Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med at sige, at jeg er fuldstændig enig i, at arbejdet med at realisere en modtagecenterordning i et tredjeland kræver, at vi arbejder i to spor.
På den ene side vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at drøfte og fremme ideen om et modtagecenter, når vi mødes i Bruxelles, for på den måde at involvere både andre medlemslande i EU, Kommissionen og de relevante agenturer, som arbejder med flygtningespørgsmålet på europæisk plan. Men som jeg også tidligere har sagt, mener jeg ikke, at det er et enten-eller-spørgsmål, når vi taler om EU's europæiske asyldagsordenen eller det at forfølge det mere bilaterale spor med andre lande.
Derfor vil regeringen også parallelt hermed forfølge drøftelser med relevante tredjelande i arbejdet med at fremme ambitionen om etablering af et modtagecenter. Vi skal se på alle de skridt og alle de relevante samarbejdspartnere, der kan føre os i den rigtige retning.
Det er ikke et arbejde, der kan færdiggøres fra den ene dag til den anden. Det handler først og fremmest om at opbygge en kontakt til og et samarbejde med de relevante lande, og dernæst handler det om at påbegynde et konkret samarbejde, f.eks. om at indgå et samarbejde om at opbygge asylkapacitet eller grænsekapacitet af de pågældende landes myndigheder eller at samarbejde på andre konkrete områder, hvor vi har fælles interesser, der kan skabe grobund for et ligeværdigt partnerskab. Særlig det sidste tror jeg er vigtigt og overset i debatten.
Ethvert af sådan nogle konkrete samarbejder, som indgås undervejs, er i mine øjne vigtige. Men samlet set er det en opgave, der kan og vil tage tid. Det kræver tålmodighed, men det er en opgave, som vi vil gøre alt for at lykkes med.