Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-9751
Den 25. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1207 stillet den 18. maj 2020 af Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. S 1207
”
Mener ministeren, at en differentiering af afgiften på »virgin« plastik og genanvendt plastik,
hvor der skabes incitament til at øge forbruget af genanvendt plast, kan bidrage til, at en dansk
indsats bidrager til, at den europæiske plastikpagts målsætninger om at reducere brugen af ny
plast med 20 pct. i 2025 og øge kapaciteten for indsamling, sortering og genanvendelse af plastik
med 20 pct. i 2025 nås?”
Svar
For at nå målsætningerne i den europæiske plastikpagt om forbrugsreduktion og en øget
kapacitet for indsamling, sortering og genanvendelse af plastik, er der brug for en bred vifte af
tiltag. Forhøjelse af emballageafgiften bidrager til målsætningen om forbrugsreduktion. For at
øge kapaciteten for indsamling, sortering og genanvendelse er der dog brug for tiltag, der rammer
bredere end en emballageafgift på engangsservice og bæreposer. Derfor har regeringen også
netop i klimaudspil for en grøn affaldssektor foreslået en række initiativer, der skal sikre langt
mere sortering og genanvendelse af plastikaffald.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk