Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20

Europaudvalget 2019-20
Videokonference 13/10-20 - beskæftigelse m.v Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Samlenotat til uformel EPSCO-videokonfe-

rence den 13. oktober 2020

J.nr. 2020 - 6291

CADI

1. Inddragelse af og støtte til arbejdstagere ved omstruktureringer ..........................2

2. Lige deltagelse for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet ....................................4

3. Forslag til rådshenstilling om styrket ungegaranti ................................................6

Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20

1. Inddragelse af og støtte til arbejdstagere ved omstruktureringer

- Politisk debat

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På videokonferencen forventes

EU’s beskæftigelses-

og socialministre at drøfte,

hvordan det er muligt at sikre og fremme tilstrækkelig arbejdstagerinddragelse,

underretning og gennemsigtighed i tider med økonomiske udfordringer.

Drøftelsen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til

efterretning.

2. Baggrund

Det tyske formandskab har planlagt en uformel højniveau-videokonference for

EU’s beskæftigelses-

og socialministre den 13. oktober 2020. Videomødet er blevet

arrangeret, efter at det planlagte EPSCO-rådsmøde i Luxembourg på samme dato

er blevet aflyst som følge af COVID-19.

3. Formål og indhold

Massive omstruktureringer af virksomheder er en af konsekvenserne af COVID-

19-pandemien, men også en konsekvens af den digitale omstilling og den grønne

omstilling til en CO

-neutral økonomi. Her er social dialog og inddragelse af ar-

bejdstagere centrale elementer, der også fremgår af den Europæiske Søjle for Soci-

ale Rettigheder.

Det tyske formandskab har taget initiativ til en debat, der vil se på påvirkningen af

omstruktureringer ud fra arbejdstagernes perspektiv. Den politiske debat forventes

at fokusere på, hvordan det er muligt at sikre og fremme tilstrækkelig arbejdstager-

inddragelse, underretning og gennemsigtighed i tider med økonomiske udfordrin-

ger, herunder med afsæt i den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder.

Forud for drøftelsen vil det tyske formandskab udsende en styringsnote, der præci-

serer rammerne for den politiske debat.

Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der er tale om uformelle drøftelser og udveksling af synspunkter. Mødet har ikke

lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold har modtaget sagen til ori-

entering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at tage positivt imod drøftelsen blandt de europæiske be-

skæftigelses- og socialministre.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for drøftelsens afholdelse og vil tage medlemsstaternes

indlæg til efterretning.

Under drøftelsen forventer regeringen bl.a. at lægge vægt på følgende forhold:



Regeringen bakker op om social dialog og inddragelse af arbejdstagere som ker-

neelementer i etablering af velfungerende arbejdsmarkeder. Det gælder ikke

mindst i den danske model.



Det er netop i udfordrende økonomiske tider, at social dialog står sin prøve,

hvor der gennem social dialog og trepartsdrøftelser kan opnås balancerede og

bæredygtige løsninger, der kommer både virksomheder, arbejdstagere og sam-

fund til gode. Det er også omdrejningspunktet i den danske corona-indsats og

ved større omstillinger.



Regeringen ønsker at fremme social dialog i EU-medlemslandene på alle ni-

veauer.



Regeringen er enig i, at det er vigtigt at sætte fokus på støtte til arbejdstagere

ved omstruktureringer. Det gælder ikke mindst via den aktive arbejdsmarkeds-

politik, som har en vigtig rolle ved større omstillinger og kollektive afskedi-

gelse, herunder at tilbyde støtte gennem en tidlig indsats, fx information, råd,

vejledning og tilbud om opkvalificering samt omskoling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20

2. Lige deltagelse for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

- Politisk debat

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

EU’s beskæftigelses-

og socialministre ventes at skulle drøfte, hvordan medlems-

landene kan arbejde for at sikre lige deltagelse for kvinder og mænd på arbejds-

markedet.

Drøftelsen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til

efterretning.

2. Baggrund

Det tyske formandskab har planlagt en uformel højniveau-videokonference for

EU’s beskæftigelses-

og socialministre den 13. oktober 2020. Videomødet er blevet

arrangeret, efter at det planlagte EPSCO-rådsmøde i Luxembourg på samme dato

er blevet aflyst som følge af COVID-19.

3. Formål og indhold

Det tyske EU-formandskab har planlagt en politisk drøftelse blandt

EU’s beskæfti-

gelses- og socialministre om, hvordan medlemslandene kan arbejde for at sikre lige

deltagelse for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Der er umiddelbart lagt op til

en bred drøftelse på videokonferencen, hvor medlemslandene kan dele erfaringer

om udfordringer og tiltag i forbindelse med lige deltagelse for kvinder og mænd på

arbejdsmarkedet. Drøftelserne har således i høj grad karakter af erfaringsudveks-

ling mellem medlemslandene.

Det ventes samtidig, at det tyske formandskab vil adressere, hvordan COVID-19-

krisen har påvirket ligestillingsudfordringer på arbejdsmarkedet. Et fokuspunkt i

den forbindelse kan være at sikre en bedre fordeling af omsorgs- og plejeopgaver

mellem kvinder og mænd i familierne, samt at sikre en velfungerende pleje- og om-

sorgssektor. Et andet muligt tema i den forbindelse er, hvordan COVID-19-krisen

kan have påvirket ligestillingsudfordringer for ansatte i forskellige brancher.

Forud for drøftelsen vil det tyske formandskab udsende en styringsnote, der præci-

serer rammerne for den politiske debat.

Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der er tale om uformelle drøftelser og udveksling af synspunkter. Mødet har ikke

lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold har modtaget sagen til ori-

entering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at tage positivt imod drøftelsen blandt de europæiske be-

skæftigelses- og socialministre.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler opfattelsen af, at ligestilling på arbejdsmarkedet bør fremmes og

støtter udvekslingen af erfaringer om udfordringer og tiltag i forbindelse med lige

deltagelse for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Regeringen forventer en bred

politisk debat når orlovsdirektivet skal gennemføres, herunder om hvordan man

bedst understøtter, at kvinder og mænd tager del i omsorgsforpligtelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20

3. Forslag til rådshenstilling om styrket ungegaranti

- Orientering

Revideret notat. Ændringer ift. grund- og nærhedsnotat af 4. september 2020 er

markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen har ved COM (2020) 277 af 1. juli 2020 fremsat forslag til en råds-

henstilling med titlen ’En bro til job – styrkelse af ungegarantien’.

Forslaget er en

opdatering af EU’s eksisterende ungegaranti

fra 2013 og har til formål at under-

støtte medlemslandenes indsats mod ungdomsarbejdsløshed herunder i lyset af

COVID-19.

I forslaget fastholdes opfordringen til medlemslandene om at tilbyde alle unge et

tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat uddannelse, lærlingeordninger eller

praktik inden for fire måneder, efter at de mister et job eller forlader uddannelses-

systemet. Kommissionen foreslår samtidig at udvide ungegarantiens aldersgruppe

fra 15-24-årige til 15-29-årige. Dertil kommer et øget fokus på grønne og digitale

kompetencer, inklusion af udsatte grupper samt indgåelse af partnerskaber med re-

levante aktører, herunder myndigheder og arbejdsmarkedets parter.

Rådshenstillingen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konse-

kvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen er positivt indstillet over for forslaget om en styrket ungegaranti, der

kan sende et vigtigt politisk signal til EU’s medlemslande om at prioritere deres

nationale ungeindsatser og modvirke ungdomsarbejdsløshed i lyset af COVID-19.

Forslaget er overordnet set i tråd med regeringens prioritet om at sikre, at danske

arbejdstagere er rustet til de job, der opstår på kort og længere sigt. Regeringen

kan bakke op om de ændringer, der under forhandlingerne er foretaget i rådshen-

stillingen, idet de blandt andet understreger, at der i arbejdet med henstillingen

skal tages hensyn til medlemslandenes forskellige nationale beskæftigelses- og ud-

dannelsessystemer.

Forslaget er ikke sat på dagsordenen på den uformelle EPSCO-videokonference

den 13. oktober 2020. Det forventes, at forslaget i stedet sættes til godkendelse i

forbindelse med et kommende fysisk rådsmøde.

2. Baggrund

Kommissionen har ved COM (2020) 277 af 1. juli 2020 fremlagt forslag til en

rådshenstilling med titlen

’En

bro til job

–

styrkelse af ungegarantien’. Forslaget er

oversendt til Rådet den 9. juli 2020 i dansk sprogversion.

Rådshenstillingen er en opdatering af EU’s eksisterende ungegaranti fra 2013, der

blev lanceret som reaktion på udfordringer med ungdomsarbejdsløshed efter fi-

nanskrisen. Ønsket om at styrke ungegarantien blev varslet ved Kommissionens til-

trædelse i 2019, men Kommissionen har siden tilpasset forslaget i lyset af COVID-

19.

Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 292 med henvisning til art. 149 og

skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Hvis rådshenstillingen vedtages, fra-

falder den eksisterende ungegaranti.

3. Formål og indhold

Forslaget om en styrket ungegaranti har til formål at understøtte medlemslandenes

nationale indsatser mod ungdomsarbejdsløshed, herunder i lyset af COVID-19. Der

lægges op til at videreføre den eksisterende ungegarantis opfordring til medlems-

landene om at tilbyde alle unge et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat

uddannelse, lærlingeforløb eller praktik inden for fire måneder, efter at de mister et

job eller forlader uddannelsessystemet.

Kommissionen foreslår at udvide ungegarantiens målgruppe fra 15-24-årige til 15-

29-årige. Dette vil ifølge Kommissionen bringe ungegarantien i bedre overensstem-

melse med nationale praksisser og samtidig imødekomme, at også unge mellem 25

og 29 år ventes at blive påvirket af arbejdsløshed som følge af COVID-19.

Med forslaget om en styrket ungegaranti opfordrer Kommissionen desuden til øget

fokus på følgende områder:



Grønne og digitale kompetencer:

Medlemslandene opfordres til at have fokus

på grønne og digitale færdigheder i deres tilbud til unge.



Indgåelse af partnerskaber:

Inddrage relevante myndigheder, arbejdsmarkedets

parter, uddannelsesinstitutioner og unge-organisationer i relevante faser af deres

ungetilbud.



Inklusion:

Sikre at også udsatte grupper har adgang til unge-tilbud, herunder

unge med handicap, unge med minoritetsbaggrund, og unge, der lever i tyndt

befolkede områder. Desuden opfordres medlemslandene til at have et ligestil-

lingsperspektiv i deres indsatser.

Medlemslandene opfordres til at strukturere deres indsatser i faser målrettet unges

situation:



Kortlægge:

Medlemslandene opfordres til at kortlægge viden om unge i mål-

gruppen og til at gøre brug af varslingssystemer, der kan identificere unge i ri-

siko for at falde ud af uddannelsestilbud eller praktikforløb, så de ikke ender i

arbejdsløshed.



Opsøge:

Medlemslandene opfordres til at yde en særlig kommunikations- og

kontaktindsats for at nå ud til de mest udsatte grupper, herunder at sikre let ad-

gang til relevant information og gøre brug af moderne og ungdomsvenlige in-

formationskanaler.



Forberede tilbud:

Medlemslandene opfordres til at gøre brug af rådgivning og

til at tage udgangspunkt i de unges situation og kompetencer. Målrettede korte

kurser med fokus på konkret opkvalificering ud fra aktuelle behov på arbejds-

markedet kan anvendes, særligt på det grønne og digitale område. I lyset af CO-

VID-19 opfordres medlemslandene til at skelne mellem udsatte unge, der befin-

der sig i målgruppen i længere perioder, og mere ressourcestærke unge, der be-

finder sig kortvarigt i målgruppen, eksempelvis som følge af fyringer eller ned-

lukning grundet COVID-19.

Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20



Give tilbud:

Medlemslandene opfordres til at gøre brug af og følge op på mål-

rettede og velfungerede indsatser, der har fokus på at integrere unge på arbejds-

markedet.

Til at supplere landenes nationale indsatser ønsker Kommissionen, at der kan gøres

brug af EU-midler gennem bl.a. Den Europæiske Socialfond Plus og REACT-EU-

instrumentet. Det bemærkes, at forhandlingerne om rammerne for anvendelsen af

disse midler foregår i forbindelse med de konkrete sektorretsakter.

Kommissionen vil desuden fortsat monitorere implementeringen af ungegarantien i

medlemslandene gennem Det Europæiske Semester.

Formandskabets kompromistekst

Det tyske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag, der grundlæggende

fastholder opfordringerne fra det oprindelige tekstforslag.

Kompromisforslaget indeholder dog bl.a. følgende ændringer:



Der er indført mere fleksibilitet i forslaget, og det er flere steder i teksten tyde-

liggjort, at rådshenstillingens opfordringer skal ses i sammenhæng med national

praksis.



Det er betonet, at unges arbejdsløshed kan have andre årsager end COVID-19-

krisen, og at rådshenstillingens opfordringer ikke alene skal ses i lyset af krisen.



Vigtigheden af at sikre adgang for unge til lærlingeforløb er yderligere fremhæ-

vet.



Det er tydeliggjort, at træningsforløb og korte kurser skal tilrettelægges ud fra

unges individuelle situation og ressourcer samt med blik for, hvilke kompeten-

cer der efterspørges på arbejdsmarkedet.



Det er fremhævet, at investeringer i nationale ungeindsatser bør samtænkes med

reformer på området.



Det er tydeliggjort, at evt. landespecifikke henstillinger fra Kommissionen til

medlemslandene vedr. ungetiltag skal udstedes med udgangspunkt i beskæfti-

gelsesretningslinjerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at rådshenstillingen er inden for rammerne af EU’s kom-

petence til at koordinere, vejlede og understøtte medlemslandenes nationale indsat-

ser. Kommissionen fremhæver i øvrigt, at den styrkede ungegaranti viderefører im-

plementeringen af den eksisterende ungegaranti. Kommissionen understreger desu-

den, at rådshenstillingen fuldt anerkender og respekterer national kompetence, og

at forskellige udgangspunkter i medlemslandene kan føre til forskelle i implemen-

teringen af rådshenstillingen.

Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20

I Danmark er der på tværs af ressortområder et stort fokus på at hjælpe unge i ud-

dannelse og beskæftigelse, hvilket lovgivningen og løbende initiativer og indsatser

allerede understøtter og sikrer.

Beskæftigelsesministeriet har det overordnede ansvar for beskæftigelsesindsatsen i

Danmark for borgere, der modtager offentlig forsørgelse. Det følger af gældende

dansk ret, at kommunerne og a-kasserne skal tilrettelægge en indsats, der tilpasses

den enkelte persons ressourcer og behov med henblik på at give den mest effektive

individuelle indsats og gælder alle uanset baggrund. Indsatsen skal desuden tilrette-

lægges under hensyn til aktuelle behov på arbejdsmarkedet, herunder et stigende

behov for grønne og digitale kompetencer.

Desuden eksisterer der et tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 65

år, som pga. deres handicap eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller

fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter an-

den lovgivning.

I Danmark tilbydes en lang række forskellige uddannelsesmuligheder for unge. En

ungdomsuddannelse kan enten være rettet mod et bestemt job (en erhvervsuddan-

nelse) eller forberede til videre uddannelse (gymnasial uddannelse). Hvis man efter

folkeskolen ikke føler sig klar til at starte på en ungdomsuddannelse, kan man, hvis

man er under 25 år, starte på den forberedende ungdomsuddannelse (FGU). Når

man er fyldt 25 år, er der en række andre uddannelsestilbud. Der findes f.eks. sær-

lige, kortere erhvervsuddannelsesforløb, hf-enkeltfag, forberedende voksenunder-

visning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU). Derudover findes også Ar-

bejdsmarkedsuddannelser (AMU), hvor man kan tilegne sig kvalifikationer og

kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

7. Konsekvenser

Forslaget til rådshenstilling om en styrket ungegaranti er ikke bindende og har ikke

i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det vurderes umiddelbart, at der inden for rammerne af de gældende systemer vil

kunne gives et tilbud om enten uddannelse, beskæftigelse, læreplads eller praktik

inden for 4 måneder til 15-29-årige, og at Danmark dermed lever op til udkastet til

rådshenstillings opfordring. Det vurderes ligeledes, at der allerede i dag er etableret

et tæt samarbejde på tværs af ressortområder med henblik på at sikre og understøtte

en sammenhængende indsats over for unge.

8. Høring

Forslaget er den 3. juli 2020 sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmar-

kedet og Sociale Forhold. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengi-

ves i deres fulde længde.

Dansk Arbejdsgiverforening

Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20

DA er grundlæggende tilhænger af målet med ungegarantien, nemlig at sikre at så

mange unge som muligt gennemfører en relevant uddannelse og kan bidrage på ar-

bejdsmarkedet.

DA finder dog fortsat, at ungegarantien, snarere end at udgøre en reel løsning på

den strukturelle ungeledighed i dele af Europa, er symptombehandling.

Midlerne til at sænke den strukturelle ungeledighed skal målrettes langsigtede re-

former, som skal sikre en bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Et

eksempel herpå er vekseluddannelsesprincippet, der netop samtænker indholdet i

uddannelserne med arbejdsmarkedets behov.

DA er enige i, at unge i høj grad skal have både uddannelse og vejledning, der ret-

tes mod arbejdsmarkedet.

I denne forståelse bør man dog også indtænke principperne

omkring ”ret og pligt”

og sikre, at de unge også bliver mødt med klare incitamenter til at deltage i uddan-

nelses- og arbejdsmarkedsrettede initiativer, der er målrettet beskæftigelse.

DA finder herudover, at det skal pointeres, at uddannelse i det formelle uddannel-

sessystem ikke nødvendigvis er løsningen for alle unge, der er ledige. For en stor

del kan beskæftigelse eller virksomhedspraktik være en mindst lige så god eller

bedre adgang til at opnå færdigheder eller kompetencer, som kan bruges på ar-

bejdsmarkedet. En stor del af opkvalificeringen af arbejdsstyrken foregår i dag på

virksomhederne, både gennem formel videreuddannelse eller sidemandslæring og

gennem de kompetencer, man som beskæftiget erhverver sig ved at være på en ar-

bejdsplads.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FA ser positivt på de mange tiltag, som skal gælde alle personer på arbejdsmarke-

det, herunder også medarbejdere, der har videregående uddannelse.

Det er også positivt, at Kommissionen har til hensigt at styrke inddragelsen af ar-

bejdsmarkedets parter og anvendelsen af den sociale dialog på europæisk plan.

FA har ikke yderligere bemærkninger.

Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold har endvidere modtaget

samlenotat om sagen til orientering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af medlemslandene har tilkendegivet en umiddelbart positiv holdning til

forslaget, og der ventes således at være den fornødne opbakning til forslaget.

Flere medlemslande har givet udtryk for vigtigheden af, at henstillingen respekterer

forskellene i medlemsstaternes beskæftigelses- og uddannelsessystemer, og at der

Videokonference beskæftigelses- og socialministre den 13. oktober 2020 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonferencen for EU's beskæftigelses- og socialministre 13/10-20

tages højde for nationale omstændigheder i implementeringen af forslaget. Samti-

dig har en række medlemslande understreget, at teksten udgør et vigtigt signal for

at imødegå udfordringer med ungdomsarbejdsløshed i lyset af COVID-19.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget om en styrket unge-

garanti, der kan sende et vigtigt politisk signal

til EU’s medlemslande om at priori-

tere deres nationale ungeindsats og modvirke ungdomsarbejdsløshed i lyset af CO-

VID-19.

Forslaget er overordnet set i tråd med regeringens prioritet om at sikre, at danske

arbejdstagere er rustet til de job, der opstår på kort og længere sigt. Dette er også

tilfældet under krisen som følge af COVID-19, som tydeliggør behovet for at give

ikke bare ufaglærte og faglærte nye kompetencer, men også unge mennesker, der

skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet, så de står styrket på den anden side.

Regeringen vil indgå aktivt i arbejdet med rådshenstillingen med henblik på at

sikre en så klar og operationel tekst som muligt. Regeringen vil samtidig arbejde

for, at hensynet til medlemslandenes forskellige nationale arbejdsmarkedsmodeller

og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i de videre forhandlinger.

Regeringen kan i den forbindelse bakke op om de ændringer, der under forhandlin-

gerne er foretaget i rådshenstillingen, idet de blandt andet understreger, at der i ar-

bejdet med henstillingen skal tages hensyn til medlemslandenes forskellige natio-

nale beskæftigelses- og uddannelsessystemer. Regeringen støtter forslaget til råds-

henstilling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog grund- og nærhedsnotat om den tidligere råds-

henstilling om ungegaranti den 16. januar 2013. Folketingets Europaudvalg mod-

tog endvidere samlenotat om den tidligere rådshenstilling om ungegaranti den 14.

februar 2013.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget om en styrket ungegaranti blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 4. september 2020.