Tak, formand. Ministeren siger, vi befinder os i en brydningstid. Det vil sige, at der er to eller flere forhold, der støder sammen. Jamen så er det vel netop nu, at det er vigtigt, at vi viser, hvad der er Danmark, og hvad der ikke er Danmark. Hvis vi i en brydningstid bøjer os, føjer det fremmede, ja, så betyder det jo også, at Danmark bliver noget helt andet end det, som vi i Dansk Folkeparti mener det skal være, og som ministeren i hvert fald gerne vil give indtryk af også er det, som han mener. Så i en brydningstid er det vel netop, at man skal sige fra.
Ministeren siger, at bønnekald, som vi ser det i Aarhus lige nu, er anmassende. Hvad agter ministeren så at gøre? Hvad agter ministeren så egentlig at gøre for, at den brydningstid bliver en sag, som dansk kultur kommer godt ud af, og hvor vi ikke ender i et eller andet integrationsmellemkompromis, hvor det så bliver lidt islam og lidt Danmark? Det vil vi aldrig acceptere.