Erhvervsudvalget 2019-20
S 1668
Offentligt
2238067_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
01. september 2020
Besvarelse af spørgsmål 1668 stillet af Torsten Schack Pedersen (V)
den 24. august 2020.
Spørgsmål 1668:
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at SKI i Klagenævnet for Udbuds
sag nr. 20/05105 agerer på en måde, som reelt sætter udbudsloven ud af
kraft ved at forhale en sag, hvor Klagenævnet for Udbud har afgjort, at
SKI’s udbudsmodel er i strid med udbudsloven?
Svar:
Først og fremmest skal jeg understrege, at jeg ikke kan udtale mig om ind-
holdet af den konkrete sag. Hertil kommer, at den pågældende klagesag
mellem Audio Visionary Music A/S og Staten og Kommunernes Indkøbs-
service A/S fortsat verserer og således ikke er endeligt afgjort.
Ifølge mine oplysninger er det Klagenævnet for Udbud, som har truffet af-
gørelse om, at klagen ikke skal have opsættende virkning. Klagenævnet har
dermed bestemt, at klagen ikke er til hinder for, at den omtvistede offentlige
kontrakt indgås. Klagenævnet har derimod endnu ikke truffet afgørelse om
klagen som helhed.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup