Rådsmøde nr. 3771 (konkurrenceevne - forskning) den 29. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 29/9-20

Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3771 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (forskning) 29. september 2020

1. Horisont Europa forordningen og særprogrammet (udeståender)

- delvis generel indstilling

14. september 2020

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Inger Schow

Tel. 72 31 82 97

[email protected]

Ref.-nr.

171361

Side 1/5

Rådsmøde nr. 3771 (konkurrenceevne - forskning) den 29. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 29/9-20 - forskningsdelen

1. Horisont Europa forordningen og særprogrammet (udeståender)

KOM (2018) 0435, KOM (2018) 0436

Nyt notat.

1. Resumé

Det tyske formandskab forventes at sætte Horisont Europa forordningen og sær-

programmet på dagsordenen til delvis generel indstilling. Formandskabet har op-

lyst, at selv om punkterne optræder som to adskilte punkter på dagsordenen, vil

punkterne blive behandlet samlet.

Størstedelen af forordningen og særprogrammet er godkendt i Rådet, og der er

indgået en politisk aftale med Europa-Parlamentet (marts 2019). Der er dog en

række udeståender i både forordning og særprogram, der har afventet en aftale

om den flerårige finansielle ramme. Det drejer sig særligt om budgetfordeling,

internationalt samarbejde og synergi mellem relevante programmer.

Regeringen støtter en delvis generel indstilling på forordning og særprogram for

Horisont Europa.

Sagen forelægges udvalget til orientering. Der er taget forhandlingsoplæg på det

samlede Horisont Europa forslag den 23. november 2018.

2. Baggrund

I marts 2019 indgik Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en delvis poli-

tisk aftale om det kommende rammeprogram for forskning og innovation, Horisont

Europa. Enkelte dele af Horisont Europa forslaget var ikke omfattet af aftalen pga.

sammenhæng til MFF-aftalen, herunder budget, internationalt samarbejde og sy-

nergi til andre programmer.

Horisont Europa består af en hovedforordning KOM (2018) 435 inkl. en række an-

nekser og en afgørelse om særprogrammet KOM (2018) 436. Formålet med Hori-

sont Europa er at støtte hele værdikæden for forskning og innovation

–

fra forsk-

ningsmæssigt gennembrud til indførelse af produkt på markedet

–

på en integreret

måde og rettet mod civile anvendelsesformål. Samtidig sigter forslaget mod at

styrke EU’s konkurrenceevne.

3. Formål og indhold

Det Europæiske Råds (DER) aftale

om EU’s flerårige budget for 2021-2027

(MFF)

og COVID-19 genopretningspakken (Next Generation EU) resulterede i et forslag

til budget for Horisont Europa på 75,9 mia. euro + 5 mia. euro fra genopretnings-

pakken dvs. i alt 80,9 mia. euro (2018-priser). Der er på nuværende tidspunkt lagt

op til en fordeling af budgettet for delprogrammer i Horisont Europa, som følger

fordelingsnøglen i Kommissionens oprindelige forslag. Fordelingen tager dog

højde for den politiske aftales

øremærkning af midler til ”widening” (øremærkede

midler til lande, der ikke har en stærk deltagelse i programmet) og rumområdet.

Yderligere forventes det, at der flyttes 200 mio. euro fra Det Europæiske Innovati-

onsråd til mobilitetsprogrammet Marie Sklodowska Curie Aktioner.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/5

Rådsmøde nr. 3771 (konkurrenceevne - forskning) den 29. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 29/9-20 - forskningsdelen

Med Horisont Europa forslaget lægges der op til et åbent program med gode mu-

ligheder for at samarbejde med lande uden for EU. Finansiering fra programmet

gives i udgangspunktet til deltagere fra EU lande, lande med en associeringsaftale

og udviklings- og mellemindkomstlande. Øvrige tredjelande kan deltage i konkrete

projekter med egenfinansiering og kan endvidere modtage støtte fra programmet i

særlige tilfælde, eksempelvis gennem en bilateral aftale mellem landet og EU in-

den for et særligt fagligt område. I forslaget til Horisont Europa er der som noget

nyt lagt op til, at associering til programmet skal bygge på en balance mellem

hjemtag og bidrag til budgettet.

For at øge potentialet for synergi er der mulighed for at kombinere finansiering fra

Horisont Europa med andre EU-instrumenter, herunder finansiering fra struktur-

og investeringsfondene; dog således at dobbeltfinansiering undgås. Den konkrete

implementering af programmerne herunder forenkling og ensretning af regelsæt vil

spille en væsentlig rolle.

Øget synergi mellem Horisont Europa og de europæiske struktur- og investerings-

fonde kan være med til at styrke de nationale og regionale aktørers forsknings- og

innovationskapacitet, hvilket er særlig relevant i de mindre udviklede regioner,

som også ofte halter bagefter inden for forskning og innovation.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at Unionen har behov for at investere i forskning

og innovation for at opnå stordriftsfordele samt øget rækkevidde og effekt. EU-fi-

nansierede forsknings- og innovationsaktiviteter frembringer som nævnt i forslaget

påviselig merværdi sammenlignet med national og regional støtte. Rammepro-

grammets aktiviteter skaber en kritisk masse til at imødegå globale udfordringer,

styrker Unionens videnskabelige topkvalitet gennem konkurrenceudsatte midler,

skaber tværfaglige netværk på tværs af grænser, øger Unionens konkurrenceevne

og skaber nye markedsmuligheder. Regeringen er enig i Europa-Kommissionens

vurdering af, at forslaget om rammeprogrammet og særprogrammet er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget om Horisont Europa forordningen og særprogrammet har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/5

Rådsmøde nr. 3771 (konkurrenceevne - forskning) den 29. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 29/9-20 - forskningsdelen

Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at for-

slaget vil bidrage til at fremme en øget konkurrenceevne. Forslaget retter sig bl.a.

mod SMV'er og deres bidrag til forskning og innovation. Ligeledes vurderer Kom-

missionen, baseret på midtvejsevalueringen af Horisont 2020, at rammeprogram-

met har gavnlig virkning på vækst, handel og investeringsstrømme samt på kvali-

tetsjob og international mobilitet for forskere.

Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at

videreførelsen af rammeprogrammet for forskning og innovation højner kvalitet og

effekt af forskning og innovation, støtter tværnational mobilitet og tiltrækker de

største talenter. Ligeledes anfører Kommissionen, at programmet kan bidrage til at

mobilisere yderligere offentlige og private investeringer i forskning og innovation.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at

finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027

fastlægges til 75,9 mia. + 5 mia. EUR (2018 priser).

Forudsat en dansk finansieringsandel på ca. 2 pct. skønnes det danske bidrag til

Horisont Europa i 2018-priser at udgøre i størrelsesorden 1,6 mia. EUR eller ca.

231 mio. EUR årligt i gennemsnit over perioden, svarende til ca. 1,7 mia. kr. årligt i

gennemsnit over perioden.

8. Høring

Samlenotat er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 16. september 2020.

Følgende høringssvar blev modtaget:

Fagbevægelsens Hovedorganisation:

"FH bifalder regeringens holdning, særligt

om at skabe øget sammenhæng til struktur- og investeringsfondene."

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en delvis generel indstilling på forordning og særprogram for

Horisont Europa.

Regeringen finder, at budgetfordelingen til delprogrammer i Horisont Europa på til-

fredsstillende vis balancerer en lang række forskellige hensyn og interesser. For

regeringen har det været væsentligt, at programmet fortsat har fokus på den ex-

cellencebaserede frie forskning, samt at der er afsat betydelige midler til forskning

relateret til klimaudfordringer.

Regeringen bakker stærkt op om, at Horisont Europa er åbent for deltagelse fra

tredjelande. Det fremmer kvaliteten af dansk og europæisk forskning at samar-

bejde med de bedste forsknings- og innovationsaktører i verden. Regeringen er

enig i, at det er hensigtsmæssigt at skabe balance mellem hjemtag og bidrag til

budget for så vidt angår de associerede lande.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/5

Rådsmøde nr. 3771 (konkurrenceevne - forskning) den 29. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 29/9-20 - forskningsdelen

Det er en prioritet for regeringen at skabe øget indholdsmæssig sammenhæng

mellem forskning, uddannelse og innovation. Det er i det lys positivt, at der ses på

muligheder for øget synergi mellem Horisont Europa og bl.a. Erasmus+, hvor sær-

ligt initiativet om nye strategiske netværk af europæiske universiteter spiller en

væsentlig rolle. Også sammenhængen til struktur- og investeringsfondene er rege-

ringen meget positiv overfor.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med forhand-

lingsoplæg den 23. november 2018. Yderligere har både synergi og internationalt

samarbejde været emner for politiske drøftelser på rådsmøderne hhv. 27. septem-

ber 2019 og 28. februar 2020.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/5