Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-12968
Den 27. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1508 stillet den 23. juni af Anna Valentina
Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. S 1508
”
Er ministeren enig i, at EU's biodiversitetsstrategi sammen med den seneste artikel 17
rapportering skal afspejles i et højt ambitionsniveau i de overordnede hovedformål for Natura
2000-planerne og for den kommende naturpakke, og har ministeren en plan for at koordinere
den aktuelle og samtidige udarbejdelse af henholdsvis EU's Biodiversitetsstrategi, 3. generations
Natura 2000-planer og regeringens naturpakke samt havstrategien?
”
Begrundelse
EU Kommissionen har fremlagt et forslag
til EU’s biodiversitetsstrategi 2030. Strategien skal
bl.a. medvirke til at sikre fuld implementering af naturdirektiverne, herunder for så vidt angår
Natura 2000-områderne. Strategien skal (efter de foreliggende oplysninger) drøftes på et
rådsmøde i efteråret. For hvert af de danske Natura 2000-områder er der udarbejdet individuelle
Natura 2000-planer. Revisionen af disse planer er netop iværksat med offentliggørelsen af de
»Basisanalyser« som skal udgøre fundamentet for 3. generations Natura 2000-planer for
perioden fra 2022 til 2027. Natura 2000-planerne vil blive udarbejdet i udkast i perioden fra
september 2020 til foråret 2021, hvor de sendes i offentlig høring. I forbindelse med
udarbejdelsen af 2. generations Natura 2000-planer udarbejdedes en »Natura 2000-plan for
Danmark 2016-21«. Planen opstillede 4 overordnede hovedformål for den nationale indsats i
Natura 2000-områderne i perioden. Den seneste »Artikel 17 rapportering« fra 2019 af status for
arter og naturtyper under naturdirektiverne viste en alarmerende situation og udvikling og tegner
dermed potentielt de relevante hovedformål for den kommende planperiode, som kan imødegå
udviklingen. Regeringen har bebudet en naturpakke som (efter spørgerens forståelse) ventes
udarbejdet ultimo 2020. Danmark skal sideløbende revidere havstrategien, herunder
havstrategiens biodiversitetsdel.”
Svar
Regeringen forventer i foråret 2021 at offentliggøre udkast til reviderede Natura 2000 planer for
perioden 2022-2027. Processen frem mod revision af Natura 2000-planerne er netop sat i gang
med offentliggørelsen af 257 Natura 2000-basisanalyser, som skal danne grundlag for en lokal
dialog med kommuner, lokale foreninger og særligt berørte lodsejere i efteråret 2020.
Regeringen er endvidere ved at forberede en natur- og biodiversitetspakke, der skal give
biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget hundredevis
af forslag til natur- og biodiversitetspakken fra borgere, erhverv, grønne organisationer og andre
naturinteresserede. Disse forslag indgår i den videre forberedelse af natur- og
biodiversitetspakken.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk