Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-7015
EUN
7. februar 2020
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 674 stillet den 5. februar 2020 af
Morten Messerschmidt til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Finder udenrigsministeren, at den udvikling, som Tyrkiet i perioden fra
2007 til 2018 har undergået,
retfærdiggør EU’s indgåede forpligtelser over
for Tyrkiet på 7,3 mia. euro og yderligere forpligtelser for 248,7 mio. euro
og 168,2 mio. euro for henholdsvis 2019 og 2020 og udbetalingerne på
5,47 mia. euro til landet?
Svar
Regeringens politiske linje over for Tyrkiet, både bilateralt, i EU og i andre
fora er helt klar. Den er baseret på vedtagelser med et bredt flertal i
Folketinget.
Det er en linje, som er håndfast i forhold til den meget bekymrende
udvikling på menneskerettighedsområdet, og i forhold til
retsstatsprincipperne i Tyrkiet. Og som slår fast, at regeringen ikke ser for
sig, at det Tyrkiet, som vi kender i dag, kan blive medlem af EU.
I lyset af den negative udvikling i Tyrkiet og dårlig absorptionskapacitet
har EU fra 2017 reduceret førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet.
Fremadrettet tilsluttede Rådet sig den 15. juli 2019 et forslag fra
Kommissionen om at reducere førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet for
2020 yderligere. Det er jeg meget tilfreds med.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod