Tak for spørgsmålet og interessen for vores forslag, som vi er glade for nu at kunne forfølge fra regeringskontorerne. Lad mig starte med at sige, at selv om indrejsetallene i Danmark er lavere end i 2015 og 2016, er situationen i Mellemøsten og Nordafrika stadig meget skrøbelig. Alene i Tyrkiet opholder der sig nu mere end 3,5 millioner flygtninge, og mere end 0,5 millioner mennesker registreres som asylansøgere i EU årligt. Derfor er vi nødt til at være forberedt på, at presset fra migrations- og flygtningestrømme hurtigt kan tage til.
Samtidig må vi tage ved lære af de seneste års udfordringer, og vi må erkende, at det nuværende asylsystem fortsat motiverer mennesker til at rejse irregulært til Europa og i den forbindelse udsætte sig selv for meget stor fare. Derfor har regeringen som klar ambition at fremme et mere retfærdigt asylsystem i Europa. Målet er at få en markant nedgang i antallet af spontane asylansøgere i EU, at langt færre dør på Middelhavet og udsættes for overgreb på ruterne, og at vi får en markant bedre beskyttelse og hjælp til flere flygtninge i nærområderne og langs migrationsruterne.
Adgangen til Europa skal kontrolleres af Europa selv, ikke af menneskesmuglere. Det er en svær opgave, og der findes ingen snuptagsløsninger, men vi ser på en række forskellige indsatser, der hver for sig skal bringe os tættere på målet. Etableringen af et modtagecenter i et sikkert tredjeland er et af de elementer, som vi kigger på. Der er en række udfordringer, som vi er ved at se på, af praktisk art, juridisk og økonomisk, men ideen er, at spontane asylansøgere, der kommer til Danmark skal overføres til et modtagercenter i et sikkert tredjeland; her skal deres asylsag behandles. Er der tale om flygtninge, skal de have beskyttelse, men ikke i Danmark; får de afslag på asyl, vil de skulle sendes hjem. Tanken er på den måde at fjerne incitamentet til, at man overhovedet vælger den farlige rejse over Middelhavet.
Når jeg taler med kollegaer fra andre EU-lande, f.eks. til rådsmøder, eller som da jeg for nylig var i Tyskland for at besøge den tyske indenrigsminister, præsenterer jeg selvfølgelig den danske regerings tanker om et helt nyt asylsystem; det gælder også vores ideer om et modtagecenter uden for EU. Jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket over, at der er rimelig bred enighed om analysen af, at der skal ske noget med det nuværende system. Mange lande har også gode forslag til løsninger, ligesom de lytter interesseret til den danske regerings forslag. For mig er det derfor også vigtigt at slå fast, at ethvert skridt, stort eller lille, er et skridt i den rigtige retning, og det glæder jeg mig til at diskutere.