Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
6. januar 2020
Besvarelse af spørgsmål 486 stillet af Morten Messerschmidt (DF) den
20. december 2019.
Spørgsmål 486:
Når spørgsmålet om indskydergarantiordning som bekendt nu atter er til
debat i relation til EU’s bankunion, hvad tænker ministeren så om, at »Rap-
porten om mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde« ikke for-
holder sig hertil?
Svar:
Arbejdsgruppen om mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde
behandler spørgsmålet om en fælles indskudsforsikringsordning.
I arbejdsgruppens rapport om mulig dansk deltagelse i det styrkede bank-
samarbejde fremgår det blandt andet, at der aktuelt pågår arbejde om at
videreudvikle det styrkede banksamarbejde, og at et element i dette arbejde
er en mulig etablering af en fælles indskudsforsikringsordning. Det frem-
går, at der endnu ikke er enighed blandt EU-landene om udformningen
heraf.
Det fremgår desuden i arbejdsgruppens rapport, at deltagelse i en fælles
indskudsforsikringsordning sandsynligvis
–
afhængigt af udformningen
–
kan indebære en afgrænset yderligere risikodeling på tværs af deltagende
landes kreditinstitutter, hvilket vil adskille sig fra den aktuelle situation,
hvor de nationale indskydergarantiformuer alene er finansieret af de re-
spektive nationale kreditinstitutter. I arbejdsgruppens rapport fremgår det,
at et sådant tiltag ikke behandles nærmere, da der ikke er enighed blandt
EU-landene om udformningen heraf.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup