Spm. nr. S 231

6) Til social- og indenrigsministeren af:

Marlene Ambo-Rasmussen (V) (medspørger: Stén Knuth (V) ) :

Vil ministeren gøre en indsats for, at færre forældre til børn med et handicap støder hovedet mod muren, efter at deres børn er fyldt 18 år og dermed blevet myndige?

Så nu er det fru Marlene Ambo-Rasmussen, som oplæser spørgsmålet. Værsgo.

Tak. Vil ministeren gøre en indsats for, at færre forældre til børn med et handicap støder hovedet mod muren, efter at deres børn er fyldt 18 år og derved blevet myndige?

Ministeren.

Det helt korte og meget lidt politikeragtige ville jo være bare at rejse mig op og sige: Ja. For det mener jeg nemlig. Det er et alvorligt problem. Det skal ikke, som jeg også sagde lige før, være en kamp at få hjælp.

Derfor fremlagde Socialdemokratiet før valget et udspil, som skal give bedre muligheder for mennesker med handicap. Det handler bl.a. om, at vi skal have gjort op med de stive og ufleksible regler, der betyder, at mennesker med handicap og deres pårørende kommer i klemme ved overgangene i livet, f.eks. mellem barn og voksen eller voksen og pensionist.

Som jeg redegjorde for så sent som i går på et samråd, hvor vi begge to deltog, i Social- og Indenrigsudvalget, så er netop spørgsmålet om bedre overgange et af de centrale punkter i regeringens handicappolitik. Jeg har en helt klar ambition om at sikre mere sammenhæng og større fleksibilitet i indsatserne og gøre det lettere at beholde den hjælp, man allerede har fået tilkendt, bl.a. i erkendelse af, at behovet for en bestemt indsats jo ikke nødvendigvis stopper i det år, man fylder 18, men også i erkendelse af, at mange af de unge, det handler om, stadig har stor gavn af at have forældrenes hjælp og støtte i hverdagen, også selv om de formelt set er blevet voksne og uafhængige. Det gælder for alle unge, at man ikke modnes helt i samme takt, og det gælder især for unge med handicap, og derfor er der også behov for at se på, hvordan vi kan skabe bedre og mere fleksible overgange fra barn til voksen på handicapområdet.

Så for at vende tilbage: Det allerkorteste svar, jeg kunne have givet spørgeren, var bare at rejse mig op og sige: Ja, jeg vil gøre en indsats for, at færre børn og forældre til børn med et handicap støder hovedet imod muren, når deres børn fylder 18 år og dermed bliver formelt myndige.

Fru Marlene Ambo-Rasmussen, værsgo.

Tak. Det lyder jo rigtig godt, og det sagde jeg også til ministeren i går på samrådet. Indholdet i det, ministeren kommer med, lyder jo godt, men det er bare meget ukonkret. Når jeg læser sager i B.T. om Liva fra den 24. juni, Emily den 23. oktober og Sigrid den 26. maj, så er det jo hjerteskærende læsning. Derfor savner jeg, at ministeren kommer med noget helt konkret nu. For personerne i de her eksempler, jeg læser op, kan ikke vente. De kan ikke vente 1 år eller potentielt 4 år. De har brug for, at man handler nu.

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at kvittere, som jeg også gjorde på samrådet i går, for, at Venstre er blevet så optaget af de her problemer. Jeg tror også, vi må være ærlige – det skylder vi vel alle – og sige, at det ikke er nogen problemer, der sådan er opstået omkring juni i år efter folketingsvalget. Derfor har Venstre jo siddet med regeringsmagten i mange år, også i mange gode år, hvor økonomien i Danmark var sund, hvor man kunne være gået i gang med at løse nogle af de her problemer. Men det er selvfølgelig bedre, at Venstre melder sig på banen nu, hvor de er i opposition, end slet ikke at melde sig på banen. Det betyder jo så også, at jeg kan forvente både opbakning og interesse fra Venstres side, når jeg fremlægger de konkrete løsninger.

Spørgeren, værsgo.

Tak. Jamen det kan ministeren nemlig. Og det var jo også derfor, at jeg troppede op i går til samrådet med ministeren og stillede spørgsmål, bl.a. omkring #enmillionstemmer. I går fik jeg ikke lige et svar på det, så nu prøver jeg igen i dag. Både ministeren og jeg kender til #enmillionstemmer gennem Facebook og gennem møder med Mia og Monika. De er kommet med rigtig mange gode og konkrete eksempler på ting, vi kan gøre for at ændre det område.

Hvad mener ministeren om det? Hvad mener ministeren om, at vi eventuelt skal have flyttet grænsen fra 18 år til måske, lad os sige 23 år? Der er mange muligheder. Hvad mener ministeren konkret?

Ministeren.

Det er nemlig rigtigt – der er mange muligheder. Og det er rigtig væsentligt her, at vi får lavet noget, der er ordentligt. Det skal ikke være en snuptagsløsning. Det skal ikke være underfinansieret, så man ender med at kæmpe med løsninger, der faktisk ikke er gode nok og bare giver nye kampe og nye frustrationer.

Det er rigtigt, at jeg også har haft møde med #enmillionstemmer, og jeg har med meget stor interesse læst Danske Handicaporganisationers nyeste udspil med mange spændende tanker. De foreslår f.eks., at vi skal måle på bedre livskvalitet som noget overordnet, og så har de f.eks. et forslag om, at der for unge med handicap, når de er 16 år, skal laves en handleplan, der også forholder sig til de årgange. Det er jo et meget konkret eksempel, som jeg bedt mine embedsmænd om at kigge nærmere på.

Så er det sidste runde med ½ minut. Værsgo.

Jamen så vil jeg gerne have, at ministeren svarer færdigt på det, hun var i gang med, for det var nemlig meget interessant. Hvad er tidshorisonten for det her?

Ministeren.

Det er klart, det er noget, jeg arbejder med fortløbende og hele tiden. Og så er det jo noget, hvis man mener det alvorligt og faktisk vil sikre nogle forbedringer, der handler om at prioritere det her, når der skal afsættes økonomi. Det er, både når man forhandler finanslov, men det er også, når vi forhandle kommuneøkonomi, hvor vi jo sikrede det største løft af kommunernes økonomi i 10 år. For den underfinansiering af velfærden, vi har set, er jo noget af det, der har gjort det svært på det her område at sikre folk den hjælp, de har brug for, og det møde med systemet, som der burde være, hvor det ikke er en kamp at få hjælp, men at man faktisk bliver mødt af et system, der også er der for en.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er slut.

Så går vi over til skatteministeren. Der er en del spørgsmål til skatteministeren, og jeg vurderer, at hvis man overholder taletiden, kan vi klare det inden for den time, der maks. må gå, så det må vi prøve at hjælpe hinanden med. Spørgeren er fru Marie Bjerre.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er slut.

Så går vi over til skatteministeren. Der er en del spørgsmål til skatteministeren, og jeg vurderer, at hvis man overholder taletiden, kan vi klare det inden for den time, der maks. må gå, så det må vi prøve at hjælpe hinanden med. Spørgeren er fru Marie Bjerre.