Spm. nr. S 721

11) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Pia Kjærsgaard (DF):

Finder ministeren det rimeligt, at forældre er nødt til at fravælge en specifik daginstitution, fordi de ikke ønsker, at deres barn skal spise halalslagtet kød, og mener ministeren, at Folketinget bør lovgive således, at daginstitutionerne ikke serverer halalslagtet kød, så forældre ikke behøver at tage dette fravalg?

Fru Pia Kjærsgaard for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak for det. Finder ministeren det rimeligt, at forældre er nødt til at fravælge en specifik daginstitution, fordi de ikke ønsker, at deres barn skal spise halalslagtet kød, og mener ministeren, at Folketinget bør lovgive således, at daginstitutionerne ikke serverer halalslagtet kød, så forældre ikke behøver at tage dette fravalg?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige tak for spørgsmålet. Min holdning er, at de lokale politikere skal have lov til selv at fastlægge den madpolitik, de nu engang mener bør gælde lokalt. Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse lægger beslutningen ud til de enkelte institutioner, vil jeg bakke op omkring det, ligesom jeg også vil bakke op – og har gjort det mange gange, også i den offentlige debat – hvis en kommunalbestyrelse træder et skridt frem og beslutter på rådhuset, hvordan børnehaven skal forholde sig til særlige ønsker fra forældrene.

Fordelen ved, at lokalpolitikere fastlægger en politik, er jo, at pædagoger ikke hele tiden skal forklare og forsvare den mad, der serveres. På den måde kan forældre og pædagoger bruge tiden på at tale om indretning af legepladsen eller mobbepolitik eller andre vigtige emner, som har børnenes trivsel i fokus. Jeg vil også sige, at det ikke er min oplevelse, at kommunerne i dag i praksis har de store problemer med at have en madordning, der bygger på danske traditioner.

I Hvidovre Kommune indgik SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en politisk aftale i forlængelse af kommunalvalget for et par gange siden om, at fremmed madkultur ikke må erstatte den danske madkultur, men skal supplere den danske madkultur. Dengang skrev jeg, at Hvidovremodellen burde tjene som et godt eksempel for andre kommuner. Med modellen sikrer man, at børnehavebørn stifter bekendtskab både med frikadeller og med humus, uanset hvor stor en andel af børnene der har rødder i andre lande.

Samtidig ser man, hvordan lokalpolitikere tager et værdipolitisk standpunkt, så man sikrer, at dansk madkultur bevares. Det syntes jeg dengang var fornuftig politik, og det synes jeg faktisk stadig.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jamen det var en rigtig fornuftig beslutning – det husker jeg også meget tydeligt, for det var jo faktisk Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer, der fik det igennem i Hvidovre Kommune. Så det var en ganske god beslutning, og den kan jeg kun prise som en rigtig god idé.

Men problemet er jo, må jeg så sige til ministeren, at sådan er det langtfra i alle kommuner, altså at der er nogle aktive byrådsmedlemmer, som tager hånd om det her. Som det også fremgår af mange af de tidligere spørgsmål, jeg har stillet ministeren på øvrige onsdage, så synes jeg, at der er en stor konflikt i det, som ministeren mange gange går ud og siger, altså hvordan vi skal være værdibevidste, hvordan vi skal være i det danske samfund, hvordan udlændinge skal tilpasse sig os og ikke omvendt. Der synes jeg der er en konflikt, og det synes jeg også der er i forhold til det her. For mig og for mange forældre og også for mange børn tror jeg faktisk, at det er en del af den trivsel, som ministeren påpeger. Det har noget at gøre med, at man ikke skal tvinges til at spise noget, der faktisk er en imod. Og det sker altså i en lang række tilfælde, bl.a. i Vestegnens kommuner, som både ministeren og jeg jo kender rigtig godt.

Ministeren.

Jamen jeg vil starte med at sige, at jeg jo anerkender, at vi har lidt diskussioner frem og tilbage omkring det her. Jeg tror måske også, at det bunder i, at Socialdemokratiet lægger lidt større vægt på det lokalpolitiske selvstyre. Vi synes i hvert fald, at det er meget vigtigt, at kommunalbestyrelserne har mulighed for at indrette deres madpolitik, som de har lyst til – og at vi ikke står her i Folketingssalen og beslutter det.

Så har jeg så gjort en dyd ud af, at når der er nogle kommunalbestyrelser, der træder et skridt frem og fastlægger, at der er en dansk madkultur i Danmark, så skal de ikke mødes med forargelse og hån i dagspressen eller her fra Folketingssalen, men at vi som Folketing bakker dem op og siger: Her er en kommunalbestyrelse – vi har diskuteret Randers, vi har diskuteret Hvidovre og andre – der har taget et ansvar på sig, og der synes jeg de fortjener landspolitisk opbakning.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jamen det er vældig godt. Det er bare meget, meget få steder, det sker, og jeg ved ikke, om det er sket nogle steder, at Socialdemokratiet har taget initiativet – altså, det er jeg i hvert fald ikke vidende om, men jeg tror det næppe. Det gør Dansk Folkeparti så de steder, hvor der er mulighed for det, og jeg synes jo stadig væk, at den rette institution for det enkelte barn må være det, vi skal stræbe efter.

Altså, det er ikke rimeligt, at et princip skal ændres, så nogle forældre er nødt til tage et andet hensyn for at undgå, at deres børn får halalslagtet kød i institutionen, og der bliver altså fravalgt. Og ministeren ved også godt, at der er mange typer af svinekød, som bliver fravalgt i institutionerne.

Ministeren, værsgo.

Jeg skal ikke kunne sige, hvem der har taget initiativet, men da diskussionen sidst var oppe i offentligheden, prøvede jeg at undersøge lidt, hvilke kommuner på Vestegnen, hvor jeg selv er valgt og bor, der har en politisk besluttet madpolitik. Det bekræftede mig i hvert fald i, at flere socialdemokratisk styrede kommuner har, synes jeg selv, en fornuftig madpolitik.

Fru Pia Kjærsgaard for sidste spørgsmål.

Så vil jeg bare høre ministeren, om han i det mindste vil sikre, at man har friheden – friheden – til at vælge halalmaden fra. Og tænker ministeren – bare på det her område om at vælge fra – at det er noget, Folketinget kan tage stilling til?

Ministeren.

Mit udgangspunkt er, at jeg ikke synes, at Folketinget skal tage stilling til det. Jeg vil også godt kunne forstå, hvis det er svært for en kommunalbestyrelse at kunne garantere, at børnene ikke kommer til at spise halalslagtet kyllingekød f.eks., for det betyder jo i praksis, at man får slagtet kyllingen på et fjerkræslagteri, ligesom alle andre kyllinger, og at der så er blevet sagt en bøn i hjørnet af slagteriet. Det kan være svært for en kommunalbestyrelse at garantere, at der ikke er blevet sagt sådan en bøn, når lige præcis den kylling har fået klippet hovedet af – eller hvordan det er, man slagter en kylling.

Spørgsmålet er slut.

Men vi fortsætter med udlændinge- og integrationsministeren og fru Pia Kjærsgaard som spørger.