S 1448 - 2019-20 - Endeligt svar på S 1448: Er det ministerens opfattelse, at det styrker eller svækker befolkningens tillid til det politiske system, når man ikke kan nægte hjælpepakkerne til selskaber, der er placeret i skattely, blot de har opsat et gennemstrømningsselskab i et andet notorisk skattely, som ligger inden for EU?

Skatteudvalget 2019-20
S 1448
Offentligt

22. juni 2020

J.nr. 2020 - 5707

Til Folketingets Lovsekretariat

Hermed sendes svar på spørgsmål S 1448 af 12. juni 2020, indleveret af Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

S 1448 - 2019-20 - Endeligt svar på S 1448: Er det ministerens opfattelse, at det styrker eller svækker befolkningens tillid til det politiske system, når man ikke kan nægte hjælpepakkerne til selskaber, der er placeret i skattely, blot de har opsat et gennemstrømningsselskab i et andet notorisk skattely, som ligger inden for EU?

Spørgsmål

Er det ministerens opfattelse, at det styrker eller svækker befolkningens tillid til det politi-

ske system, når man ikke kan nægte hjælpepakkerne til selskaber, der er placeret i skattely,

blot de har opsat et gennemstrømningsselskab i et andet notorisk skattely, som ligger in-

den for EU?

Svar

Hensigten med kompensationsordningerne er at holde hånden under dansk erhvervsliv,

og dermed også sikre bevarelsen af danske arbejdspladser, for på den bedst mulige måde

at komme igennem COVID-19 krisen og de tiltag, som det har været nødvendigt at fore-

tage for at inddæmme sygdommen.

Kompensationen, der udbetales, går til at dække virksomhedernes konkrete tab som følge

af krisen. Fx går den kompensation, der udbetales efter lønkompensationsordningen, til at

holde hånden under danske arbejdspladser, så virksomhederne fortsat kan betale løn til

deres medarbejdere. Virksomhederne tjener således ikke penge på at få udbetalt lønkom-

pensation, idet pengene tværtimod ender hos de danske lønmodtagere.

Desuden er kompensationsordningerne indrettet således, at der kun ydes kompensation

for tab på aktiviteter, der er skattepligtige i Danmark. Kompensationen er også skatteplig-

tig i Danmark.

De politiske aftaler om COVID-19 hjælpepakkerne indeholder en klausul om, at virksom-

heder med base i lande, der er opført

EU’s

sortliste, skal afskæres fra kompensation, i det

omfang det er muligt efter EU-retten og andre internationale forpligtelser. Det er et ud-

tryk for, at regeringen og de øvrige partier bag de politiske aftaler overordnet ønsker at

afskære kompensation til virksomheder, der indgår i sådanne strukturer. Men det er også

et udtryk for, at alle partierne bag de politiske aftaler er enige om, at EU-retten skal re-

spekteres ved udmøntningen heraf.

Hvis klausulen i de politiske aftaler

–

stik mod ordlyden i aftalerne

–

udmøntes i strid

med EU-retten, er det for mig at se her, hvor der opstår en nærliggende risiko for, at be-

folkningens tillid til det politiske system svækkes. Dette indbefatter ikke mindst de virk-

somheder, der har et retskrav på ikke at blive udsat for forskelsbehandling i EU-retlig for-

stand.

Dette skal selvfølgelig ikke ses som et udtryk for, at jeg er uenig i, at det ville være egnet

til at svække befolkningens tillid til det politiske system, hvis det var muligt at føre midler,

der hidrører fra hjælpepakkerne, til lande som indgår på EU’s sortliste uden at der var

sket den beskatning i Danmark, som reglerne forudsætter.

Men som der allerede er redegjort for ovenfor, er det langt fra tilfældet.

Jeg vil i den forbindelse også gerne understrege, at det ikke

–

modsat, hvad spørgeren sy-

nes at forudsætte i spørgsmålet

–

er muligt for et dansk selskab at undgå dansk beskatning

Side 2 af 3

ved at føre midler gennem et rent gennemstrømningsselskab i et andet EU-land til en

bagvedliggende ejer i et land på EU’s sortliste. Det gælder uanset, om det danske selskab

har modtaget kompensation efter hjælpepakkerne eller ej.

Vi har således i Danmark været helt i front med bekæmpelsen af tilfælde, hvor man forsø-

ger at benytte EU-selskaber til at trække udbytter og renter skattefrit til lande, hvor udbyt-

terne og renterne ikke beskattes, dvs. såkaldt

”gennemstrømning”

som omtalt i spørgs-

målet.

Sidste år afsagde EU-Domstolen

to banebrydende domme herom, de såkaldte ”beneficial

owner”-domme.

Ved dommene fik Skatteministeriet grundlæggende medhold i, at der vil

være tale om et misbrug efter EU-retten, hvis det ved etableringen af koncernstrukturen

har været hovedformålet eller et af hovedformålene at opnå en uberettiget skattefordel, fx

ved at dansk kildeskat er søgt undgået ved i koncernstrukturen at indskyde en gennem-

strømningsenhed i EU mellem det danske selskab, som udlodder udbyttet eller betaler

renterne, og det selskab, som er udbyttets eller renternes retmæssige ejer.

I sådanne tilfælde kan EU-retten ikke påberåbes, og der vil altså kunne pålægges kildeskat

på renterne eller udbytterne på helt samme måde, som hvis beløbene var blevet overført

direkte til fx et selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på

EU’s sortliste.

Derudover er der også i de bekendtgørelser, der regulerer betingelserne for kompensation

efter hjælpepakkerne, indsat bestemmelser, der afskærer adgangen til kompensation som

følge af misbrug, jf. f.eks. § 4, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj 2020 om en mid-

lertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af CO-

VID-19. Hvis der således er gennemført en ændring af ejerskabsstrukturen med opfyl-

delse af betingelserne for lønkompensation som hovedformål eller et af hovedformålene,

vil der ikke blive udbetalt kompensation.

Side 3 af 3