Finansudvalget 2019-20
S 377
Offentligt
2121285_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
9. december 2019
Svar på spørgsmål S 377 af 29. november 2019 stillet af Morten
Messerschmidt (DF)
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til analysen ”Danske C20-selskaber
betaler en stor
del af deres selskabsskat i Danmark” fra CEPOS den 28. november 2019 og er
ministeren enig i analysens økonomiske konsekvenser for Danmark?
Svar
Det er korrekt, at en række større danske selskaber betaler en betydelig del af deres
samlede selskabsskat i Danmark mens størstedelen af deres omsætning befinder sig
uden for Danmarks grænser. Det følger af de gældende internationale beskatnings-
principper, hvor beskatningen finder sted dér hvor værdien er skabt, og der fx er
givet fradrag for omkostninger til forskning og udvikling. Det mener regeringen
grundlæggende er et rimeligt princip.
Når det er sagt, så har regeringen en ambitiøs tilgang til internationale skattespørgs-
mål og uanset hvilken type virksomhed man driver, og uanset hvem man er, skal
man bidrage til fællesskabet. På den baggrund vil vi arbejde videre i internationalt
regi med en ambitiøs global løsning, der kan sikre en rimelig beskatning af alle virk-
somheder, herunder også digitale virksomheder. Det er helt afgørende, at verdens
største og rigeste virksomheder betaler den skat, de skal, ligesom alle andre virk-
somheder. Udfordringerne er globale, og de løses derfor bedst globalt.
Konkret indgår regeringen konstruktivt i de nuværende drøftelser i OECD-regi,
særligt om en global standard for effektiv minimumsbeskatning, der kan sikre, at
ingen virksomheder kan undvige at bidrage til fællesskabet eller opnå urimelige kon-
kurrencefordele
heller ikke digitale virksomheder. Vi er dog opmærksomme på,
at dele af det arbejde, som foregår i OECD, kan få samlede negative konsekvenser
for den danske beskatning, da forslaget ikke er afgrænset til digitale virksomheders
aktiviteter i forbrugslandet, men også umiddelbart berører beskatningen af andre
danske virksomheders omsætning i udlandet. En mere generel omfordeling af sel-
skabsskatteprovenu til lande, hvor omsætningen finder sted frem for det eksiste-
rende beskatningsprincip, hvor selskaber beskattes af deres overskud dér, hvor vær-
dier skabes, vurderes umiddelbart ikke at være i dansk økonomisk interesse. Vi øn-
sker ikke at underminere det danske selskabsskatteprovenu og dermed finansierin-
gen af vores velfærd og ambitiøse klimapolitik.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
S 377 - 2019-20 - Endeligt svar på S 377: Hvad er ministerens holdning til analysen: »Danske C20-selskaber betaler en stor del af deres selskabsskat i Danmark« fra CEPOS den 28. november 2019, og er ministeren enig i analysens økonomiske konsekvenser for Danmark?
Side 2 af 2
Derfor vil regeringen presse på for at få udarbejdet et bedre oplysningsgrundlag i
internationalt regi i tillæg til Danmarks egne analyser af de økonomiske konsekven-
ser for Danmark ved de forskellige modeller, som bliver foreslået internationalt, før
der tages stilling til et konkret forslag. De forslag, der har været præsenteret vedrø-
rende minimumsbeskatning samt forslag om omfordeling af beskatningsret ved
omsætning i forbrugslande har dog ikke været konkretiseret i et omfang, hvor man
med tilstrækkelig sikkerhed kan konkludere på størrelsesordenen af et potentielt tab
eller gevinst for det danske selskabsskatteprovenu.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister