Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Europaudvalget 2019-20
Videokonference 6/10-20 - økofin Bilag 1
Offentligt

23. september 2020

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2020

1) Færdiggørelse af forslag til genopretningsfacilitet

KOM(2020)408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Digitaliseringspakke på det finansielle område

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

3) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Evaluering af det europæiske semester 2020 og vejen frem i en genopretningskontekst

KOM(2020)475

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Internationale møder: Forberedelse af IMF- og G20-møder, 14.-15. oktober 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Handlingsplan for kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

7) Revision af benchmarkforordningen

KOM(2020)337

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 2 af 51

Dagsordenspunkt 1:

Færdiggørelse af forslag til

genopretningsfacilitet

KOM(2020)408

1. Resume

Det Europæiske Råd (DER) nåede 21. juli 2020

–

i tillæg til en aftale om den flerårige finan-

sielle ramme (MFF) 2021-27

–

til enighed om en aftale vedr. økonomisk genopretning i EU-

landene i lyset af COVID-19-krisen. Aftalen indebærer et genopretningsinstrument på i alt 750

mia. euro, som tilvejebringer finansiering gennem fælles EU-lån, der udmøntes gennem en række

EU-programmer, særligt en genopretningsfacilitet på 672,5 mia. euro, heraf direkte støtte for op

til 312,5 mia. euro og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser).

Genopretningsfaciliteten

har til formål at fremme EU’s økonomiske, sociale og territoriale samhø-

righed, økonomisk og social konvergens, forbedre EU-landenes robusthed, tilpasningsevne, imødegå

sociale og økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen, styrke den grønne og digitale omstil-

ling samt styrke økonomisk vækst og arbejdspladser.

Alle EU-lande kan komme i betragtning til finansiel assistance i form af direkte støtte og/eller

udlån fra genopretningsfaciliteten. Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance, skal ansøge

herom ved at udarbejde en genopretningsplan til Kommissionen, som oplister reformer og investe-

ringer, hvortil den finansielle assistance ydes. Udbetaling af den finansielle assistance til et land er

generelt betinget af, at landet løbende opnår milepæle og målsætninger fastsat i landets genopret-

ningsplan. Genopretningsplanen skal godkendes af Rådet.

Det tyske formandskab har fremlagt et kompromisforslag om genopretningsfaciliteten, som inde-

bærer ændringer ift. Kommissionens forslag af 28. maj 2020 mhp. udmøntning af DER-aftalen.

Formandskabet lægger op til, at der skal opnås enighed om genopretningsfaciliteten på ECOFIN

6. oktober 2020. Derefter skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforslag om genopretningsfaciliteten, som er

på linje med DER-aftalen og hidtidige danske prioriteter som fastlagt i mandat givet af Folketin-

gets Europaudvalg 16. juni 2020.

Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om sagen i Folketingets Europaudvalg, her-

under samlenotat af 12. maj 2020 og forelæggelse til orientering 19. maj 2020 forud for ECO-

FIN 19. maj 2020 og samlenotat af 8. juni 2020 forud for forelæggelsen til forhandlingsoplæg i

Folketingets Europaudvalg 16. juni 2020.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) nåede 21. juli 2020

–

i tillæg til en aftale om den fler-

årige finansielle ramme (MFF) 2021-27

–

til enighed om en aftale vedr. økonomisk

genopretning i lyset af COVID-19-krisen.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 3 af 51

Aftalen indebærer et genopretningsinstrument

(”Next Generation EU”)

på i alt 750

mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en genopret-

ningsfacilitet

(”Recovery and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf direkte

støtte for op til 312,5 mia. euro og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser).

Forslagene til genopretningsfacilitet og

–instrument

omfatter alle EU-lande.

Før genopretningsmidlerne kan operationaliseres, skal der vedtages forordninger

om en genopretningsfacilitet og

–instrument

på grundlag af Kommissionens forslag

af 28. maj 2020. Derudover skal alle EU-lande nationalt ratificere en ny ordning for

EU’s egne indtægter.

Ordningen indebærer, at Kommissionen gives bemyndigelse

til at optage lån (udstede obligationer mv.) på kapitalmarkeder mhp. at tilvejebringe

finansiering til genopretningsinstrumentet.

Forslaget om genopretningsfaciliteten (KOM (2020) 408) er fremsat med hjemmel

i EU-traktatens (TEUF) artikel 175. Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer beslutning

om forslaget med kvalificeret flertal.

Forslaget til genopretningsinstrument (KOM (2020) 411) er fremsat med hjemmel

i TEUF artikel 122. Rådet træffer beslutning om forslaget med kvalificeret flertal.

Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om beslutningen.

Ændringsforslaget til beslutning om EU's egne indtægter (KOM (2020) 445) har

hjemmel i TEUF artikel 311 og vedtages af EU-landene med enstemmighed.

3. Formål og indhold

Det tyske formandskab har 10. september 2020 fremsat et kompromisforslag om

genopretningsfaciliteten, som indebærer ændringer ift. Kommissionens forslag af

28. maj 2020 mhp. udmøntning af DER-aftalen af 21. juli 2020. Formandskabet

lægger op til, at der skal opnås enighed om kompromisforslaget på ECOFIN 6.

oktober 2020. Derefter skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

I dette afsnit beskrives formandskabets kompromisforslag om genopretningsfacili-

teten. Bilag 1 sammenligner Kommissionens forslag og formandskabets kompro-

misforslag.

DER-aftalen fastlægger rammerne for genopretningsfaciliteten, herunder størrel-

sen, fordeling mellem direkte støtte og udlån, kriterierne for fordeling af midler

mellem landene samt rammerne for, hvordan der træffes beslutninger (governance)

om genopretningsplaner og de løbende udbetalinger af finansiel assistance.

DER-aftalen præciserer imidlertid ikke alle elementer vedr. udformning af genop-

retningsfaciliteten.

I Danmark vil den nationale ratificering af den nye ordning for EU’s egne indtægter ske ved et

beslutnings-

forslag til Folketinget.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 4 af 51

Et udestående er, om der i forordningen skal fastsættes et konkret klimamål for

genopretningsfaciliteten. DER-aftalen fastsætter et klimamål på 30 pct. for de sam-

lede midler fra MFF og genopretningsinstrumentet, hvilket skal afspejles i passende

klimamål i sektorlovgivninger. Sektorlovgivning er fx forordningen om genopret-

ningsfaciliteten.

Centrale elementer i kompromisforslaget er:



Formål og anvendelsesområde

Finansiel assistance

Planer for genopretning og robusthed

Udbetaling, suspension og aflysning

Imødegåelse af svindel og korruption

Rapportering, information og kommunikation

Komplementaritet, overvågning og evaluering

Hjemmel og beslutningsprocedure

Formål og anvendelsesområde

Ifølge kompromisforslaget er formålet med genopretningsfaciliteten, i lyset af CO-

VID-19-krisen,

at fremme EU’s økonomiske, sociale og territoriale samhørighed,

økonomisk og social konvergens,

grøn omstilling mhp. at opnå EU’s klimamål, di-

gital omstilling, sundhed, konkurrenceevne, robusthed, produktivitet, uddannelse

og kompetencer, forskning og udvikling, smart, bæredygtig og inkluderende vækst,

arbejdspladser og investeringer samt finansiel stabilitet.

Formålene skal opnås gennem finansiel assistance samt reformer og investeringer

som fastlagt i de planer for genopretning og robusthed, som landene iht. forslaget

hver især skal udarbejde for at opnå finansiel assistance

(”Recovery and

Resilience

Plans” – herefter ’genopretningsplaner’).

Formålene skal opnås i tæt samarbejde mellem Kommissionen og EU-landene.

Finansiel assistance

Kompromisforslaget indebærer, at der fra genopretningsfaciliteten kan gives finan-

siel assistance til EU-landene

i form af direkte støtte (”financial contributions”)

og/eller i form af udlån. Direkte støtte skal ikke tilbagebetales af det land, som

modtager støtten. Lån skal tilbagebetales af det land, som modtager lånet.

Den finansielle assistance fra genopretningsfaciliteten kan udgøre op til 672,5 mia.

euro (2018-priser), heraf op til 312,5 i direkte støtte og op til 360 i udlån,

jf. tabel 1.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 5 af 51

Tabel 1

Genopretningsfacilitet

–

Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag

Formandskabets

kompromisforslag

(udmøntning af DER-

aftale af 21. juli 2020)

Mia. euro Mia. euro

(2018- (løbende

priser)

312,50

218,75

93,75

360,00

672,50

337,97

236,58

101,39

385,86

723,80

Kommissionens forslag

af 28. maj 2020

Mia. euro

(2018-

priser)

310,00

186,00

124,00

250,00

560,00

Mia. euro

(løbende

priser)

335,95

200,97

133,98

267,96

602,91

Finansiel assistance

Mulig direkte støtte



Heraf fra ikrafttræden

–

31. december 2022

Heraf 1. januar 2023

–

31. december 2024

(Kommissionens forslag) og 2023 (DER-aftale)

Mulig udlån

fra ikrafttræden

–

31. december 2024

(Kommissionens forslag) og 2023 (DER-aftale)

I alt

Anm.: Genopretningsfacilitetens ikrafttræden vil dels afhænge af vedtagelsen af forordning om hhv.

genopretningsinstrumentet og genopretningsfaciliteten, og dels af vedtagelsen af ny ordning for Unionens

egne indtægter, som vedtages af Rådet med enstemmighed, og som efterfølgende skal ratifieres i alle EU-lande

i overensstemmelse med landenes forfatningsmæssige bestemmelser.

Kilde: Kommissionens forslag, formandskabets kompromisforslag og egen tilvirkning.

Direkte støtte (”financial contribution”)

Den direkte støtte skal understøtte, at modtagerlandene hver især gennemfører de-

res genopretningsplaner og de reformer og investeringer, som er fastlagt heri (se

afsnit nedenfor). Direkte støtte udbetales i rater i takt med, at modtagerlande opnår

milepæle og målsætninger iht. deres genopretningsplaner.

10 pct. af den direkte støtte i 2021-22 (og udlån) til et land kan forudbetales, dvs.

inden milepæle og målsætninger er nået.

Der fastlægges for hvert EU-land en nominel øvre grænse for direkte støtte fra

genopretningsfaciliteten,

jf. bilag 2.

Grænsen udregnes ifølge kompromisforslaget

efter nogle kriterier (fordelingsnøgle), hvorefter 70 pct. af den mulige direkte støtte

(218,75 mia. euro) tilkendes til EU-landene i 2021-2022 efter befolkningsstørrelse i

2019, BNP pr. indbygger i 2019 og ledighed i perioden 2015-19. De resterende 30

pct. af den mulige direkte støtte (93,75 mia. euro) tilkendes i 2023 efter befolknings-

størrelse i 2019, BNP pr. indbygger i 2019 og fald i landenes økonomiske aktivitet

(BNP) i 2020-21. Dvs. BNP-fald i perioden 2020-21 erstatter ledighedskriteriet.

Derved sikres det, at den direkte støtte særligt målrettes EU-lande, der er økono-

misk hårdest ramt af COVID-19-krisen.

Udbetaling af direkte støtte (og udlån) vil ske i perioden 2021-26 og generelt af-

hænge af det enkelte lands gennemførelse af tiltagene i dets genopretningsplan.

Udlån

Ifølge kompromisforslaget kan Kommissionen inden udgangen af 2023, på anmod-

ning fra et EU-land, tildele landet et lån fra genopretningsfaciliteten til at under-

støtte gennemførelse af landets genopretningsplan. Lån skal finansiere nye reformer

og investeringer, ud over dem som finansieres af direkte støtte.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 6 af 51

Et lands anmodning om et lån skal indeholde begrundelse herfor og påvise et større

finansieringsbehov forbundet med de reformer og investeringer, som er fastlagt i

landets genopretningsplan, end hvad der finansieres af den direkte støtte.

Et lån til et land kan ikke være større end forskellen mellem det skønnede samlede

finansieringsbehov forbundet med landets genopretningsplan og landets øvre no-

minelle grænse for direkte støtte.

Lånet skal udbetales i rater i takt med landets indfrielse af milepæle og målsætninger

for reformer og investeringer fastlagt i genopretningsplanen.

Lån til et land kan som udgangspunkt højst udgøre 6,8 pct. af landets bruttonatio-

nalindkomst (BNI) i 2019, idet Kommissionen i ekstraordinære situationer kan be-

slutte at yde et større lån.

Vilkårene for lån fastlægges i en låneaftale mellem Kommissionen og det pågæl-

dende land. Låneaftalen skal bl.a. fastlægge det lånte nominelle beløb (i euro), her-

under forudbetalinger, den gennemsnitlige løbetid, perioden hvor låneudbetalinger

er tilgængelige, prisvilkår (rente mv.), det højeste antal rater, som lånet kan udbetales

i, samt en plan for tilbagebetaling. Modtagerlandet skal betale Kommissionens om-

kostninger ved at tilvejebringe lån.

Genopretningsplaner

Alle EU-lande kan komme i betragtning til finansiel assistance fra genopretningsfa-

ciliteten i form af direkte støtte og/eller udlån. Et land, som ønsker at modtage

finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopretnings-

plan, som kan afleveres separat eller udgøre et supplement (bilag) til landets natio-

nale reformprogram (NRP). Genopretningsplanen for et givet år (fx 2021) skal af-

leveres til Kommissionen i perioden fra 15. oktober året inden (fx 2020) til 30. april

i det pågældende år (fx 2021). Det vil indebære, at der tidligst kan udbetales midler

fra genopretningsfaciliteten i løbet af 2021.

Reformer og investeringer påbegyndt fra 1. februar 2020 og frem kan komme i

betragtning til finansiel assistance.

Et lands genopretningsplan skal være konsistent med landets landespecifikke ud-

fordringer og anbefalinger identificeret under det europæiske semester, særligt an-

befalinger, der er relevante for den grønne og digitale omstilling, samt for styrkelse

af vækst, arbejdspladser og robusthed. For eurolande skal genopretningsplaner være

konsistente med anbefalinger rettet til euroområdet som helhed.

Forslaget indeholder således ikke en præcisering af lånenes vilkår, herunder renter mv., der fastlægges i den

enkelte låneaftale.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 7 af 51

Indhold af genopretningsplan

Et lands genopretningsplan skal særligt:



Begrunde og forklare genopretningsplanen,

herunder hvordan landespeci-

fikke udfordringer og prioriteter identificeret som led i

det europæiske seme-

ster, herunder fiskale aspekter,

samt

makroøkonomiske ubalancer

forven-

tes adresseret.



Forklare, hvordan genopretningsplanen styrker landets

vækstpotentiale, ar-

bejdspladser, økonomiske og sociale robusthed,

imødegår økonomiske og

sociale konsekvenser af krisen, og bidrager til økonomisk, social og territorial

samhørighed og konvergens.

Reformer og investeringer inkluderet i genop-

retningsplaner må ikke gøre betydelig skade mod

EU’s

miljø og klimamål (det

såkaldte “do-no-significant-harm”-princip).



Forklare, hvordan tiltagene i genopretningsplanen kan forventes at bidrage til

den

grønne omstilling

og udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal ud-

gøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med genopret-

ningsplanen.



Forklare, hvordan tiltagene i genopretningsplanen kan forventes at bidrage til

den

digitale omstilling

og udfordringer forbundet hermed.



Opliste

milepæle og målsætninger, herunder indikatorer,

og give en indi-

kativ tidsplan for gennemførelse af reformer og investeringer inden udgangen

af august 2026.



Beskrive de planlagte

investeringsprojekter

og investeringsperiode.



Angive begrundede

skøn for de samlede omkostninger

forbundet med re-

former og investeringer omfattet af genopretningsplanen valideret af en uaf-

hængig offentlig myndighed, herunder hvordan omkostningerne er på linje med

principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede effekt

på økonomien og beskæftigelsen.



Angive information om

anden EU-finansiering,

hvis relevant.



Forklare

sammenhængen mellem tiltagene

i genopretningsplanen.



Redegøre for tiltag til at sikre en

effektiv overvågning og gennemførelse

genopretningsplanen, herunder gennem fastsættelse af milepæle, målsætninger

og relaterede indikatorer.



Anmode om lån

og fastsætte dertil forbundne milepæle, hvis relevant.



Indeholde

anden relevant information.

Et land kan i forbindelse med forberedelsen af landets genopretningsplan indgå i

dialog med Kommissionen og andre lande for at opnå kendskab til deres erfaringer

med at udarbejde genopretningsplaner. Et land kan desuden anmode om teknisk

assistance til udarbejdelse af sin genopretningsplan.

Princippet om “do-no-significant-harm”-princip)

er fastlagt i EU-forordning om fastlæggelse af en ramme til

fremme

bæredygtige

investeringer

(2020/852):

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0852&from=EN.

Bidrag til den grønne omstilling vil blive målt iht. EU-forordning om fælles bestemmelser for en række EU-

fonde under delt forvaltning (CPR).

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 8 af 51

Vurdering af genopretningsplan

Kommissionen skal vurdere et lands genopretningsplan i tæt samarbejde med det

pågældende land. Kommissionen skal i den forbindelse tage højde for information

om landet, der er opnået som led i det europæiske semester, landets begrundede

anmodning om finansiel assistance samt anden relevant information, herunder sær-

ligt information indeholdt i landets nationale reformprogram og i dets nationale

energi- og klimahandlingsplan.

Kommissionen skal i sin vurdering tage hensyn til flg. kriterier:

1. Genopretningsplanen kan forventes

effektivt at bidrage til at adressere lan-

dets udfordringer

som identificeret i anbefalingerne til landet som led i det

europæiske semester, herunder fiskale aspekter herved, samt

makroøkonomi-

ske ubalancer.

2. Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands

vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske og sociale robusthed, imø-

degå økonomiske og sociale konsekvenser af krisen, økonomisk, social

og territorial samhørighed samt konvergens.

Reformer og investeringer in-

kluderet i genopretningsplaner må ikke gøre betydelig skade mod

EU’s

miljø og

klimamål

(“do-no-significant-harm”-princip).

3. Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den

grønne omstilling

og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal ud-

gøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med genopret-

ningsplanen.

4. Genopretningsplanen indeholder tiltag, som er effektive bidrag til den

digitale

omstilling

og til udfordringer forbundet hermed.

5. Genopretningsplanen kan forventes at have en

varig virkning for det pågæl-

dende land.

6. Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med

dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper

om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede effekt på

økonomien og beskæftigelsen.

7. Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre

reformer og investe-

ringer,

der repræsenterer samhørighedsfremmende tiltag.

8. De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en

effektiv overvåg-

ning og gennemførelse af genopretningsplanen.

Der fastlægges et system for at vurdere genopretningsplanerne. For hvert af krite-

rierne 1-8 gives enten vurderingen A (høj grad af opfyldelse), B (middel grad af

opfyldelse) eller C (lav grad af opfyldelse). Kriterierne 1-4 tildeles størst vægt. For

disse kriterier skal der tildeles vurderingen A, før genopretningsplanen kan godken-

des. For de øvrige kriterier (5-8)

skal der tildeles mindst tre A’er og ingen C’er.

I kompromisforslaget bemærkes, at genopretningsfaciliteten skal bidrage til et over-

ordnet klimamål på 30 pct. for EU-budgettet. Det bemærkes også, at faciliteten skal

bidrage til at nå EU’s klimamål i 2030 og mål om klimaneutralitet i 2050.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 9 af 51

Afgørelse om genopretningsplan

Ifølge kompromisforslaget skal Kommissionen vurdere et lands genopretningsplan

inden for to måneder efter, at landet har afleveret planen,

jf. bilag 3.

Kommissionen

og et land kan sammen aftale en længere frist for vurderingen.

Kommissionen skal fremsætte forslag til afgørelse om et lands genopretningsplan i

form af en implementerende retsakt, som skal vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal. Rådet skal bestræbe sig på at træffe afgørelse om et forslag inden for fire

uger efter, det er fremsat.

Afgørelsen om direkte støtte til et land bestemmes på baggrund af landets genop-

retningsplan og dets skøn for de samlede omkostninger forbundet med gennemfø-

relse af planen. Det sker på følgende vis:



Såfremt en genopretningsplan godkendes, og når de af landet skønnede om-

kostninger forbundet med genopretningsplanen svarer til eller er større end

landets nominelle øvre grænse for direkte støtte, tildeles landet

direkte støtte

svarende til den øvre grænse for støtte til dette land.

Såfremt en genopretningsplan godkendes, og når de skønnede omkostninger

forbundet med genopretningsplanen er mindre end landets nominelle øvre

grænse for direkte støtte, tildeles landet

direkte støtte svarende til de skøn-

nede omkostninger.

Såfremt en genopretningsplan ikke godkendes, idet den ikke lever op til kri-

terierne herfor, tildeles et land

ingen direkte støtte.



Såfremt Kommissionen i sit forslag og Rådet i sin afgørelse godkender genopret-

ningsplanen, skal afgørelsen nævne:



Direkte samlede støtte og beløbene til udbetaling i rater,

i takt med at

landet gennemfører milepæle og målsætninger vedr. reformer og investerin-

ger som fastlagt i landets genopretningsplan.

Direkte støtte og udlån som

forudbetales

(højest 10 pct.).

Beskrivelse af reformer og investeringer

og de skønnede omkostninger

forbundet med genopretningsplanen.

Perioden

for gennemførelsen af disse (ikke senere end august 2026).

Tiltag og tidslinje for at sikre en

effektiv overvågning og implementering

af genopretningsplanen.

Relevante

indikatorer

til at vurdere opfyldelsen af milepæle og målsætninger.

Rammerne for Kommissionens

adgang til informationer og data,

som lig-

ger til grund for genopretningsplanen.

Såfremt et land anmoder om

lån,

skal afgørelsen også fastlægge lånebeløbet

samt de reformer og investeringer, som lånet skal finansiere.

Såfremt et lands genopretningsplan ikke godkendes, skal det begrundes af Kom-

missionen.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 10 af 51

Ændring af genopretningsplan

Ifølge kompromisforslaget kan et land anmode Kommissionen om at ændre Rådets

afgørelse om en genopretningsplan, såfremt milepæle og målsætninger, helt eller

delvist, ikke længere er opnåelige for landet pga. objektive omstændigheder.

Et land

kan i den forbindelse foreslå at ændre sin genopretningsplan eller aflevere en ny.

Såfremt Kommissionen vurderer, at landets begrundelse for at ændre sin genopret-

ningsplan eller aflevere en ny er retfærdiggjort, skal Kommissionen vurdere genop-

retningsplanen inden for to måneder efter aflevering af en ændret eller ny plan.

Rådet skal bestræbe sig på at træffe afgørelse om et forslag fra Kommissionen til

implementerende retsakt inden for fire uger fra fremsættelsen.

Såfremt Kommissionen vurderer, at landets begrundelse ikke er retfærdiggjort, skal

anmodningen afvises

–

ligeledes inden for to måneder.

Udbetaling, suspension og aflysning

Ifølge kompromisforslaget sker udbetalinger, suspension og aflysning af betalinger

til et EU-land

under genopretningsfaciliteten iht. EU’s finansforordning, som fast-

lægger de generelle regler for EU’s budget.

Udbetalinger fra genopretningsfaciliteten skal ske i form af EU-budgetbevillinger

og er betinget af, at finansiering er til rådighed. Udbetalinger kan suspenderes og

aflyses, såfremt landet vurderes at afvige væsentligt fra EU’s regler om økonomisk

styring, som fastlagt i forordning om fælles bestemmelser for en række EU-fonde

under delt forvaltning (Common Provision Regulation

–

CPR).

Efter opnåelse af milepæle og målsætninger iht. et lands genopretningsplan kan et

land på halvårlig basis anmode Kommissionen om udbetaling af direkte støtte

og/eller udlån. Kommissionen træffer iht. komitologiprocedure inden for seks uger

beslutning om, hvorvidt anmodningen imødekommes.

Kommissionen skal i sin

beslutning høre EU’s økonomiske og finansielle komité (EFC) (bestående af em-

bedsrepræsentanter fra alle EU-lande).

Hvis en anmodning om udbetaling af direkte støtte og/eller udlån godkendes, træf-

fer Kommissionen beslutning om udbetaling.

Såfremt en anmodning om udbetaling af direkte støtte og/eller udlån ikke godken-

des, så suspenderes udbetalingen enten helt eller delvist. Suspensionen løftes, når et

land måtte nå sine milepæle og målsætninger.

Der gives i kompromisforslaget ikke eksempler på, hvad objektive omstændigheder kunne være.

Under komitologiproceduren vedtager Kommissionen en implementerende retsakt efter inddragelse af EU-

landene. Der anvendes under komitologiproceduren en undersøgelsesprocedure, som indebærer, at såfremt et

kvalificeret flertal af EU-landene støtter Kommissionens forslag til implementerende retsakt, så skal Kommis-

sionen vedtage retsakten. Hvis et kvalificeret flertal af lande er imod forslaget til implementerende retsakt, så

kan Kommissionen ikke vedtage retsakten. Hvis der ikke er noget kvalificeret flertal for eller imod forslaget til

implementerende retsakt, så kan Kommissionen enten vedtage retsakten eller foreslå en ny ændret retsakt.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 11 af 51

Såfremt et land ikke inden for 18 måneder fra afgørelsen om en genopretningsplan

herom gør betragtelige fremskridt med at nå milepæle og målsætninger, kan Kom-

missionen aflyse den direkte støtte og/eller udlån og forudbetalinger skal tilbagebe-

tales. Landet kan inden for to måneder fra Kommissionens beslutning om aflysning

af den finansielle assistance gøre indsigelse mod beslutningen.

Det bemærkes i kompromisforslaget i en indledende betragtning, at horisontale

EU-regler fastlagt i finansforordningen og baseret på artikel 322 TEUF også finder

anvendelse for forordningen om genopretningsfaciliteten, og at dette også omfatter

EU-landenes efterlevelse af retsstatsprincipper, idet dette er en afgørende forudsæt-

ning for sund økonomisk styring og effektiv EU-finansiering

Imødegåelse af svindel og korruption

EU-landene skal iht. kompromisforslaget tage alle nødvendige tiltag for at beskytte

EU’s finansielle interesser

mod svindel, korruption mv., herunder sikre at alle tiltag

i genopretningsplaner efterlever EU-lovgivning og national lovgivning.

EU-landene skal efterleve følgende krav:



Regelmæssigt

kontrollere at finansiering formidlet er passende anvendt

iht. gældende regler og at tiltag i genopretningsplaner er implementeret.

Tage passende tiltag til at

forebygge, identificere og korrigere svindel,

korruption og interessekonflikter,

der påvirker EU’s finansielle interesser.

Når der anmodes om udbetalinger

redegøre for formål, modtager, beløb,

kontrolsystemer, bekræfte oplysningernes rigtighed mv.

Eksplicit autorisere Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæm-

pelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Den

Europæiske Revisionsret (ECA) til at

udøve deres rettigheder

iht. EU-lov-

givningen overfor alle modtagere af midler.

Økonomisk styring

iht. finansforordningen.



Kommissionen kan ifølge kompromisforslaget helt eller delvist reducere finansiel

assistance eller kræve tilbagebetaling, såfremt der er sket svindel, korruption eller er

interessekonflikter, eller krav herom ikke er efterlevet. Kommissionen skal i den

forbindelse respektere et proportionalitetsprincip.

Rapportering, information og kommunikation

Ifølge kompromisforslaget skal et land hvert halve år i regi af det europæiske seme-

ster rapportere om fremskridt med landets genopretningsplan. De halvårlige rap-

porter skal på passende vis afspejles i et lands årlige nationale reformprogram.

OLAF kan foretage administrative undersøgelser, herunder inspektioner på stedet (on-site), af hvorvidt der

er sket svindel, korruption eller andre former for ulovlige handlinger. EPPO kan efterforske og retsforfølge

svindel og andre kriminelle handlinger forbundet med EU-midler.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 12 af 51

Kommissionen skal tilsende Rådet og Europa-Parlamentet information om afgø-

relser om landenes genopretningsplaner.

Modtagere af finansiel assistance skal tilvejebringe offentlig information om tiltag

og resultater samt modtaget assistance.

Kommissionen skal ligeledes kommunikere om tiltag under genopretningsfacilite-

ten, herunder om tiltag og resultater.

Komplementaritet, overvågning og evaluering

Ifølge kompromisforslaget skal Kommissionen og EU-landene sikre komplemen-

taritet, synergi, samhørighed og konsistens mellem genopretningsfaciliteten og an-

dre EU-instrumenter samt tiltag på nationalt niveau, herunder regionalt niveau.

Kommissionen skal overvåge gennemførelse og fremskridt med at opnå formålene

med genopretningsfaciliteten. Det skal i den forbindelse sikres, at data til at over-

våge gennemførelsen af tiltag og resultater indsamles effektivt og rettidigt.

Kommissionen skal årligt udarbejde en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet

om gennemførelsen af genopretningsfaciliteten. Rapporten skal indeholde informa-

tion om fremskridt med landenes genopretningsplaner, samt beløb som anvendes

fra genopretningsfaciliteten.

Kommissionen skal tre år efter etablering sørge for en uafhængig evaluering af gen-

opretningsfaciliteten, ligesom faciliteten uafhængigt og endeligt skal evalueres ikke

senere end ved udgangen af 2029. Evalueringen skal tilgå Rådet, Europa-Parlamen-

tet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, samt Det Europæiske Regi-

onsudvalg. Det skal særligt evalueres, om

–

og i hvilket omfang

–

formålene med

genopretningsfaciliteten er opnået, effektivitet i brugen af ressourcer, den europæi-

ske merværdi og den fortsatte relevans af alle genopretningsfacilitetens formål og

tiltag. Den endelige vurdering skal foretage en helhedsvurdering af genopretnings-

faciliteten og dens langsigtede effekt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udtalt sig om fælleseuropæiske tiltag i lyset af COVID-19,

herunder en genopretningsfacilitet. Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin

holdning til forordningen om genopretningsfaciliteten. Europa-Parlamentet ventes

at støtte en genopretningsfacilitet, herunder baseret på direkte støtte.

https://www.europarl.europa.eu/news/en/headlines/eu-affairs/20200506STO78509/plenary-highlights-re-

covery-fund-contingency-eu-budget-tracing-apps.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 13 af 51

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene til genopretningsfacilitet og

–instrument

til-

fører EU-merværdi og respekterer nærhedsprincippet, henset til at formålene med

forslagene ifølge Kommissionen bedre kan opnås på EU-niveau frem for EU-lan-

dene på egen hånd.

Regeringen finder, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget til en genopretningsfacilitet er en forordning, som med vedtagelse vil være

direkte gældende i EU-landene. Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks

godkendelse

af Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter,

som er en

forudsætning for genopretningsfacilitetens virke.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene til genopretningsfacilitet og

–instrument

har ikke lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene ventes alt andet lige at have negative statsfinansielle konsekvenser for

Danmark, idet Danmark ikke kan forvente at modtage direkte støtte fra genopret-

ningsfaciliteten eller andre programmer finansieret af genopretningsinstrumentet i

et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som Danmark skal bidrage

med til genopretningsinstrumentet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske konsekvenser

for Danmark, i det omfang assistancen bidrager til genopretning af økonomierne i

modtagerlandene, som Danmark har samhandel med.

På den anden side kan det have negative samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark, at den finansielle assistance gør brug af ressourcer, som ellers kunne have

understøttet økonomisk aktivitet i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. De kan potentielt styrke

erhvervslivets rammevilkår. Sådanne konsekvenser skal generelt ses i tæt sammen-

hæng med de mulige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 14 af 51

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt DER-aftalen af 21. juli 2020 og ventes at støtte en ud-

møntning af genopretningsfaciliteten på basis heraf.

Formandskabet vil søge EU-landenes støtte til en forordning om genopretningsfa-

ciliteten på linje med formandskabets kompromisforslag. Det vides endnu ikke, om

der vil kunne opnås enighed på ECOFIN 6. oktober 2020.

EU-landene ventes at have forskellige holdninger til de udestående spørgsmål ifm.

genopretningsfaciliteten. Nogle lande støtter fx et konkret og ambitiøst klimabidrag

fra genopretningsfaciliteten, mens andre ønsker et mindre ambitiøst bidrag.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en udmøntning af genopretningsfaciliteten på basis af DER-af-

talen af 21. juli 2020. For danske generelle prioriteter vedr. genopretning af EU-

landenes økonomier i lyset af COVID-19 frem mod DER-aftalen henvises til sam-

lenotat af 8. juni 2020 og forelæggelsen til forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg 16. juni 2020.

Regeringen støtter en løsning på grundlag af formandskabets kompromisforslag om

genopretningsfaciliteten, som generelt er på linje med DER-aftalen og hidtidige

danske prioriteter som fastlagt i mandat givet af Folketingets Europaudvalg 16. juni

2020. Fra dansk side forventer man på den baggrund at kunne tilslutte sig det kom-

promis, der vil kunne opnås enighed om.

Regeringen støtter, at genopretningsmidlerne særligt skal bidrage til den grønne og

digitale omstilling. Fra dansk side har man i forhandlingerne støttet, at der fastsættes

et konkret og ambitiøst klimamål for genopretningsfaciliteten, hvilket kan opveje,

at andre dele af MFF’en og genopretningsinstrumentet evt. vil have et mindre kli-

mabidrag end DER-aftalens klimamålsætning på 30 pct. for MFF og genopretnings-

instrumentet. Kompromisforslaget lægger op til, at genopretningsfaciliteten skal bi-

drage til denne målsætning, idet klimatiltag ifølge kompromisforslaget skal udgøre

mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med hvert lands genopret-

ningsplan. Fra dansk side foretrækkes dog et endnu højere klimamål. Derudover

støttes kompromisforslaget om, at ikke-grønne tiltag ikke må

være i strid med EU’s

miljø- og klimamål

(“do-no-significant-harm”).

Regeringen støtter kompromisforslaget om, at finansiel assistance baseres på lande-

nes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at opnå formålene

med assistancen, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og investeringer i

grøn omstilling m.v.

Regeringen støtter kompromisforslaget om, at der indføres stærke værn mod svin-

del, korruption eller anden form for kriminalitet i forbindelse med den finansielle

assistance. Vigtigheden heraf skærpes, idet der er tale om en meget betydelige midler

under genopretningsfaciliteten, som skal udbetales over en relativt kort periode.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 15 af 51

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s

funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rapporten fra udvidet eurogruppe 9. april 2020 til EU’s stats-

og regeringschefer

vedr. fælleseuropæiske tiltag til håndtering af COVID-19 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg 6. april 2020 forud for udvidet eurogruppe 7.-9. april 2020.

Rapporten blev også forelagt Europaudvalget 21. april 2020 ved en særskilt gen-

nemgang af den endelige rapport.

Samlenotat og skriftlig forelæggelse om økonomiske effekter af COVID-19 og po-

litiktiltag tilgik Europaudvalget 15. april 2020 ifm. ECOFIN 16. april 2020.

Forud for ECOFIN 19. maj 2020 tilgik samlenotat om genopretningsfond Folke-

tingets Europaudvalget 12. maj 2020 forud for forelæggelse til orientering i Euro-

paudvalget 19. maj 2020.

Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet og

–instrument

28. maj 2020 tilgik Europaudvalget 29. maj 2020 forud for ECOFIN 9. juni 2020,

og samlenotat tilgik Europaudvalget 8. juni 2020 forud for forelæggelsen til for-

handlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 16. juni 2020.

Samlenotat om forberedelse af eurotopmøde og Det Europæiske Råd (DER) tilgik

Europaudvalget 3. juni 2020 forud for udvidet eurogruppe 11. juni 2020.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten og

–instrumentet

er over-

sendt til Europaudvalget 25. juni 2020.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 16 af 51

Bilag 1: Sammenligning af Kommissionens forslag og kompromisforslag

Tabel 2

Genopretningsfaciliteten

–

Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag

Emne

Periode

Kommissionens forslag

Formandskabets kompromisforslag

Formål og

anvendelsesområde

Forpligtigelser af finansiel assistance

(direkte støtte og udlån) inden udgangen af

2023 og betalinger inden udgangen af

2024 og betalinger inden udgangen af 2027

2026

Fremme samhørighed, grøn og digital

omstilling, sundhed, konkurrenceevne,

robusthed, produktivitet, uddannelse og

Generel fastholdelse af Kommissionens

kompetencer, forskning og udvikling,

forslag

vækst, arbejdspladser og investeringer

samt finansiel stabilitet

Direkte støtte:

310 mia. euro

Direkte støtte:

312,5 mia. euro

Udlån:

250 mia. euro

I alt:

560 mia. euro

Udlån:

360 mia. euro

Finansiel assistance

(2018-priser)

Fordelingsnøgle

(kriterier for fordeling)

Forudbetaling af

finansiel assistance

Genopretningsplaner

Startdato for reformer

og investeringer

I alt:

672,5 mia. euro

Direkte støtte:

70 pct. fordeles i 2021-22

Direkte støtte:

Befolkningsstørrelse i 2019,

iht. Kommissionens forslag til

BNP pr. indbygger i 2019 og ledighed i

fordelingsnøgle. 30 fordeles i 2023 efter

perioden 2015-19. De tre kriterier vægtes

befolkningsstørrelse i 2019, BNP pr.

ens

indbygger i 2019 samt BNP-fald 2020-21.

De tre kriterier vægtes ens

Udlån:

Op til 4,7 pct. af et lands

bruttonationalindkomst (BNI)

Udlån:

Op til 6,8 pct. af et lands BNI

10 pct. af den finansielle assistance

(direkte støtte og udlån) kan forudbetales,

Ingen forudbetaling

dvs. inden reformer og investeringer er

gennemført

Vurderes og godkendes af Kommissionen

iht. komitologiprocedure

Vurderes af Kommissionen og forslag til

Kriterie om at genopretningsplaner skal

implementerende retsakt godkendes af

’adressere landespecifikke udfordringer og

Rådet med kvalificeret flertal

anbefalinger under europæisk semester,

herunder fiskale aspekter herved, samt

Fastholdelse af Kommissionens forslag.

makroøkonomiske ubalancer’ (kriterie 1, jf.

Derudover tillægges kriteriet om bidrag til

afsnit om vurdering af genopretningsplaner)

’vækst, arbejdspladser, robusthed mv.’

og kriterie om ’bidrag til både grøn og

(kriterie 2) også størst vægt

digital omstilling’ (krieterie 3 og 4) tillægges

størst vægt

Reformer og investeringer påbegyndt efter

Ingen defineret startdato

1. februar 2020

Specifikt klimamål for

genopretningsfaciliteten, hvor klimatiltag

skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede

omkostninger forbundet med landenes

genopretningsplaner.

Intet speficikt klimamål for

genopretningsfaciliteten

Genopretningsfaciliteten skal bidrage til et

overordnet klimamål på 30 pct. for EU-

budgettet

Ikke-grønne tiltag ikke må være i strid med

EU’s klimamål o.l. (“do-no—siginificant-

harm”)

Godkendes af Kommissionen iht.

komitologiprocedure og efter høring af EFC

Klimamål

Udbetalinger af

finansiel assistance

Godkendes af Kommissionen iht.

komitologiprocedure

Imødegåelse af

svindel, korruption og

interessekonflikter

Rapportering

Generelle bestemmelser om at imødegå

svindel, korruption og interessekonflikter

med finansiel assistance

Lande rapporterer hvert kvartal under det

europæiske semester om fremskridt med

sin genopretningsplan

Et eller flere lande kan anmode om DER-

drøftelse, hvis et land afviger alvorligt fra

milepæle og målsætninger i dets

genopretningsplan

Specifikke krav til EU-landene mhp. at

imødegå svindel, korruption og

interessekonflikter med finansiel

assistance

Lande rapporterer halvårligt under det

europæiske semester om fremskridt med

sin genopretningsplan

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 17 af 51

Tabel 2

Genopretningsfaciliteten

–

Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag

Kommissionen skal fire år efter, at

genopretningsfaciliteten er etableret,

udarbejde sørge for udarbejdelse af en

uafhængig evaluering. Derudover skal

faciliteten uafhængigt og endeligt evalueres

inden udgangen af 2030

Kommissionen skal tre år efter, at

genopretningsfaciliteten er etableret, sørge

for udarbejdelse af en uafhængig

evaluering. Derudover skal faciliteten

uafhængigt og endeligt evalueres inden

udgangen af 2029

Evaluering

Kilde: Kommissionens forslag, formandskabets kompromisforslag og egen tilvirkning.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 18 af 51

Bilag 2: Kommissionens skøn for fordeling af nominel direkte støtte til EU-lande

Tabel 4

Genopretningsfaciliteten

–

Kommissionens skøn for fordeling af direkte støtte (mia. euro, 2018-priser)

Land

I alt

2021-22 (70 pct.)

2,08

3,40

4,33

0,77

3,30

1,22

15,20

0,71

12,61

43,48

1,55

22,70

4,32

4,33

0,85

44,72

1,53

1,95

0,07

0,16

3,67

18,92

9,11

9,53

2,72

1,20

4,33

218,75

2023 (30 pct.) *

0,91

1,75

1,66

0,20

3,44

0,34

7,51

0,31

3,63

15,69

0,78

14,70

1,63

1,93

0,42

20,73

0,34

0,48

0,02

0,04

1,91

4,14

4,07

4,27

0,99

0,36

1,50

93,75

Anm.: Den mulige direkte støtte i 2021-22 (70 pct. af den samlede mulige direkte støtte) fordeles til EU-landene efter

en nøgle, som tager højde for befolkningsstørrelse i 2019, BNP pr. indbygger i 2019 og ledighed i perioden

2015-19. * For den mulige direkte støtte i 2023 (30 pct. af den samlede mulige direkte støtte) erstattes

ledighedsvariablen med realt BNP-fald i 2020-21. Den direkte støtte i 2023 fordeles 30. juni 2022 på baggrund

af realiseret BNP i 2020-21. Den anviste fordeling er Kommissionens foreløbige skøn baseeret på

prognoser for

BNP-fald

i 2020-21. Det bemærkes, at fordeligen vil ændre sig, alt efter

reliseret BNP-fald

i 2020-21.

Kilde: DER-aftale af 21. juli 2020 og Kommissionen (skøn for landefordeling af direkte støtte af 14. september:

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-

next-generation-eu_en).

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 19 af 51

Bilag 3: Proces for genopretningsplan

Tabel 4

Proces for genopretningsplaner

–

formandskabets kompromisforslag

Skridt

–

genopretningsplan og finansiel assistance

Timing

Et EU-land som ønsker finansiel assistance (direkte støtte, lån) udarbejder Genopretningsplaner kan afleveres i

og afleverer en genopretningsplan til Kommissionen

–

separat eller perioden 15. oktober til 30. april det

sammen med sit nationale reformprogram

efterfølgende år

Vurdering og forslag fra

Kommissionen inden for to måneder

efter aflevering. Kommissionen og

Kommissionen

vurderer

Rådet

træffer

afgørelse

land kan aftale en længere frist end to

genopretningsplanen i form af en implementerende retsakt

måneder. Rådet skal bestræbe sig på

at træffe afgørelse inden for fire uger

fra et forslag et fremsat

Hvis genopretningsplan godkendes, så indgår Kommissionen og land aftale

Efter afgørelse er truffet

som operationaliserer afgørelsen

Land fremsætter anmodning om udbetaling af direkte støtte og/eller udlån

Anmodninger om udbetalinger kan

som led i gennemførelse af genopretningsplaner og opnåelse af milepæle

fremsættes halvårligt

og målsætninger

Kommisionen vurderer lands anmodning og om milepæle og målsætninger

Inden for seks ugerefter anmodning

er opnået og træffer beslutning herom iht. komitologiprocedure efter høring

om udbetaling

af den økonomiske og finansielle komité (EFC)

Beslutning om udbetaling af finansiel

Positiv vurdering af anmodning

assistance

Udbetaling af finansiel assistance

Negativ vurdering af anmodning

suspenderes. Land gives en måned til

evt. at gøre indsigelse

Korrigerende tiltag skal tages inden for

seks måneder fra suspension af

udbetaling. Ellers aflyses udbetalingen

Kommissionen beslutter, om

korrigerende tiltag er tilstrækkelige.

Land meddeles beslutning og gives to

måneder til evt. at gøre indsigelse

Udbetalingen aflyses, såfremt

vurderingen fortsat er negativ

Såfremt et land generelt ikke har gjort

nævneværdige fremskridt inden for 18

måneder fra godkendelsen af en

genopretningsplan, så aflyses den

finansielle assistance

Skridt

–

ændring af genopretningsplan

Timing

Et land kan anmode om at ændre alle aflevere en ny genopretningsplan,

På ethvert tidspunkt i perioden hvor

hvis milepæle og målsætninger heri ikke længere er opnåelige pga.

genopretningsplanen gennemføres

objektive omstændigheder

Inden for to måneder efter aflevering

af ændret/ny genopretningsplan.

Kommissionen vurderer og Rådet træffer afgørelse om en ændret eller ny

Rådet skal bestræbe sig på at træffe

genopretningsplan

afgørelse inden for fire uger fra et

forslag et fremsat

Land skal tage korrigerende tiltag for at ophæve suspension af udbetalingen

af finansiel assistance

Kilde: Formandskabets kompromisforslag og egen tilvirkning.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 20 af 51

Dagsordenspunkt 2:

Digitaliseringspakke på det finansielle

område

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 6. oktober 2020 at præsentere en pakke af initiativer vedr.

digitalisering af den finansielle sektor. Initiativerne er en handlingsplan (strategi) for digitalisering

af finansielle tjenester, en handlingsplan (strategi) for detailbetalinger, forslag om kryptoaktiver og

forslag om digital operationel robusthed af den finansielle sektor (cyberrobusthed). Pakken ventes

offentliggjort ultimo september 2020.

Der udarbejdes grund- og nærhedsnotater om initiativerne i pakken iht. sædvanlige EU-procedu-

rer.

2. Baggrund

Kommissionen har digitalisering, herunder digitalisering af den finansielle sektor,

som en vigtig prioritet. Kommissionen ventes ultimo september 2020 at offentlig-

gøre en pakke af initiativer vedr. digitalisering af den finansielle sektor, som Kom-

missionen ventes at præsentere på ECOFIN 6. oktober 2020. Pakken ventes at in-

deholde både handlingsplaner (strategier) og lovforslag til regulering på området.

Digitaliseringspakken ventes generelt at have til formål at fremme digitalisering og

robusthed af EU-landenes finansielle sektorer. Pakken skal bl.a. ses i lyset af kon-

kurrencemæssige hensyn, idet store teknologivirksomheder i stigende grad ventes

at udbyde finansielle tjenester gennem deres eksisterende platforme. Disse virksom-

heder råder over store mængder data på individ niveau, og ved at koble brugerdata

med finansiel information ventes de at opnå konkurrencefordele ift. den traditio-

nelle banksektor. Potentielt kan det føre til et finansielt system med øget tilstede-

værelse af platforme frem for banker, fx hvor betalingstjenester og lån udbydes

gennem et socialt medie.

3. Formål og indhold

Kommissionens digitaliseringspakke ventes at bestå af følgende initiativer:



Handlingsplan (strategi) for digitalisering af finansielle tjenester.

Hand-

lingsplanen ventes at udpege centrale problemstillinger fsva. digitalisering af fi-

nansielle tjenester, der skal arbejdes med de kommende år. Planen ventes at

have til formål at imødegå fragmentering af det indre marked for digitale finan-

sielle tjenester (bl.a. ved at fremme elektronisk identifikation af brugere for at

give sikker adgang til finansielle tjenester på tværs af landegrænser indenfor EU

og dermed styrke konkurrencen på det indre marked). Planen ventes også at

have til formål at fremme digital innovation og en datadrevet finansiel sektor,

herunder at fremme en kontrolleret deling af finansielle data og sikre at forbru-

gernes data benyttes forsvarligt samt at adressere nye udfordringer og risici for-

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 21 af 51

bundet med digital transformation af finansielle tjenesteydelser, fx investerings-

rådgivning ved brug af kunstig intelligens fremfor personlig rådgivning. Hand-

lingsplanen bygger på en handlingsplan fra 2018 vedr. ny finansiel teknologi

(fintech).



Handlingsplan (strategi) for detailbetalinger,

der har til formål at udbrede

brugen af digitale betalingsløsninger (fx kort- og mobilbetalinger) i EU-landene,

samt sikre gode rammevilkår for innovation og konkurrence på

betalingsområdet.



Forslag om kryptoaktiver.

Kryptoaktiver (fx Facebook Libra eller Bitcoins)

er generelt ikke omfattet af den finansielle lovgivning i EU-landene. Formålet

med forslaget ventes at være at sikre ensartet regulering af kryptoaktiver på tværs

af EU og mindske usikkerhed for forbrugere m.fl. Kryptoaktiver er særligt ken-

detegnet ved deres decentralisering, fx ved at de handles uden brug af banker

og børser, hvilket udfordrer investorbeskyttelsen og den nuværende finansielle

EU-regulering, der ikke er indrettet til at håndtere kryptokativer.



Forslag om digital operationel robusthed af den finansielle sektor (cyber-

robusthed).

Forslaget ventes at have til formål at styrke EU-landenes finan-

sielle sektorers digitale operationelle robusthed (cyberrobusthed) og ventes at

specificere krav til tilsyn og overvågning af bl.a. udbydere af behandling og op-

bevaring af finansielle data hos tredje-part. Denne brug af tredjepart til data-

håndtering omtales normalvis som en cloud-løsning

(”sky”-løsning)

og benyttes

bl.a. til håndtering af kundedata. Cloud-udbydere i den finansielle sektor kan fx

være virksomhederne Amazon, Oracle og Salesforce. En udfordring er, at mar-

kedet for cloud-løsninger er koncentreret på nogle få udbydere, hvilket betyder,

at cyberangreb på cloud-platforme kan få systemisk betydning. Samtidig er de

markedsledende cloud-udbydere alle hjemmehørende uden for EU, hvilket er

en tilsynsmæssig udfordring.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om præsentationen på ECOFIN af digita-

liseringspakken.

Europa-Parlamentet ventes at skulle være medlovgiver sammen med Rådet om for-

slagene vedr. kryptoaktiver og cyberrobusthed.

Kryptoaktiver er et privat digitalt aktiv (fx aktie eller valuta), der kan opbevares og handles ved brug af kryp-

tografi og en distribueret hovedbog (”distributed ledger”), hvilket betyder at transaktioner kan verificeres de-

centralt mellem parter i stedet for fx at være afhængig af en bank. Der findes tre centrale typer af kryptoaktiver,

såkaldte tegn (”tokens”): betalingstegn el. kryptovaluta (fx Bitcoin), investeringstegn (fx ejerandele i virksom-

heder), og nyttetegn (”utility tokens”), der kan give adgang til et givent produkt eller ydelse.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 22 af 51

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vil vurdere nærhedsprincippet fsva. forslagene om kryptoaktiver og cy-

bersikkerhed i grund- og nærhedsnotater, som udarbejdes til Folketingets Euro-

paudvalg iht. sædvanlige EU-procedurer.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Digitaliseringspakken har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-

mark. Forslagene om kryptoaktiver og cybersikkerhed kan have lovgivningsmæssige

konsekvenser. Disse vurderes i grund- og nærhedsnotater om forslagene.

7. Økonomiske konsekvenser

Digitaliseringspakken har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslagene om kryptoaktiver og cybersikker-

hed kan have sådanne konsekvenser. Disse vurderes i grund- og nærhedsnotater

om forslagene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage en præsentation af digitaliseringspakken til efterretning og

generelt støtte et videre arbejde med tiltagene heri.

10. Generel dansk holdning

Regeringen kan tage en præsentation af digitaliseringspakken til efterretning og ge-

nerelt støtte et videre arbejde med tiltagene heri. Regeringens overordnede priori-

teter er beskrevet nedenfor. Der tages nærmere stilling til forslagene til ny EU-re-

gulering i lyset af Kommissionens konkrete forslag.

Regeringen finder generelt, at finansiel regulering bør være teknologineutral, dvs.

regulere aktiviteten og ikke selve teknologien, fx så der gælder de samme krav til

investeringsrådgivning uanset om det kommer fra en personlig rådgiver eller i en

brugerløsning (app), der benytter kunstig intelligens. Finansielle tjenester bør der-

udover reguleres på bagrund af den risiko, de indebærer, og ikke om de fx bliver

udbudt af et kreditinstitut kontra en teknologivirksomhed.

Regeringen støtter klare lovgivningsrammer, når der udvikles digitale løsninger på

det finansielle område, hvilket kan understøtte innovation og konkurrence. Rege-

ringen finder i den forbindelse, at hvis (store) teknologivirksomheder indtræder på

markedet for finansielle tjenesteydelser, bør EU sammen med de nationale myndig-

heder sikre opretholdelsen af databeskyttelse, lige konkurrencevilkår og finansiel

stabilitet.

Investor- og forbrugerbeskyttelse bør generelt være et centralt tema fsva. anven-

delse og deling af data samt ibrugtagning af nye teknologier. Forbrugerbeskyttelse

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 23 af 51

bør også være et central emne i den kommende strategi for et integreret EU-beta-

lingsmarked. Det skal her sikres, at der tages højde for velfungerende nationale løs-

ninger, herunder danske løsninger som fx Dankort og Mobilepay.

Regeringen støtter, at EU-landene samarbejder om regulering af kryptoaktiver, der

er grænseoverskridende af konstruktion og kræver grænseoverskridende svar.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Digitaliseringspakken har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 24 af 51

Dagsordenspunkt 3:

Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den

Europæiske Centralbank (ECB)

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage en indstilling til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt medlem

af direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB). Indstillingen vedtages med kvalificeret

flertal blandt eurolandene.

2. Baggrund, formål og indhold

Direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB) består af formanden, næstfor-

manden og 4 øvrige medlemmer,

jf. tabel 1,

som vælges for en otteårig periode og

uden mulighed for genvalg. Kun statsborgere i eurolandene kan være direktions-

medlemmer.

Direktionsmedlemmer udnævnes ved fælles overenskomst mellem eurolandenes

stats- og regeringschefer på grundlag af en indstilling fra ECOFIN (kvalificeret fler-

tal blandt eurolandene) og efter høring af Europa-Parlamentet

samt ECB’s Styrel-

sesråd (ECB’s direktion og centralbankcheferne

fra eurolandene), jf. artikel 283 stk.

2 og artikel 139, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF).

Direktionsmedlem Yves Mersch ventes at træde tilbage ved udløbet af sin mandat-

periode 31. december 2020. Eurogruppeformanden igangsatte 11. september en

uformel proces for nominering af kandidater til nyt direktionsmedlem af ECB.

Frank Elderson, direktør i den nederlandske centralbank, er på nuværende tids-

punkt eneste offentliggjorte nominerede kandidat. ECOFIN ventes på rådsmødet

6. oktober at nå til enighed om en indstilling til Det Europæiske Råd (DER) om

udnævnelse af et nyt medlem til direktionen i ECB. Forinden ventes eurolandene

at drøfte sagen på mødet i den ordinære eurogruppe 5. oktober.

Tabel 1

Medlemmer

af ECB’s direktion

Nationalitet

Christine Lagarde, formand

Luis de Guindos, næstformand

Fabio Panetta

Isabel Schnabel

Yves Mersch

Philip Lane

Frankrig

Spanien

Italien

Tyskland

Luxembourg

Irland

Mandatperiode

1. nov. 2019

–

31. okt. 2027

1. jun. 2018

–

31. maj 2026

1. jan. 2020

–

31. dec. 2027

1. jan. 2020

–

31. dec. 2027

15. dec. 2012

–

14. dec. 2020

1. jun. 2019

–

31. maj 2027

Kilde: ECB

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 25 af 51

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

7. Økonomiske konsekvenser

Indstillingen til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt medlem af direktionen

i ECB ventes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Eurolandene ventes at nå til enighed om at indstille en kandidat til stillingen som

direktionsmedlem i ECB.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark har som ikke-euroland ikke stemmeret i sager vedrørende ECB. Fra dansk

side vil eurolandenes afgørelse vedrørende det nye direktionsmedlem i ECB blive

taget til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager om udpegelse af medlemmer til ECB’s bestyrelse har løbende været forelagt

Folketingets Europaudvalg. Den aktuelle sag vedr. indstilling af et nyt medlem

ECB’s direktion har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 26 af 51

Dagsordenspunkt

Evaluering af det europæiske semester 2020 og

vejen frem i en genopretningskontekst

KOM(2020)475

1. Resume

På ECOFIN 6. oktober 2020 ventes en evaluering af det europæiske semester 2020 og en drøf-

telse af det europæiske semester for 2021 i lyset af semesterets kobling til arbejdet med genopret-

ningsfaciliteten på baggrund af en præsentation af Kommissionens nye strategi for bæredygtig vækst.

Det europæiske semester i 2020 blev afsluttet med den formelle vedtagelse af landespecifikke an-

befalinger af Rådet 20. juli 2020. Alle landeanbefalingerne havde i år et særligt horisontalt fokus

på den akutte håndtering af pandemien og dens økonomiske konsekvenser samt på behovet for at

sikre en hurtig og holdbar genopretning.

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst, der indleder det europæiske semester for 2021,

blev offentliggjort 17. september 2020 og ventes præsenteret på ECOFIN. Den årlige strategi for

bæredygtig vækst fastsætter prioriteterne for det økonomiske-politiske arbejde i EU i 2021, her-

under også den overordnede strategiske retning for implementering af genopretningsfaciliteten.

2. Baggrund

EU-samarbejdet

om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det

europæiske semester”), hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfor-

dringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU

som helhed. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også forankret i seme-

steret, og skal identificere evt. ubalancer i EU-landene, fx tab af konkurrenceevne,

uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv.

Det europæiske semester udmønter sig hvert år i specifikke anbefalinger om øko-

nomisk-politiske tiltag til hvert EU-land. I de seneste år er der blevet gennemført

flere tiltag mhp. at forbedre processen i relation til det europæiske semester og øge

det nationale ejerskab i forhold til analyser og anbefalinger fra Kommissionen og

Rådet. Dialogen og informationsudvekslingen mellem Kommissionen og EU-lan-

dene er bl.a. forsøgt styrket. Kommissionen har også lagt op til stadig mere fokuse-

rede landespecifikke anbefalinger, således at anbefalingerne går på de mest presse-

rende og alvorlige økonomisk-politiske udfordringer i de enkelte EU-lande.

Senest vedtog EU-landene landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 9. juni 2020.

Anbefalingerne havde i år et særligt horisontalt fokus på akut håndtering af pande-

mien og dens økonomiske konsekvenser samt behovet for at sikre en hurtig og

holdbar genopretning. Det europæiske semester for 2020 vil blive evalueret på

ECOFIN 6. oktober 2020.

Kommissionen offentliggjorde 17. september 2020

Kommissionens årlige strategi for bæ-

redygtig vækst

(”Annual Sustainable Growth Strategy”, ASGS), der indleder det euro-

pæiske semester for 2021. ASGS skitserer de overordnede økonomisk-politiske ud-

fordringer og prioriteter for EU-landene.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 27 af 51

ASGS var før 2020 kendt under navnet

den årlige vækstundersøgelse.

Navneændringen

i 2020 afspejler, at det europæiske semester i højere grad end tidligere vil reflektere

klimaudfordringer og tage høje for prioriteterne i den europæiske grønne pagt (Eu-

ropæiske Green Deal).

I de kommende måneder ventes ASGS at danne grundlag for horisontale drøftelser

af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN og Det Europæiske Råd

(DER), herunder også den strategiske retning for implementeringen af genopret-

ningsfaciliteten,

jf. særskilt dagsordenspunkt.

ASGS vil senere på året, som vanligt, blive suppleret med

Kommissionens varslingsrap-

port under proceduren for makroøkonomiske ubalancer

samt

Kommissionens udkast til Rådets

økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021

(forventes i november

2020). Varslingsrapporten udpeger EU-lande, der har eller er i risiko for at udvikle

makroøkonomiske ubalancer. Anbefalingerne til euroområdet som helhed har til

formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene. Eurolan-

dene skal således tage højde for euroområdeanbefalingerne i deres nationale re-

formprogrammer og stabilitetsprogrammer, som fremlægges senest i april 2021.

Der vil være en kobling mellem arbejdet med genopretningsfaciliteten og det euro-

pæiske semester, idet fx genopretningsplanerne skal afspejle de landespecifikke an-

befalinger i semesteret, særligt anbefalingerne fra 2019 og 2020.

Kommissionen lægger op til midlertidige justeringer af det europæiske semester:



Genopretningsplanerne under genopretningsfaciliteten vil være EU-landenes

primære planer til EU om deres økonomisk-politiske tiltag. EU-landene op-

fordres således til at indsende deres respektive nationale reformprogrammer,

stabilitetsprogrammer og genopretningsplaner i ét samlet dokument.

Kommissionen vil sammen med sit forslag til Rådet til implementerende rets-

akter om afgørelser om tildeling af støtte til landenes respektive genopret-

ningsplaner,

jf. særskilt dagsordenspunkt,

udarbejde en teknisk vurdering af lan-

denes respektive genopretningsplaner. Vurderingen erstatter i 2021 Kommis-

sionens såkaldte

landerapporter

(og dækker landerapporternes normale vurde-

ring af hvert lands opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og

de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren).

Overvågningen af makroøkonomiske ubalancer fortsætter, herunder med fo-

kus på hurtigt voksende ubalancer i lyset af COVID-19-krisen.

Kommissionen fremlægger ikke det sædvanlige udkast til

landespecifikke anbe-

falinger

i 2021 for de lande, som vælger at indsende genopretningsplaner under

genopretningsfaciliteten. Det er dog muligt, at Kommissionen i 2021 vil frem-

lægge en form for anbefalinger vedr. den fremadrettede finanspolitik.



Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 28 af 51



Kommissionen opfordrer til, at landene fortsætter med målrettede og midler-

tidige finanspolitiske tiltag, der understøtter genopretningen, samtidig med at

man sikrer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. Kommissio-

nen refererer til

den såkaldte ”generelle undtagelsesklausul”,

som ikke su-

spenderer Stabilitets- og Vækstpagten, men som vedrører Kommissionens

anvendelse af reglernes fleksibilitetsmuligheder ift. kravene til finanspolitik-

ken i landene i lyset af krisen. Kommissionen meddeler, at klausulen fortsat

vil være aktiv i 2021. Kommissionen har foreløbigt valgt ikke at tage initiativ

til anvendelse af reglerne i form af henstillinger og anbefalinger til landenes

strukturelle budgetforbedringer m.v. i 2020. Kommissionen ventes at fort-

sætte denne tilgang i 2021, men ventes at revurdere brugen af reglerne lø-

bende. Kommissionen fremhæver samtidig, at de økonomiske og finanspoli-

tiske udfordringer er meget forskellige i landene, og at landene skal sørge for

at genoprette de offentlige finanser og sikre sunde mellemfristede finanspo-

litikker, når den økonomiske situation tillader det.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 6. oktober 2020 ventes en evaluering af det europæiske semester 2020

og en drøftelse af det europæiske semester for 2021 i lyset af semesterets kobling til

arbejdet med genopretningsfaciliteten på baggrund af en præsentation af Kommis-

sionens nye strategi for bæredygtig vækst.

Drøftelsen ventes bl.a. at kunne komme ind på følgende emner og spørgsmål:



Omfang og fokus i det europæiske semester, der i 2020 bl.a. fik et styrket fokus

på klimaudfordringer.



Implementeringen af økonomisk-politiske tiltag som opfølgning på landespeci-

fikke anbefalinger under det europæiske semester, der varierer i EU-landene

imellem.



Samspillet mellem det europæiske semester og genopretningsfaciliteten, herun-

der genopretningsplanerne.

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst 2021

På ECOFIN 6. oktober 2020 ventes også en

præsentation og en indledende drøftelse

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst (ASGS) for 2021. ECOFIN

ventes at vedtage

konklusioner

om strategien for bæredygtig vækst på et senere råds-

møde.

Kommissionen oplyser, at ASGS i år også sætter den strategiske retning for imple-

mentering af genopretningsfaciliteten. Kommissionen bemærker særligt her at gen-

opretningsplaner under genopretningsfaciliteten skal være med til adressere både de

allerede eksisterende udfordringer forud for COVID-19-krisen og nye udfordringer

som følge af COVID-19, samt forhindre yderligere økonomisk tilbagegang.

Kommissionen lægger op til fire prioriteter for det økonomiske samarbejde under

det europæiske semester i 2021: 1) bæredygtighed, 2) produktivitet, 3) social retfær-

dighed og 4) makroøkonomisk stabilitet.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 29 af 51

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende om de fire prioriteter:



Bæredygtighed og grøn omstilling:

Kommissionen fremhæver genopret-

ningen efter COVID-19-krisen som en særlig mulighed for at accelerere over-

gangen til klimaneutralitet i 2050. Alle genopretningsplaner skal have et stærkt

fokus på reformer og investeringer, der støtter den grønne omstilling og bi-

drager til klimamålene, herunder DER-aftalen om et klimamål på 30 pct. for

den flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrumentet, målet om kli-

maneutralitet i 2050 og et kommende styrket reduktionsmål for 2030. Kom-

missionen foreslår tiltag inden for bl.a. vedvarende energi, bæredygtig trans-

port, cirkulær økonomi og biodiversitet. Der peges fx på tiltag, der fremmer

implementering af vedvarende energi og mere energieffektive bygninger, in-

vesteringer i offentlig transport og infrastruktur, der understøtter omstillin-

gen til mere bæredygtig transport, samt forbedringer af lokale vand- og af-

faldssystemer eller beskyttelse af biodiversitet og økosystemer.

Produktivitet og digitalisering:

Kommissionen fremhæver også genopret-

ningsfaciliteten som en særlig mulighed for fremme den digitale omstilling i

EU's økonomier, herunder også i den offentlige sektor. Kommissionen frem-

hæver særligt reformer og investeringer, der kan forbedre den digitale infra-

struktur eller digitale færdigheder samt fremme nøglesektorer i EU-lande (fx

relateret til kunstig intelligens og cybersikkerhed) mhp. at styrke EU's uaf-

hængighed af tredjelande samt sikre EU's globale konkurrenceevne på læn-

gere sigt.

Social retfærdighed:

Kommissionen understreger, at genopretningen og

den grønne og digitale omstilling skal være inklusiv, og bidrage til at styrke

den sociale samhørighed og ’fairness’. Genopretningsfaciliteten skal her bl.a.

bidrage til at håndtere mangeårige strukturelle, sociale problemer, som er ble-

vet forstærket af COVID-19-krisen.

Makroøkonomisk stabilitet:

Kommissionen ser fortsat et behov for mål-

rettede og midlertidige ekspansive finanspolitiske tiltag i 2021, under samtidig

hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. I takt med

at de økonomiske omstændigheder tillader det, skal landene have mere fokus

på at sikre sundere og mere holdbare offentlige finanser. Det finanspolitiske

råderum i landene bør genopbygges over tid for at være forberedt på fremti-

dige kriser. Øget kvalitet i de offentlige finanser (f.eks. sikring af en passende,

effektiv og målrettet sammensætning af indtægter og udgifter) vil også bidrage

til vækst, digitalisering og omstilling til klimaneutralitet. Herudover skal der

tages passende tiltag, der sikrer en holdbar udvikling i private husholdningers

og virksomheders gæld.



4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet høres ikke om punktet vedrørende det europæiske semester

2020.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 30 af 51

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester vil ikke i sig selv have samfundsøkonomi-

ske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt en positiv vurdering af gennemførelsen af det europæiske se-

mester 2020, hvor der var fokus på genopretning af økonomierne i lyset af COVID-

19 og bæredygtighed. Der ventes også generel enighed om, at der løbende skal ar-

bejdes med yderligere at forbedre semestret ift. at styrke gennemførelsen af anbe-

falingerne.

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af strategien for bæredyg-

tig vækst til efterretning. EU-landenes konkrete holdning til Kommissionens stra-

tegi for bæredygtig vækst til efterretning kendes endnu ikke, men der ventes generel

støtte til sikring af et samspil mellem semesteret og arbejdet med genopretningsfa-

cilitet og nationale genopretningsplaner samt støtte til fortsat fokus på udfordringer

ift. klima og grøn omstilling. Mange lande ventes samtidigt at lægge vægt på, at det

europæiske semester fortsat har et stærkt fokus på kerneøkonomiske udfordringer

af særlig relevans for beskæftigelse, vækst, makroøkonomisk stabilitet og finanspo-

litisk holdbarhed, herunder i lyset af den aktuelle COVID-19-situation.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler den generelt positive vurdering af gennemførelsen af

det europæiske

semester 2020.

Regeringen vil tage præsentationen af Kommissionens

strategi for bæredygtig vækst for

2021

til efterretning, og støtter generelt prioriteterne i strategien, samt at semesteret

understøtter genopretningsarbejdet.

Fra dansk side støtter man et stærkt fokus på udfordringerne ift. klima og grøn

omstilling i genopretningen og i det økonomiske samarbejde generelt. De kom-

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 31 af 51

mende års grønne omstilling kræver store investeringer og omstilling til mere bæ-

redygtig produktion. Det er derfor vigtigt, at de økonomiske aspekter af omstillin-

gen analyseres og koordineres, så de mest effektive instrumenter til klimabekæm-

pelse identificeres, omstillingen bliver så omkostningseffektiv som muligt og po-

tentielle konsekvenser for de europæiske økonomier og borgere minimeres. Rege-

ringen støtter derfor Kommissionens fokus på klimaudfordringer og de økonomi-

ske aspekter heraf i strategien for bæredygtig vækst og det europæiske semester

for 2021.

Fra dansk side støtter man et effektivt europæisk semester, der bidrager til at sikre

sunde europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økono-

miske strukturer, der er stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser, der

især har store konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet. Fra dansk

side kan man generelt støtte fremme af den digitale omstilling. Fra dansk side støtter

man derfor prioriteterne om

produktivitet

makroøkonomisk stabilitet

i Kommissio-

nens strategi for bæredygtig vækst.

Regeringen ønsker et økonomisk samarbejde i EU, der er socialt ansvarligt og fo-

kuserer på at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle borgere til

gode. Regeringen kan derfor generelt støtte Kommissionens prioritet om

social ret-

færdighed

i strategien for bæredygtig vækst. Regeringen støtter ambitioner om at for-

bedre de sociale forhold i EU-landene, herunder ved at fremme beskæftigelse, sikre

gode vilkår for alle arbejdstagere, reducere lønforskelle mellem kønnene og sikre

bedre adgang til uddannelse og opkvalificering. Det er samtidig centralt for regerin-

gen, at kompetencefordelingen mellem Kommissionen og landene på social- og be-

skæftigelsesområdet fastholdes, og at nærhedsprincippet overholdes. Ligeledes skal

hensynet til EU-landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel-

ler og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i det økonomiske samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 32 af 51

Dagsordenspunkt 5

Internationale møder: Forberedelse af IMF- og

G20-møder, 14.-15. oktober 2020

1. Resume

ECOFIN ventes på mødet 6. oktober 2020 at fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet

for finansministre og centralbankchefer 14. oktober

2020 og EU’s fælles skriftlige erklæring til

mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC,

15. oktober 2020. Møderne afholdes i forbindelse med

IMF’s og Verdensbankens

virtuelle årsmøder 12.-15. oktober.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møde for finansministre og centralbankchefer 14. oktober 2020

samt møde i

IMF’s ministerkomité, IMFC, 15. oktober

2020 i forbindelse med

IMF’s og Verdensbankens

virtuelle årsmøder i 12.-15. oktober 2020.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på mødet 6. oktober 2020 at fastlægge den fælles EU-holdning

(Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer og den

fælles skriftlige EU-erklæring

(statement) til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC.

EU ventes på G20- og IMF-møderne bl.a. at lægge vægt på følgende:



COVID-19-pandemien og de indførte restriktioner mhp. at begrænse virus-

spredningen har medført et kraftigt fald i den globale økonomiske aktivitet i

første halvdel af 2020. Hurtige og omfattende finans- og pengepolitiske tiltag

har dog været med til at begrænse faldet. Dette, sammen med den gradvise af-

vikling af restriktionerne, har understøttet den efterfølgende gradvise genopret-

ning. Genopretningen er dog forbundet med generel usikkerhed, og genopret-

ningen er ulige på tværs af lande og sektor.



Fra EU's side står man klar til at gøre alt hvad man kan for at modgå de økono-

miske udfordringer i lyset af COVID-19. Man har i EU allerede besluttet en

række nationale og fælleseuropæiske tiltag.



EU-landene ser frem til de kommende opdateringer af G20's COVID-19-hand-

lingsplan vedr. samarbejde om understøttelse af den globale økonomi og

sundhedsmæssige tiltag under COVID-19-pandemien.

Fra EU’s side

priorite-

res, at G20 støtter det globale samarbejde om vaccineudvikling og -produktion.

G20 bør også arbejde sammen om de nødvendige pengepolitiske, finanspoliti-

ske og reformmæssige tiltag for at fremme høj, bæredygtig og inklusiv global

økonomisk

vækst. Fra EU’s side ser

man behov for, at G20 udnytter de grønne

og digitale muligheder ifm. genopretningen. I takt med at de økonomiske om-

stændigheder tillader det, skal landene have mere fokus på at sikre sundere og

mere holdbare offentlige finanser.



EU-landene støtter fremskridtene med det fælles G20-Parisklub

gældshen-

standsinitiativ (Debt

Service Suspension Initiative

) og prioriterer her samarbejde for

Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler

gældsomlægning.

Initiativ til at lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pandemien.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 33 af 51



at sikre gennemsigtighed og fuld deltagelse af officielle kreditorer. EU-landene

støtter en forlængelse af initiativet til efter 2020. EU opfordrer stærkt private

kreditorer og lande, der ikke allerede deltager i gældshenstandsinitiativet, til at

tilslutte sig initiativet. EU støtter også arbejdet i IMF, Verdensbanken og G20

med at fremme gældsholdbarhed og -gennemsigtighed.

EU-landene støtter også G20-formandskabets bestræbelser på at fortsætte im-

plementeringen af

G20’s principper for kvalitetsinfrastruktur,

der bl.a. skal

fremme infrastrukturinvesteringer, der bidrager positivt økonomisk, miljømæs-

sigt og socialt. EU prioriterer i den forbindelse sund forvaltning samt social og

miljømæssig bæredygtighed.

EU finder, at det bør have den højeste prioritet at finde globale løsninger til

beskatning af den digitale økonomi og ser frem til ambitiøse, fair, effektive og

operationelle globale løsninger, som kan vedtages i 2020. Endvidere bør G20

arbejde for at sikre skattegennemsigtighed og for at fremme effektiv implemen-

tering af internationale standarder vedr. transparens og information om selska-

bers reelle ejere.

EU opfordrer også til, at G20 overholder de internationale finansielle standar-

der og ikke ruller finansielle reformer tilbage. Reformerne af det finansielle sy-

stem i kølvandet på finanskrisen har været effektive til at gøre den finansielle

sektor mere modstandsdygtig. EU finder det vigtigt at sikre de nødvendige for-

anstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Klimaforandring er en global udfordring, der kræver koordinerede, globale til-

tag. EU-landene forpligter sig derfor også fortsat til at øge mobiliseringen af

international klimafinansiering fra private og offentlige investorer, der skal un-

derstøtte omstillingen til en klimaneutral global økonomi. Derudover opfordrer

EU også fortsat til, at bæredygtig finansiering bliver afspejlet i

G20’s

dagsorden.

EU-landene støtter fortsat det regelbaserede globale handelssystem og lige kon-

kurrencevilkår. EU-landene finder det vigtigt at begrænse unødvendige handels-

barrierer for at understøtte genopretningen. EU opfordrer til at løse globale

handelsspændinger ved at fremme arbejdet for modernisering af WTO.

EU-landene kan støtte, at IMF udnytter sine eksisterende udlånsinstrumenter

fuldt ud til at adressere COVID-19-krisen. IMF skal sikre at udlån baseres på

passende betingelser, fx om forvaltning og antikorruption. EU-landene er også

åbne over for at drøfte nye værktøjer i IMF.

EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige ressourcer,

herunder særligt i den aktuelle økonomiske situation. EU-landene støtter en

hurtig implementering af aftalen om IMF-ressourcer

og -styring fra oktober

2019

IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til

kriseramte lande består af dels de permanente kvote-

ressourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New

Arrangements to Borrow”

(NAB),

dels mid-

lertidige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne er blevet udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes

faste IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.

Fordobling af IMF's

stående kreditfacilitet ”New

Arrangements to Borrow”

(NAB)

samt en ny runde af midler-

tidige bilaterale lån, der skal erstatte de eksisterende bilaterale låneaftaler fra 2016, når de udløber ved udgangen

af 2020.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 34 af 51

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet 14.

oktober 2020 og den fælles EU-erklæring til IMFC-mødet 15. oktober 2020.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte budskaberne i den ventede fælles EU-holdning til

G20-mødet og den fælles EU-erklæring til IMFC-mødet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 35 af 51

Dagsordenspunkt 6:

Handlingsplan for kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN skal 6. oktober 2020 drøfte Kommissionens handlingsplan for EU’s kapitalmar-

kedsunion på baggrund af en præsentation af Kommissionen. Handlingsplanen ventes offentliggjort

23. september 2020.

Kapitalmarkedsunionen har til formål at udvikle EU-landenes finansielle markeder og derved

gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder,

husholdninger og institutionelle investorer (fx pensionsselskaber) at opnå finansiering og investere

på tværs af EU-landene. Det skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe

arbejdspladser, bl.a. inden for den grønne omstilling.

Der ventes på ECOFIN 6. oktober 2020 generel opbakning fra landene til et videre arbejde på

grundlag af Kommissionens handlingsplan og til fortsat at prioritere arbejdet med kapitalmarkeds-

unionen. Det ventes at ECOFIN 1. december 2020 skal vedtage rådskonklusioner om hand-

lingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Kommissionen ventes i opfølgning på handlingsplanen at

fremsætte konkrete forslag, som derefter skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen og at arbejdet har et stærkt fokus

på bæredygtige investeringer og digitalisering af finansielle tjenesteydelser. Regeringen vil tage præ-

sentationen af Kommissionens handlingsplan til efterretning og vil tage stilling til konkrete forslag

fra Kommissionen, når de måtte blive fremsat.

2. Baggrund

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har de senere år arbejdet på at

fremme en kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” –

CMU) i form af en

styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-lande.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige EU-lovtiltag gæl-

dende for alle EU-lande, der har til formål at udvikle landenes finansielle markeder

og gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og mellem-

store virksomheder

(SMV’er),

husholdninger og institutionelle investorer (fx pensi-

onsselskaber) at opnå finansiering og investere på tværs af EU-landene. Det skal

styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe arbejdspladser, bl.a.

inden for den grønne omstilling.

Kommissionen offentliggjorde i 2015 en handlingsplan, som er opdateret i 2017.

Kommissionen har siden 2015 fremsat en række forslag i regi af kapitalmarkedsuni-

onen. Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget de fleste af forslagene,

jf. bilag 1.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 36 af 51

ECOFIN vedtog 5. december 2019 rådskonklusioner om vejen frem for kapital-

markedsunionen. Konklusionerne fastlægger EU-landenes prioriteter for arbejdet

med kapitalmarkedsunionen. ECOFIN opfordrede bl.a. Kommissionen til at ana-

lysere og vurdere tiltag inden for bl.a. finansiering af virksomheder, hindringer for

grænseoverskridende investeringer, overgang til bæredygtige økonomier, styrkelse

af detailinvestorers deltagelse på kapitalmarkeder samt digitalisering.

Til at fremme arbejdet med den kommende handlingsplan, nedsatte Kommissionen

i 2019 derudover et såkaldt højniveauforum bestående af eksperter med henblik på

at anbefale nye tiltag. Højniveauforummet offentliggjorde 10. juni 2020 sin rapport

indeholdende i alt 17 klynger af anbefalede tiltag,

jf. bilag 2.

Det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen er aktualiseret i lyset af COVID-

19-krisen, hvor fremskridt med kapitalmarkedsunionen kan bidrage til den økono-

miske genopretning efter krisen.

Det ventes, at Kommissionen 23. september 2020 vil fremsætte en ny handlingsplan

om kapitalmarkedsunionen med planer for konkrete forslag. Det ventes, at ECO-

FIN 1. december 2020 skal vedtage rådskonklusioner om handlingsplanen for ka-

pitalmarkedsunionen.

Lovgivningsmæssige forslag fra Kommissionen skal som udgangspunkt vedtages af

både Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-lovgivningsproce-

dure.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 6. oktober 2020 at drøfte Kommissionens kommende handlings-

plan for kapitalmarkedsunionen på baggrund af en præsentation af Kommissionen.

Handlingsplanen ventes at annoncere en række konkrete lovforslag til styrkelse af

kapitalmarkedsunionen samt en tidsplan for deres fremsættelse.

Handlingsplanen forventes at bygge på rådskonklusionerne fra ECOFIN 5. decem-

ber 2019 samt anbefalingerne fra højniveauforummet. Begge dele har fremhævet en

række centrale temaer:



Finansiering af virksomheder:

EU-landenes virksomheder skal have bedre

adgang og vilkår for at opnå finansiering, herunder små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er),

særligt finansiering i form af egenkapital (aktiekapital mv.).



Finansielle markeders funktion (markedsinfrastruktur):

EU-landenes fi-

nansielle markeder skal styrkes, så der skabes bedre adgang og vilkår for inve-

storer, som har behov for at købe og sælge finansielle aktiver, og for virksom-

heder og husholdninger, som har behov for at tilvejebringe finansiering.

Der henvises til samlenotat forud for ECOFIN 5. december 2019 for nærmere redegørelse for rådskonklu-

sionerne.

For nærmere redegørelse for anbefalingerne, henvises der til samlenotatet forud for ECOFIN 10. juli 2020,

hvor anbefalingerne fra højniveauforummet blev drøftet.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 37 af 51



Detailinvestorer:

Private opsparere skal i højere grad deltage på og opnå værdi

af de finansielle markeder, og styrke deres langsigtede opsparing og investerin-

ger, fx til pension og frie midler.



Tværgående emner:

Problemstillinger, der hæmmer investeringer på tværs af

EU-landene, skal afhjælpes. Dette kan bl.a. berøre kildebeskatning af investe-

ringer, insolvensbehandling af virksomheder samt beslutninger vedr. tilsyn med

finansielle virksomheder.



Bæredygtige investeringer og digitalisering:

Finansiering af den bæredyg-

tige omstilling skal understøttes og potentialet i digitalisering af finansielle tje-

nesteydelser skal udnyttes.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

Europa-Parlamentet vil muligvis vedtage en betænkning om kapitalmarkedsunio-

nen i oktober 2020.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det kan generelt have positive samfunds- og erhvervsøkonomisk konsekvenser at

fremme finansiering af virksomheder, forbedre de finansielle markeders funktion

(markedsinfrastruktur), styrke detailinvestorers deltagelse på og gavn af kapitalmar-

keder, samt imødegå barrierer for grænseoverskridende investeringer.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, og der ventes

støtte til kapitalmarkedsunionen som fortsat prioritet i de kommende år.

Landenes ventes generelt at bakke op om Kommissionens handlingsplan. Der ven-

tes mere delte synspunkter, når det gælder politisk mere følsomme områder og tiltag

vedr. eksempelvis kildeskat, insolvenslovgivning og tilsynsbeslutninger.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 38 af 51

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse, herunder gennem bedre og

mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre investerings- og

opsparingsmuligheder for private og institutionelle investorer. Regeringen støtter et

fortsat ambitiøst arbejde på dette område.

Regeringen støtter derudover særligt et stærkt fokus på bæredygtige investeringer

og digitalisering af finansielle tjenesteydelser i arbejdet med kapitalmarkedsunionen.

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af sin handlingsplan til efterret-

ning. Regeringen vil tage stilling til forslag fra Kommissionen til nye tiltag i kapital-

markedsunionen, når de måtte blive fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmarkedsuni-

onen, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 5. de-

cember 2019.

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om kapitalmarkedsunionen i

forbindelse med den endelige rapport fra højniveauforummet i samlenotat og

mundtlig forelæggelse forud for ECOFIN 10. juli 2020.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 39 af 51

Bilag 1: Status på EU-tiltag vedr. kapitalmarkedsunionen, juni 2020

Tabel 1

EU-lovgivningsmæssige tiltag som led i kapitalmarkedsunionen, juni 2020

Forslag

Kapitalmarkedsunion

Forslag vedr.

securitiseringer

(hvor fx virksomheder kan opnå finansiering ved at banker

udsteder værdipapirer med sikkerhed i individuelle banklån) mhp. at genstarte det europæ-

Vedtaget

iske marked for sekuritiseringer og understøtte fx nye udlån til SMV’er

Forslag vedr.

prospekter

(juridisk dokument, som virksomheder skal udarbejde, når de vil

Vedtaget

udbyde værdipapirer til offentlig handel) mhp. at lempe de relaterede

byrder for bl.a. SMV’er

samtidig med at fastholde tilstrækkelig information til investorer

Forslag vedr. europæiske

venturekapitalfonde

sociale iværksætterfonde

Vedtaget

(EuVECA/EuSEF)

Forslag til EU-ramme for

personlige pensionsprodukter

(PEPP), mhp. at skabe et fælles

Vedtaget

europæisk pensionsopsparingsprodukt

Forslag til EU-ramme for

dækkede obligationer

(bl.a. realkreditobligationer), mhp. at skabe

Vedtaget

en fælles ramme for sådanne obligationer

Forslag vedr.

crowdfunding-platforme,

mhp. at skabe et indre marked for disse (crowdfun- Politisk enighed mel-

ding er en måde, hvorpå man kan rejse penge til et specifikt projekt ved at indsamle både lem Rådet og Europa-

store og små bidrag fra en større gruppe bidragsydere)

Parlamentet

Forslag vedr.

investeringsfonde,

mhp. at fremme grænseoverskridende salg og markeds-

Vedtaget

føring af disse

Forslag vedr.

fondsmæglerselskaber,

mhp. bl.a. at sikre proportionalitet i kapitalkrav mv.

Vedtaget

til sådanne selskaber

Insolvens-forslag,

mhp. at skabe en EU-ramme for før-konkurs procedurer (præventiv re-

Vedtaget

konstruktion), samt for entreprenørers adgang til gældssanering.

Vedtaget

Forslag til styrket

adgang til børsnotering

for SMV’er

Forslag vedr.

lovvalgsregler.

Skal sikre klarhed om hvilket lands regler for ejerskab af ak-

tiver, der gælder hvornår, når aktiver handles på tværs af grænser

Forslag til revision af de

europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

(ESA-review), mhp.

bl.a. at revidere deres kompetencer.

Forslag vedr. tilsyn med centrale modparter

EMIR (CCP/tilsyn),

der ændrer i rammerne for

tilsyn

med centrale modparter (CCP) i EU

Bæredygtig finansiering

Forslag til regler for bl.a. finansielle

benchmarks

for aktiver med lav-Co2-udledning, som

kan bruges af finansielle aktører til investering

Forslag til regler for virksomheders

offentliggørelse

af information om bæredygtighed

Forslag vedr. en fælles definition af, hvad der er bæredygtigt (såkaldt

taksonomi)

Andre forslag med relevant for kapitalmarkedsunionen

Forslag til fælles selskabsskattebase (CCTB),

mhp. bl.a. at indføre et fælles fradrag for

egenkapitalfinansiering og dermed fremme denne finansieringsform

Forslag til en EU-ramme vedr. genopretning og afvikling af centrale modparter

EMIR

(CCP/genopretning og afvikling)

Forslag vedr. centrale modparter

EMIR (CCP) Refit,

der gennemfører mindre tilpasninger i

regelsættet for centrale modparter

Forhandles. Endnu

ikke enighed i Rådet

Politisk enighed mel-

lem Rådet og Europa-

Parlamentet

Vedtaget

Forhandles. Enighed i

Europa-Parlamentet.

Endnu ikke enighed i

Rådet

Vedtaget

Status, juni 2020

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 40 af 51

Bilag 2: Anbefalinger fra højniveauforummet nedsat af Kommissionen, juni 2020

Tabel 2

Anbefalinger fra højniveauforummet nedsat af Kommissionen, juni 2020

Nr.

Problemstilling

Anbefalede tiltag

Foreslået tidsplan

Finansiering af virksomheder

Etablering af en digital fællesadgang for

virksomhedsoplysninger (”European

Single Access Point” –

ESAP)

Gennemgang af forordning om europæi-

Få investeringsinstrumenter rettet mod ske langsigtede investeringsfonde

(”Euro-

langsigtede investeringer i små og mel- pean Long-term

Investment Funds” –

EL-

lemstore virksomheder mv.

TIF) samt skattebaserede incitamenter til

at investere via ELTIF

Målrettet gennemgang af forsikringsdirek-

tivet (Solvens II) samt videre arbejde i det

internationale organ for fastsættelse af

Forsikringsvirksomheder investerer for

regnskabsstandarder (”International

Fi-

lidt i egenkapital i virksomheder

nancial Reporting Standards”

–

IFRS)

fastlagt af det internationale organ på om-

rådet

(”International Accounting Stan-

dards Board” –

IASB)

Banker investerer for lidt i egenkapital i

Implementering af standarder til færdiggø-

virksomheder og har trukket sig som fi-

relse af Basel III vedr. kapitalkrav til kre-

nansielle mellemled mellem investorer

ditinstitutter (”Basel IV”)

og virksomheder

Målrettet gennemgang af EU-rammer for

sekuritisering (hvor virksomheder kan

Begrænset kapacitet hos banker til at

opnå finansiering ved at banker udsteder

investere i virksomheders egenkapital

værdipapirer med sikkerhed i individuelle

banklån)

Fragmenteret og uigennemsigtig data

om virksomheder

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

Forslag fra Kommissio-

nen til gennemgang ul-

timo 2020

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

IASB-beslutning i 2021

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2020

Forslag fra Kommissio-

nen medio/ultimo 2021

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2020 til revi-

sion af direktiv for mar-

keder for finansielle in-

strumenter (”Markets in

Financial Instrument Di-

rective II” –

MiFID II)

samt ultimo 2021 anden

relevant lovgivning

Forslag fra

Kommissionen ultimo

2020 til ændret

lovgivning og ultimo

2021 forslag til ny

lovgivning

Børsnoteringer er for byrde- og om-

kostningsfulde, særligt for SMV’er

Lempelse af krav til virksomheder ifm.

børsnoteringer

Uudnyttet potentiale i krypto-/digitale

aktiver

Juridisk sikkerhed og klare regler for brug

af krypto-/digitale aktiver

Markedsinfrastruktur

Målrettede ændringer til forordning om

Fragmenteret brug af services vedr. af-

værdipapircentraler (”Central Securities

vikling af handel på finansielle marke-

Depository” –

CSD) vedr. regler for at

der afholder investorer fra at handle på

drive sådan virksomhed på tværs af EU,

tværs af grænser i EU

tilsyn med værdipapircentraler mv.

Manglende harmonisering af regler for

aktionærers stemmerettigheder og del-

Målrettet gennemgang af direktiv om akti-

tagelse i virksomhedsarrangementer

onærrettigheder (”Shareholder Rights Di-

afholder aktionærer fra at udøve deres

rective 2” –

SRD 2)

rettigheder som ejere og fra at lave

grænseoverskridende investeringer

Finansielle virksomheder i EU gør ud-

bredt brug af dataopbevaringsløsnin-

ger (såkaldte cloud-løsninger), hvilket

indebærer operationelle risici for de fi-

nansielle virksomheder samt systemi-

ske og geopolitiske risici

Standardisering af kontraktforhold for ud-

bud og brug af dataopbevaringsløsninger

(cloud-løsninger) samt forbedre virksom-

heders mulighed for at overvåge og ind-

dæmme risici forbundet hermed

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2023

Kommissionen udvikler

kontraktklausuler til ul-

timo 2020

Forslag fra Kommissio-

nen vedr. cyper-ro-

busthed ultimo 2020

10.

Detailinvesteringer

11.

Uholdbare og utilstrækkelige pensions- Overvågning af EU-landes pensionssyste- Bedste praksis for auto-

opsparinger, detailinvestorer deltager i mer og individers pensioner. Automatisk

matisk deltagelse i ar-

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 41 af 51

Tabel 2

Anbefalinger fra højniveauforummet nedsat af Kommissionen, juni 2020

begrænset omfang på kapitalmarke-

der, og få institutionelle investorer har

et langsigtet investeringsperspektiv

deltagelse i arbejdsmarkedspensionsord-

ninger

bejdsmarkedspensions-

ordninger inden ultimo

2021

Overvågning af EU-lan-

des pensionssystemer

inden ultimo 2022

12.

Manglende indsigt og tillid hos detailin-

vestorer til rådgivning på finansielle

markeder, samt lav deltagelse på kapi-

talmarkeder

13.

Udbredelse af utilstrækkelige investe-

ringsprodukter grundet interessekon-

flikter, utilfredsstillende rådgivning eller

mangelfuld information om investe-

ringsprodukter

Lovgivnings- og ikke-lovgivningsbaserede

tiltag med formål at øge detailinvestorers

finansielle indsigt og deltagelse på kapi-

talmarkeder

Målrettede ændringer til direktiv om forsik-

ringsformidling (”Insurance

Distribution Di-

rective” –

IDD), direktiv om markeder for

finansielle instrumenter (MiFID II) og for-

ordning om pakkede investeringsproduk-

ter (”Packaged

retail and insurance-based

investment products”

–

PRIIPs) for at for-

bedre regler vedr. offentliggørelse af infor-

mation om investeringsprodukter og kvali-

tet af finansiel rådgivning

Oprettelsen af frivillige kvalitetsstempler

vedr. finansielle rådgivere

Lovgivningsramme for brug af tredjeparts-

virksomheder til finansiel rådgivning og

planlægning for detailinvestorer (såkaldt

”open finance”), herunder adgang til de-

tail-investorers data

Forslag til lovgivning, der skal harmoni-

sere skattedefinitioner,

–processer,

–

blanketter vedr. kildeskat.

Tiltag til gennemførelse

2020-22

Forslag fra Kommissio-

nen 2020-22

14.

Uudnyttet potentiale ved datadeling

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

Tværgående emner (skat, insolvens og tilsyn)

Langstrakt og omkostningsfuld proces

ifm. grænseoverskridende refusion af

kildeskat (”Withholding Tax” –

WHT),

hvilket afholder investorer fra investe-

ringer på tværs af EU-lande

15.

16.

Forskellig og delvis utilstrækkelige pro-

cesser for insolvensbehandling af virk-

somheder på tværs af EU-lande

17.

Forskelle i tilsyn med finansielle virk-

somheder på tværs af EU-lande inde-

bærer juridisk usikkerhed

Forslag til standardiseret system, der tilla-

der investorer at bruge autoriserede

mæglere ifm. refusion af kildeskat.

Målrettet harmonisering af centrale ele-

menter af EU-landenes insolvenslovgiv-

ning, herunder vedr. kriterier for at indlede Forslag fra Kommissio-

insolvensbehandling og rangering af kre-

nen primo 2022

ditorer for godtgørelse af tilgodehavender

(kreditorhierarki)

Lovændringer med formål om at styrke or-

ganisering (governance), værktøjer og

kompetencer for den europæiske finan-

sielle tilsynsmyndighed for værdipapirer

og markeder (ESMA) og for forsikring og

pension (EIOPA), herunder kompetencer

vedr. krisehåndtering

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

Generelt yderligere harmonisering af

EU’s

finansielle regler ved at overgå fra brug af

direktiver (som gennemføres af EU-

landene efter vedtagelse) til forordninger

(som er direkte gældende i landene), idet

de dele af direktiver, som fungerer godt,

skal fastholdes

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2022

Kilde: Rapport fra højniveauforummet nedsat af Kommissionen, 10. juni 2020:

“A New Vision for Europe’s Capital

Markets. Final Report of the High Level Forum on the Capital Markets Union”.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 42 af 51

Dagsordenspunkt 7

Revision af benchmarkforordningen

KOM(2020) 337

1. Resume

Kommissionen har

24. juli 2020 fremsat forslag til ændring af EU’s forordning vedrørende indeks

brugt som benchmarks for finansielle instrumenter og finansielle kontrakter (benchmarkforordnin-

gen). Et finansielt benchmark er et indeks, fx en reference-rente eller -valutakurs, der bruges til at

fastlægge betalinger og dermed værdien af finansielle instrumenter eller kontrakter.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen skal kunne erstatte et ophørende benchmark med et

erstatningsbenchmark, hvis ophøret vurderes at ville resultere i væsentlige risici for stabiliteten på

de finansielle markeder i EU.

Den foreslåede revision er blevet aktuel, da det bredt anvendte rentebenchmark LIBOR (”London

Interbank Offered Rate”) forventes at ophøre med udgangen af 2021 eller

kort tid derefter. Her-

efter vil en stor mængde kontrakter, der er bundet op på LIBOR, medmindre der fastsættes en

erstatningsrente, alternativt skulle genforhandles for at undgå at blive misligholdt, hvilket kan

skabe usikkerhed for rentebetalinger og skabe finansiel usikkerhed.

Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen skal have mulighed for at undtage benchmarks

for visse tredjelandes valutaer (valutaindeks) fra forordningen. Dermed behøver de ikke at efterleve

forordningens krav for at kunne blive udbudt af finansielle virksomheder i EU. Aktuelt er der

kun få benchmarks for tredjelandes valutaer, som lever op til kravene i forordningen, og som derfor

kan anvendes af finansielle virksomheder i EU. Hvis disse valutabenchmarks ikke længere kunne

udbydes i EU, ville EU-virksomheder ikke kunne afdække kursrisiko ved handel med de berørte

valutaer.

Forslagets overordnede formål er at sikre finansiel stabilitet på de finansielle markeder og juridisk

sikkerhed i kontraktforhold, der knytter sig til de berørte benchmarks, der måtte ophøre.

Formandskabet har fremlagt det seneste kompromisforslag 21. september 2020 og sigter på enig-

hed i Rådet hurtigst muligt, evt. primo oktober 2020, hvorefter forslaget skal forhandles med

Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og formålet om at sikre stabilitet på de finansielle

markeder og juridisk sikkerhed om de berørte kontraktforhold. Regeringen lægger vægt på, at

forslagets anvendelsesområde er klart defineret både i relation til, hvilken type benchmark såvel

som kontrakt der er omfattet, og at forslaget indeholder klare kriterier for udpegningen af et er-

statningsbenchmark. Regeringen støtter forslaget om undtagelse af benchmarks for visse tredjelandes

valutaer.

Regeringen finder, at kompromisforslaget imødekommer danske prioriteter og forventer at kunne

støtte et endeligt kompromis tæt herpå.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 43 af 51

2. Baggrund

Benchmarkforordningen

(BMR

–

Benchmark Regulation) har haft virkning fra 1.

januar 2018 og har til formål at gøre finansielle benchmarks mere robuste og øge

investorernes tillid til benchmarks. Forordningen regulerer indeks brugt som

benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter. Med indeks forstås

i forordningen et tal, som offentliggøres regelmæssigt på basis af fx en beregning

ud fra forskellige priser eller værdier. Når et indeks er brugt som referencepris for

et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, udgør det et såkaldt benchmark.

Mest anvendt er rentebenchmarks såsom LIBOR (London Interbank Offered

Rate), EURIBOR (Euro Interbank Offered Rate) og i en dansk kontekst CIBOR

(Copenhagen Interbank Offered Rate)

, der danner grundlag for rentesatser på

finansielle kontrakter og instrumenter.

Rentebenchmarks bruges bredt af både husholdninger og finansielle såvel som ikke-

finansielle virksomheder. De danske referencerenter benyttes eksempelvis til at be-

stemme renten på mange kunders boliglån, der fx kan være fastsat til CIBOR plus

et fast tillæg på 0,5 pct.-point

. Ud over referencerenterne findes der mange andre

typer af benchmarks, bl.a. aktieindeks, råvareindeks eller valutaindeks, hvor bench-

marks danner grundlag for prissætningen i valutahandler, fx ved brug af kurssikring

hvor to valutaer handles til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt i fremtiden.

Benchmarkforordningen var en reaktion på en række sager om manipulation af ren-

tesatserne på EURIBOR og LIBOR. Disse renter blev fastsat på baggrund af skøn

fra udvalgte banker (”stillere”). Det udnyttede nogle stillere til at indberette skøn,

som påvirkede fastsættelsen af LIBOR eller EURIBOR til bankens økonomiske

fordel. Der var ikke tilstrækkelig kontrol med, om disse skøn afspejlede de faktiske

markedsforhold.

Benchmarkforordningen indførte derfor bl.a. krav til administratorer af finansielle

benchmarks og krav til stillere af data til brug for beregning af et benchmark. For-

ordningen regulerer også brugen af benchmarks, herunder at finansielle virksomhe-

der underlagt EU-tilsyn (eksempelvis penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglere

og investeringsforeninger) kun må benytte benchmarks fra godkendte administra-

torer, fx virksomheden Global Rate Set Systems der er specialiseret i at administrere

benchmarks, og som gennem et dansk datterselskab (Danish Financial Benchmark

Facility) bl.a. har overtaget administration af CIBOR fra Finans Danmark.

Finansielle benchmarks benyttes også i kontrakter mellem parter, der ikke er finan-

sielle aktører såsom energiselskaber, rederier m.fl. til at fastsætte betalinger mv. Det

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016

om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på

at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU

samt forordning (EU) nr. 596/2014.

CIBOR udtrykker den rentesats, som en bank er villig til at udlåne danske kroner til uden sikkerhedsstillelse

for en nærmere defineret periode (fra 1 uge og op til 12 måneder) til en anden bank med høj kreditværdighed.

CIBOR-renten er variabel, hvilket betyder, at boligejeren fx hvert kvartal får fastsat sin boligrente ud fra 3-

måneders CIBOR-renten på rentefastsættelsesdatoen. Boligejeren skal altså betale CIBOR-renten, fx 0,2 pct.,

tillagt et fast tillæg på fx 0,5 pct.-point, dvs. i alt 0,7 pct. på sit lån det pågældende kvartal. Stiger 3-måneders CIBOR-

renten ved næste rentefastsættelse et kvartal senere til fx 0,4 pct., bliver boliglånets rente dermed 0,9 pct. i dette

kvartal.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 44 af 51

kunne være fx være i forbindelse med handelskreditter baseret på LIBOR. Disse

ikke-finansielle virksomheder er ikke underlagt lovgivning i brugen af benchmarks.

Forordningen

stiller særlige krav til såkaldte ”kritiske benchmarks”, ud over de krav

som gælder for andre benchmark. Kritiske benchmark er defineret ved, at bench-

market bruges i finansielle kontrakter, der overstiger 500 mia. euro, eller hvis dets

ophør vurderes at ville have væsentlige negative konsekvenser for markedernes in-

tegritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af

husholdninger eller virksomheder. Et kritisk benchmark kan være nationalt kritisk

eller EU-kritisk, afhængigt af om de kvalitative forhold for at være kritisk berører

et eller flere lande i EU. Der er aktuelt ingen danske kritiske benchmarks, hverken

nationalt kritiske eller EU-kritiske.

Kommissionen præsenterede 24. juli 2020 forslag til at revidere benchmarkforord-

ningen. Forslaget adresserer to separate problemstillinger.

Den ene del af forslaget adresserer håndteringen af kontrakter, der refererer til et

benchmark, som ophører med at eksistere og hvis ophør vurderes at kunne resul-

tere i væsentlige forstyrrelser i funktionen af de finansielle markeder i EU. Problem-

stillingen er blevet aktuel, da den britiske finansielle tilsynsmyndighed, UK Financial

Conduct Authority, der administrerer LIBOR, har udtalt, at de forventer, at LIBOR

vil ophøre med udgangen af 2021 eller kort tid derefter.

LIBOR er et bredt anvendt benchmark i EU, som bl.a. anvendes i finansielle kon-

trakter til prisfastsættelse af bl.a. afledte finansielle instrumenter (derivater), obliga-

tioner, banklån mv. LIBOR har dermed direkte økonomisk betydning for både fi-

nansielle og ikke-finansielle virksomheder samt private husholdninger. Kontrakter,

der refererer til LIBOR, løber normalt over flere år, og markedsaktører skønner, at

der med udgangen af 2021 globalt set vil være LIBOR-relaterede kontrakter til en

værdi af USD 8.000-12.000 mia., svarende til 50.000-75.000 mia. kr. En stor del af

disse kontrakter omfatter parter i EU.

I kontrakter indgået før benchmarkforordningen blev vedtaget i 2016, er det typisk

ikke aftalt, hvordan rentebetalingerne skal opgøres, hvis der sker et permanent op-

hør af finansielle benchmarks, fx LIBOR. Kontrakterne skal derfor som udgangs-

punkt genforhandles, når et benchmark, fx LIBOR, ikke længere eksisterer. For

LIBOR og visse andre meget bredt anvendte benchmarks er det dog i praksis van-

skeligt og tidskrævende at genforhandle alle kontrakter pga. det meget store antal

kontrakter kombineret med, at nogle aftaleparter kan blive påført betydelige øko-

nomiske tab i forhandlingerne. Dertil er kontrakterne ofte komplekse, ligesom der

kan være mange modparter involveret i samme kontrakt, hvorved mange interesser

skal mødes.

Det

skyldes, at den nuværende aftale mellem UK Financial Conduct Authority og de banker, der leverer

inputdata til beregningen af LIBOR, udløber med udgangen af 2021. Det er derefter op til bankerne selv, om

de vil fortsætte med at stille data. Det er forventningen, at ingen eller kun få banker vil det, da deres inputdata

til LIBOR i praksis er skønnede renter fra et udlånsmarked med begrænset aktivitet. Det skaber usikkerhed om,

hvorvidt deres skøn afspejler faktiske markedsforhold. Dertil øger det risikoen for erstatningskrav fra parter,

der anvender LIBOR, og som måtte mene, at banken har leveret forkert inputdata.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 45 af 51

Hvis LIBOR ophører uden mulighed for at erstatte det med et andet benchmark,

vil det resultere i juridisk usikkerhed om kontrakternes gyldighed. Det vil medføre

usikkerhed om de fremtidige rentebetalinger for de mange berørte kontrakter og

deres værdi, hvilket kan give finansiel ustabilitet i EU-landene. Det samme kan gøre

sig gældende ved et eventuelt ophør af et andet benchmark, der anvendes i et stort

antal kontrakter enten nationalt eller på tværs af EU.

Den anden del af forslaget adresserer, hvordan benchmarks for visse tredjelandes

valutaer, der ikke efterlever benchmarkforordningens krav, skal håndteres.

Efter den gældende forordning vil benchmarks, der administreres i tredjelande, ef-

ter en overgangsordning frem til 1. januar 2022 alene kunne benyttes af tilsynsbe-

lagte EU-virksomheder, det vil sige finansielle virksomheder i EU, hvis der forelig-

ger en ækvivalensvurdering, anerkendelse eller valideringstilladelse

. Det er kun i

EU og få andre lande, herunder USA, Japan og Schweiz, at fastsættelsen af valuta-

kurserne lever op til kravene i benchmarkforordningen, fx at de skal handles frit på

de finansielle markeder. I mange lande er valutabenchmark grundlæggende uregu-

leret. Med de gældende regler kan de finansielle virksomheder i EU derfor efter

overgangsordningens ophør i 2022 ikke udbyde derivater, som anvender valutakur-

ser, der ikke lever op til benchmarkforordningen. Dermed kan eksportvirksomhe-

der i EU heller ikke købe disse derivater og dermed risikoafdække visse valutaer.

Der er tale om valutaer, som ikke handles frit på de globale finansielle markeder

som følge af centralbankens kapitalkontrol i det pågældende tredjeland. Kapitalkon-

trol indebærer, at de nationale myndigheder bl.a. kan begrænse finansielle transak-

tioner ind og ud af landet, og det berører bl.a. valutaerne fra Kina, Indien, Brasilien,

Venezuela og Rusland. Virksomheder, der eksporterer varer og tjenesteydelser, og

som betales i disse valutaer, har typisk behov for at kunne afdække valutarisiko

forbundet med handel, fx ved at fastlægge prisen i dag for på et fremtidigt tidspunkt

at kunne sælge et beløb modtaget i tredjelandets valuta mod betaling i egen valuta.

I disse kontrakter udgør valutakursen altså benchmarket, der fastsætter eventuelle

betalinger og deres størrelse.

ækvivalensvurdering

er en vurdering af et tredjelands regler på et givent område ift. tilsvarende EU-regler

med en konklusion om, at tredjelandets regler og tilsyn er tilstrækkeligt sammenligneligt med EU-reglerne. En

positiv vurdering giver adgang til EU's indre marked uden yderligere krav.

Anerkendelse

dækker over en bench-

markadministrator, som er etableret i et tredjeland, som er blevet anerkendt af en national kompetent myndig-

hed i EU. Anerkendelsen forudsætter, at administratoren lever op til kravene i benchmarkforordningen, eller i

visse tilfælde blot de internationale standarder.

Validering

betyder, at en tilsynsbelagt enhed i EU har opnået

tilladelse fra en national kompetent myndighed i EU til at validere et tredjelands benchmark i forhold til, at det

og dets administrator lever op til kravene i benchmarkforordningen og/eller kravene i de relevante internatio-

nale standarder.

Et eksempel er et dansk slagteri, som indgår en kontrakt om salg af kød til Kina, og derfor mod-

tager sin betaling i kinesiske Yuan, hvor betalingen først finder sted, når slagteriet har leveret kødet.

I den mellemliggende periode kan kinesiske Yuan falde i værdi i forhold til danske kroner, hvorved

værdien af kontrakten målt i danske kroner vil falde. For at afdække denne valutakursrisiko kan

slagteriet købe et derivat, hvor det er aftalt, at når betalingen finder sted, skal de kinesiske Yuan

kunne veksles til danske kroner til en på forhånd fastsat kurs. Dermed undgår slagteriet valutakurs-

risikoen mellem Yuan og danske kroner.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 46 af 51

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske unions

funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag ændrer benchmarkforordningen på to områder: i) udpeg-

ning af erstatningsbenchmarks for visse ophørende benchmarks og ii) undtagelse

fra benchmarkforordningen for benchmark for visse tredjelandes valutaer. Forsla-

get er uddybet i det følgende.

Udpegning af erstatningsbenchmarks for visse ophørende benchmarks

Ifølge forslaget får Kommissionen beføjelse til at udpege et benchmark, som skal

erstatte det ophørende benchmark, når offentliggørelsen af benchmarket ophører

(et erstatningsbenchmark). Kommissionen kan ifølge forslaget kun udpege et er-

statningsbenchmark, hvis ophøret af det eksisterende benchmark kan resultere i

væsentlige forstyrrelser i funktionen af de finansielle markeder i EU. Det er ikke

nærmere defineret, hvilke benchmarks, der kan potentielt kan falder inden for

denne afgræsning og altså potentielt kan blive et erstatsningsbenchmark for.

I det seneste kompromisforslag fra 21. september 2020 klargøres det, at Kommis-

sionen alene gives kompetence til at udpege erstatningsbenchmark for visse tredje-

landsbenchmark samt EU-kritiske benchmarks. Det er fortsat en forudsætning for

at kunne udpege et erstatningsbenchmark, at ophøret af det givne benchmark vur-

deres at ville resultere i væsentlige markedsforstyrelser. Derudover lægger kompro-

misforslaget op til, at medlemsstater gives tilsvarende kompetence til selv at udpege

erstatningsbenchmark for nationalt kritiske benchmarks.

Forslaget vil berøre alle kontrakter, der:

1) refererer til det ophørende benchmark,

2) ikke indeholder en egnet løsning i tilfælde af, at benchmarket ophører per-

manent og

3) hvor kontraktløbetiden strækker sig ud over tidspunktet for ophøret af

benchmarket.

Kontrakter, der opfylder alle tre kriterier, kan dermed videreføres via erstatnings-

benchmarket.

Tilgangen skal sikre, at der er juridisk sikkerhed om indholdet i kontrakterne, hvor-

ved kontrakterne ikke skal genforhandles. Desuden skal det sikre, at alle kontrakter

baseret på samme benchmark (fx LIBOR) behandles ens. Den ensartede håndtering

er vigtigt, da der for en række aktører er et samspil mellem forskellige kontrakter.

Det kan fx være en bank, der har en række kontrakter, hvor den skal betale LIBOR-

renten, og andre kontrakter, hvor den skal modtage LIBOR-renten.

Dermed modsvarer rentebetalingerne- og indtægterne hinanden, og banken mindsker dermed dens renteri-

siko, da alle kontrakterne refererer til samme rente.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 47 af 51

Kompromisforslaget præciserer for det første, at alle kontrakter i EU, der har en

reference til det ophørende benchmark, vil være omfattet og dermed kunne videre-

føres via erstatningsbenchmarket. Det foreslås endvidere, at erstatningsbenchmar-

ket også skal anvendes for kontrakter indgået under et tredjelandes lovgivning, hvor

alle kontraktparterne er beliggende i EU, og hvor dette lands lov ikke angiver et

erstatningsbenchmark.

For det andet indsættes kriterier om, hvornår en løsning i en kontrakt kan anses for

at være ”egnet”, således at der skal fastlægges et erstatningsbenchmark for denne

kontrakt (jf. kriterie 2). Det foreslås, at man vil kunne anvende et erstatningsbench-

mark både i kontrakter, hvor parterne ikke har aftalt en erstatning for det ophørende

benchmark, og i kontrakter, hvor der allerede er en aftale om en erstatning. I for

hold til kontrakter, hvor der allerede er en aftale, skal en kompetent myndighed

have konstateret, at den aftalte løsning ikke længere afspejler den økonomiske rea-

litet som, da man indgik kontrakten og en af kontraktparterne skal gøre indsigelse

imod den aftalte løsning.

Kommissionen skal i sit arbejde med at udpege erstatningsbenchmark inddrage an-

befalinger fra arbejdsgrupper, hvor den private sektor og centralbanker i forvejen

har arbejdet på at finde et erstatningsbenchmark.

Kompromisforslaget præciserer, at sådanne arbejdsgrupper kan være ledet af andre

end centralbanker, og at Kommissionen også skal tage hensyn til udtalelser fra den

relevante nationale kompetente tilsynsmyndighed eller Den Europæiske Tilsyns-

myndighed for Værdipapirer og Markeder (ESMA).

Benchmarkforordningen gælder kun for virksomheder inden for EU under tilsyn

og dermed kontrakter, hvortil disse enheder er parter. Det vil i praksis sige kontrak-

ter udbudt eller købt af finansielle institutioner, herunder kontrakter udbudt til hus-

holdninger og ikke-finansielle virksomheder. Omvendt er en aftale direkte mellem

to ikke-finansielle virksomheder inden for EU ikke underlagt benchmarkforordnin-

gen.

Kommissionen foreslår derfor, at den også skal kunne udstede en henstilling til EU-

landene om, at de i deres nationale lovgivning udpeger Kommissionens valgte er-

statningsbenchmark som erstatningsbenchmark i alle kontrakter, som ikke er om-

fattet af benchmarkforordningen. Fx kontrakter fra danske ikke-finansielle virk-

somheder, der ellers ikke er omfattet af forordningen, men som i mange tilfælde er

parter i kontrakter, hvor der refereres til benchmarks. Formålet er at håndtere even-

tuelle afhængigheder mellem kontrakter, der er omfattet af benchmarkforordningen

og kontrakter, der ikke omfattet, og dermed skabe lige konkurrencevilkår. Fx kan

renten på en ikke-finansiel virksomheds banklån være baseret på LIBOR (og der-

med underlagt benchmarkforordningen), mens virksomheden også yder kredit til

sine kunder til en rente, der følger LIBOR (som dermed ikke er underlagt bench-

Danmark deltager Nationalbanken ikke i denne type arbejde. Det foregår i privat sektor regi. Kommissionen

henviser bl.a. direkte til arbejdsgrupperne i USA og UK, som har udarbejdet alternative referencerenter til LI-

BOR i amerikanske dollars hhv. britiske pund.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 48 af 51

markforordningen), og virksomheden har på den måde et samspil mellem renteind-

tægter og -udgifter. Det er ifølge Kommissionens forslag op til EU-landene, om de

vil gennemføre nationalt tiltag for at efterleve følge Kommissionens henstilling.

Kompromisforslaget lægger i modsætning til Kommissionens forslag op til, at et

udpeget erstatningsbenchmarks også skal være gældende i aftaler, hvor alle parter

er ikke-finansielle virksomheder og den eksisterende kontrakt ikke allerede tager

højde for et eventuelt ophør af det anvendte kritiske benchmark. Kommissionens

forslag om nationale tiltag på baggrund af en henstilling fra Kommissionen er i det

lys ikke længere relevant.

Med kompromisforslaget foreslås også, at Kommissionen tildeles kompetence til at

sikre en ensartet tilgang i fastsættelsen og anvendelsen af erstatningsbenchmarket,

så der opnås højst mulig ensartet resultat for aftaleparter.

ii)

Undtagelse af benchmarks for valutaer fra visse tredjelande

Kommissionen foreslår, at benchmarks for visse tredjelandes valutaer (valutain-

deks) skal kunne undtages fra at være omfattet af benchmarkforordningen, således

at de ikke skal efterleve forordningens krav for at kunne blive anvendt af finansielle

virksomheder i EU.

Kommissionen skal kunne udpege og undtage benchmarks for valutaer fra forord-

ningens krav, såfremt de:

1) refererer til en valutakurs, som ikke sættes frit på de internationale finan-

sielle markeder,

2) bliver hyppigt og systematisk anvendt blandt de tilsynsbelagte enheder i EU,

3) bliver brugt til at bestemme betalingerne i henhold til en derivatkontrakt.

Formålet er at tillade, at de finansielle virksomheder i EU fortsat kan udbyde deri-

vater og at ikke-finansielle virksomheder kan benytte derivater, der refererer til de

berørte valutabenchmarks efter 1. januar 2022, hvor overgangsperioden i bench-

markforordningen ophører. Dermed skal forslaget sikre, at ikke-finansielle virk-

somheder fortsat kan afdække valutakursrisici, når de eksporter og investerer i de

berørte valutaer.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag med enkelte ændringer

vedrørende rapporteringskravet.

Kommissionen foreslår ifm. begge dele af forslaget (i) og (ii), at de nationale kom-

petente myndigheder (i Danmark Finanstilsynet) skal rapportere til Kommissionen

og ESMA. I praksis er der tale om, at de nationale kompetente myndigheder skal

indsamle oplysninger fra de finansielle virksomheder om (i) deres samlede behold-

ning af kontrakter, som anvender erstatningsbenchmarket, og (ii) hvor mange kon-

trakter, de finansielle virksomheder har udbudt, der refererer til et tredjelands valu-

tabenchmark, og som ikke behøver at efterleve forordningens krav for at kunne

blive anvendt af finansielle virksomheder i EU.

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 49 af 51

Kompromisforslaget lægger op til at slette disse rapporteringskrav, fordi mervær-

dien ved indrapportering er uklar, og kravet samtidigt vurderes at pålægge de nati-

onale kompetente myndigheder (i Danmark Finanstilsynet) en stor administrativ

byrde, såvel som at pålægge ikke-finansielle parter rapporteringskrav til myndighe-

der, de ellers ikke har noget at gøre med. Til gengæld foreslås en revisionsklausul

vedrørende brugen af undtagelsen af benchmarks for visse tredjelandes valutaer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i en EU-forord-

ning. Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget er at hindre, at der opstår

væsentlige udfordringer for det effektive virke af EU's indre marked og dermed den

finansielle stabilitet både i forbindelse med ophøret af et bredt anvendt finansielt

benchmark såvel som adgangen til at benytte relevante valutabenchmarks. Finan-

sielle markeder er grænseoverskridende af natur, og formålet om at sikre markeder-

nes virke kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af EU-landene, hvis de handler uaf-

hængigt af hinanden.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af, at benchmark benyttes bredt på de

finansielle markeder og er grænseoverskridende i deres natur.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Benchmarkområdet er reguleret direkte i form af en forordning uden yderligere im-

plementering i dansk ret. Anden brug af benchmarks er ikke reguleret i dansk ret.

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark. Der for-

ventes ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.

Kompromisforslaget foreslår at også kontrakter, der ikke involverer en tilsynsbelagt

virksomhed, skal være underlagt forslaget. I dette tilfælde vil ny national lovgivning på

baggrund af henstillinger fra Kommissionen ikke være nødvendig.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget løser forventede kommende udfordringer ift. hhv. benchmarks, som op-

hører med at eksistere og derfor potentielt ville give store juridiske problemer for

kontrakter bundet til benchmarket, samt benchmarks for visse tredjelandes valutaer,

som efter 2022 ikke kunne anvendes af finansielle virksomheder i EU. Uden en

løsning kunne dette have medført et mindre stabilt finansielt marked og dermed

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 50 af 51

potentielt medføre negative samfundsøkonomiske konsekvenser. Dermed indebæ-

rer forslaget potentielt positive samfundsøkonomiske konsekvenser sammenlignet

med en situation uden en løsning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Uden forslaget ville der have været erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af

markedsfragmentering og ulige konkurrencevilkår for forskellige aktører i de finan-

sielle markeder. Dette undgås med forslaget. Desuden undgår de finansielle virk-

somheder og deres modparter at skulle bruge ressourcer på at genforhandle kon-

trakter og håndtere evt. uenigheder, bl.a. gennem retssager, ved et ophør at et

benchmark. Dermed medfører forslaget positive erhvervsøkonomiske konsekven-

ser ift. en situation uden en løsning.

Det kan ikke afvises, at nogle aktører kunne vurdere, at de ville blive stillet ringere

med et af Kommissionen valgt erstatningsbenchmark frem for ét, som parterne selv

havde valgt. Kommissionens forslag lægger umiddelbart op til udpegning af det

samme erstatningsbenchmark for alle typer finansielle produkter. Dermed vil der

ikke ske en forhandling mellem parterne, hvilket potentielt kan betyde, at den ene

part vil blive stillet ringere, end hvis der har fundet genforhandling sted. Kompro-

misforslaget sikrer dog parternes ret til forhandling og vælge en anden løsning end

erstatningsbenchmarket, hvorfor dette synes endnu mindre sandsynligt.

I det oprindelige forslag fra Kommissionen er det uklart, hvorvidt udpegningen af

erstatningsbenchmarks også vil omfatte kontrakter, der beror på den danske refe-

rencerente CIBOR, hvis denne måtte ophøre. Dermed vil forslaget kunne berøre

et stort antal lånekontrakter, der involverer danske virksomheder og husholdninger.

Det seneste kompromisforslag fra 21. september 2020 sikrer dog, at Kommissionen

udelukkende kan udpege et erstatningsbenchmark for EU-kritiske- samt tredje-

landsbenchmarks. Dermed vil CIBOR eller andre danske benchmarks aktuelt ikke

være berørt af forslaget, med mindre der nationalt tages træffes beslutning herom.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sek-

tor med frist for bemærkninger den 17. august 2020. Der henvises til det relaterede

Grund- og nærhedsnotat for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre EU-lande forventes generelt at støtte Kommissionens forslag, idet det

håndterer et presserende forhold. Et flertal af EU-landene ventes at støtte en tyde-

liggørelse af, hvilke benchmarks og kontrakter, der vil berørt af Kommissionens

forslag. EU-landene ventes derfor generelt at støtte kompromisforslaget eller et for-

slag tæt herpå.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formålet med forslaget om at understøtte stabiliteten på de fi-

nansielle markeder og mindske den juridiske usikkerhed, der måtte opstå i kontrakt-

forhold i tilfælde af ophøret af et bredt anvendt benchmark, hvilket kan medvirke

Videokonference økonomi- og finansministre den 6. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-20

Side 51 af 51

til at understøtte tilliden til de finansielle markeder og styrke investorbeskyttelsen

sammenlignet med den aktuelle situation.

Forslaget vurderes vigtigt og rettidigt fremsat i lyset af den aktuelle situation, hvor

et bredt anvendt finansielt benchmark (LIBOR) ventes at ophøre, vigtigheden af at

finansielle kontrakter fortsat har gyldighed og finansielle virksomheder fortsat kan

afdække risici ved handel i udenlandsk valuta.

Regeringen lægger vægt på, at der er klarhed om, hvilke benchmarks hvis ophør

potentielt kunne medføre udpegning af et erstatningsbenchmark, og at der er en

klar angivelse af, hvilke kontrakter der omfattes. Regeringen finder, at Kommissio-

nen alene skal kunne udpege erstatningsbenchmark for EU-kritiske- og tredjelands-

benchmarks, hvor ophøret af disse kan have effekt på tværs af EU. Dette er imø-

dekommet med kompromisforslaget, hvor der er skabt klarhed om, at Kommissi-

onen alene kan udpeges et erstatsningsbenchmarks for EU-kritiske- og tredjelands-

benchmarks.

Regeringen finder det vigtigt, at udpegning af erstatningsbenchmark bygger på re-

levant ekspertise og erfaringer. I den forbindelse arbejder regeringen for, at grund-

laget for beslutninger kan udgøres af anbefalinger fra relevante arbejdsgrupper uag-

tet sammensætningsgrundlag, og at der tages hensyn til nationale kompetente myn-

digheders vurderinger. Dette er imødekommet med kompromisforslaget.

Regeringen støtter forslaget om muligheden for at undtage benchmarks for visse

tredjelandes valutaer fra benchmarkforordningen, så virksomheder fortsat har mu-

lighed for at benytte sådanne benchmarks og bruge valutaderivater fra finansielle

institutioner i EU til at afdække valutakursrisici, hvis de har eksponeringer i visse

tredjelandes valutaer. Det er fortsat gældende for kompromisforslag, som regerin-

gen derfor støtter.

Regeringen finder det vigtigt, at nye rapporteringsbyrder for markedsaktørerne skal

være proportionale. Det er imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen finder, at kompromisforslaget generelt imødekommer danske priorite-

ter og forventer at kunne støtte et endelig kompromis tæt herpå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets

Europaudvalg er orienteret om forslaget under punktet ”Siden sidst”

ved forelæggelse den 10. september 2020.