Europaudvalget 2019-20
Rådsmøde 3775 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-12941
Den 1. oktober 2020
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020
SAMLENOTAT
1. MFF - status ................................................................................................................................................... 2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15. - 16. oktober 2020 (udkast til konklusioner) ........................ 6
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd ................................................................................................. 8
4. Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien........................................................................................... 10
5. Den årlige dialog om retsstatsprincippet .................................................................................................... 13
1
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
2254003_0002.png
1. MFF - status
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret udgave af samlenotat. Opdateringer i forhold til samlenotat af 10. september 2020 er markeret med
streg i margin.
1. Resumé
Det Europæiske Råd nåede
den 21. juli 2020 til enighed om EU’s flerårige finansielle ramme
for 2021-2027
og et genopretningsinstrument. I medfør af Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmøde skal
Europa-Parlamentet give sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer af den flerårige finansielle ramme,
inden denne vedtages med enstemmighed af Rådet.
Dagsordenspunktet forventes at omfatte en status fra formandskabet for de igangværende drøftelser med Europa-
Parlamentet om EU's flerårige finansielle ramme. Der forventes ingen større substansdrøftelse, idet landenes
holdninger må forventes at svare til det aftalte i Det Europæiske Råds konklusioner af 21. juli 2020.
Regeringen finder det helt centralt, at Det Europæiske Råds konklusioner om MFF'en afspejles i
formandskabets forhandlinger med Europa-Parlamentet.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd nåede den 21. juli 2020 til enighed om en aftale vedr.
EU’s flerårige
finansielle ramme for 2021-2027 og et genopretningsinstrument.
Den finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed,
når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende
ordningen for Unionens egne indtægter.
Genopretningsinstrumentet er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122, hvorefter Rådet
træffer beslutning med kvalificeret flertal.
Det forventes, at formandskabet med dagsordenspunktet vil give en status for de pågående
drøftelser med Europa-Parlamentet og redegøre for forventningerne til videre proces.
3. Formål og indhold
Det Europæiske Råd nåede den 21. juli 2020 til
enighed om EU’s flerårige finansielle ramme
2021-2027, som nu skal behandles i Europa-Parlamentet.
Hovedpunkter i aftalen om den ordinære MFF
Aftalen indebærer et udgiftsniveau inden for MFF’ens
forpligtigelsesloft på 1.074 mia. euro i alt
for 2021-2027. Kommissionens oprindelige MFF-forslag fra maj 2018 var på 1.135 mia. euro,
mens Kommissionens forslag af 27. maj indeholdt et udgiftsniveau på 1.100 mia. euro.
2
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
2254003_0003.png
Der blev samtidig opnået enighed om rabatter til Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og
Danmark for hele budgetperioden. I Kommissionens forslag var rabatterne foreslået udfaset
over perioden. Den danske rabat blev fastsat til 2,7 mia. kr. årligt. Den nuværende danske rabat
er på ca. 1 mia. kr. årligt.
Andelen af budgettet, der går til de moderne politikker, stiger fra ca. 24 pct. i indeværende MFF
til ca. 46 pct.
af MFF’en og genopretningsmidlerne. Landbrug og samhørighed skønnes at falde
fra henholdsvis 37 og 33 pct. i dag til 23 og 26 pct. i 2021-2027.
Klimaet får en mere fremtrædende stilling i budgettet. Den såkaldte klima-mainstreaming øges
fra de oprindeligt forslåede 25 pct. af budgettet til 30 pct. og omfatter både MFF’en og
genopretningsmidlerne. Klima-mainstreaminingen udgør i den nuværende MFF 20 pct. Det
svarer til en samlet stigning på 212 mia. euro. Udgifterne i såvel MFF’en som
genopretningsmidlerne skal være konsistente med Parisaftalen
og ”do-no-harm”-princippet.
Der indføres endvidere en metode for overvågning af klimaudgifterne og performance.
Kommissionen skal årligt rapportere om brugen af midler til klimarelaterede opgaver.
Aftalen indeholder en ny egen indtægt vedrørende ikke-genanvendt plastik. Kommissionen skal
i første halvdel af 2021 fremsætte forslag om nye egne indtægter vedrørende en CO
2
-
toldmekanisme og en digital afgift. Kommissionen opfordres endvidere til at fremsætte et
revideret forslag vedrørende en ny egen indtægt baseret på kvotehandel (ETS) og muligvis
udvide indtægten til at omfatte luftfart og skibsfart. Det foreslås, at indtægterne fra eventuelle
nye egne indtægter skal gå til tidligere afdrag på genopretningsinstrumentet.
Aftalen indeholder endvidere en direkte kobling mellem EU-budgettet og retsstatsprincippet.
Mekanismen skal kunne aktiveres ved kvalificeret flertal. Dette vil senere skulle konkretiseres i
et lovforslag.
Forskningsmidlerne uddeles fortsat med excellence-princippet som hovedkriterium.
Endelig fastholdes bevillingen til Grønlandsinstrumentet på niveauet i Kommissionens forslag.
Hovedpunkter i aftalen om Genopretningsinstrument
Der afsættes samlet 750 mia. euro i genopretningsmidler. Tilskudsdelen reduceres fra 500 mia.
euro i Kommissionens forslag til 390 mia. euro. Lånedelen øges fra 250 mia. euro til 360 mia.
euro. Fordelingen mellem tilskud og lån ændres dermed fra 2/3 i tilskud og 1/3 i lån til 52 pct. i
tilskud og 48 pct. i lån. Tidsperioden for at kunne forpligte midler fra fonden reduceres fra 4 år
i Kommissionens forslag til 3 år.
Udbetalingen af midlerne kobles med krav om reformer og skal herudover bidrage til at
fremme den grønne omstilling og digitaliseringen. Rådets rolle i vurderingen af landenes
genopretningsplaner styrkes, ligesom der indføres mulighed for at bede om en drøftelse på Det
Europæiske Råd, hvis et eller flere lande finder, at der er alvorlige afgivelser fra målsætningerne
i en genopretningsplan.
3
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 23. juli 2020 en resolution vedrørende Det Europæiske Råds
konklusioner om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og et genopretningsinstrument,
som fastlægger Europa-Parlamentets holdning med henblik på en aftale. Heri tilkendegives det,
at MFF-aftalen samlet set ikke accepteres som den ser ud.
Der gives udtryk for, at tilbagebetalingen af lånene bag EU's genopretningsinstrument skal ske
gennem introduktionen af nye egne indtægter i første halvdel af den kommende MFF-periode.
Dertil gentages modstand mod videreførelsen af rabatter.
Det aftalte udgiftsniveau beklages i resolutionen, idet man ønsker at øge bevillingerne til en
række udgiftsprogrammer.
Fsva. retsstatsmekanismen genbekræftes Europa-Parlamentets krav om at færdiggøre arbejdet
med en mekanisme til beskyttelse af EU budgettet i tilfælde af systematiske trusler mod
Unionens værdier.
Der gives endvidere udtryk for krav om en midtvejsevaluering af MFF'en, som skal træde i kraft
senest ved udgangen af 2024.
Endelig gives udtryk for ønske om, at forhandlingerne afsluttes senest ved udgangen af oktober
2020.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om en drøftelse
i relation til EU’s flerårige finansielle
ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Drøftelsen om EU's flerårige finansielle ramme har ikke direkte konsekvenser for dansk ret. En
udmøntning af den flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et
dansk bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige finanslove.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om
ordningen
for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
Finansministeriet skønner på baggrund af foreløbige beregninger, at Det Europæiske Råds
aftale vil medføre en stigning i det gennemsnitlige danske EU-bidrag på 4,5 mia. kr. årligt 2021-
2027 ift. perioden 2014-2020 under en række forudsætninger og antagelser.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at landenes holdninger vil svare til det aftalte i Det Europæiske Råds
konklusioner om MFF'en af 21. juli 2020. Da dagsordenspunktet forventes at omfatte en status
4
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
2254003_0005.png
fra formandskabet for de igangværende drøftelser med Europa-Parlamentet om MFF'en,
forventes landene at kunne tage denne status til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det helt centralt, at Det Europæiske Råds konklusioner om MFF'en afspejles
i formandskabets forhandlinger med Europa-Parlamentet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådsmødet d. 13. oktober 2020 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ramme blev forelagt Folketingets Europaudvalg
til orientering den 9. maj 2018, den 20. juni 2018, den 14. september 2018, den 12. oktober
2018, den 2. november 2018, den 7. december 2018, den 3. januar 2019 (skriftlig), den 8.
februar 2019, den 15. marts 2019, den 3. april 2019, den 15. maj 2019 (skriftlig), den 6. juni
2019 (skriftlig), den 10. juli 2019 (skriftlig), den 13. september 2019, den 15. november 2019,
den 6. december 2019, den 24. januar 2020, den 21. februar 2020 og den 18. september 2020.
Forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ramme blev forelagt Folketingets Europaudvalg
til forhandlingsoplæg den 31. januar 2020 og den 16. juni 2020.
5
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
2254003_0006.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15. - 16. oktober 2020 (udkast til
konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 forventes udkastet til konklusioner for mødet i
Det Europæiske Råd den 15. - 16. oktober 2020 at blive drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu
ikke, og dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat under overvejelse. Der forventes på nuværende
tidspunkt drøftelser af EU’s klimamål for 2030, EU’s relation til Afrika samt forhandlingerne om EU’s
fremtidige forhold til Storbritannien.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 15.
–
16. oktober 2020. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 er det forventningen, at udkastet
til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 15. - 16. oktober 2020 vil blive drøftet.
Udkastet foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat
under overvejelse. Der forventes på nuværende tidspunkt drøftelser af
EU’s klimamål
for 2030,
EU’s relation til Afrika
samt forhandlingerne om EU’s
fremtidige forhold til Storbritannien.
Klima blev senest drøftet på Det Europæiske Råd i december 2019, hvor stats- og
regeringscheferne nåede til enighed om et klimaneutralt EU senest i 2050. Næste skridt i
forhandlingerne er EU’s klimamålsætning for 2030,
som nu er på Det Europæiske Råds
dagsorden.
Der forventes en drøftelse af
EU’s relation til Afrika,
der skal forberede de kommende EU-
AU-højniveaumøder. Disse møder skal bidrage til at videreudvikle EU-AU-partnerskabet på en
række prioritetsområder som stabilitet, handel og grøn omstilling frem mod, at et egentligt
topmøde kan afholdes i foråret 2021.
Forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien nærmer sig den
afgørende fase, idet der sigtes efter en politisk aftale i oktober. Det Europæiske Råd den 15.-16.
oktober kan blive centralt ift. slutspillet i forhandlingerne. Det nærmere indhold af drøftelsen
vil afhænge af status på forhandlingerne på tidspunktet for mødet i Det Europæiske Råd.
Det kan forventes, at andre emner tilføjes frem mod mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
6
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 15. - 16. oktober 2020 ventes ikke i sig
selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke
på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som
finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske
synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
2254003_0008.png
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet (almindelige anliggender) er ansvarlig for opfølgning på møder i Det Europæisk Råd i samarbejde med
Kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd. Opfølgning på Det Europæiske Råds møder
forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020. Det er
forventningen, at formandsskabet på mødet vil gennemgå status for implementeringen af konklusionerne fra Det
Europæiske Råds seneste møder, herunder det ekstraordinære møde den 1.
–
2. oktober 2020.
2. Baggrund
I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på
møder i Det Europæiske Råd i samarbejde med kommissionsformanden og formanden for Det
Europæiske Råd. Der er blandt medlemslandene bred opbakning til, at Rådet (almindelige
anliggender) systematisk følger op på Det Europæiske Råds beslutninger med henblik på at
sikre fuld og effektiv implementering af stats- og regeringschefernes beslutninger.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) den 13. oktober vil følge op på
arbejdet med gennemførelse af Det Europæiske Råds beslutninger, herunder det ekstraordinære
møde i Det Europæiske Råd den 1.
–
2. oktober 2020, hvor stats- og regeringscheferne
forventes at vedtage konklusioner vedrørende det indre marked, det digitale område og
muligvis eksterne relationer. Det er forventningen, at det tyske formandskab på mødet vil
gennemgå status for opfølgningen på Det Europæiske Råds konklusioner, herunder de
igangværende og kommende initiativer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
8
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til at sikre hurtig og effektiv opfølgning på
konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 1.
–
2. oktober 2020.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det
Europæiske Råd med henblik på at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner
og at levere konkrete resultater til borgerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
2254003_0010.png
4. Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet forventes en status for forhandlingerne og genbekræftelse af medlemslandenes støtte til EU's fælles
tilgang forud for det afgørende slutspil i forhandlingerne.
Fra dansk side støtter man EU’s forhandlingstilgang
mhp. at sikre en ambitiøs aftale med balance mellem rettigheder og forpligtelser. De centrale udestående
forhandlingsspørgsmål vedrører fair konkurrencevilkår og fiskeri.
2. Baggrund
Forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien blev igangsat i
starten af marts 2020
efter vedtagelsen af EU’s forhandlingsmandat og fremlæggelsen af
Storbritanniens regeringstilgang. I juni 2020 blev der på et topmøde mellem EU og
Storbritannien gjort status for forhandlingerne, og det stod klart, at Storbritannien på trods af
begrænsede fremskridt i forhandlingerne ikke ønskede at gøre brug af muligheden for en
forlængelse af overgangsperioden.
På trods af et intensiveret forhandlingsforløb over sommeren og i det tidlige efterår er der
fortsat stor afstand mellem parterne på centrale spørgsmål, specielt ift. fair konkurrencevilkår,
navnlig statsstøtte, og fiskeri, men også andre emner som EU-domstolens rolle og aftalens
arkitektur er vanskelige, og Storbritannien ser fortsat ikke behov for aftale om udenrigs- og
sikkerhedspolitisk partnerskab. Derudover er parterne også uenige om fremgangsmåden i
forhandlingerne, hvor Storbritannien ønsker at forhandle og lukke forhandlingsspor separat i
takt med, at man når til enighed. Heroverfor fastholder EU en samlet tilgang til
forhandlingerne, så man opretholder det høje ambitionsniveau for det fremtidige forhold og
sikrer en parallelitet og balance mellem de forskellige forhandlingsspor
–
herunder mellem
markedsadgang og fair konkurrencevilkår og mellem en fiskeriaftale og handelsforholdet.
Forhandlingerne fortsætter, og sigtemålet er indtil videre politisk enighed mellem EU og
Storbritannien om en aftale i forbindelse med Det Europæisk Råd den 15.- 16. oktober 2020,
hvilket dog på forhånd ikke er givet, og forhandlingerne kan trække ud eller ende i ingen aftale.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes en drøftelse, der vil gøre status for forhandlingerne mellem EU og
Storbritannien og perspektivet for en snarlig aftale i det endelige slutspil i forhandlingerne.
Drøftelsen ventes i høj grad at afhænge af det videre forløb i forhandlingerne frem mod
Rådsmødet, herunder om der er britisk bevægelse på de centrale spørgsmål og mulige konturer
af aftaleelementer på disse områder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, men vil i henhold til TEUF artikel 217 og artikel 218 stk. 6
skulle godkende en associeringsaftale mellem EU og Storbritannien.
10
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
Europaparlamentet har vedtaget en resolution om det fremtidige forhold mellem EU og
Storbritannien den 12. februar 2020 og én yderligere på plenarsamlingen den 18. juni 2020.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for nuværende, da medslemslandene har
autoriseret Kommissionen til at forhandle på EU’s vegne.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Storbritanniens udtræden af EU vil få negative samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske
konsekvenser for Danmark, afledt af et mindre tæt handelssamkvem med Storbritannien.
Indgåelse af en ambitiøs og vidtgående frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien vil kunne
bidrage til at afbøde nogle af disse konsekvenser. Ligeledes vil det have negative økonomiske
konsekvenser for dansk fiskeri, hvis Brexit reducerer adgangen til britiske farvande for danske
fiskere. I perioden 2016-2018 landede danske fiskere fangster fra britiske farvande svarende til
en værdi af ca. 1 mia. kr.
Brexit kan medføre statsfinansielle konsekvenser, idet dette dog vil afhænge af, hvordan en evt.
aftale med Storbritannien om det fremtidige forhold ser ud.
8. Høring
Kommissionens forslag til forhandlingsmandat blev sendt i høring den 6. februar 2020, og
høringsvarerne blev efterfølgende inkluderet i et revideret grund- og nærhedsnotat om forslaget
til forhandlingsmandat, der blev oversendt til Europaudvalget den 19. februar 2020.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være fortsat bred opbakning til EU’s overordnede forhandlingstilgang
og
chefforhandler Michel Barnier med vægt på behovet for parallelle fremskridt på tværs af de
forskellige forhandlingsspor og en fair balance mellem rettigheder og pligter i en aftale med
Storbritannien om det fremtidige forhold.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side ønskes det tættest mulige fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien
baseret på balance mellem rettigheder og pligter, så der sikres fair konkurrencevilkår på det
indre marked med opretholdelse af høje standarder. Hertil kommer fortsat adgang til fiskeri i
britisk farvand og udenrigs- og sikkerhedspolitisk partnerskab med Storbritannien.
Fra dansk side støtter man EU’s overordnede forhandlingstilgang, herunder en fastholdelse af
paralleliteten mellem de forskellige forhandlingsspor. Det er centralt for at sikre en ambitiøs og
bæredygtig aftale med balance mellem rettigheder og forpligtelser, ikke mindst hvad angår
niveauet af markedsadgang og forpligtelser på fair konkurrence og opretholdelse af høje
standarder såvel som fortsat adgang til fiskeri i britisk farvand.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
11
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold blev senest forelagt
Europaudvalget den 18. september 2020 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet
(almindelige anliggender) den 22. september 2020.
Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne blev forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg den 6. februar 2020.
Udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver har løbende været forelagt Folketingets
Europaudvalg, senest den 15. oktober 2019 i forbindelse med forelæggelsen af Rådsmødet
(almindelige anliggender)
–
artikel 50. Der blev forelagt forhandlingsoplæg vedr.
Udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver den 21. april 2017.
12
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
2254003_0013.png
5. Den årlige dialog om retsstatsprincippet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. oktober forventes en præsentation af Kommissionens første årlige
retsstatsrapport. Præsentationen forventes efterfulgt af en horisontal drøftelse af retsstatssituationen på tværs af
EU. Fra dansk side støtter man generelt Kommissionens indsats for at øge monitorering af retsstatsforholdene i
medlemsstaterne. Fra dansk side støtter man ligeledes det tyske formandskabs initiativ om at opdele
retsstatsdialogen i først en horisontal drøftelse og efterfølgende en landespecifik drøftelse på baggrund af
Kommissionens rapport.
2. Baggrund
Kommissionen har offentliggjort sin første årlige retsstatsrapport. Rapporten redegør for
retsstatsforholdene på tværs af EU samt i de enkelte medlemsstaterne.
Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s
medlemsstater lagde Kommissionen
i en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en
retsstatsrapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet
på tværs af EU’s medlemsstater
for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske
tendenser og dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Forslaget fik bred
opbakning blandt medlemsstaterne.
Rapporten udarbejdes for første gang i 2020. Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag fra
samtlige medlemsstater samt på anerkendte kilder såsom Venedig-Kommissionen og
Europarådets antikorruptionsorgan GRECO (Group of States Against Corruption). Det var
også hensigten, at rapporten skulle tage udgangspunkt i landebesøg af Kommissionen.
Landebesøgene blev grundet COVID-19-situationen afholdt virtuelt.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 forventes en præsentation af
rapporten efterfulgt af en horisontal drøftelse med afsæt i retsstatsrapportens indledende kapitel
om retsstatssituationen på tværs af EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
13
 Rådsmøde nr. 3775 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/10-20
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemsstater, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens
øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemsstater.
Enkelte lande har modsat været mere kritiske over for Kommissionens øgede monitorering.
Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt det tyske formandskabs
initiativ om en horisontal drøftelse af retsstatssituationen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemsstater lever op
til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for
både legitimiteten og effektiviteten af
samarbejdet mellem EU’s medlemsstater,
inkl. det indre
marked.
Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens initiativ om løbende at monitorere og
drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet. Retsstatsrapporten forventes at kunne blive et nyttigt
redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til rettidigt at forebygge, at de udvikler
sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt at rette op på. Regeringen
finder samtidig, at retsstatsrapporten er et nyttigt supplement til artikel 7-procedurerne, EU-
domstolens virke og den kommende retsstatsmekanisme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
14