Den 24. november 2020
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesbeslutning vedrørende fastsæt-
telse af metode og rapporteringsformat vedrørende genbrug i overensstem-
melse med Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98- affaldsrammedi-
rektivet (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til kommissionsbeslutning om metoder, medlemsstaterne kan
benytte til at monitorere omfanget af genbrug samt regler for, hvordan medlemsstaternes rapporte-
ring herom skal finde sted. Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98 om affald som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851 af 30. maj
2018 (herefter affaldsdirektivet). Formålet med forslaget er at fastsætte metoder for, hvorledes med-
lemsstaterne kan evalurere deres iværksatte genbrugsfremmende foranstaltninger samt overvåge
den kvantitative udvikling af genbruget af produkter inden for udvalgte produktgrupper. Herudover
fastsætter forslaget, hvorledes resultaterne af denne monitorering af genbrugsaktivteten skal ind-
rapporteres til Kommissionen i overensstemmelse med de fastsatte rapporteringskrav i affaldsdirek-
tivets artikel 37. Forslaget er i skriftlig procedure i affaldskomiteen med henblik på vedtagelse med
frist den 1. december 2020. Forslagets monitorerings- og rapporteringskrav vurderes at have be-
grænsede statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at påvirke det danske beskyttelsesni-
veau. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget
Baggrund
Kommissionen har den 17. november 2020 efter en række drøftelser affaldskomiteen fremlagt forslag
til kommissionsbeslutning om metoder, medlemsstaterne kan benytte til at monitorere omfanget af
genbrug samt regler for, hvordan medlemsstaternes rapportering herom skal finde sted.
Forslaget er fremlagt med hjemmel i art.9 stk.7 og art.37 stk.3 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2008/98 om affald som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851 af 30. maj
2018 (herefter affaldsdirektivet).
Forslaget behandles efter en undersøgelsesprocedure i den tekniske tilpasningskomité nedsat under
affaldsdirektivet. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag el-
ler inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et