Tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Den næste er hr. Kristian Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til statsministeren for de indledende kommentarer til spørgetimen i dag, og jeg vil også sige specielt tak for kommentarerne om de overgreb, der har været, over for danske jøder. Det er fuldstændig utilstedeligt, og jeg synes, det er helt på sin plads, at vi alle sammen står sammen om at tage afstand fra det og vise, at sådan noget ikke skal finde sted i det danske samfund.

Statsministeren nævner også, at der er kommet noget midlertidig grænsekontrol til Sverige. Jeg tror, det var i aftes, vi var oppe på det 35. skuddrab i Malmø – det 35. skuddrab i Malmø alene i år. Det viser jo noget om, hvad det er for nogle farer, vi lever med bare lige i vores nærhed. I går landede så den første fremmedkriger, en tidligere IS-kriger, i Københavns Lufthavn i Kastrup, på trods af at statsministeren jo i en opdatering så sent som i går meddelte den danske befolkning, at de her mennesker ikke er velkomne i Danmark. Statsministeren nævnte også, at hvis de har dobbelt statsborgerskab, har vi nu fået hastebehandlet lovgivning, så de kan miste det osv. osv.

Jeg synes, det er fuldstændig forrykt, at de her mennesker begynder at vende tilbage til det danske samfund og skal have advokatbistand betalt af danske skatteydere, nogle skal på hospitalet og have lægehjælp osv., og så kan de danske skatteydere få lov til at finansiere nogle mennesker, der har vendt Danmark ryggen, er taget til Syrien og har kæmpet en bestialsk kamp dernede imod de værdier, vi står for, imod alt, hvad vi ønsker at markere. De er nu på vej hjem. Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren i dag i den her første spørgetime, hvor vi har lejlighed til det, hvad regeringen konkret gør for at sikre, at der ikke kommer flere fremmedkrigere tilbage på dansk jord. Altså, hvad gør regeringen konkret for at sikre, at det i forhold til den opdatering, som statsministeren bl.a. lavede i går – men også ved tidligere lejligheder har markeret – om, at de her mennesker ikke er velkomne i Danmark, rent faktisk også bliver sådan, at ikke flere end den ene, vi nu har set, sætter foden på dansk jord?

Statsministeren.

Det er jo fuldstændig forrykt, at vi overhovedet skal tage imod de mennesker. Det her er, synes jeg, jo en understregning af, at nogle af de internationale spilleregler, vi er underlagt, og som vi har tilsluttet os, nogle gange beskytter de forkerte. Det gør de internationale konventioner her. De beskytter mennesker, som har vendt Danmark ryggen, og som ikke har noget som helst at gøre i vores land, og de beskytter ikke os andre. Det kunne måske tjene til, at vi fik en lidt mere nuanceret diskussion af hele konventionsspørgsmålet, for her er et klokkeklart eksempel på, at konventionerne beskytter de forkerte og ikke alle os andre.

Det var ikke den første fremmedkriger, der vendte tilbage til Danmark i går. Der er vendt rigtig mange fremmedkrigere tilbage til Danmark, også under den tidligere regering, desværre – ganske mange endda. Og det er måske meget godt at få frem, at der faktisk bor en del fremmedkrigere i Danmark, som den tidligere regering ikke kunne stoppe, og som vi også vil have udfordringer med fremover, medmindre der selvfølgelig er tale om et dobbelt statsborgerskab. Det var derfor, det var vigtigt at få den lovgivning på plads.

Hvad gør vi så derudover? Vi skal jo ikke bare stå og se på det her. Som punkt 1 kommer vi til at fremsætte lovforslag, der også handler om de børn, der er født i konfliktområderne. Som punkt 2 vil jeg gerne sige herfra i dag, at jeg selvfølgelig har bedt justitsministeren om at gå tilbage og se på, om vi kan stramme lovgivningen endnu mere: Kan vi skærpe straffen? Hvilke spor har vi at gå ned ad?

De her mennesker hører ikke hjemme i Danmark. Vi kommer ikke til at tage godt imod dem. Jeg tror ikke, at der er nogen – jo, der er nok nogle, men ikke et flertal – der vil opsige de internationale konventioner. Derfor bliver vi nødt til at finde en vej inden for konventionerne. Men helt grundlæggende er det da helt utrolig problematisk, at de her mennesker overhovedet vil til Danmark. Derfor vil jeg gerne anmelde, at vi selvfølgelig ser på, om vi kan skærpe straffen endnu mere.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak for svaret her i første runde. Nu vil jeg jo på mange måder statsministeren det godt. Derfor er mit spørgsmål jo også fremprovokeret lidt af den her situation med, at statsministeren går ud, det skete også i går, med en opdatering og siger til danskerne, at de her mennesker ikke hører til i Danmark, for det kan jo antage karakter af – og misforstå mig ikke – Komiske Ali, der stod i Irak og sagde, at der ingen amerikanske soldater var i Irak, samtidig med at vi så billeder af, at de amerikanske tanks rullede ind i gaderne. Og hvis det bliver sådan, at statsministeren på de sociale medier og også her i salen siger, at de her mennesker ikke har noget at gøre i Danmark, og de samtidig lander ude i Kastrup i Københavns lufthavn, vil den danske befolkning jo nok stå lidt måbende tilbage.

Vi bliver i hvert fald i forhold til dem, der har dobbelt statsborgerskab – det var jo den lovgivning, vi vedtog her i Folketinget den 24. oktober, og regeringen bad om at få forslaget hastebehandlet – nødt til at spørge, hvornår man så effektuerer den lovgivning, som man bad om i hast at få vedtaget her i Folketinget, for der er vel ikke nogen, der endnu har fået frataget det dobbelte statsborgerskab – altså det danske statsborgerskab, når man har dobbelt statsborgerskab – så hvornår kommer det til at ske?

Statsministeren.

Jeg kan sige, at loven er taget i brug. Det vil sige, at myndighederne er i gang med at bruge den lov. Jeg har ikke mulighed for at sige mere om det her, fordi der også er tale om nogle følsomme informationer. Men loven er taget i brug, heldigvis.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak for det. Det glæder mig selvfølgelig, at det er den vej, det går. Men kan statsministeren oplyse noget som helst om, hvordan man sikrer, at det her bliver effektueret, så man sikrer, at der ikke er flere – i hvert fald ikke dem med dobbelt statsborgerskab – der lovligt kan sætte deres fod på dansk grund? Man kan jo smugles ind og alt muligt, men så har vi i hvert fald mulighed for, hvis man kommer med fly, med navns nævnelse at sikre, at folk ikke indrejser i Danmark. Og når man siger, at loven er taget i brug, kan man måske komme det lidt nærmere. Jeg forstår, at der er personfølsomme oplysninger, som selvfølgelig ikke kan gives i fuld offentlighed, men statsministeren kan måske alligevel komme lidt nærmere, hvordan man har taget den i brug, og hvordan man sikrer, at de mennesker, det her handler om, rent faktisk ikke kan komme til Danmark – altså sikrer, at flyselskaber osv. er bevidste om, at de her mennesker ikke kan komme til Danmark fra nu af.

Statsministeren.

Jeg vil først og fremmest gerne kvittere for, at vi kunne gøre det så hurtigt, som vi gjorde, for der skete jo det, at med ændringerne i den nordlige del af Syrien blev vores myndigheder opmærksomme på, at der kunne være en situation, hvor syrienskrigere, der tidligere ikke har kunnet rejse hertil, fik mulighed for det. Og så rykkede vi, må man sige, i fællesskab rigtig hurtigt her i Tinget og fik loven på plads. Og det, der sker nu, er selvfølgelig, at de ansvarlige myndigheder er i gang med at få loven til at virke, og det vil sige at skabe mulighed for, at man administrativt kan fratage nogle af de pågældende personer deres danske statsborgerskab. Så det er allerede i gang.

Jeg vil i øvrigt gerne opfordre til, at alle kommer med gode ideer til, hvordan vi inden for de internationale regler kan stramme båndet endnu mere om de her personer. Dem hører jeg gerne om. Og vi er selv i gang med som regering at tænke over, om vi kan skærpe straffen endnu mere. Er der muligheder, som den tidligere regering ikke benyttede sig af, som man kan benytte sig af, gør jeg det gerne, gør vi det gerne, og alle gode ideer modtages med kyshånd, for jeg vil som landets statsminister gøre, hvad jeg kan, for at de her mennesker ikke kommer til Danmark.

Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl.

Så er det hr. Morten Østergaard. Værsgo.