Spm. nr. US 39

Spm. nr. US 39

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak for, at statsministeren bekræfter vores enighed om, at vi skal have en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Det siger jeg, for det har der jo været noget forvirring om, efter at Straffelovrådet er kommet med deres anbefaling, som netop ikke går på, at det skal være samtykkebaseret, men som baserer sig på begrebet frivillighed. De gennemgår også den substantielle forskel, så det er vigtigt at holde sig det for øje. Vi glæder os til forhandlingerne på baggrund af statsministerens kommentarer her i dag.

Så vil jeg gerne tale om vejret eller måske nærmere om, at det ikke er helt, som det plejer at være. For vi har haft noget voldsomt vejr i Danmark de seneste måneder. Vi ser oversvømmelser flere steder i Danmark; huse, der står under vand; diger, der går i stykker; sandsække, der bliver fundet frem af kommunerne. Vi har også haft en af de varmeste vintre i 100 år. Hjemme hos mig er tulipanerne kommet op af jorden, og der er kirsebærtræer, der er sprunget ud, og vi er stadig væk i februar. Klimaforandringerne sker lige op i ansigtet på os hver eneste dag. Det er ikke bare noget, der sker langt væk med store skovbrande mange tusind kilometer borte. Det sker også lige op i ansigtet på os her i Danmark.

Jeg er glad for, at det er lykkedes os at blive enige om en 70-procentsreduktionsmålsætning. Jeg synes, det er en kæmpe sejr, at vi har fået den aftale om klimaloven. Nu skal vi så bare i gang med forhandlingerne om en klimahandlingsplan, for det skal føres ud i livet. De forhandlinger er ikke startet endnu. Kan statsministeren fortælle os, hvornår de forhandlinger starter?

Værsgo, statsministeren.

Må jeg ikke lige først sige i forhold til det med samtykke: Det, der ligger til grund for forståelsespapiret – og det er vi i alt loyale over for – er samtykke. Det er det, de fire partier har været enige om. Så har vi nu fået betænkningen fra Straffelovrådet, som jo, som fru Pernille Skipper også siger, faktisk lægger mere vægt på frivillighed. Jeg synes selvfølgelig, der er grund til at høre, hvad de siger, og der er også grund til at se på, hvad der kommer ind i høringsfasen. Men jeg synes måske, at det, vi skal koncentrere kræfterne om, når vi går i gang med forhandlingerne om, hvordan lovforslaget så skal se ud, er de erfaringer, de omkringliggende lande har. For nogle arbejder med det der såkaldte frivillighedsbegreb, og andre med samtykke. Det afgørende for os synes jeg må være at yde den optimale beskyttelse til ofre for voldtægt. Men udgangspunktet er en samtykkelovgivning, nøjagtig som vi har aftalt det tidligere.

I forhold til det om klima forventer jeg, at vi når rigtig meget i indeværende år, herunder i første halvår. Jeg har ikke en dato, jeg kan sætte på for, hvornår forhandlingerne går i gang, men jeg lover, at vi skynder os alt det, vi overhovedet kan. Og der er ikke noget ændret fra regeringens side, hverken i forhold til vigtigheden af arbejdet eller at det haster. For vi har jo den fælles opgave at bruge den her valgperiode til ikke alene at komme i gang på klimaområdet – det er vi med finansloven og forskningsmilliarden og med vedtagelsen af en klimalov – men også til at komme i gang med de her klimahandlingsplaner. Så vi skynder os alt, hvad vi overhovedet kan, og vi skal være nået et godt stykke, inden vi går på sommerferie. Det er jeg meget, meget enig i.

Fru Pernille Skipper.

Jamen det er jo godt, at regeringen skynder sig, og al respekt for, at det tager tid at planlægge et forhandlingsforløb. Og det er også vældig spændende med de klimapartnerskaber, som regeringen har indgået. Jeg har fuld forståelse for, at vi ikke kan løse det her på en eftermiddag. Det er klart. Men opgaven vokser jo, jo længere tid vi venter.

I forståelsespapiret aftalte vi, at vi skulle lave en klimalov inden udgangen af 2019. Vi fik den sådan lige møjet på plads, for lige til sidst kom der i hvert fald en aftale om en klimalov. Og så står der i forståelsespapiret, at vi umiddelbart efter skal gå i gang med forhandlingerne om handlingsplanen. Det gjorde vi jo, fordi den der 70-procentsmålsætning ikke kan løses på en enkelt eftermiddag. Det indebærer en omstilling af hele vores samlede samfund i løbet af de næste 10 år. Vi kan ikke bare nøjes med at gå i gang med at forske noget mere og vente på, at der kommer et quick fix, for det har vi ikke tid til. Vi skal i gang med at omstille landbruget. Vi skal i gang med at omstille vores transportsektor. Industrien skal overgå til bæredygtig energi. Altså, vi skal virkelig, virkelig meget.

Så kunne statsministeren ikke bekræfte, at der er en grund til, at vi sagde, at det skulle være umiddelbart efter, for jo længere tid, der går, jo sværere bliver opgaven?

Tak for det. Værsgo til statsministeren.

Jo, det kan jeg sådan set godt, og jeg synes, at det, vi sammen lagde ind i forståelsespapiret, var utrolig klogt, altså først en klimalov og så efterfølgende en klimahandlingsplan eller –planer. For som fru Pernille Skipper redegør for – hr. Morten Østergaard sagde det også – så er det en kæmpe strukturel forandring af det danske samfund, vi står over for, hvis vi skal i mål. Og vi skal i mål, og vi vil i mål. Det er jo det, der er skønheden, synes jeg, ved det nye politiske flertal, altså at klima ikke er noget, vi sådan snakker om som noget sekundært eller noget nede på opgavelisten, men det er faktisk noget af det, vi prioriterer højest i fællesskab.

Umiddelbart derefter – det håber jeg stadig væk er gældende, og jeg kan jo næsten ikke svare andet, end at vi arbejde og regner på højtryk. Fru Pernille Skipper siger det i virkeligheden selv, nemlig at det er meget, meget store forandringer, og det er meget store beslutninger. Og vores ansvar er jo selvfølgelig også, når vi så møder Folketingets partier, at vi har et beslutningsgrundlag, der er så godt som overhovedet muligt. Så det er egentlig kun for at behandle det ordentligt og substantielt tungt nok. Der er ikke andet i det end det.

Tak for det. Fru Pernille Skipper for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

De konsekvenser, vi står over for, hvis ikke vi er i stand til at løfte den her opgave, er jo voldsomme. Nogle forskere ville sige, at vi kan forvente flere hundrede millioner klimaflygtninge. Det betyder jo, at vi står over for risikoen for et globalt kaos, hvis ikke vi tager det her alvorligt. Det er i virkeligheden et spørgsmål om fremtidige generationers liv og deres mulighed for at leve under ordnede forhold på kloden. Det er vor tids allerstørste politiske udfordring, og lige om lidt tæller vi 3 måneder, fra vi indgik aftalen om en klimalov, uden at vi har set en indkaldelse eller en mødeplan eller noget som helst om klimahandlingsplanen. Der må jeg bare slutte af med at konstatere, at det synes jeg faktisk er alvorligt.

Statsministeren.

Men jeg synes jo, at det, der er styrken ved Danmark, er, at jeg tror, vi kommer til at levere. Hvor andre lande enten på grund af mangelfulde politiske beslutninger eller på grund af den måde, samfundet er bygget op på, har sværere ved at nå målet på klimaområdet, så har vi jo forudsætningerne for at gøre det. Jeg synes, at det, der er styrken nu, er, at vi har et forståelsespapir, som er så ambitiøst, som det er. Vi har fået lavet en rigtig god finanslov, afsat flere penge til forskning, og vi har fået aftalt en klimalov. Vi skal i gang med at få den vedtaget lige om lidt. Og vi har også fået det stærkest tænkelige tilsagn, ikke alene fra vores befolkning, som kom før mange af os, men også fra dansk erhvervsliv i forhold til at ville være med til at løfte opgaven. Det, der nu er vores opgave, er at få bundet de ting sammen, så vi også kan træffe de bedste og de klogeste og mest langsigtede beslutninger. Det kan godt være, at det tager længere tid, end nogle synes det skal tage. Jeg håber så selvfølgelig også på forståelse for, at det bl.a. på skatteområdet kræver ret tunge beregninger, og vi skal være sikre på, at det, vi lægger frem, er ordentligt. Men jeg deler sådan set den politiske utålmodighed.

Tak til fru Pernille Skipper.

Spørgsmålet er slut, og så er det hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.