Retsudvalget 2019-20
S 168
Offentligt
2096247_0001.png
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. oktober 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Henrik Overgaard Mor-
sing
2019-0033-0128
1275032
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 168, som medlem af Folketin-
get Morten Messerschmidt (DF) har stillet til justitsministeren den 24. ok-
tober 2019.
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
S 168 - 2019-20 - Endeligt svar på S 168: Er ministeren tryg ved, at domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til underkendelse af danske højesteretsdomme afsiges af dommere, der typisk ikke har erfaring som dommer ved andre landes højesteretsdomstole og ofte end ikke fra domstole på landsretsniveau?
Spørgsmål nr. S 168 fra medlem af Folketinget Morten Messerschmidt
(DF):
”Er ministeren tryg ved, at domme ved Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol til underkendelse af danske højesterets-
domme afsiges af dommere, der typisk ikke har erfaring som
dommer ved andre landes højesteretsdomstole og ofte end ikke
fra domstole på landsretsniveau?”
Svar:
1.
Det er naturligvis helt afgørende, at dommerne ved Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol (EMD) har de rette kvalifikationer.
Det fremgår af artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK), at dommerne skal nyde den højeste moralske anseelse og
besidde de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til høje juridiske em-
beder, eller være retskyndige af anerkendt sagkundskab.
Det følger af EMRK artikel 22, at dommerne vælges af Europarådets Parla-
mentatiske Forsamling (PACE). PACE består af 324 medlemmer af natio-
nale parlamenter i Europarådets medlemsstater, herunder seks danske fol-
ketingsmedlemmer.
2.
For at sikre, at dommerne ved EMD besidder de påkrævede kvalifikatio-
ner, skal kandidater igennem en to-leddet godkendelsesprocedure, inden de
udpeges af PACE.
Første led foregår i medlemsstaten, der skal indstille en liste med tre kandi-
dater til PACE. Europarådets Ministerkomité vedtog i 2012 retningslinjer
for udvælgelsen af kandidater til dommerstillinger ved EMD. Retnings-
linjerne stiller en række specifikke krav til den nationale proces, herunder at
processen skal være gennemsigtig og retfærdig.
Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at medlemsstaten bør fremsende kan-
didatlisten til et rådgivende ekspertpanel under Europarådet, som vurderer
kandidaternes kvalifikationer, før listen sendes til PACE.
På baggrund af denne procedure indstiller det enkelte land tre kandidater til
PACE. Kandidatlisten vurderes indledningsvist af PACE’s udvalg om valg
2
S 168 - 2019-20 - Endeligt svar på S 168: Er ministeren tryg ved, at domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til underkendelse af danske højesteretsdomme afsiges af dommere, der typisk ikke har erfaring som dommer ved andre landes højesteretsdomstole og ofte end ikke fra domstole på landsretsniveau?
af dommere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis medlem-
mer skal have juridisk indsigt og erfaring.
Det fremgår af PACE’s resolutioner 1646 (2009) og 1366 (2004), som æn-
dret ved resolution 2278 (2019), at en kandidatliste kan forkastes af en
række processuelle grunde. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den
nationale udvælgelsesproces ikke har været tilstrækkeligt gennemsigtig og
retfærdig, eller hvis det rådgivende ekspertpanel under Europarådet ikke
blev inddraget i processen.
Hvis listen ikke forkastes af processuelle grunde, udspørger udvalget hver
af de tre kandidater. Herefter afgiver udvalget en indstilling til PACE.
Udvalget kan indstille til PACE, at listen bør forkastes af materielle grunde,
f.eks. hvis ikke samtlige kandidater på listen er tilstrækkeligt kvalificerede.
Hvis alle kandidaterne er egnede, indeholder udvalgets indstilling en tilken-
degivelse af prioritering blandt de tre kandidater.
PACE stemmer herefter om kandidaterne. Hvis en kandidat opnår absolut
flertal i første stemmerunde, anses kandidaten for valgt. Hvis ingen af kan-
didaterne har opnået absolut flertal, afholdes der en yderligere stemmer-
unde.
3.
Der sidder 47 dommere ved EMD, svarende til antallet af stater, der har
tiltrådt EMRK. Ud af de nuværende 47 dommere ved EMD har 24 dommer-
baggrund. Hovedparten af de resterende 23 har baggrund som advokater,
universitetsprofessorer eller begge dele.
Europarådet er et internationalt samarbejde på tværs af mange lande og
mange retstraditioner. Deltagelse i et sådant samarbejde forudsætter, at man
respekterer den aftalte beslutningsproces, herunder at det er de enkelte
lande, der instiller kandidater til dommerposter ved EMD.
Det er således også en præmis for et sådant internationalt samarbejde, at
medlemsstaterne kan indstille kandidater, som Danmark ikke nødvendigvis
ville have indstillet.
3