Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8096
19. november 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 39 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 39:
”Vil
ministeren oplyse, i hvilken udstrækning andre EU-borgere som følge af aftale
om ny ret til tidlig pension vil have ret til at kunne modtage tidlig pension, samt
hvor mange EU-borgere, der forventes at have retten i hhv. 2022, 2025, 2030,
2035, 2040, 2045 og 2050, fordelt på lande og samlet set?
”
Svar:
Jeg er både glad og stolt over, at det er lykkedes at lave en aftale om en ny ret til
tidlig pension.
Aftale om en ny ret til tidlig pension
betyder, at mennesker med
lange og ofte hårde arbejdsliv kan trække sig tilbage, inden de er slidt helt ned.
Antallet af berettigede personer i aftalen om en ny ret til tidlig pension er opgjort
for personer bosiddende i Danmark.
Det er ikke muligt at angive et præcist skøn for antallet af berettigede til tidlig pen-
sion, som er bosiddende i udlandet. Omfanget forventes dog at være begrænset. Til
sammenligning kan det eksempelvis nævnes, at det kun er godt 2 pct. af de samlede
folkepensionsudbetalinger som udbetales til personer bosiddende i udlandet. Dertil
kommer, at optjeningen af ydelsen til tidlig pension er sværere end for folkepensio-
nen, idet der ud over optjening på baggrund af bopæl eller beskæftigelse i Danmark
–
som gælder for begge ydelser
–
også er et anciennitetskrav på mindst 42 år for at
få adgang til tidlig pension. Arbejdsmarkedsanciennitet kan tælles med fra
EU/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne og Grønland.
Derudover kan ydelsen kun eksporteres til EU/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien
og Tyrkiet.
Hertil bemærkes det, at retten til fuld ydelse er betinget af bopæl i Danmark i
mindst 9/10 af perioden fra det 15. år til overgangen til Tidlig Pension. Langt ho-
vedparten af udbetalingerne til personer i udlandet forventes derfor kun at være på
en mindre procentandel af den fulde ydelse.