Spm. nr. S 741 (omtrykt)

1) Til finansministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Har regeringen i forhandlingerne om EU's 7-årige budget meddelt EU's chefforhandlere, at Danmark vil bruge sin vetoret, såfremt budgettet overskrider 1 pct. af bni og Danmark ikke viderefører sin rabat?

Værsgo for oplæsning, hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Har regeringen i forhandlingerne om EU's 7-årige budget meddelt EU's chefforhandlere, at Danmark vil bruge sin vetoret, såfremt budgettet overskrider 1 pct. af bni og Danmark ikke viderefører sin rabat?

Finansministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er meget glad for den brede opbakning til regeringens tilgang til forhandlingerne om MMF'en. Det styrker den danske forhandlingsposition. Mandatet indebærer jo bl.a., at regeringen lægger afgørende vægt på, at EU's udgifter under den flerårige finansielle ramme skal holde sig inden for 1,00 pct. af EU's bni. Mandatet indeholder også en afgørende vægt på rabatten og en stor vægt på modernisering.

De tre klare danske prioriteter er blevet kommunikeret utvetydigt til andre lande, DER-formanden og Kommissionen, og regeringen har loyalt videregivet forhandlingsmandatet til de andre lande og til formanden for Det Europæiske Råd, som leder forhandlingerne. De er derfor bekendt med den danske position, og jeg tror ikke, der er nogen, der har fulgt de seneste dages begivenheder i Bruxelles, der er i tvivl om, hvad Danmarks synspunkter er i den her sag.

Hr. Messerschmidt.

Nej, desværre kan der godt være en lille smule tvivl, i hvert fald når man prøver at krydslæse det, som henholdsvis Finansministeriet og Udenrigsministeriet kommunikerer. For i den redegørelse, der er oversendt fra Udenrigsministeriet, og som jeg mener skal debatteres i morgen, er den eneste egentlige prioritet, der er lagt frem – og nu citerer jeg – »at der er behov for at nedbringe det danske merbidrag til EU-budgettet ift. til Kommissionens forslag«.

Det vil jo sige, at der ikke er nogen refleksion over, at Danmark skal betale det samme, som vi gjorde tidligere, og det undrer lidt. For når man bruger udtrykket en afgørende vægt, har regeringen jo i Europaudvalget gjort det meget klart, at det betyder, at får man ikke sin vilje, stemmer man nej, og det betyder i den her sammenhæng og på grund af det hjemmelsgrundlag, vi arbejder med, at man nedlægger veto, fordi der skal være enighed, før man kan vedtage MMF'en. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor det her spørgsmål egentlig ikke bare kunne have været besvaret med et ja, hvorefter finansministeren kunne have sat sig ned og der havde været fred og ro i Dannevang. For så havde vi vidst, at man nede i Bruxelles ved, at får Danmark ikke lov at videreføre sin rabat – en rabat, som den tidligere socialdemokratiske regering under fru Helle Thorning-Schmidt jo brugte til skattelettelser, så det vil sådan set sige, at pengene er disponeret – og kan man ikke holde det samlede budget under 1 pct. af bni, ja, så stemmer Danmark nej, og så kan man ikke komme videre.

Hvorfor kan vi ikke få at vide, at man ganske enkelt og klart har kommunikeret det budskab, i stedet for at det bliver sådan en gang uld i mund om, at man har nogle prioriteter osv.? Det lugter jo altså lidt af, finansminister, at man er ved at snyde på vægten, og det kan man ikke. Når man har sagt det med en afgørende vægt, er det de magiske ord, der betyder, at man stemmer nej.

Derfor vil jeg bare gerne vide: Kan regeringen garantere og har man meddelt chefforhandler Michel nede i systemet i EU, at hvis disse to krav ikke imødekommes, vil Danmark stemme nej, og så betyder det, at der ikke kan laves en aftale?

Så går vi fra en taletid på 2 minutter til ½ minut.

Værsgo, finansministeren.

Statsministeren og andre relevante ministre har jo meget klart tilkendegivet over for ledende figurer i EU-systemet, hvad der er den danske position. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi er med i en klub, hvor der også er tre andre lande, nemlig Østrig, Sverige og Holland, som står på den meget budgetrestriktive linje, og at der jo netop har været afholdt et topmøde, som ikke endte i et resultat, bl.a. fordi man ikke på det topmøde var parat til at komme Danmark og andre lande i møde. Så jeg kan ikke forstå, at der skulle være tvivl om, hvad Danmarks position er, og at den er videreformidlet klart og tydeligt.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Jo, men der kan være lidt tvivl, for hvis Michel har fået at vide, at Danmark nedlægger veto, hvis de her to betingelser ikke opfyldes, så er det jo lidt underligt, at de forslag, der kontinuerligt kommer, ikke imødekommer Danmark. Altså, i det seneste forslag, som vi så forhandlet her for åbent tæppe i afvigte uge, var der en stigning i landbrugsstøtten. Det er imod Danmarks interesser. Vi var stadig væk milevidt fra at ramme 1 pct. af bni-kravene, og den danske rabat var forandret til fuldstændig ukendelighed. Så hvordan kan det være, at der, hvis man har sagt, at man nedlægger veto, så er så lidt lydhørhed fra dem, der forhandler i Bruxelles?

Finansministeren.

Den danske forhandlingsposition er videreformidlet klart og tydeligt. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at der altså er andre lande, der trækker i en anden retning end Danmark. Og det er jo derfor, at man har en hård budgetkamp. Der er heller ingen grund til at lægge skjul på, at det er en hård kamp at nå den 1,00 pct. Der er lande, der vil noget andet – der vil bruge flere penge. Og derfor er det jo så vigtigt, at Danmark sammen med bl.a. Sverige, Holland og Østrig kæmper kampen for, at der ikke skal bruges flere penge i EU, end der er brug for, og at de penge, vi bruger, skal bruges fornuftigt.

Hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Kunne det være, fordi man også forhandler i andre retninger? Altså, kunne det være, at man kunne inddrage andre elementer? Det er jo velkendt, at både denne og den tidligere regering gang på gang bliver sendt til tælling af EU-systemet i en række politiske sager – fra udlændingepolitik til arbejdsmarkedspolitik og udbetaling af sociale ydelser osv. Kunne det være, fordi man prøver at drage nogle af de ting ind? Det er noget af det, vi har foreslået regeringen at man kunne overveje. F.eks. kunne man lave en aftale, hvor man måske ikke hundrede procent får det, man gerne vil have på økonomien, men hvor man i stedet for får lov til at indeksere børnepenge, dagpenge, reducere udbetalingerne af su osv. Ville finansministeren være åben for det? Og har man også åbnet for den kattelem over for Michel?

Ministeren.

Regeringen arbejder på en række fronter for, at EU's budget skal blive så fremtidsorienteret som muligt, bl.a. i forhold til klima, i forhold til migration, i forhold til forskning. Så det er jo ikke alene et spørgsmål om, hvor mange penge der skal bruges, men også, hvad de skal bruges på. Og der er det jo så, at vi, når det gælder den 1,00 pct., arbejder benhårdt på det, også når det gælder rabatten, og det er det mandat, der også er givet af Europaudvalget. Og når man så ser på det videre forhandlingsforløb, er det sådan, at hvis der på et tidspunkt bliver behov for et nyt mandat, er det selvfølgelig noget, regeringen vil søge i Europaudvalget.

Spørgsmålet er slut. Tak til finansministeren.

Så går vi videre til udenrigsministeren, og det er fortsat hr. Morten Messerschmidt, som er spørger.