Videokonference udenrigsministre den 14. august 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af videokonference udenrigsanliggender 14/8-20

Europaudvalget 2019-20
Videokonference 14/8-20 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Bilag

Sagsnummer

2020-27556

EKN

13. august 2020

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE

Ekstraordinær uformel videokonference for udenrigsministre den

14. august 2020

Dagsordenen for den ekstraordinære uformelle videokonference for

udenrigsministre den 14. august 2020 omfatter følgende punkter:

Situati-

onen i det østlige middelhav

samt

Hviderusland

Punkterne forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering.

Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, der er oversendt til

Folketingets Europaudvalg d.d.

Dagsordenspunkt 1: Situationen i Det østlige Middelhav

Der er på den ekstraordinære videokonference lagt op til en ny drøftelse

af situationen i Det østlige Middelhav. Emnet er kommet på dagsorde-

nen på græsk initiativ, idet den græske udenrigsminister i et brev til EU’s

udenrigsrepræsentant har anklaget Tyrkiet for nye krænkelser i form af

sejlads i sit territorialfarvand og ulovlige boreaktiviteter i sin eksklusive

økonomiske zone. Grækenland henviser til, at Tyrkiets ageren har øget

spændingerne i Det østlige Middelhav og opfordrer til, at EU må reagere

herpå. Spændingerne om den græske og cypriotiske eksklusive økonomi-

ske zone (EØZ) tager afsæt i stridigheder om retten til gasressourcer i

undergrunden. Grækenland og Cypern anfører, at Tyrkiets handlinger

krænker andre landes suverænitet og dermed international ret. Tyrkiet

mener omvendt ikke, at den græsk-cypriotiske side har ret til at handle

unilateralt i Cyperns EØZ, uden at det forinden er sikret, at hele øen

–

også den tyrkisk-cypriotiske side

–

vil komme til at nyde godt af en even-

tuel gevinst.

Situationen i Det østlige Middelhav blev sidst drøftet på rådsmødet den

13. juli i år. Ved den lejlighed blev Tyrkiet på ny opfordret til at ændre

sin konfrontatoriske adfærd og ophøre med sine ulovlige handlinger i

Det østlige Middelhav. Drøftelsen viste dog også, at der består forskelle i

holdningerne til hvilke konsekvenser, der skal drages over for Tyrkiet,

Videokonference udenrigsministre den 14. august 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af videokonference udenrigsanliggender 14/8-20

hvis dette ikke sker. Der er i EU kredsen bred opbakning til at reagere

over for Tyrkiets uacceptable adfærd, men i forhold til konkrete sanktio-

ner betoner flere EU-lande hensyntagen til Tyrkiet som en strategisk

partner på en lang række andre vigtige emner for EU.

Siden rådsmødet i juli har Grækenland den 6. august indgået en aftale

med Egypten om definitionen af de maritime grænser mellem de to lan-

de. Denne aftale underkender i realiteten aftalen mellem Tyrkiet og Liby-

en indgået i november 2019. Tyrkiet har protesteret mod aftalen og hæv-

der, at den ikke har nogen retsvirkninger. Der var i begyndelsen af august

tegn på, at Tyrkiet var indstillet på at genoptage dialogen med Græken-

land, og det første møde om olieboringerne var planlagt til den 28. au-

gust. Tyrkiet har imidlertid aflyst sin deltagelse med henvisning til indgå-

elsen af aftalen med Egypten. I lyset af den manglende udsigt til, at Tyr-

kiet vil ændre sin politik, er der både i Athen og Nicosia bekymring for

stabiliteten i området. Egypten og Israel har også udtrykt kritik af, hvad

man opfatter som tyrkisk optrapning af spændingerne i Det østlige Mid-

delhav.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg fortsat ser med bekymring på situa-

tionen i Det østlige Middelhav. Regeringen finder Tyrkiets adfærd uac-

ceptabel og lægger vægt på, at Tyrkiet overholder sine folkeretlige for-

pligtelser samt afstår fra skridt, der yderligere kan komplicere situationen.

Vi skal vise EU-solidaritet med Grækenland og Cypern i dette spørgsmål.

Samtidigt er det dog vigtigt at opretholde dialog og et samarbejde med

den tyrkiske regering på områder af fælles interesse, herunder især irregu-

lær migration og samhandel. Det er ikke i Danmarks og EU’s langsigte-

de, strategiske interesse at isolere Tyrkiet.

Dagsordenspunkt 2: Hviderusland

Ved mødet ventes også en drøftelse af situationen i Hviderusland i lyset

af det netop afholdte præsidentvalg. Drøftelsen forventes at omhandle,

hvordan EU skal reagere på det hviderussiske præsidentvalg den 9. au-

gust og myndighedernes hårdhændede fremfærd mod demonstranter og

oppositionen. Derudover forventes en drøftelse af, hvordan EU kan

støtte de kræfter i Hviderusland, der ønsker en fri og demokratisk frem-

tid.

Præsident Alexander Lukasjenko blev ikke overraskende erklæret som

vinder af præsidentvalget den 9. august med godt 80 % af stemmerne,

mens den nærmeste modkandidat, den 37-årige Svetlana Tikhanovskaja,

fik 9,9 % af stemmerne ifølge Hvideruslands Centrale Valgkommission

(CEC). Valget blev gennemført med åbenlyse brud på de almindelige

standarder for gennemførelse af et demokratisk valg og uden tilstedevæ-

relsen af uafhængige internationale valgobservatører fra OSCE, da Hvi-

derusland ikke havde inviteret observatører i overensstemmelse med

Videokonference udenrigsministre den 14. august 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af videokonference udenrigsanliggender 14/8-20

OSCE’s retningslinjer.

Tikhanovskaja har efter valget udtalt, at hun ikke

anerkender valgresultatet.

Oppositionens opfordring til at gå på gaden og protestere mod valg-

handlingen og valgresultatet er blevet fulgt. Det præcise omfang af pro-

testerne særligt uden for Minsk er dog vanskelige at vurdere, da der er

omfattende internetblokering i landet, og informationer kun kommer

sporadisk ud. Demonstranterne er blevet mødt af en særdeles hårdhæn-

det håndtering, fra massearrestationer til voldsanvendelse, herunder an-

vendelsen af skarp ammunition. Dertil rapporteres om oprustning fra

myndighedernes side og udstationering af yderligere politi og militære

enheder. Myndighedernes hårdhændede håndtering gik også ud over en

dansk journalist. Efter urolighederne og de seneste dages arrestationer

samt voldsomt pres fra det hviderussiske styre befinder Tikhanovskaja

sig nu i Litauen. Det er uvist, i hvilket omfang det vil være muligt for

Tikhanovskaja at fortsætte oppositionsarbejdet fra Litauen, men det er

sandsynligt, at det vil hænge sammen med oppositionens mulighed for at

agere samlende kraft.

Lukasjenko har udtalt, at alle former for modstand vil blive bekæmpet og

har ikke udtrykt nogen form for imødekommenhed over for den opposi-

tionelle bevægelse. Fra russisk side følges udviklingen tæt. Hviderusland

har de seneste år udgjort en besværlig allieret for Rusland med Lukasjen-

kos forsigtige tilnærmelse til EU. Set fra Moskva vil en svækkelse af Lu-

kasjenko og dermed en mere tæmmelig allieret overordnet kunne tjene

russiske interesser, særligt hvis forholdet til EU også forværres.

Den 11. august udsendte jeg sammen med de andre nordiske og baltiske

udenrigsministre en kritisk fælleserklæring, hvor vi betegnede præsident-

valget som hverken frit eller retfærdigt, og hvori vi udtrykte alvorlig be-

kymring over situationen. Samme dag udsendte EU’s udenrigsrepræsen-

tant Josep Borrell en EU-erklæring på vegne af de 27 EU-medlemsstater,

hvor der bl.a. opfordres til øjeblikkelig løsladelse af alle tilbageholdte.

På videokonferencen forventes generel enighed blandt EU-

medlemslandene om, at EU skal gennemføre en dybdegående vurdering

af forholdet til Hviderusland. I forhold til hvilke instrumenter EU skal

tage i brug over for Hviderusland forventes der større forskelle mellem

de enkelte medlemslande, hvor tilslutningen til brede sanktioner forven-

tes at være snæver.

Som reaktion på situationen i Hviderusland var jeg tidligt ude og gjorde

regeringens holdning klar: EU har en særlig forpligtelse til at reagere

skarpt, hurtigt og helt markant over for Hviderusland. Selvom det er i

EU’s interesse at have et godt naboskab

med Hviderusland, må EU ikke

tøve med at tage kritisk afstand og fordømme, når det hviderussiske styre

undertrykker sin egen befolkning og den fri presse. Jeg vil sikre, at vi fra

Videokonference udenrigsministre den 14. august 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af videokonference udenrigsanliggender 14/8-20

dansk side arbejder for målrettede sanktioner mod enkeltpersoner an-

svarlige for valgsvindel samt uretmæssige arrestationer og vold mod fre-

delige demonstranter og journalister. Samtidigt er det vigtigt, at de tiltag,

EU gennemfører, ikke går ud over den hviderussiske befolkning, men

medvirker til, at udviklingen i Hviderusland bringes i den rigtige retning.

Jeg vil derudover presse på for, at de grove menneskerettighedskrænkel-

ser, den åbenlyse valgsvindel og indskrænkning af mediefriheden i Hvi-

derusland sættes på dagorden

–

ikke kun i EU, men også i FN, OSCE og

Europarådet. Vi er i øjeblikket ved at vurdere hvilke konkrete instrumen-

ter, der kan tages i brug i de respektive organisationer. Ud over sanktio-

ner, vil Danmark undersøge om OSCE’s såkaldte Wien-

eller Moskva-

mekanisme kan aktiveres over for Hviderusland. De to mekanismer er

OSCE’s eneste ikke-konsensusbaserede

redskaber, og kan bidrage til at

lægge pres på Hviderusland i forhold til at skulle forklare sig og acceptere

besøg af uafhængige eksperter med henblik på at få en uvildig beskrivelse

og analyse af forholdene i landet. En gruppe på mindst 10 medlemslande

kan iværksætte en undersøgelsesmission, hvis der vurderes at være sy-

stematiske og omfattende overtrædelser af menneskerettighederne.

Iværksættelse af de to mekanismer vil også bidrage til, at situationen i

Hviderusland forbliver højt på den internationale dagsorden - og at

Minsk bliver presset til at reagere på de mange anklager, der vil kunne

rettes mod dem. Derudover vil jeg personligt henvende mig direkte til

Europarådets generalsekretær med henblik på at sætte Hviderusland

øverst på dagsordenen. Disse tiltag vil sende et stærkt signal til Hviderus-

land om, at menneskerettighedssituationen er uacceptabel og at den

åbenlyse valgsvindel hverken accepteres af den hviderussiske befolkning

eller de europæiske naboer.

Eventuelt:

Ud over drøftelserne forventes udenrigsrepræsentanten at åbne for en

kort informationsudveksling om situationen i Libanon i kølvandet på

den katastrofale eksplosion i Beiruts havn den 4. august, der har forårsa-

get store menneskelige og materielle skader i et allerede skrøbeligt land i

EU’s nærområde.

I tillæg til de foreløbigt 173 dræbte og over 5.000 sårede har op mod

300.000 fået ødelagt eller beskadiget deres bolig. Beiruts havn, der var

landets primære forsyningskanal, herunder også til den humanitære ind-

sats i og omkring Syrien, har lidt omfattende ødelæggelser. Libanon var i

forvejen ramt af dyb økonomisk krise, demonstrationer mod den politi-

ske elite, COVID-19 samt af tilstedeværelsen af 1,5 mio. syriske flygtnin-

ge.

Der hersker stor folkelig vrede i Libanon mod den politiske elite, hvis

dårlige regeringsførelse betragtes som den bagvedliggende årsag til, at

eksplosionen kunne finde sted. Den seneste uge har der været voldsom-

Videokonference udenrigsministre den 14. august 2020 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af videokonference udenrigsanliggender 14/8-20

me demonstrationer i Beirut, hvor også parlamentet og flere af ministeri-

erne er blevet midlertidigt besat. Som følge heraf annoncerede premier-

minister Hassan Diab i mandags sin regerings afgang, omend regeringen

fortsat er midlertidigt fungerende.

Den danske regering har, siden eksplosionerne indtraf, bevilget 12 mio.

kr. i akut humanitær bistand og afgivet tilsagn om yderligere 150 mio.

kroner til både akut nødhjælp og mere langsigtede indsatser i Libanon.

Fra dansk side er det centralt, at indsatserne relaterer sig til social og

økonomisk sårbarhed

–

for libanesere og de mange flygtninge i landet.

Det er ligeledes vigtigt at sikre koordination og at indsatserne gennemfø-

res i regi af solide internationale aktører, såsom FN.

Det er for regeringen ligeledes helt centralt, at støtte fra Danmark, EU

og det øvrige internationale samfund matches af tilsvarende omfattende

og nødvendige reformer fra den libanesiske regering. Derudover er det

vigtigt for den libanesiske befolkning, at der foretages en uafhængig un-

dersøgelse af eksplosionen.

Herudover forventes Borrell kort

at orientere om EU’s politiske kontak-

ter i Venezuela og situationen forud for valget til Nationalforsamlingen

til december i år.

Jeppe Kofod

Dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.