Europaudvalget 2019-20
Videokonference 28/9-20 - Transport Bilag 1
Offentligt
2245662_0001.png
SAMLENOTAT
Dato
J. nr.
15. september 2020
2020-5452
Indhold
1. Pejlemærker for en pandemiberedskabsplan for den europæiske
godstransportsektor ............................................................................................ 2
Videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020
2245662_0002.png
1. Pejlemærker for en pandemiberedskabsplan for den europæiske
godstransportsektor
Kom nr. foreligger ikke
Nyt notat.
1
Resumé
Side 2/11
Formandskabet har præsenteret et sæt forslag til rådskonklusioner der inde-
holder en række pejlemærker om en mulig europæisk pandemiberedskabsplan
for godstransportsektoren. Rådskonklusionerne forventes drøftet på det ufor-
melle TTE(transport)-rådsmøde den 28. september 2020.
Rådskonklusionerne indeholder bl.a. en opfordring til Kommissionen til at
fremsætte forslag til en europæisk beredskabsplan for godstransportsektoren
i henhold til de foreslåede pejlemærker. Rådskonklusionerne tager afsæt i de
erfaringer, der er gjort under håndteringen af Covid-19 i efteråret 2020 og
kan deles op i tre indsatsområder: 1) opretholdelsen af godstransportens
drift; 2) styrke selvstændig transportinfrastruktur; og 3) retningslinjer for
lovgivningsmæssige undtagelser.
Udkastet til rådskonklusioner og den efterfølgende politiske drøftelse vil ikke
have lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konsekvenser.
Regeringen kan generelt støtte forslaget til rådskonklusioner om en fremad-
rettet beredskabsplan.
2
Baggrund
Formandskabet sendte et forslag til pejlemærker for en Europæisk pandemibe-
redskabsplan for godstransportsektoren den 27. august 2020.
Udkastet til rådskonklusioner blev sendt til medlemslandene den 10. septem-
ber 2020.
Formålet med rådskonklusionerne er at danne rammen for en politiske drøf-
telse som skal finde sted ved det uformelle TTE(transport)-rådsmøde den 28.
september.
Udkastet til rådskonklusioner skal ses i lyset af formandskabets tidligere mar-
kering af, at man er et formandskab, der er præget af håndteringen af Covid-19.
Dertil bygger de nye rådskonklusioner videre på tidligere tiltag, såsom rådskon-
klusionerne om håndteringen af Covid-19 i transportsektoren og en række
meddelelser fra Kommissionen, heriblandt Kommissionens meddelelse
om
Videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020
2245662_0003.png
indførelse af grønne baner (KOM(2020) 1897 final) og Kommissionens medde-
lelse om genopretningen af transportsektoren og konnektivitet (KOM(2020)
3139 final), samt Kommissionens forslag til rådsafgørelse om en koordineret
tilgang til begrænsning af den frie bevægelighed i håndteringen af Covid-19
(KOM(2020) 499 final).
3
Formål og indhold
Side 3/11
Formandskabet har sendt et udkast til rådskonklusioner vedrørende pejlemær-
ker om en fremtidig europæisk pandemiberedskabsplan, som skal være gen-
stand for en politisk drøftelse ved det uformelle TTE(transport)-rådsmøde den
28. september 2020.
I de forslåede rådskonklusioner lægges der op til, at Rådet skal udtrykke vigtig-
heden af transportsektoren under håndteringen af pandemier, og at både med-
lemsstater og Kommissionen skal lære af tidligere erfaringer, samt sikre en
mere koordineret tilgang til håndteringen af fremtidige pandemier på gods-
transportområdet.
I udkastet til rådskonklusioner vil Rådet også tilskynde Kommissionen at ud-
færdige en pandemiberedskabsplan, der dækker over følgende tre indsatsområ-
der: (1) Opretholde den grænseoverskridende godstransports drift; 2) Styrke en
selvstændig transportsektor; og 3) Retningslinjer for lovgivningsmæssige und-
tagelser.
Ad 1 - Opretholde godstransportens drift
En fremtidig pandemiberedskabsplan bør sikre prioritering af grænseoverskri-
dende godstransport og forsyningskæder, ligesom der bør defineres en række
kritiske eller systemiske transportinfrastrukturer, transporttjenester og net-
værk langs TEN-T-hovednettet. Ensartede rejsebetingelser bør også overvejes,
deriblandt bør man undgå at forbyde bestemte transportformer. Medlemslan-
dene bør endvidere overveje følgende: a) om der skal oprettes infrastruktur til
alternative grænseovergange for alle transportformer; b) om man skal udvide
det eksisterende netværk af nationale kontaktpunkter til et netværk af natio-
nale repræsentanter for sikringen af den frie bevægelighed af varer og personer
og dermed lade netværket fungere som kontakt for erhvervet; c) om man mu-
ligvis skal indgå nye internationale aftaler om varetransportens fremkommelig-
hed; d) om man skal etablere en EU-krisehåndteringscenter for godstransport;
e) øget digitalisering, herunder implementeringen af forordningen om elektro-
nisk godstransportinformation
1
, al kommunikation med det offentlige samt e-
learningsløsninger for kompetencebeviser mv. ; f) om man skal fortsætte med
at bruge og udvikle
Galileo Green Lane App’en samt;
g) om man skal fremme
1
Forordning nr. (EU) 2020/1056
Videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020
2245662_0004.png
udviklingen af TEN-T nettet for at reducere afhængigheden af enkelte trans-
portformer.
Ad 2 - Styrke en selvstændig transportsektor
Under indsatsområdet om et styrket selvstændig transportinfrastruktur lægges
der op til en række anbefalinger til erhvervet samt myndigheder, der skal mu-
liggøre den fortsatte drift af godstransporten under pandemier. Blandt anbefa-
lingerne kan nævnes en anbefaling til erhvervet om at oprette de nødvendige
beredskabsplaner og IT-teknisk infrastruktur til håndteringen og fortsættelse af
driften under nye udbrud.
Dertil er en række ikke-bindende anbefalinger om bl.a. karantæne- og testregi-
mer i EU, der har til formål at sikre godstransportens såvel som transportarbej-
deres bevægelighed, samt om ensartede retningslinjer for sundhedstests, her-
under gensidig anerkendelse af testresultater.
Slutlig lægges der i indsatsområdet op til oprettelsen af en platform for erfa-
ringsudveksling; samt d) definitioner af forsyningsknaphed samt bindende for-
anstaltninger dertil.
Ad 3
Retningslinjer for lovgivningsmæssige undtagelser
På det tredje indsatsområde lægges der op til anbefalinger om tilpasning af lov-
givningen mhp. bedre at håndtere fremtidige udbrud ved at etablere en række
undtagelser på de enkelte transportformer. Disse undtagelser skal dog imple-
menteres på en måde, der ikke truer den generelle sikkerhed eller medarbejde-
res helbred.
For luftfart foreslås der øget fleksibilitet ift. forbud mod natflyvninger ved luft-
havne, der håndterer kritisk fragt; samt øget fleksibilitet ift. brugen af slots til
fragtflyvninger, der ikke benyttes af passagerfly såvel som begrænset forlæn-
gelse af gyldigheden af en række certifikater og tilladelser.
For så vid angår jernbanetransport lægger anbefalingerne op til øget fleksibili-
tet ift. arbejdstider og mulig forlængelse af gældende tilladelser, beviser og cer-
tifikater samt forlængelse af frister for kontroller.
På det maritime område lægges der op til anbefalinger om midlertidig suspen-
dering af inspektionsvirksomhed såsom havnestatskontrol; begrænset forlæn-
gelse af certifikater og beviser for søfarende samt bedre mulighed for besæt-
ningsudskiftning med personer fra tredjelande.
Side 4/11
Videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020
2245662_0005.png
På vejtransportområdet vil man lægge op til midlertidige undtagelser fra køre-
og hviletidsbestemmelserne; midlertidig frafald af krav om fornyelser af kom-
petencebeviser og kørekort; samt ophævelse af forbud mod godskørsel på søn-
dage og helligdage (i lande hvor et sådan forbud er gældende).
De ovennævnte undtagelser og øgede fleksibilitet må ikke ske på en måde, der
går på kompromis med helbred og sikkerhed, og skal kun ske i det omfang pan-
demi-håndteringen påkræver det. Anbefalingerne lægger ligeledes op til, at
man fra myndighedernes side sikrer, a) at de fornødne servicefaciliteter, såsom
rastepladser er tilgængelige; b) at personale der er kritiske ift. sektorens drift
har prioriteret adgang til børnepasning og værnemidler; c) at medlemslandene
støtter erhvervets tilbagevenden til normale tilstande, når pandemien er over-
stået; d) at man sikrer den frie konkurrence samt screener eventuelle frem-
mede investeringer; samt e) at en ramme for fremtidig statsstøtte udarbejdes af
Kommissionen.
4
Europa-Parlamentets udtalelser
Side 5/11
Ikke relevant.
5
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020
2245662_0006.png
Ikke relevant.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
8
Høring
Side 6/11
Danske Maritime
Danske Maritime har gennemgået forslag til fremtidig håndtering af pandemier
i EU for godstransport, og vi støtter helt overordnet forslaget. Danske Maritime
skal i den forbindelse understrege betydningen af at sikre en smidig transport af
gods, herunder transport af maritimt udstyr til installation om bord på såvel
skibe i EU farvande som fartøjer, der sejler på de indre vandveje. Desuden er det
vigtigt, at maritime montører i lyset af corona pandemien sikres så smidig ad-
gang som muligt til skibene med henblik på udførelse af reparations- og vedlige-
holdelsesopgaver. En smidig adgang for montørerne bidrager til at opretholde
den kritiske transportinfrastruktur til søs og via de indre vandveje bedst muligt.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage
i høring over forslag til EU pandemi- beredskabsplan for godstransport.
Det tyske formandskab for Rådets forslag til en fremtidig håndtering af pande-
mier i EU for alle former for godstransport indeholder vigtige og relevante emner
til beredskabsplanen for godstransport.
ES er enig i, at der skal trækkes på alle relevante erfaringer, der er blevet gjort
under Covid-19 pandemien, for på den måde at være forberedt til en mulig til-
svarende situation i fremtiden.
Forslaget vurderes at være meget dækkende for godstransportsektoren.
ES har ikke bemærkninger til forslagets indhold, og kan således støtte forslaget.
DI Transport
DI Transport har modtaget ovennævnte høring vedrørende forslag til en fremti-
dig håndtering af pandemier i EU, for godstransport.
Forslaget indeholder pejlemærker til en ny beredskabsplan for godstransporten
til sikring af en bedre og mere sammenhængende håndtering af godstransport,
under en eventuel fremtidig pandemi. Dokumentet optræder som et bilag.
Videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020
2245662_0007.png
Henset til høringens korte svarfrist skal bemærkningerne betragtes som over-
ordnede og generelle.
DI Transport finder det fornuftigt, at det igangværende tyske EU-formandskab
har taget initiativ til nærværende forslag. Det er positivt, at der drages nytte af
de erfaringer EU landene har gjort sig under den igangværende Covid-19 krise.
Covid-19 krisen har vist, at der et behov for fælles EU-retningslinjer, der kan
sikre den fri bevægelighed for gods og dermed sikre forsyningskædernes opret-
holdelse. Ligeledes er der behov for at sikre fri bevægelig på tværs af grænserne
for ansatte i transportsektoren, herunder både chauffører, logistikmedarbejdere
og andre relevante faggrupper. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere et sy-
stem til udveksling af information og styrke samarbejdet mellem myndigheder
og relevante interesseorganisationer. Såvel de europæiske paraplyorganisatio-
ner som nationale interesseorganisationer.
Ved udarbejdelsen af fælles retningslinjer for godstransport i forbindelse med
håndtering af fremtidige pandemier vil det være nødvendigt at adressere den ud-
fordring, der i foråret opstod da EU-landene indførte nationale lempelser af bl.a.
køre- og hviletidsreglerne. Der er behov for en koordinering af regelhåndterin-
gen, herunder også for så vidt angår håndhævelse af dokumentationskrav. EU-
landenes indførsel af nationale karantæneregler med deraf følgende barrierer il-
lustrerer også, at der er behov for en central EU-koordineret tilgang til fremtidig
håndtering af pandemier.
DTL
DTL-Danske Vognmænd har følgende bemærkninger:
Det er ikke tilstrækkeligt, at grænserne åbnes for lastbiltrafikken som Green
Lanes. Det kræver, at nabolandet medvirker, da man for at skabe en Green
Lane jo skal have en bane friholdt i nabolandet. Det har været en af de konkrete
udfordringer ved den dansk-tyske grænse i fx Frøslev.
Galileo Green Lane App er et godt værktøj.
Danske Rederier
Tak for tilsendte høringsmateriale.
Udkastet tager højde for de maritime erfaringer, som vi har stiftet bekendtskab
med under COVID-19, herunder særligt grænseudfordringer, besætningsskift
samt mulighed for forlængelse af certifikater og indstilling af inspektioner.
Side 7/11
Videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020
2245662_0008.png
Danske Rederier har derfor ikke noget at tilføje og støtter op om EU-formand-
skabets tiltag, der vil understøtte den europæiske forsyning og godstransport
ved fremtidige pandemier.
ITD
ITD kvitterer for fremsendte høring og muligheden for at afgive bemærkninger
hertil. Grundet den korte høringsfrist skal vi tage forbehold for yderligere be-
mærkninger.
ITD har til forslaget om en fremtidig håndtering af pandemier i EU for gods-
transport følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger:
Det er nærliggende at lære af de erfaringer, som COVID-19 har givet og stadig
giver, og på den måde undgå uhensigtsmæssigheder i lignende situationer. ITD
kan derfor støtte formålet om at lære af erfaringerne og styrke samarbejdet på
EU-plan.
ITD skal i den forbindelse opfordre til, at man fra myndighedernes side lytter
til, hvilke udfordringer erhvervet har haft. ITD har i den forbindelse hos med-
lemmerne særligt hørt om udfordringer relateret til:
-
-
-
-
Manglende opgaver som følge af formindsket aktivitet på visse områder
Ventetid og krav om dokumentation ved grænseovergange
Karantæne
Fornyelse af dokumenter
Side 8/11
ITD kan også henvise til det tyske Bundesamt für Güterverkehrs omfattende
materiale
2
om betydningen af COVID-19 og udfordringer for transportbran-
chen.
ITD er i øvrigt meget positive over det tætte samarbejde, de danske myndighe-
der har haft med branchen i forbindelse med COVID-19.
Særlige bemærkninger:
1st field of action:
2
https://www.bag.bund.de/DE/Navigation/Verkehrsaufgaben/Marktbeobachtung/Sonder-
berichte/sonderberichte_node.html
Videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020
2245662_0009.png
ITD støtter op om en prioritering af den grænseoverskridende godstransport og
en sikring af forsyningskæderne.
Der bør ved restriktioner ved grænserne sikres, at der er mindst muligt vente-
tid. Det gælder både ved nedlukninger, men i særdeleshed også ved gradvise
åbninger. Man kan her bygge videre på erfaringerne med green-lane samt ar-
bejde for, at medlemsstater ikke indfører mere vidtgående kontrol end nødven-
digt. Ligeledes har Galileo Green Lane app også positivt bidraget til at give et
overblik over ventetider ved grænserne.
Ligeledes er ITD positive overfor at se på, om en øget digitalisering kan bidrage
til et bedre transportflow. Det gælder også myndigheders accept af digitale do-
kumenter.
Yderligere skal ITD opfordre til at undgå nationale særkrav ved indrejse. Det
gælder eksempelvis registrering og dokumenter, som chauffører og andre ind-
rejsende er blevet påkrævet ved indrejse, og som i et vist omfang kun har været
tilgængelige på værtslandets sprog. Certifikatet for transportarbejdere
3
er såle-
des ikke blevet generelt accepteret i hele EU.
Der bør på dette punkt findes en løsning på EU-plan. Dette gælder også for
fremlæggelse af eventuelle testresultater. Man kan her se på en fælles tilgang til
dokumenter, nødvendige registreringer og information.
2nd field of action:
ITD er enig i, at virksomheder internt skal klædes på til at kunne håndtere ud-
fordringer, men bemærker, at muligheden for at lave beredskabsplaner o.l. af-
hænger meget af virksomhedens organisering og ikke mindst størrelse. Da den
primære viden om sundhedsmæssige forhold ligger hos sundhedsmyndigheder,
bør det altid sikres, at der kan fås både generel, men også konkret vejledning
her.
I forhold til hjemmearbejde må der også tages højde for, at dette kun er muligt i
et vist omfang i transportbranchen.
I forhold til værnemidler og forholdsregler bemærker ITD, at der på EU-plan
kunne ønskes mere samarbejde. Chauffører, der arbejder grænseoverskri-
dende, skal følge de retningslinjer, der er i det pågældende land, som de befin-
der sig i. Under COVID-19 har tilgangen hertil været meget forskellig.
Side 9/11
3
https://www.fstyr.dk/da/Lister/Nyheder/Nyheder/2020/04/Certifikat-til-internationale-
transportarbejdere-til-brug-under-coronakrisen
Videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020
2245662_0010.png
Det bør på EU-plan sikres, at chauffører ikke bliver pålagt karantæne ved udfø-
relse af deres arbejde, medmindre der er konkrete holdepunkter for smitteri-
siko (eksempelvis symptomer). I forhold til grænseovergange bør det også sik-
res, at chauffører kan rejse til og fra arbejde, uanset om dette er i transit gen-
nem andre lande i eksempelvis personbil.
3rd field of action:
ITD er positivt stemt over flere af de nævnte specifikke tiltag. Blandt andet har
suspendering af kørselsforbud bidraget til større fleksibilitet under COVID-19.
I forhold til køre- og hviletidsreglerne findes muligheden for afvigelse allerede i
køre- og hviletidsforordningen. Vores oplevelse er dog, at de indførte lempelser
i høj grad har bidraget til større forvirring end gavn. Disse lempelser bør ikke
indføres i større omfang end nødvendigt.
Der bør på EU-plan arbejdes for at sikre chaufførernes adgang til faciliteter.
Det gælder, som nævnt i forslaget, både adgang til fødevarer og sanitære facili-
teter, hvilket har været et problem under COVID-19. Ligeledes bør det også sik-
res, at der i en lignende situation er adgang til overnatning uden for køretøjet,
så køre- og hviletidsreglerne kan overholdes.
Det bør også sikres, at virksomheder og medarbejdere har adgang til den nød-
vendige støtte fra myndighederne, men ITD anerkender, at der her ofte vil være
tale om nationale anliggender, da relevante tiltag kan være forskellige mellem
medlemsstaterne. Det gælder eksempelvis muligheden for økonomisk støtte og
mulighed for børnepasning.
9
Forhandlingssituationen
Side 10/11
Forslaget til pejlemærker der skal danne rammen for rådskonklusionerne blev
først præsenteret af formandsskabet ved mødet i den intermodalearbejds-
gruppe den 3. september 2020. Formandsskabet håber på at Rådet kan god-
kende endelige rådskonklusioner i skriftlig procedure efter drøftelsen på det
uformelle rådsmøde den 28. september.
Forslaget har generelt fået en positiv modtagelse fra de fleste medlemslande,
idet det fra flere medlemslande er blevet understreget, at der var et behov for at
se på de erfaringer, som medlemslandene har gjort sig i foråret 2020.
Op til flere medlemslande har udtrykt betænkeligheder ved teksten for så vidt
angår andre sektorområder med enkelte understregninger af national kompe-
tence.
10 Regeringens generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte forslaget til rådskonklusioner om en fremadret-
tet beredskabsplan.
Videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s transportministre den 28. september 2020
2245662_0011.png
Regeringen er positiv over for, at der til beredskabsformål udpeges et basalt
forsyningsnetværk, som tager højde for placeringen af relevante knudepunkter.
Regeringen kan generelt støtte anbefalingerne til transporterhvervet, der har til
formål på den bedst mulige måde at kunne håndtere fremtidige udbrud.
Regeringen mener, at det er vigtigt, at eventuelle rådskonklusioner med hen-
blik på en mulig fremtidig pandemiberedskabsplan holdes indenfor TTE(trans-
port)-rådets kompetencer, og derfor ikke indeholder opfordringer til ensartede
regler for så vidt angår helbredstests og karantæneregler. Regeringen finder det
dog vigtigt, at der sker en effektiv erfaringsudveksling landene imellem for at
skabe klare rammer for erhvervets internationale virke. Dertil finder regerin-
gen det også vigtigt, at eventuelle foranstaltninger ikke påvirker sektorens drift
mere end højst nødvendigt.
Vedrørende muligheden for undtagelser i gældende lovgivning er regeringen
generelt positive for anbefalingerne, da regeringen mener, at en sådan fleksibi-
litet ikke bare vil tilgodese forsyningen af varer rundt i Europa, men også
kunne skabe tryghed ved at sikre beskæftigelsen i transportsektoren i tilfælde
af en ny pandemi. Det er dog vigtigt for regeringen, at undtagelserne vurderes
fra sag til sag og tager medlemslandenes epidemiologiske situation i betragt-
ning. Dertil finder regeringen det vigtigt, at undtagelserne finder sted på en
måde, der ikke har en negativ betydning for hverken sikkerheden i transport-
sektoren eller de ansattes helbred.
11 Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 11/11