræfter i Hviderusland.
2. Baggrund
Præsidentvalget i Hviderusland søndag den 9. august endte ikke overraskende med, at præsident
Alexander Lukasjenko officielt blev erklæret vinder. Ifølge Hvideruslands Centrale
Valgkommissionen (CEC) var valgdeltagelsen på 84 %, og Lukasjenko fik godt 80 % af
stemmerne, mens den nærmeste modkandidat, den 37-årige Svetlana Tikhanovskaja, fik 9,9 %.
Valget blev gennemført uden tilstedeværelsen af uafhængige internationale valgobservatører fra
OSCE og med åbenlyse brud på almindelige standarder for gennemførelse af et demokratisk valg.
Tikhanovskaja har efter valget udtalt, at hun ikke anerkender valgresultatet. Valgresultatet har
affødt omfattende protester i Minsk og i en lang række andre byer. Sent søndag aften den 9.
august udbrød der gadekampe mellem politi og demonstranter i Minsk. Politiet har blandt andet
anvendt chokgranater, vandkanoner og gummikugler mod demonstranterne. Efter urolighederne
og de seneste dages arrestationer samt voldsomt pres fra det hviderussiske styre befinder
Tikhanovskaja sig nu i Litauen.
Lukasjenko har i sine udtalelser efter valget ikke signaleret imødekommenhed, tværtimod. Han
har udtalt, at alle former for modstand vil blive bekæmpet. Der rapporteres om oprustning fra
myndighedernes side og udstationering af yderligere politi og militære enheder i byer, hvor der i
dagene efter valget har været uro. Desuden var der i flere dage omfattende udfald på
internetdækningen, inden forbindelsen blev genoprettet.
Den 11. august udsendte
EU’s udenrigsrepræsentant
Josep Borrell en EU-erklæring på vegne af
de 27 EU-medlemsstater, hvor der bl.a. opfordres til øjeblikkelig løsladelse af alle tilbageholdte,
og hvor valget betegnes som hverken frit eller retfærdigt. Erklæringen lægger ligeledes op til en
EU-drøftelse af, hvordan EU skal reagere over for Hviderusland, herunder hvorvidt EU skal
gennemføre sanktioner mod enkeltpersoner ansvarlige for den observerede brug af vold,
ubegrundede arrestationer og valgsvindel.
Danmark presser på for, at de grove menneskerettighedskrænkelser, åbenlys valgsvindel og
indskrænkning af mediefriheden i Hviderusland sættes på dagsordenen
–
både i EU og FN
samt i OSCE og Europarådet, og at der følges op med brug af de instrumenter, der ligger i de
respektive organisationer, herunder målrettede EU-sanktioner mod enkeltpersoner ansvarlige
for valgsvindel, ubegrundede arrestationer og vold mod fredelige demonstranter og journalister.
4
 Videokonference udenrigsministre den 14. august 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference udenrigsministre 14/8-20
Kritiske reaktioner fra en så bred kreds af lande som muligt vil skabe det maksimale pres på det
hviderussiske styre og medvirker samtidigt til at vise opbakning til en hviderussisk befolkning,
der ønsker en demokratisk udvikling i landet.
3. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af situationen i Hviderusland oven på afholdelsen af præsidentvalget
den 9. august med vægt på, hvordan EU skal reagere over for Hviderusland, samt EU’s
handlemuligheder ift. at støtte de demokratiske kræfter i Hviderusland.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til, at EU skal gennemføre en dybdegående vurdering af
forholdet til Hviderusland, herunder hvilke tiltag EU kan tage i brug over for de ansvarlige for
bl.a. politivold mod demonstranter og journalister. Der ventes forskelle mellem medlemslandene
i forhold til hvilke
tiltag, der skal tages i brug fra EU’s side over for Hviderusland.
Der forventes
ikke at være bred opbakning blandt EU-medlemsstaterne til at tage brede sanktioner i brug over
for Hviderusland, men at sanktioner mod enkeltpersoner ansvarlige for den observerede brug af
vold, ubegrundede arrestationer og valgsvindel kan komme på tale.
10. Regeringens generelle holdning
Udenrigsministeren har som reaktion på situationen i Hviderusland allerede hurtigt og offentligt
gjort regeringens holdning klar. Selvom det
er i EU’s interesse at have et godt naboskab med
Hviderusland, må EU ikke tøve med at tage kritisk afstand og fordømme, når det hviderussiske
styre undertrykker sin egen befolkning samt den frie presse. Danmark arbejder i EU for
målrettede sanktioner mod enkeltpersoner ansvarlige for valgsvindel, ubegrundede arrestationer
og vold mod fredelige demonstranter og journalister. Det er regeringens holdning, at EU bør
følge situationen nøje i Hviderusland for at vurdere, hvilke yderligere EU-tiltag, der bedst kan
bidrage til, at udviklingen bringes i den rigtige retning Samtidigt er det vigtigt, at EU rækker ud
til den hviderussiske befolkning for at vise støtte til de demokratiske kræfter i landet og sikre, at
Hviderusland ikke skubbes yderligere fra os.
5
 Videokonference udenrigsministre den 14. august 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference udenrigsministre 14/8-20
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Hviderusland blev sidst forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2016.
6