Spm. nr. US 37

Spm. nr. US 37

Når den sag, der er blevet omtalt her i de tidligere spørgsmål, er kedelig, så er det jo ikke bare i forhold til det meget væsentlige udligningsspørgsmål, som betyder noget for alle danskeres velfærd, eller i forhold til forholdet mellem partierne herinde. Jeg tror, at det, der har gjort, at folk gradvis har mistet tilliden til politik, i virkeligheden er, når det flytter sig fra at handle om det reelle til at handle om krigen mellem partierne.

Derfor vil jeg med et temaskift her sige, at jeg synes, der er et andet område, hvor der også er en risiko for det samme, og det er jo, at der er rejst et enormt håb om og en forventning til, at vi i forhold til den grønne omstilling nu for alvor sætter fart i det. Jeg synes også, vi med aftalen om en klimalov før juleferien kom et godt stykke af vejen, fordi så mange partier sluttede op om det, og det var med til at vise, at det momentum, der er i befolkningen, måske faktisk også langt om længe endelig er ved at indfinde sig i Folketinget.

Jeg synes, at det er enormt interessant at se, hvor mange der melder sig på banen med konkrete bud på, hvordan det kan lade sig gøre, lige fra erhvervslivet i efteråret og nu senest her i weekenden, hvor vi så en række økonomer være ude at anvise, hvordan man kan opnå målet om de 70 pct. på en måde, som er så virkningsfuld for klimaet som muligt og så skånsom som muligt for alle de andre ting, vi også ønsker at passe på, herunder at det ikke koster os flere penge end højst nødvendigt.

Det, vi savner nu, er jo at vise herindefra politisk, at vi vil handle, og der må jeg sige, at der breder sig en usikkerhed om, hvorvidt de mange flotte ord og de store taler reelt også i dette forår skal følges op med handling. Derfor synes jeg, det ville være velgørende, om statsministeren i dag vil fortælle, hvornår regeringen fremlægger den klimahandlingsplan, der skulle komme umiddelbart efter klimaloven, og som skal vise vejen til 70-procentsmålet.

Statsministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er jo enig i en meget, meget stor del af analysen. Der er vakt et håb derude. Vi har et rigtig godt forståelsespapir. Nu har vi en rigtig bred, i hvert fald bredt aftalt, klimalov. Lige om lidt skal den også behandles her i Folketingssalen. Det næste store skridt er så klimahandlingsplan eller det, som hr. Morten Østergaard og jeg har talt om det i virkeligheden nok er: klimahandlingsplaner, fordi vi jo har behov for at dykke ned i rigtig, rigtig mange områder på en og samme gang. Jeg forstår også godt utålmodigheden og deler i hvert fald en del af det selv. Vi regner og vi arbejder på livet løs og vil gerne i gang med arbejdet, så snart det overhovedet kan lade sig gøre.

Det er jo ikke helt ligegyldigt, hvilke beslutninger vi træffer. Det ved jeg hr. Morten Østergaard er meget, meget enig med mig i. Vi skal jo sikre, at vi får taget de første væsentlige skridt hen imod at kunne reducere med de 70 pct. Vi skal have truffet de beslutninger, der gør, at vi også i årene op mod 2030 får taget det sidste hug, og vi skal have gjort det på en måde, så vi gavner dansk erhvervsliv og beskæftigelsen og ikke det modsatte. Det er bare for at nævne nogle af tingene. Derfor skal vi jo også se tingene i sammenhæng.

Det er en relativt kompliceret øvelse, vi er i gang med, men jeg er meget fortrøstningsfuld og har det ligesom hr. Morten Østergaard. Da jeg tændte for radioavisen lørdag morgen, var det plastikindustrien, der var ude at sige: Vi har en masse gode ideer. Og lige om lidt afrapporterer klimapartnerskaberne, og der tror jeg, vi får rigtig mange gode ideer, som vi jo så skal diskutere, bl.a. i kredsen, der står bag klimaloven.

Hr. Morten Østergaard, værsgo.

Jeg synes jo, det her er den vigtigste opgave, vi har. Jeg synes på mange måder også, det er den mest interessante, fordi det jo er en grundlæggende omstilling af vores samfund, der kan sammenlignes med epoker som industrialiseringen eller andre lignende omkalfatringer af vores samfund. Jeg tror, vi bringer os et bedre sted hen, hvor danskerne vil leve sundere, hvis de omstiller deres kost i en mere klimavenlig retning, og hvis det er elbiler, der er i gaderne i stedet for fossilbiler, er der mindre luftforurening; hvor virksomhederne vil klare sig bedre, fordi den grønne konkurrenceevne bliver det, der afgør fremtidens konkurrence. Der er alt muligt at række ud efter, og jeg tror, det bliver bedre at leve i et samfund, der er stadig mere CO2-neutralt.

Derfor skal vi også i gang. Og derfor sidder jeg jo egentlig nu tilbage med en usikkerhed, der kun er blevet forstærket af det svar fra statsministeren. For mit spørgsmål var jo det åbenlyse her 2 måneder inde i 2020: Hvornår fremlægger regeringen sin plan? Enten er det jo, fordi statsministeren ikke vil sige det, eller også er det, fordi statsministeren ikke ved, hvornår regeringen vil fremlægge sin plan. Og jeg ved snart ikke, hvad jeg synes er værst af de to svar, og jeg håber egentlig bare, at vi kunne få et tidspunkt at vide her i dag.

Statsministeren.

Der er ikke nogen grund til at lægge til grund, at jeg ikke deler de oplysninger, jeg har, og den idé om proces, vi har. Vi er jo også i meget tæt dialog om det. Det handler jo snarere om, at vi skal være sikre på, at det er de rigtige håndtag, vi får fat i. Lige om lidt kommer Klimarådet jo med deres anbefaling til et delmål i 2025. Det er der jo grund til også at lytte til, for det har noget betydning for, hvad det er, vi skal sætte først. Et af de helt afgørende og allerallersværeste områder bliver jo transportområdet. Der afventer vi i fællesskab den store bilkommission, som den tidligere regering nedsatte.

Så jeg er enig med hr. Morten Østergaard i, at vi kan gå i gang – vi er jo allerede gået i gang med finansloven. Men vi har stadig væk behov for at få regnet på en del ting for at være helt sikker på, at vi tager de redskaber i brug, som både gavner klimaet mest, men som også understøtter de andre hensyn, vi har, f.eks. at uligheden ikke bare skal stige, at vi holder hånden under beskæftigelsen, og at vi gavner erhvervslivet. Og jeg tror sådan set, hr. Morten Østergaard har ret i, at gør vi det her på den rigtige måde, er den der meget smukke vision også inden for rækkevidde, især for Danmark.

Hr. Morten Østergaard med det sidste spørgsmål. Værsgo.

Det, jeg står tilbage med, er en opfattelse af, at det her er den største og vigtigste opgave eller udfordring, vi har. Jeg kan simpelt hen ikke finde en krog i det, statsministeren siger, der kan betrygge mig i, at vi kommer til at tage det alvorligt i det her forår, eller at der kommer til at ske noget i umiddelbar forlængelse af klimaloven, præcis som vi forudskikkede det, da vi forhandlede om selve grundlaget for regeringens dannelse i sommer. Derfor vil jeg bare sige, at for os er det fuldstændig fundamentalt, at der ikke nu går svinkeærinder eller unødig træghed i processen, men at det momentum, der er, tværtimod bruges til at få truffet de beslutninger, som skal træffes i kølvandet på, at regeringen fremlægger sin plan for, hvordan vi kan nå de 70 pct. Det er ikke noget, som ikke kan lade sig gøre, for det er demonstreret nu af en række andre aktører.

Det, vi venter på, er en invitation til at komme i gang, og så vil der heldigvis komme masser af input. Det, som statsministeren burde løfte sløret for, om ikke i første og andet forsøg, så her i tredje forsøg, er, hvad regeringens tidsplan er, så vi har noget at forholde os til.

Statsministeren, værsgo.

Tidsplanen er den, vi har talt om ved andre lejligheder, nemlig at vi skal være rigtig, rigtig godt i gang med klimahandlingsplanerne i indeværende år, også i indeværende halvår. Det vil sige, at når vi kommer frem til sommerferien eller – om man vil – 1-året for, hvornår der senest har været folketingsvalg, har vi gjort os nogle vigtige overvejelser og forhåbentlig også truffet nogle vigtige beslutninger. Så jeg kan sagtens betrygge hr. Morten Østergaard med, at der hverken går svinkeærinder eller unødig træghed i den. Nu er der også andre opgaver, der er vigtige, men vi regner og arbejder på livet løs for at være helt sikre på, at det, vi kommer til at spille ud med over for partierne, både gavner klimaet og også Danmark i bredere forstand allerallerbedst.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.