V 5 Om en reform af EU-samarbejdet i lyset af brexit.

Samling: 2019-20
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
31-10-2019
Forslag til vedtagelse:
Folketinget noterer sig, at Europa står overfor en række fælles grænseoverskridende problemer, der kræver et stærkt forpligtende europæisk samarbejde, som bygger på et socialt retfærdigt, bæredygtigt og demokratisk grundlag. Det gælder problemer som klimakrisen, skatteunddragelse, de multinationale selskabers tiltagende magt, ræset mod bunden på løn- og arbejdsvilkår, mennesker på flugt og den ulige og uretfærdige fordeling af goderne i verden. Folketinget bemærker, at Storbritanniens udtrædelse af EU udfordrer ideen om, at alt europæisk samarbejde skal foregå indenfor rammerne af et centralistisk EU og påpeger behovet for at styrke et mere fleksibelt samarbejde i Europa, hvor EU-lande og lande udenfor EU kan indgå på mere lige vilkår. Et europæisk samarbejde i flere rum. Folketinget opfordrer i forlængelse heraf regeringen til at arbejde for en åbning og ændring af en række EU-institutioner, herunder særligt Europol, så også europæiske lande udenfor EU kan indgå som ligeberettigede deltagere, hvis de opfylder betingelserne.
Fremsat under: