Spm. nr. S 685

7) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Pia Kjærsgaard (DF) :

Vil ministeren forbyde minareter?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Jo, men det er jo generelt en sag, som hele vejen rundt optager mig meget og har gjort det i ganske, ganske mange år. Det er også derfor, jeg føler anledning til gentagne gange om onsdagen og også ved andre ...

Fru Pia Kjærsgaard! Det var for oplæsning af spørgsmålet.

Det er rigtigt. Det er fuldstændig rigtigt, undskyld.

Vil ministeren forbyde minareter?

Ministeren, værsgo.

Tak for et kort og kontant spørgsmål. For mig at se handler den her debat først og fremmest om, at muslimske trossamfund i Danmark må blive en del af det danske samfund og tilslutte sig de værdier, som det her samfund bygger på. Jeg er derfor meget optaget af, at vi får gjort op med parallelsamfund, religiøse grupper og enkeltpersoner, der ikke tilslutter sig demokratiet.

Når det er sagt, er en af de centrale danske værdier også retssikkerhed, og retssikkerhed betyder, at vi behandler alle lige. Der findes derfor ikke særlige regler for opførelse af minareter. Hvis nogen ønsker at bygge en moské med en minaret, gælder de samme regler og processer, som hvis man vil opføre bygninger i al almindelighed. Det er kommunerne, der inden for rammerne af lovgivningen på området har ansvaret for at vedtage lokalplaner med nærmere bestemmelser om et områdes anvendelse og de bygninger, der kan opføres i et bestemt område. Det er altså ude lokalt i kommunerne, at man gennem en demokratisk proces afgør, hvilke nye bygninger der skal opføres, og tager stilling til det, hvis der for eksempel kommer en ansøgning om at opføre en minaret. Jeg har fuld tillid til, at man i det lokale demokrati kan træffe de her beslutninger om, hvilke bygninger der skal opføres, herunder religiøse bygninger, og hvilke krav der skal stilles i den forbindelse.

Det er ikke altid sikkert, at jeg personligt er helt enig i de beslutninger, der bliver truffet, men jeg bakker op om kommunernes mulighed for at udøve indflydelse på, hvad der skal bygges i den kommune, de dækker. Vi går derfor i regeringen ikke ind for et specifikt forbud mod minareter.

Pia Kjærsgaard, værsgo.

Det er jo lidt den samme sang, som ministeren sang ved mit første spørgsmål. Ministeren synes, at det ikke duer, men det er kommunernes afgørelse. Man står lige og tænker, om man skulle tage nogle krav til kommunerne med i den her udligningsreform, som vi debatterer i øjeblikket. Det kan være, det ville sætte lidt kul under kedlerne.

Men spøg, eller hvad man skal kalde det, til side. Jeg synes stadig væk, det er et meget, meget stort problem, for der kommer også flere og flere moskeer i Danmark. Nu synes jeg, man må have den tro, man vil – gudskelov har vi religionsfrihed i Danmark, og det synes jeg er meget, meget fint, og det skal vi bestemt fortsætte med at have – men det udstrækker sig jo til en mængde ting, som vi absolut ikke bryder os om, og som ikke kan komme ind under religionsfriheden, for vi har ikke religionslighed. Jeg kan jo bare sige, at i 2006 var der 115 moskeer i Danmark. I 2017 var der 170. Samtidig lukker man kristne kirker. Det er en skæv udvikling.

Men det, der i allerhøjeste grad er en skæv udvikling, er jo netop, at der bliver bygget minareter, når man opfører moskeer. Og hvad skal de bruges til? Altså, de er sådan lidt stillestående indtil videre, men der kommer jo en dag, og der er det bare, at jeg synes, at man i tide – for en gangs skyld i hele den her udlændingelovgivning måske i tide – bliver nødt til at gå ind og sige: Det går simpelt hen ikke. Hvorfor skal vi blive ved med at komme bagefter?

Ministeren, værsgo.

Jeg var engang på ferie i Istanbul med min kone. Da blev der lige pludselig kaldt til bøn ud over tagene. Det vil jeg da gerne indrømme virkede lidt fremmedartet på mig. Nu var jeg taget til et muslimsk land, og derfor var det jo meget naturligt, men jeg håber da ikke, at jeg en dag sidder ude i haven med en kop kaffe og pludselig hører, at der bliver kaldt til bøn fra en lokal minaret.

Men jeg vil bare holde fast i, at vi ikke vedtager lovgivning mod specifikke religioner, i det her tilfælde islam. Vi vedtager lovgivning for demokratiet, og kommunerne har mulighed for inden for rammerne af demokratiet at styre, hvad der skal bygges af bygninger, og også hvilke byggehøjder der må bygges i.

Fru Pia Kjærsgaard, værsgo.

Men der er jo en baggrund for at bygge moskeer med minareter – hvorfor skulle man ellers gøre det? – og det er selvfølgelig, at også ministeren så vil sidde ude i sin baghave med tiden og høre, at der bliver indkaldt til bøn. Jeg har også selv været i Istanbul og oplevet det, og sådan er det der; det er ret øredøvende. Men det kan vi jo ikke, og det skal vi jo ikke skride ind over for overhovedet. Men vi skal gøre det i Danmark.

Det er derfor, min bøn til ministeren er: Når nu vi diskuterer, at vi bliver mere og mere enige i Folketinget over en bred bank om, at det ikke går med den der udlændingelovgivning, som blev indført i 1983 – det går ikke – kunne vi så ikke lade være med at komme bagefter hele tiden og i stedet tage tyren ved hornene i stedet for at stå om nogle år og sige: Ja, det skulle vi måske have gjort?

Ministeren, værsgo.

Jeg synes jo, vi skal løse problemer, som eksisterer i virkeligheden. Og jeg er i hvert fald ikke bekendt med, at der bliver kaldt til bøn fra minareter i Danmark. Jeg er godt klar over, at der er nogle moskeer, der får dem bygget. Jeg tror mere, det er af arkitektoniske årsager, for sådan mener de nu engang at en moské skal se ud. Hvis kommunen ellers mener, at man inden for rammerne af lokalplanen kan acceptere en minaret, vil jeg have meget svært ved, at vi i Folketinget skal beslutte os for, at lige præcis den religion ikke må bygge det arkitektoniske særpræg på sine religiøse bygninger. Det tror jeg dels ville være mistillid til kommunerne, dels detaljering på et niveau, som jeg ikke synes at Folketinget skal foretage.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det vil der da ikke være noget nyt i, og man kunne jo begynde i kommunerne. Der bliver jo givet tilladelse til, hvordan man må bygge, og hvor man må bygge, så det er jo ikke uset overhovedet. Man giver jo tilladelse til det her.

Jeg vil også sige til ministeren, at han vel må være bekendt med, at ministerens egne partifæller rundt i landet har stemt for og sagt: Pyt med det, vi laver en moské; lad bare de der minareter komme på. Og man ved jo godt i sit hoved, at det ikke bare er for, at det skal være arkitektonisk smukt eller grimt – hvordan man nu ser på det. Det er altså en naiv tankegang; det bliver jeg nødt til at sige til ministeren.

Ministeren.

Altså, hvor jeg bor, er der også en moské ganske tæt på, og det fungerer, i hvert fald så vidt jeg ved, rimelig uproblematisk. Det ser jeg ikke noget problem i. Den konkrete moské har så ikke nogen minaret.

Hvis en moské beslutter at ville kalde til bøn, skal de jo have lov til det. Man kan jo ikke bare selv beslutte det. Det er jo ikke et tag selv-bord. Man kan ikke bare selv beslutte, hvad man vil benytte sin religiøse institution til. Og hvis kommunen ikke vil acceptere det, hvis lovgivningen ikke vil acceptere det, så bliver det jo bare sådan.

Spørgsmålet er slut. Tak til fru Pia Kjærsgaard.

Vi fortsætter med udlændinge- og integrationsministeren, men nu er det hr. Nils Sjøberg, der stiller spørgsmål.

Spørgsmålet er slut. Tak til fru Pia Kjærsgaard.

Vi fortsætter med udlændinge- og integrationsministeren, men nu er det hr. Nils Sjøberg, der stiller spørgsmål.