Spm. nr. S 567

17) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Da de fleste vist i dag er enige om, at det muslimske tørklæde er kvindeundertrykkende og sender et signal om, hvem der er ren og uren, hvilket er med til at fastholde millioner af unge piger over hele kloden i et fængsel, som de ikke selv har valgt, glæder spørgeren sig over, at man i en kommune i Skåne nu forbyder det muslimske tørklæde, hvilket er godt, og spørgeren vil i lyset af regeringens omsorg for børn og unge gerne have oplyst: Arbejder regeringen på et tilsvarende forbud her i Danmark – helst gældende for hele landet?

Spm. nr. S 567

17) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Da de fleste vist i dag er enige om, at det muslimske tørklæde er kvindeundertrykkende og sender et signal om, hvem der er ren og uren, hvilket er med til at fastholde millioner af unge piger over hele kloden i et fængsel, som de ikke selv har valgt, glæder spørgeren sig over, at man i en kommune i Skåne nu forbyder det muslimske tørklæde, hvilket er godt, og spørgeren vil i lyset af regeringens omsorg for børn og unge gerne have oplyst: Arbejder regeringen på et tilsvarende forbud her i Danmark – helst gældende for hele landet?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak, formand. Da de fleste vist i dag er enige om, at det muslimske tørklæde er kvindeundertrykkende og sender et signal om, hvem der ren og uren, hvilket er med til at fastholde millioner af unge piger over hele kloden i et fængsel, som de ikke selv har valgt, så glæder jeg mig over, at man i en kommune i Skåne nu forbyder det muslimske tørklæde, hvilket er godt, og derfor vil jeg gerne i lyset af regeringens omsorg for børn og unge have oplyst, om regeringen arbejder for et tilsvarende forbud her i Danmark, selvfølgelig helst gældende for hele landet.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringen ønsker et Danmark, der bygger på ligeværd og frihed og ligestilling. Vi vil ikke acceptere en negativ social kontrol og parallelsamfund. Derfor tager vi også afstand fra religiøs tvang, og det er dybt problematisk, hvis små piger presses til at gå med tørklæde. Derfor forstår jeg godt, hvorfor vi her og i mange andre lande diskuterer de her spørgsmål. Det er en vigtig debat at have, og jeg synes, at vi skal hilse den velkommen. For hvad er det egentlig, der sker, når en pige fra den ene dag til den anden pludselig dukker op i skolen med tørklæde på? Er det virkelig pigens eget frie valg? Der er åbenlyst tale om et kompliceret juridisk spørgsmål, hvor mange forskellige forhold spiller ind. Der kan også være nogle utilsigtede konsekvenser, som vi må vurdere, f.eks. i forhold til tilstrømningen til friskoler. Det er derfor efter min opfattelse et meget vanskeligt spørgsmål med mange indbyggede dilemmaer, og der er brug for, at vi tænker os rigtig godt om og diskuterer det. Derfor er jeg også glad for, at spørgeren i dag stiller det spørgsmål. Men regeringen har ikke den holdning, at vi skal have et forbud.

Spørgeren.

Det er jo ærgerligt, og så må vi håbe, at debatten bringer regeringen på bedre tanker. Det må trods alt være det, der er ideen, hvis man er åben over for en debat.

Jeg går ud fra, at ministeren er opmærksom på den tankegang, der ligger bag det islamiske tørklæde. Det er jo simpelt hen at sende et signal til verden om, at her er en pige, som er ren. Hun følger sharia, hun følger den islamiske lov. Og hvis man ikke går med tørklæde, er man uren. Det er også derfor, at vi kan se, hvordan piger i ghettoer bliver behandlet ofte meget forskelligt. Dem, der står imod presset og ikke går med tørklæde, bliver chikaneret, og dem, der går med tørklæde, er de pæne rene, som får lov til at gå hjem fra skole. Jeg kan faktisk ikke huske et eneste eksempel på en pige med tørklæde, der f.eks. er blevet voldtaget Danmark. Det er altid folk i den anden grøft, der bliver udpeget af de her gerningsmænd, fordi de simpelt hen er urene. Det er jo det, der ligger i tørklædet. Det er det, der ligger i hele islams lovreligiøse tilgang til tilværelsen.

Når ministeren i sit svar betoner det med ligeværd, så kan jeg ikke se noget mere rigtigt, end at vi gør ligesom visse skånske kommuner nu har gjort, nemlig siger, at tørklædet selvsagt ikke hører til i skolerne. Det er altså der, hvor vi taler om børn, der måske er op til 14-15 år, og som selvfølgelig overhovedet ikke frit kan træffe noget oplyst valg om, hvorvidt de skulle indgå den pagt med Allah, eller hvad det er, om nu at gå med tørklæde. Det er entydigt enten forældrenes pres eller omgivelsernes pres, der får et barn til at træffe et sådant valg. Der mener jeg simpelt hen, at man, i lyset af den linje som regeringen har udstukket, jo ikke mindst i statsministerens nytårstale, bør stille sig på børnenes side. Jeg tror, at man over det ganske land kan se statsministerens kontrafej sammen med ordene om, at man er på børnenes hold. Det bør man også være her og simpelt hen sige, at tørklædet forbyder vi i de danske skoler, vi vil ikke have det.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg altid deltager i diskussioner for at blive klogere – ellers er der ikke rigtig noget ved det, synes jeg. Det, som jeg synes vi skal afveje i den her diskussion, er på den ene side den personlige frihed til at gå klædt, som man vil, også til at gå klædt på en måde, hvor man signalerer et religiøst tilhørsforhold – det er jeg tilhænger af – og så på den anden side at tage hensyn til børn, hvis vi vurderer, at det er et udtryk for social kontrol. Når de hensyn skal vejes op mod hinanden, tror jeg også, at vores fortolkning af, hvad tørklædet er for noget, har betydning. Altså, i hvor høj grad er det den meget religiøst funderede fortolkning, som spørgeren lægger til grund, og i hvor høj grad er det mere kulturhistorie. altså uden sammenligning i øvrigt, så har slipset jo også ændret betydning fra dets oprindelse til i dag. Man går jo ikke og tillægger alle, der går med slips, dets oprindelige betydning, fordi der engang for lang tid siden var nogle, der gik med slips.

Tak til ministeren, der gik ud over sin taletid. Dermed er det spørgeren.

Det er jo sandt. I virkeligheden har vi kun tøj på på grund af syndefaldet og Eva og Adam, ikke sandt. Det synes jeg er lidt langhåret, hr. minister. Altså, det her handler om, at man i danske folkeskoler og i takt med den muslimske indvandring til Danmark ser et fænomen, som verden over fører til undertrykkelse af kvinder, nu blive mere og mere udbredt i den danske folkeskole. Der havde jeg bare håbet på, at når man nu er på børnenes hold i alle mulige andre sammenhænge, ville man også være på pigernes hold, når det kommer til noget, der så åbenlyst er et ufrivilligt valg, som de pålægges. Jeg kender slet ikke nogen, der frit træffer det valg at gå med tørklæde.

Ministeren.

Når man ser billeder fra Mellemøsten fra 1960'erne eller 1970'erne, er der masser af kvinder uden tørklæde, og man tænker: Er det billeder fra Damaskus eller Bagdad eller Teheran? Få dage før revolutionen i 1979 ser man store avenuer med hundredvis af kvinder uden tørklæde. I dag er der jo ingen tvivl om, at tørklædet også er blevet et politisk værktøj. Det medgiver jeg jo. Vi var på vej til, at det ville blive mindre og mindre religiøst og mere og mere en del af beklædningen for nogle og ikke for andre, og at det i virkeligheden fungerede fuldstændig uproblematisk. Det er jo også det, der gør de her diskussioner relevante. Det medgiver jeg.

Jeg vidste faktisk ikke, at de har truffet de her beslutninger i Skåne, men nu har spørgeren jo stillet mig det her spørgsmål, og så har jeg også læst nogle artikler med interesse, vil jeg godt sige.

Spørgeren.

Det tager jeg så som en imødekommelse af, at man vil undersøge, hvad der foregår i Skåne. For sagen er altså, at når unge piger, som måske siger, at de træffer det her valg af egen lyst, er det jo sjældent, at det med af egen lyst er noget, de selv finder på. Det er noget, de har hørt ovre i moskeen, eller fordi fædrene hjemme omkring middagsbordet, eller hvor det nu måtte være, har spurgt: Vil du ikke være en ren pige, vil du ikke være en pæn pige, som kan blive rigtig respekteret? Og så er det den vej, pigen skal gå, fordi man følger en islamisk levevis.

Det her handler jo simpelt hen om at holde den frihedstradition i hævd, som hele vores land, hele vores folkestyre og vores oplysningsånd er bygget på. Det er egentlig underligt, at man i den sammenhæng skal se til Sverige, men uanset hvor ministeren skal se hen for at finde de rigtige løsninger, hilser vi det velkomment.

Ministeren.

Sverige er også stuerent for mig, vil jeg sige. Så vil jeg sige, at jeg lyttede også til en partifælle til spørgeren, der tidligere stillede et lignende spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, og jeg hørte også, at hun sagde, at hun også er interesseret i, hvad det er, der er truffet af beslutninger i Sverige. Så vi er i hvert fald to ministre, der følger det tæt.

Tak til ministeren for besvarelsen. Spørgsmålet er hermed besvaret.

Det næste spørgsmål er spørgsmål 18, og det er også til udlændinge- og integrationsministeren. Det er stillet af hr. Nils Sjøberg fra Det Radikale Venstre.