Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 101
Offentligt
2288613_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. november 2018
Sikkerhedskontoret
Michael Hadberg
2018-614-0611
927908
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-
givelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-520/18, Ordre des barreaux
francophones et germanophone m.fl.
1. Indledning
Cour constitutionnelle (Forfatningsdomstolen) i Belgien har i en sag om an-
nullation af en lov om indsamling og lagring af data i den elektroniske kom-
munikationssektor forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål ved-
rørende de EU-retlige rammer for nationale bestemmelser, der forpligter te-
leudbydere mv. at lagre trafik- og lokaliseringsdata. Af de tre forelagte
spørgsmål er navnlig to af interesse i dansk kontekst.
Det første spørgsmål af interesse angår, hvorvidt artikel 15, stk. 1, i direktiv
2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatli-
vets fred i den elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt med be-
stemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-
tigheder (Chartret), er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en
generel pligt for operatører og udbydere af elektroniske kommunikations-
tjenester til at lagre trafik- og lokaliseringsdata, når lovgivningen har til for-
mål bl.a. at sikre den personlige og nationale sikkerhed, som staten har en
positiv forpligtelse til at sikre for alle borgere, og reglerne indeholder præ-
cise garantier vedrørende lagring af data og adgangen dertil.
Det andet spørgsmål af interesse angår, hvorvidt den belgiske forfatnings-
domstol
hvis domstolen på baggrund af besvarelsen af de to første spørgs-
mål finder, at den anfægtede lov er i strid med EU-retten
midlertidigt kan
opretholde virkningerne af denne lov med henblik på at undgå retsusikker-
hed og muliggøre, at data, der allerede er indsamlet og lagret, fortsat kan
anvendes.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: Notat om dom i EU-Domstolens forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl.
2. Sagens faktiske omstændigheder
En række sagsøgere har ved en sag anlagt ved den belgiske forfatningsdom-
stol gjort gældende, at den belgiske lovgivning, der pålægger udbydere af
elektronisk kommunikation en generel pligt til i en vis periode at lagre tra-
fik- og lokationsdata (logning), er uforenelig med EU-retten.
Baggrunden for søgsmålet er EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i
de forenede sager Tele2/Sverige og Watson, C-203/15 og C-698/15 (Store
Afdeling), hvori det bl.a. blev fastslået, at de svenske regler om logning var
i strid med direktiv 2002/58 sammenholdt med Chartret, idet de medførte
en generel og udifferentieret lagring af samtlige trafikdata og lokaliserings-
data vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse
med samtlige midler til elektronisk kommunikation.
Sagsøgerne i den nationale sag gør med støtte i EU-Domstolens dom i
Tele2-sagen i det væsentlige gældende, at den belgiske lovgivning, er i strid
med EU-retten, fordi den fastsætter en sådan generel pligt til udifferentieret
logning, som EU-Domstolen underkendte i Tele2-sagen.
Den belgiske regering har heroverfor i det væsentlige gjort gældende, at den
anfægtede lov har et bredere formål end de regler, der var genstand for EU-
Domstolens bedømmelse i Tele2-sagen, hvorfor konklusionerne i denne sag
ikke kan overføres til den belgiske lovgivning. Den belgiske lovs formål er
således ikke alene bekæmpelsen af grov kriminalitet, men også at garantere
det strafferetlige systems integritet og forbedre borgernes tillid til retsvæse-
nets funktionsdygtighed.
Den belgiske regering har endvidere henvist til, at det ganske simpelt er
umuligt på forhånd at foretage en sondring mellem personer, tidsmæssige
perioder og geografiske områder i forhold til en pligt til at foretage logning,
som EU-Domstolen lagde op til i Tele2-sagen.
Det bemærkes i øvrigt, at der ligeledes er forelagt en fransk sag for Dom-
stolen, der omhandler tilsvarende problemstilling (sag C-511/18 og C-
512/18, La Quadrature du Net m.fl.).
3. Den danske interesse i sagen
Det er regeringens opfattelse, at regeringen bør afgive indlæg i denne sag,
da EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål vil kunne have be-
tydning for medlemsstaternes mulighed for at pålægge teleselskaber at
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: Notat om dom i EU-Domstolens forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl.
2288613_0003.png
gemme og opbevare oplysninger om tele- og internettrafik (logning) til brug
for bl.a. efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet og terror.
De danske regler om logning skal som konsekvens af EU-Domstolens afgø-
relse i Tele2-sagen revideres. Tele2-dommen efterlader imidlertid væsentlig
fortolkningstvivl i forhold til, hvorledes nationale bestemmelser om logning
kan indrettes i overensstemmelse med direktiv 2002/58 og Chartret. Der har
således siden foråret 2017 været løbende drøftelser i regi af Rådet om, hvor-
dan medlemsstaterne kan indrette de nationale regler i lyset af dommen.
Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan derfor få stor betyd-
ning for, hvordan logningsregler kan indrettes i overensstemmelse med EU-
retten på en måde, hvor logning fortsat vil udgøre et centralt og effektivt
efterforskningsredskab.
Endvidere er spørgsmålet fra den belgiske forfatningsdomstol, der vedrører
muligheden for midlertidig opretholdelse af logningsregler i strid med EU-
retten, af væsentlig dansk interesse, idet der er anlagt et civilt søgsmål mod
Justitsministeriet, hvor et centralt spørgsmål forventes at blive, om Danmark
har brugt for lang tid på at revidere logningsreglerne i lyset af Tele2-dom-
men.
4. Regeringens synspunkter i sagen
Det er overordnet regeringens opfattelse, at EU-Domstolen skal opfordres
til at genoverveje visse af de udtalelser, som Domstolen afgav i Tele2-dom-
men. Det bør i den forbindelse fremhæves, at loggede oplysninger udgør et
centralt og effektivt redskab for politiet og PET, som i forhold til efterforsk-
ning og strafforfølgning af alvorlig kriminalitet og terror er af afgørende
betydning. Der bør efter regeringens opfattelse argumenteres bl.a. på den
baggrund for, at EU-retten ikke er til hinder for en generel og udifferentieret
logningsforpligtelse, hvis formål bl.a. er at sikre den personlige og nationale
sikkerhed, som staten har en positiv forpligtelse til at sikre for alle borgere.
I forhold til medlemsstaternes forpligtelse til at efterleve EU-retten, er det
regeringens opfattelse, at der bør argumenteres for, at dette i overensstem-
melse med EU-Domstolens faste praksis skal ske hurtigst muligt
1
. Hvad der
i en konkret sag er hurtigst muligt vil imidlertid bero på en samlet bedøm-
melse under inddragelse af flere momenter, herunder navnlig sagens kom-
pleksitet.
1
Jf. bl.a. de forenede sager C-231/06
C-233/06, pr. 41.
3