Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 110
Offentligt
2290480_0001.png
Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2015-4195
EUN
5. november 2020
URU alm. del
svar på spørgsmål 27 fra Eva Flyvholm (EL)
stillet den 27. oktober 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvordan vil ministeren reagere på de gentagne brud på våbenhvile i
Nagorno-Karabakh?
Svar
Jeg er dybt bekymret over de fortsatte kamphandlinger samt brud på den
tredje humanitære våbenhvile den 26. oktober. Områdets civilbefolkning
betaler den højeste pris, og mange er blevet dræbt eller såret, og endnu
flere er tvunget på flugt for at komme i sikkerhed. I EU har vi på det
stærkeste fordømt de igangværende kamphandlinger, der har ledt til
omfattende og uacceptable civile tab. Regeringen støtter fuldt op om det
internationale arbejde for en permanent våbenhvile og fredelig løsning af
konflikten gennem
OSCE’s Minsk-gruppe
ledet af USA, Rusland og
Frankrig. Jeg har selv opfordret til deeskalering og en varig våbenhvile.
Konflikten har ikke nogen militær løsning. Forhandling er den eneste vej
til en langsigtet og fredelig løsning på konflikten.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod