Spm. nr. S 419 (omtrykt)

4) Til skatteministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Hvilke tanker gør ministeren sig om CEPOS-rapporten, der viser, at de største danske selskaber (C20-selskaberne) betaler 56 pct. af deres samlede selskabsskat i Danmark, mens kun 11 pct. af deres omsætning ligger her i landet, og arbejder regeringen stadig for »en fælles skattebase i EU«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Danske C20-selskaber betaler en stor del af deres selskabsskat i Danmark« af 28. november 2019 på cepos.dk og til artiklen »Ny udenrigsminister vil have EU til at opkræve skat fra techgiganter: »Det er jo ikke sjovt at opdage, at éns sygehus ikke fungerer, mens Facebook overhovedet ikke betaler skat i Europa«« af 11. juli 2019 på politiken.dk.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Hvilke tanker gør ministeren sig om CEPOS-rapporten, der viser, at de største danske selskaber – det er dem, vi kalder C20-selskaberne – betaler 56 pct. af deres samlede selskabsskat i Danmark, mens kun 11 pct. af deres omsætning ligger her i landet, og arbejder regeringen stadig for »en fælles skattebase i EU«?

Værsgo til ministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for spørgsmålet. Regeringen gør sig rigtig mange tanker om lige nøjagtig det her spørgsmål, og det gør vi, fordi vi har en ambitiøs tilgang til internationale skattespørgsmål. For regeringen er det nemlig vigtigt, at uanset hvilken type virksomhed man driver, og uanset hvem man er, skal man bidrage i tilstrækkelig grad til det fællesskab, man er en del af. Det gælder også digitale virksomheder med meget lav eller slet ingen selskabsbeskatning. På den baggrund arbejder vi i internationalt regi for en ambitiøs global løsning, der kan sikre rimelig beskatning af alle virksomheder. Det er helt afgørende, at verdens største og rigeste virksomheder betaler den skat, de skal, ligesom jo i øvrigt alle andre virksomheder også skal. Udfordringen med beskatningen af disse virksomheder er global og kan derfor bedst løses globalt.

Konkret indgår regeringen lige i øjeblikket konstruktivt i nuværende drøftelser i OECD-regi, særlig om globale standarder for effektiv minimumsbeskatning, der kan sikre, at ingen virksomheder kan undgå at bidrage til fællesskabet eller kan opnå urimelige konkurrencefordele – heller ikke digitale virksomheder. Vi er dog opmærksom på, at dele af det arbejde, der foregår i OECD, samlet set kan have negative konsekvenser for Danmark, da forslagene i OECD for nærværende og for nuværende ikke er afgrænset til digitale virksomheders aktiviteter i forbrugslandet, som det hedder, men også berører beskatning af andre typer af virksomheders omsætning i udlandet. Vi mener, at de danske virksomheder hovedsagelig skal beskattes i Danmark og ikke i de lande, hvor de har deres salg. Vi skal ikke underminere dansk selskabsskatteprovenu og dermed finansieringen af vores velfærd og ambitiøse klimapolitik.

Vi arbejder også for at indføre en bund under selskabsskatten i EU for at reducere uhensigtsmæssig selskabsskattekonkurrence inden for EU og dermed reducere presset på det danske selskabsskatteprovenu. For at en bund kan virke effektivt, kræves der både et minimum under selskabsskattesatsen, som spørgeren jo også rigtigt nok ved, og en harmonisering af selskabsskattebasen.

Nu er min tid udløbet, men jeg kan se på spørgeren, at det var rigeligt til, at der også kan komme et opfølgende spørgsmål på spørgsmålet.

Værsgo.

Ja, det er jo kun første runde, forhåbentlig, der er udløbet.

Jeg vil gerne takke for den imødekommenhed, som skatteministeren lægger for dagen her, for når jeg især interesserer mig for regeringens holdning, er det jo på grund af de meldinger, som det parti, som skatteministeren tilhører, tidligere er kommet med. Altså, i EU-valgkampen, som vi sikkert alle sammen har i frisk erindring, noterede jeg i hvert fald, at hr. Jeppe Kofod var en varm tilhænger af også den del af Europa-Kommissionens skatteforslag, der handler om en fælles skattebase, det man kalder for CCCTB – så skulle alle vist vide, hvad vi taler om – og der kunne det være rart, hvis ministeren fuldstændig klart bare kan sige, at det Socialdemokrati, der gik til europaparlamentsvalg, altså var et andet Socialdemokrati end det, som i dag sidder i regering – eller rettere at den politik, man havde forud for europaparlamentsvalget, ikke er taget med ind i regeringskontorerne.

Den rapport, jeg henviser til, fra tænketanken CEPOS illustrerer jo, at der vil være et tab på 14 mia. kr., hvis man følger Kommissionens forslag og går bort fra den overskudsbeskatning, som vi har i dag, og over til den omsætningsbeskatning, som Europa-Kommissionen lægger op til. Derfor kan det jo have ganske stor betydning for kongerigets finanser, hvis man vælger at følge Europa-Kommissionens forslag, som hr. Jeppe Kofod altså i hvert fald for godt et halvt år siden ønskede. Han har jo siden fået en glorværdig karriere og er indtrådt i regeringen, så måske skatteministeren vil gøre det fuldstændig klart, både for seerne uden for og også til orientering inden for regeringen, regeringens medlemmer, hvilken af de to socialdemokrater det er, der er trådt ind i regeringen.

Værsgo.

Det er de samme socialdemokrater, som sidder i regering, og bare lige for at opsummere kan jeg sige, at der i forlængelse af det, jeg sagde før, p.t. jo ikke er nogen EU-forslag om minimumharmonisering af selskabsskattesatsen, men som nævnt før også er der igangværende drøftelser i OECD om en global standard for effektiv minimumskat.

Med hensyn til CCCTB-forslaget, der spørges til, så indebærer det dog en harmonisering af selskabsskattebasen, der er væsentlig smallere og mindre robust end de gældende danske regler. Det skyldes jo især, at vi har en række værnsregler på det her område, der går videre end det, der er lagt op til i direktivforslaget. Det her såkaldte forslag, CCCTB-forslaget, kan således isoleret set jo altså som følge af det indebære en betydelig reduktion af dansk selskabsskatteprovenu, medmindre man samtidig øger satsen mærkbart. Men vi støtter dog overordnet ambitionerne med CCCTB'en som et muligt delelement i at etablere en bund under selskabsbeskatningen i EU. Det tror jeg er vigtigt at understrege. Det er et samlet arbejde, der foregår, og det her er et delelement deri.

Nu har jeg i min fortid som europaparlamentariker deltaget i rigtig mange debatter om det her, også med Kommissionens embedsmænd og medlemmer, hvor man ikke lægger skjul på, hvad det er, man gerne vil, og at det netop er at flytte virksomhedsbeskatningen over til et omsætningsbestemt system. Det er det, som ministeren også bekræfter vil have store økonomiske konsekvenser for Danmark. Så hvis det er det forslag, Kommissionen kommer med, vil jeg bare gerne vide, om regeringen vil benytte sin vetoret og stemme nej og sige: Det kommer man ingen vegne med; der stopper Danmark EU-toget.

Værsgo.

Det er alt for tidligt at sige noget om, hvor de her ting lander. Det tror jeg også godt spørgeren ved. Der sker rigtig mange ting. Der sker i særlig grad noget i OECD i øjeblikket, som regeringen følger meget nøje, som jeg redegjorde for. Der sker som sagt på en række områder mange ting lige i øjeblikket, og det følger regeringen tæt. Så det at smide vetokortet her og der og alle vegne, som man kunne forstå spørgeren ville, er ikke relevant at diskutere på nuværende tidspunkt.

Værsgo.

Nej, det er det jo sådan set aldrig, når man spørger EU-tilhængerpartierne. Der er jo ingen, der nogen sinde tør true med et veto. Det kunne jo være, man skulle prøve det bare for en enkelt gangs skyld. Det er jo ikke sådan, at det kun er glæde og lyksalighed, der udgår fra Bruxelles – snarere tværtimod. Der er rigtig mange ting, ved jeg, som ministeren og hans kollegaer kæmper med, så måske var der grund til en gang imellem på forhånd bare at sige pænt nej tak, og især på et område, hvor Danmark jo har vetoret. Jeg går ud fra, at ministeren kan bekræfte, at det her område er et, hvor Danmark kunne stoppe toget. Så hvis vi er enige om, at vi ikke ønsker det forslag, som Kommissionen arbejder med, hvorfor så ikke bare sige stop med det samme, så vi ikke skal bruge tid og kræfter på at diskutere det længere?

Værsgo.

Hvad nu, hvis de forhandlinger, der finder sted, rent faktisk vil føre til noget, der er bedre? Så synes jeg da, at man skulle tage det med. Det er der, hvor man skal tænke sig om, og lige i øjeblikket er der som sagt rigtig mange drøftelser i gang på det her område. Det er et vigtigt område, og den opfattelse tror jeg faktisk vi deler. Også for Danmark og dansk økonomi og fællesskabets kasse er det her et vigtigt område. Så jeg tror, det er vigtigt, at vi bruger de kanaler, vi har, og arbejder ud fra, om man vil, et beskyttelseshensyn til fællesskabets kasse, så vi har penge til alt det, vi også gerne vil bruge penge til fremover. Det er det, der er regeringens strategi på det her område.

Spørgsmålet er sluttet.

Så skulle vi faktisk gå videre med et spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, men spørgeren, fru Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti, er her ikke, så vi må vente til en anden god gang, og det gælder sådan set også det næste spørgsmål, altså både spørgsmål 5 og 6.

Den efterfølgende spørger kan jo ikke vide, at den første spørger ikke er her, så lad os lige vente et øjeblik. Vi holder lige en lille pause.

(Næste spørger afventes).

Det næste spørgsmål er til børne- og undervisningsministeren af Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.