Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 166
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fikeris besvarelse af spørgsmål nr. 166 (MOF alm. del) stillet 26.
oktober 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 166
”Vil
ministeren oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan stille krav om,
at fødevarer, der importeres fra andre EU-lande, skal leve op til de strenge danske krav
om dyrevelfærd i landbrugsproduktionen, idet spørgeren bemærker, at der ellers vil være
tale om ulige konkurrencevilkår?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Fødevarer,
der indføres til Danmark fra andre EU-lande, skal leve op til de regler, der fremgår af EU-
lovgivningen, herunder EU’s dyrevelfærdslovgivning.
Danmark kan i henhold til EU-retten ikke stille krav om, at fødevarer, der indføres fra andre EU-lande,
skal leve op til Danmarks strengere dyrevelfærdslovgivning, idet et sådan krav vil hindre varernes frie
bevægelighed i EU.
Som eksempel kan nævnes, at selv om Danmark har forbudt tvangsfodring af dyr, herunder ænder og
gæs, kan vi ikke forbyde indførsel og omsætning af foie gras fra f.eks. Frankrig, forudsat at fødevaren
opfylder EU-lovgivningen.”
Rasmus Prehn
/
Per Presiler Christiansen
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk