EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 116
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

27. november 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-791/19

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

Emne:

Retsstatsprincippet, dommeres uafhængighed, betydningen

af at retslige afgørelse kan kvalificeres som

diciplinærforseelser, herunder i lyset af adgangen til at

forelægge præjudicielle spørgsmål.

Påstande:

1. Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit,

TEU, idet

—den

har tilladt, at indholdet i retslige afgørelser kan

kvalificeres som disciplinærforseelser i forhold til

dommerne ved de almindelige domstole (artikel 107, stk. 1,

i lov om de almindelige domstoles organisation og artikel

97, stk. 1 og 3, i lov om højesteret),

—den

ikke har sikret uafhængighed og upartiskhed for

højesterets disciplinærkammer, som det tilkommer at

kontrollere de afgørelser, der træffes i disciplinærsager mod

dommerne [artikel 3, nr. 5), artikel 27 og artikel 73, stk. 1, i

lov om højesteret, sammenholdt med artikel 9a i lov om

det nationale råd for retsvæsenet],

—den

har overdraget formanden for højesterets

disciplinærkammer en skønsbeføjelse til at nominere

disciplinærdomstolen i første instans i sager vedrørende

dommere ved de almindelige domstole (artikel 110, stk. 3,

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

01.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-28/20

og artikel 114, stk. 7, i lov om de almindelige domstoles

organisation), og dermed ikke har sikret, at

disciplinærsagerne behandles af en domstol, der er

»oprettet ved lov«, og

—den

har overdraget justitsministeren beføjelsen til at

udpege en disciplinærembedsmand for justitsministeren

(artikel 112b i lov om de almindelige domstoles

organisation) og dermed ikke har sikret, at

disciplinærsagerne mod dommere ved de almindelige

domstole behandles inden for en rimelig frist, og idet den

har fastsat, at foranstaltninger i forbindelse med udpegelse

af en forsvarer og dennes varetagelse af forsvaret ikke har

opsættende virkning på afviklingen af disciplinærsagen

(artikel 113a i lov om de almindelige domstoles

organisation), og at disciplinærdomstolen gennemfører

disciplinærsagen selv i den pågældende tilsagte dommers

eller dennes forsvarers lovlige forfald (artikel 115a, stk. 3, i

lov om de almindelige domstoles organisation), og dermed

ikke har sikret retten til forsvar for de anklagede dommere

ved de almindelige domstole, og

at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 267, stk. 2 og 3, TEUF, idet

—den

har tilladt, at retternes beføjelse til at forelægge

Domstolen anmodninger om præjudicielle afgørelser

begrænses af muligheden for at indlede en disciplinærsag.

2) Republikken Polen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Airhelp

Emne:

Hvorvidt en planlagt overenskomstmæssig strejke udgør

”udsædvanlige omstændigheder”, som fritager flyselskabet

fra at skulle betale kompensation til passagererne.

Spørgsmål:

a) Udgør en strejke blandt flypiloter, som er ansat af et

luftfartsselskab, og som er nødvendige for at udføre en

flyvning, en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i

artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, hvis strejken

ikke gennemføres i forbindelse med en foranstaltning, som

luftfartsselskabet har truffet beslutning eller givet

meddelelse om, men er en varslet strejke, der af

arbejdstagerorganisationer lovligt er iværksat som en faglig

aktion med det formål at tilskynde luftfartsselskabet til at

forhøje lønninger, indrømme fordele eller ændre

arbejdsforhold for at imødekomme organisationernes krav?

b) Hvilken betydning, om nogen, har rimeligheden i

arbejdstagerorganisationernes krav og navnlig det forhold,

at den krævede lønstigning er væsentligt højere end de

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Til orientering:

Forbruger Europa

Mundtlig

forhandling

16.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-336/19

lønstigninger, der generelt gælder for de pågældende

nationale arbejdsmarkeder?

c) Hvilken betydning, om nogen, har det forhold, at

luftfartsselskabet for at undgå en strejke accepterer et

forligsforslag fra en national instans, der er ansvarlig for at

mægle i arbejdskonflikter, men

arbejdstagerorganisationerne ikke accepterer forslaget?

Centraal Israëlitisch Consistorie van België e.a.

Emne:

Dyrevelfærd (rituel slagtning)

Spørgsmål:

1. Skal artikel 26, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets

forordning nr. 99/2009 af 24. september 2009 om

beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet fortolkes

således, at medlemsstaterne, som en undtagelse fra den i

denne forordnings artikel 4, stk. 4, fastsatte bestemmelse

og med henblik på at øge dyrevelfærden, kan udstede

forskrifter som de i decreet van het Vlaamse Gewest van 7

juli 2017 »houdende wijziging van de wet van 14 augustus

1986 betreffende de bescherming en het welzijn der dieren,

wat de toegelaten methodes voor het slachten van dieren

betreft« (regionen Flanderns dekret af 7.7.2017 »om

ændring af lov af 14.8.1986 om beskyttelse af

dyrevelfærden hvad angår tilladte metoder til slagtning af

dyr«) omhandlede, idet disse forskrifter dels indeholder et

forbud mod slagtning af dyr uden bedøvelse, der også

gælder for rituelle slagtninger, dels fastsætter en alternativ

bedøvelsesmetode for rituelle slagtninger baseret på en

reversibel bedøvelse, der ikke må føre til dyrets død?

2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,

første afsnit, litra c), i den i første spørgsmål anførte

fortolkning da i strid med artikel 10, stk. 1, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

3. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,

første afsnit, litra c), sammenholdt med denne forordnings

artikel 4, stk. 4, i den i første spørgsmål anførte fortolkning

da i strid med artikel 20, 21 og 22 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder derved, at

aflivning af dyr efter særlige metoder, der er foreskrevet

ved religiøse ritualer, kun må foretages i henhold til en

betinget undtagelse fra pligten til at bedøve dyret (artikel 4,

stk. 4, jf. artikel 26, stk. 2), mens der for aflivning af dyr

under jagt, sportsfiskeri og i forbindelse med kultureller

sportsarrangementer af de grunde, der er nævnt i

betragtningerne til forordningen, gælder forskrifter,

hvorefter disse aktiviteter ikke falder under forordningens

anvendelsesområde og derfor heller ikke er omfattet af

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

Dom

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-667/19

pligten til forudgående bedøvelse ved aflivning (artikel 1,

stk. 1, andet afsnit, og stk. 3)?

A.M. (mærkning af kosmetik)

Emne:

Krav til mærkning af kosmetiske produkter.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 19, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november

2009 om kosmetiske produkter, for så vidt som det heri

bestemmes, at der på beholderen og emballagen for

kosmetiske produkter med uudslettelige, letlæselige og

synlige bogstaver skal være anført oplysninger om det

kosmetiske produkts funktioner, medmindre dette fremgår

af dets præsentation, forstås således, at bestemmelsen

omfatter oplysninger om et kosmetisk produkts

grundlæggende funktioner som omhandlet i forordningens

artikel 2, stk. 1, litra a), dvs. rensning (holde rent), pleje og

beskyttelse (holde i god stand), duft og forskønnelse

(ændre udseende), eller skal der anføres mere specifikke

funktioner, der gør det muligt at identificere et kosmetisk

produkts egenskaber?

2. Skal artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om

kosmetiske produkter og 46. betragtning til denne

forordning fortolkes således, at den information, hvortil

der henvises i artikel 19, stk. 1, litra d), g) og f), dvs.

forsigtighedsregler, bestanddele og funktion, kan fremgå af

et firmakatalog, der også omhandler andre produkter, idet

der på emballagen er anbragt det i punkt 1 i bilag VII

nævnte symbol?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

17.12.20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-815/18

Titel og kort sagsresumé

Federatie Nederlandse Vakbeweging

1. Skal Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16.

december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (EFT 1997, L 18, s. 1, herefter

»udstationeringsdirektivet«) fortolkes således, at det også finder

anvendelse på en arbejdstager, der er beskæftiget som chauffør

i forbindelse med international vejtransport og således udfører

sit arbejde i mere end en medlemsstat?

2(a). Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, på grundlag af

hvilket kriterium eller ud fra hvilke synspunkter skal det da

afgøres, om en arbejdstager, der er beskæftiget som chauffør i

forbindelse med international vejtransport, er udstationeret »på

Interessent

Beskæftigelses-

ministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Transport

–

Boligministeriet

Moderniserings-

styrelsen

Proces

skridt

Dom

Dato

01.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

T-178/19

en medlemsstats område« som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 1, stk. 1 og 3, og om denne

arbejdstager »i en bestemt periode udfører arbejde på en anden

medlemsstats område end den, hvor arbejdstageren

sædvanligvis udfører sit arbejde« som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 2, stk. 1?

2(b). Har det ved besvarelsen af spørgsmål 2(a) nogen

betydning, og i bekræftende fald hvilken, at den virksomhed,

der udstationerer den i spørgsmål

2(a) omhandlede arbejdstager, er forbundet

–

eksempelvis i

koncernsammenhæng– med den virksomhed, som

arbejdstageren er udstationeret til?

2(c). Såfremt den i spørgsmål 2(a) omhandlede arbejdstagers

arbejde delvist består i cabotagetransport

–

dvs. transport, der

udelukkende foretages i en anden medlemsstat end den

medlemsstat, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit

arbejde

–

må denne arbejdstager da for denne del af

beskæftigelsen under alle omstændigheder anses for at arbejde

midlertidigt i den førstnævnte medlemsstat? I bekræftende fald

gælder der herved en undergrænse eksempelvis i form af en

minimumsperiode pr. måned, hvor cabotagetransporten finder

sted?

3(a). Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, hvorledes skal

begrebet »kollektive aftaler […], der finder generel anvendelse«

som omhandlet i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, og

stk. 8, første afsnit, fortolkes? Er der tale om et selvstændig

EU-retligt begreb, og er det således tilstrækkeligt, at de i

udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8, første afsnit,

omhandlede betingelser er opfyldt i faktisk henseende, eller

kræver disse bestemmelser også, at det er fastslået, at den

kollektive arbejdsaftale finder generel anvendelse i henhold til

national ret?

3(b). Såfremt en kollektiv arbejdsaftale ikke kan betragtes som

en aftale, der finder generel anvendelse som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1 og stk. 8, første afsnit,

er artikel 56 TEUF da til hinder for, at en virksomhed, der er

etableret i en medlemsstat, og som udstationerer en

arbejdstager på en anden medlemsstats område, i henhold til en

kontrakt er forpligtet til at efterkomme bestemmelserne i en

sådan kollektiv arbejdsaftale, der gælder i den sidstnævnte

medlemsstat?

Kalai mod Rådet

Påstande:

—Annullation

af følgende retsakter for så vidt som

de vedrører sagsøgeren:

—Rådets

gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af 21.

januar 2019 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP

om restriktive foranstaltninger over for Syrien

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21.

januar 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012

om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i

Syrien

—Rådet

tilpligtes at betale et beløb på 2 000 000,00 EUR til

erstatning for samtlige skadevirkninger uanset deres karakter.

—Rådet

tilpligtes at bære sine egne sagsomkostninger og betale

sagsøgerens sagsomkostninger

—

som sagsøgeren forbeholder

sig ret til at dokumentere under sagen

—

i henhold til artikel

134 i Rettens procesreglement, hvorefter det pålægges den

tabende part at betale sagsomkostningerne.

Udenrigsministeriet

Dom

02.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-44/19

C-72/19 P

C-145/19

C-311/19

Repsol Petróleo

Er en fortolkning af artikel 47, stk. 1, litra b), i lov om

punktafgifter, hvorefter punktafgiften for mineralolier pålægges

egetforbruget af energiprodukter på et raffinaderi med hensyn

til den andel, der anvendes til fremstilling af produkter, som

ikke er energiprodukter, i overensstemmelse med EU-retten,

nærmere bestemt artikel 21, stk. 3, i direktiv 2003/96?

Følgende betingelser er opfyldt:

i) de energiprodukter, der anvendes til egetforbruget på

raffinaderiet, er blevet fremstillet på selvsamme raffinaderi

ii) disse produkter anvendes som brændstof i forbindelse med

fremstillingen af mineralolier under punktafgiftssuspension

iii) egetforbruget er forbundet med produktion af

energiprodukter på det samme anlæg, og

iv) i forbindelse med denne produktionsproces som helhed

[fremstilles der] ud over energiprodukter andre uundgåelige og

uønskede restprodukter, som ikke anses for at være

energiprodukter i henhold til artikel 2 i direktiv 2003/96 (f.eks.

svovl, som fjernes fra de energiprodukter, der produceres under

denne fremstillingsproces).

Saleh Thabet m. fl. mod Rådet (appel)

—Den

appellerede dom ophæves.

—Domstolen

træffer endelig afgørelse i sagen og annullerer de

omtvistede retsakter, for så vidt som de vedrører appellanterne.

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på, at

denne kan træffe afgørelse i overensstemmelse med

Domstolens retlige bedømmelse.

—Rådet

tilpligtes at betale appellanternes omkostninger i sagen

for Domstolen og Retten.

Mubarak mod Rådet (appel)

1. Den appellerede dom ophæves.

2. Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen og annullerer de

anfægtede retsakter, for så vidt som disse finder anvendelse på

appellanten.

3. Subsidiært hjemvises sagen til Retten, således at denne kan

træffe afgørelse i overensstemmelse med Domstolens retlige

bedømmelse.

4. Rådet tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger for

Domstolen og Retten.

BONVER WIN

1) Finder artikel 56 ff. i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde anvendelse på en national lovgivning (en

almengyldig retsakt af bindende karakter i form af et

kommunalt dekret), der forbyder en bestemt tjenesteydelse i en

del af en kommune, blot fordi en af denne lovgivning berørt

tjenesteyders kunder måtte komme eller kommer fra en anden

EU-medlemsstat? Er en simpel påstand om den eventuelle

tilstedeværelse af kunder fra en anden medlemsstat i givet fald

tilstrækkelig til, at artikel 56 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde finder anvendelse, eller er

tjenesteyderen forpligtet til at bevise den konkrete levering af

tjenesteydelser til kunder, som kommer fra andre

medlemsstater?

2) Har det betydning for besvarelsen af det første spørgsmål, at:

a) den eventuelle restriktion for den frie udveksling af

tjenesteydelser er betydeligt begrænset i både geografisk og

indholdsmæssig henseende (potentiel anvendelse af en de

minimis-undtagelse)

Skatteministeriet

Energistyrelsen

Dom

03.12.20

Udenrigsministeriet

Dom

03.12.20

Udenrigsministeriet

Dom

03.12.20

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-352/19

C-470/19

C-559/19

C-767/19

b) den nationale lovgivning ikke synes, retligt eller faktisk, at

medføre en forskellig regulering af situationen for enheder, der

hovedsageligt leverer tjenesteydelser til statsborgere fra andre

EUmedlemsstater på den ene side, og situationen for enheder,

der fokuserer på et nationalt klientel på den anden side?

Région de Bruxelles-Capitale mod Kommissionen (appel)

—Kendelsen

af 28. februar 2019 (T-178/18) ophæves.

—Der

træffes afgørelse om formaliteten i det

annullationssøgsmål, som Région de Bruxelles-Capitale har

anlagt til prøvelse af Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december

2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009

om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring

af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

nr. 540/2011; i øvrigt hjemvises sagen til Retten.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne i

begge instanser.

Friends of the Irish Environment

Er kontrol med aktindsigt i sagsakter i sager, hvor der er afsagt

endelig dom, hvor fristen for appel er udløbet, og der ikke

verserer en appel eller er fremsat en anmodning om

genoptagelse, men hvor genoptagelse under særlige

omstændigheder er mulig, udøvelse af dømmende myndighed

som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig

adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv

90/313/EØF?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande:

—Det

fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober

2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger, sammenholdt med direktivets

artikel 1, litra a), og punkt 2.1.2 i bilag V hertil, direktivets

artikel 5, sammenholdt med punkt 2.2 i bilag II hertil, samt

direktivets artikel 11, stk. 1, artikel 11, stk. 3, litra a), c) og e), og

artikel 11, stk. 4, idet det ikke har truffet de foranstaltninger,

der er nødvendige for at forebygge forringelsen af tilstanden af

grundvandsforekomsterne i området Doñana, da det ikke

foretog en yderligere karakterisering af de forekomster, som

udgør en risiko, ligesom det ikke fastlagde de nødvendte

foranstaltninger, og idet det i indsatsprogrammet for

vandområdeplanen for vandområdet Guadalquivir ikke indførte

de grundlæggende og supplerende, passende foranstaltninger.

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, sammenholdt med

artikel 7, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet det ikke

har vedtaget de foranstaltninger, der er egnede til at undgå

forringelsen af de naturtyper og de levestederne for arter, for

hvilke de her omtalte områder blev udpeget (ZEPA/LIC

ES0000024 Doñana, ZEPA/LIC ES6150009 Doñana Norte y

Oeste og ZEPA ES6150012 Dehesa del Estero og Montes de

Moguer).

—Kongeriget

Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

Påstande:

—Det

fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

03.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

03.12.20

Energistyrelsen

Dom

03.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-826/19

direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det

indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF (1) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF

(2), idet det ikke har foretaget en korrekt gennemførelse af

følgende:

—artikel

9, stk. 1, litra a), i både direktiv 2009/72/EF og

2009/73/EF,

—artikel

37, stk. 4, litra a) og b), i direktiv 2009/72/EF og

artikel 41, stk. 4, litra a) og b), i direktiv 2009/73/EF.

—artikel

37, stk. 6, litra a), b) og c) og artikel 37, stk. 9, i

direktiv 2009/72/EF samt artikel 41, stk. 6, litra a), b) og c), og

artikel 41, stk. 9, i direktiv 2009/73/EF, og

—artikel

37, stk. 10, i direktiv 2009/72/EF og artikel 41, stk.

10, i direktiv 2009/73/EF.

—Kongeriget

Belgien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Austrian Airlines

1) Skal artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til

lufthavnspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning

eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF)

nr. 295/91 (forordning (EF) nr. 261/2004) fortolkes således, at

den skal anvendes på to lufthavne, der begge befinder sig i

umiddelbar nærhed af en bykerne, men hvoraf kun den ene er

beliggende i byregionen, hvorimod den anden er beliggende i

nabodelstaten?

2) Skal artikel 5, stk. 1, litra c), artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk.

3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at der i

tilfælde af landing i en anden bestemmelseslufthavn i samme

by, i samme byområde eller samme region består en ret til

kompensation som følge af aflysning af flyvningen?

3) Skal artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at der i tilfælde

af landing i en anden lufthavn i samme by, i samme byområde

eller samme region består en ret til kompensation som følge af

lang forsinkelse?

4) Skal artikel 5, 7 og 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004

fortolkes således, at forsinkelsen ved efterprøvelsen af, om en

passager har lidt et tab af tid på tre timer eller mere som

omhandlet i EU-Domstolens dom af 19. november 2009 i de

forenede sager C-402/07 og C-432/07, Sturgeon m.fl., skal

beregnes således, at det afgørende er landingstidspunktet i den

anden bestemmelseslufthavn, eller er det afgørende det

tidspunkt, hvor der gennemføres transport til den

bestemmelseslufthavn, som reservationen oprindeligt gjaldt for,

eller til et andet nærliggende bestemmelsested efter aftale med

passageren?

5) Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes

således, at et luftfartsselskab, der gennemfører flyvninger som

led i en flyrotation, kan påberåbe sig en hændelse, der er

indtrådt i tredjesidste led inden den berørte flyvning, konkret

en reduktion af antallet af indflyvninger som følge af uvejr?

6) Skal artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes

således, at luftfartsselskabet i tilfælde af [org. s. 3] landing i en

anden bestemmelseslufthavn skal tilbyde transport til et andet

sted på eget initiativ, eller påhviler det passageren at anmode

om en sådan transport?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport- og

Boligministeriet

03.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-620/18

C-626/18

C-383/19

7) Skal artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, litra

c), i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at

passageren har ret til kompensation som følge af

tilsidesættelsen af de i artikel 8 og 9 fastsatte forpligtelser til at

tilbyde bistand, forplejning og indkvartering?

Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union

—

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af

28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser (1) annulleres. - Subsidiært: - annulleres de

bestemmelser i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv (EU)

2018/957, der indfører den nye artikel 3, stk. 1, litra c), tredje

afsnit, i direktiv 96/71/EF - annulleres de bestemmelser i

artikel 1, nr. 2), litra b), i direktiv (EU) 2018/957, der indsætter

stk. 1a i artikel 3 i direktiv 96/71/EF.

—annulleres

artikel 1, nr.

2), litra c), i direktiv (EU) 2018/957

—

annulleres artikel 3, stk.

3, i direktiv (EU) 2018/957.

—

Europa-Parlamentet og Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for

Den Europæiske Union

Påstande:

—

Artikel 1, nr. 2), litra a), artikel 1, nr. 2), litra b), og

artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF

om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser (1) annulleres.

—

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Subsidiært, såfremt Domstolen er af den opfattelse, at de

anfægtede bestemmelser i direktiv 2018/957/EU ikke kan

adskilles fra resten af direktivet uden at ændre dets væsentligste

indhold, annulleres direktiv (EU) 2018/957 i sin helhed.

Ubezpieczeniowy Fundusz Gwarancyjny z siedzibą

Skal artikel 3 [i direktiv 2009/103] fortolkes således, at

forpligtelsen til at tegne en ansvarsforsikring for motorkøretøjer

også omfatter de situationer, hvor en regional myndighed på

grundlag af en domstolsafgørelse har erhvervet ejendomsretten

til køretøjet, hvilket køretøj ikke kan startes, befinder sig på en

privat ejendom i form af en overvåget parkeringsplads væk fra

en offentlig vej og som følge af ejerens beslutning er bestemt til

ophugning?

Skal denne bestemmelse endvidere fortolkes således, at der

under disse omstændigheder ikke påhviler den regionale

myndighed, der ejer køretøjet, en forpligtelse til at tegne en

forsikring for køretøjet, uanset at dette påvirker det

erstatningsansvar, som [garanti]fonden påtager sig over for

skadelidte tredjeparter?

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

08.12.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.12.20

Transport- og

Boligministeriet

08.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-584/19

C-815/19

C-458/19

Staatsanwaltschaft Wien

Skal begreberne »judiciel myndighed« som omhandlet i artikel

1, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske

efterforskningskendelse i straffesager og »offentlig anklager«

som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. i), i det nævnte direktiv

forstås således, at også de anklagemyndigheder i en

medlemsstat, som i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse

om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse

udsættes for risikoen for direkte eller indirekte at blive

underlagt individuel styring eller instruktion fra den udøvende

magt, såsom fra Justizsenators in Hamburg (Hamborgs

justitsminister), er omfattet heraf.

Natumi

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

spørgsmål vedrørende fortolkningen af Kommissionens

forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske

produkter for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og

kontrol (EUT 2008, L 250, s. 1), senest ændret ved

gennemførelsesforordning (EU) 2018/1584 af 22. oktober

2018 (EUT 2018, L 264, s. 1) til præjudiciel afgørelse:

1. Skal artikel 28, sammenholdt med punkt 1.3 i bilag IX,

fortolkes således, at algen lithothamnium calcareum må

anvendes som ingrediens ved forarbejdning af økologiske

fødevarer?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er det

også tilladt at anvende døde alger?

3. Såfremt også det andet spørgsmål besvares bekræftende: Må

betegnelsen »med kalcium«, »med kalciumholdig havalge« eller

»med værdifuldt kalcium fra havalgen lithothamnium« anvendes

for et produkt, som indeholder den (døde) alge lithothamnium

clacareum som ingrediens og er mærket med betegnelsen »øko«

ClientEarth mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-108/17 ophæves.

—Sagen

hjemvises til Retten med henblik på fornyet

behandling, eller subsidiært:

—Rettens

dom i sag T-108/17 ophæves og

—Appellen

fremmes til realitetsbehandling og appellanten gives

medhold og følgelig annulleres den omtvistede afgørelse, og

under alle omstændigheder:

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne,

herunder de af intervenienterne afholdte omkostninger, i sagen

i første instans og i appelsagen.

Minister for Justice and Equality

i) Skal henvisningen til »den pågældende medlemsstat« i artikel

25, stk. 2, litra d) og e), i direktiv 2005/85 forstås i betydningen

a) den første medlemsstat, der har givet beskyttelse svarende til

asyl til en ansøger om international beskyttelse, b) den anden

medlemsstat, som en efterfølgende ansøgning om international

beskyttelse indgives til, eller c) en af disse to medlemsstater?

ii) Når en tredjelandsstatsborger har fået international

beskyttelse i form af subsidiær beskyttelse i en første

medlemsstat og flytter til en anden medlemsstats område, er

indgivelsen af en ny ansøgning om international beskyttelse i

den anden medlemsstat da udtryk for misbrug af rettigheder,

Justitsministeriet

Dom

08.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

09.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

10.12.20

C-616/19

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

10.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-620/19

C-784/19

C-950/19

T-635/18

således at den anden medlemsstat kan indføre en foranstaltning,

hvorefter en sådan efterfølgende ansøgning kan afvises?

iii) Skal artikel 25 i direktiv 2005/85 fortolkes således, at den er

til hinder for, at en medlemsstat, som ikke er bundet af direktiv

2011/95 men er bundet af forordning nr. 604/2013, indfører

en foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter

en asylansøgning indgivet af en tredjelandstatsborger, der

tidligere er givet subsidiær beskyttelse af en anden medlemsstat,

afvises?

J & S Service

1. Tjener artikel 23, stk. 1, litra j), i forordning (EU) 2016/679

ligeledes til beskyttelsen af skattemyndighedernes interesser?

2. Omfatter udtrykket »håndhævelse af civilretlige krav« i

bekræftende fald også skattemyndighedernes forsvar mod

civilretlige krav, og skal de pågældende krav i givet fald allerede

være gjort gældende?

3. Giver bestemmelsen i artikel 23, stk. 1, litra e), i forordning

(EU) 2016/679 om beskyttelse af en medlemsstats væsentlige

finansielle interesser, herunder skatteanliggender, mulighed for

at begrænse indsigtsretten i henhold til artikel 15 i forordning

(EU) 2016/679 med henblik på at afværge civilretlige krav om

omstødelse ved insolvens mod skattemyndighederne?

TEAM POWER EUROPE

Skal artikel 14, stk. 2, i Europa-Parlaments og Rådets

forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de

nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

fortolkes således, at et vikarbureau, for at det kan antages, at det

normalt udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor det er

etableret, skal udføre en omfattende del af sin virksomhed med

udlejning af midlertidig arbejdskraft for brugervirksomheder,

som er etableret i den samme medlemsstat?

Patentti- ja rekisterihallituksen tilintarkastuslautakunta

1. Skal artikel 22a, stk. 1 (indføjet ved direktiv 2014/56/EU), i

direktiv 2006/43/EF fortolkes således, at en ledende

revisionspartner påtager sig en stilling af den i dette stykke

nævnte art, når ansættelseskontrakten indgås?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

artikel 22a, stk. 1, fortolkes således, at en ledende

revisionspartner påtager sig en stilling af den i dette stykke

nævnte art, når arbejdet i den pågældende stilling indledes?

Industrial Química del Nalón mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsøgte

har forårsaget.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for skade,

som sagsøgeren har lidt som direkte følge af vedtagelsen af

Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober

2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5),

for så vidt som pitch, coal tar, high-temp deri blev klassificeret

som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (410),

hvilken skade skønsmæssigt fastsættes til et samlet beløb på 833

628,00 EUR eller til et andet beløb, som sagsøgeren godtgør

under sagen eller som fastsættes af Retten.

Erhvervsministeriet

Justitsministeriet

Datatilsynet

Dom

10.12.20

Beskæftigelses-

ministeriet

10.12.20

Erhvervsstyrelsen

10.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

T-636/18

T-638/18

—

Subsidiært afsiges mellemdom om, at sagsøgte er forpligtet

til at erstatte det lidte tab, og det pålægges parterne inden for

rimelig tid efter denne doms afsigelse at fremlægge tal for

Retten vedrørende størrelsen af den kompensation, der aftales

mellem parterne, eller

—

i tilfælde af, at en sådan aftale ikke

kan indgås

—

parterne pålægges inden for den samme periode

at fremlægge deres indlæg med disse detaljerede tal som støtte

herfor.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren udligningsrenter til

morarentesats at regne fra tidspunktet for de lidte tab (dvs.

enten fra den dato, hvor den ulovlige klassificering trådte i

kraft, eller fra den dato, hvor skaden indtrådte).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter på 8 %

eller en anden af Retten fastsat passende rentesats af det

skyldige beløb fra datoen for domsafsigelsen og til betaling

sker.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Tokai erftcarbon mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsøgte

har forårsaget.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for skade,

som sagsøgeren har lidt som direkte følge af vedtagelsen af

Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober

2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5),

for så vidt som pitch, coal tar, high-temp deri blev klassificeret

som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (410),

hvilken skade skønsmæssigt fastsættes til et samlet beløb på 66

236,74 EUR eller et andet beløb, som sagsøgeren godtgør

under sagen eller som fastsættes af Retten.

—

Subsidiært afsiges mellemdom om, at sagsøgte er forpligtet

til at erstatte det lidte tab, og det pålægges parterne inden for

rimelig tid efter denne doms afsigelse at fremlægge tal for

Retten vedrørende størrelsen af den kompensation, der aftales

mellem parterne, eller

—

i tilfælde af, at en sådan aftale ikke

kan indgås

—

parterne pålægges inden for den samme periode at

fremlægge deres indlæg med disse detaljerede tal som støtte

herfor.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren udligningsrenter til

morarentesats at regne fra tidspunktet for de lidte tab (dvs.

enten fra den dato, hvor den ulovlige klassificering trådte i

kraft, eller fra den dato, hvor skaden indtrådte).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter på 8 %

eller en anden af Retten fastsat passende rentesats af det

skyldige beløb fra datoen for domsafsigelsen og til betaling

sker.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Deza mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsøgte

har forårsaget.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for skade,

som sagsøgeren har lidt som direkte følge af vedtagelsen af

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

T-639/18

Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober

2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5),

for så vidt som pitch, coal tar, high-temp deri blev klassificeret

som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (410),

hvilken skade skønsmæssigt fastsættes til et samlet beløb på 4

784 000,00 CZK eller til et andet beløb, som sagsøgeren

godtgør under sagen eller som fastsættes af Retten.

—

Subsidiært afsiges mellemdom om, at sagsøgte er forpligtet

til at erstatte det lidte tab, og det pålægges parterne inden for

rimelig tid efter denne doms afsigelse at fremlægge tal for

Retten vedrørende størrelsen af den kompensation, der aftales

mellem parterne, eller

—

i tilfælde af, at en sådan aftale ikke

kan indgås

—

parterne pålægges inden for den samme periode at

fremlægge deres indlæg med disse detaljerede tal som støtte

herfor.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren udligningsrenter til

morarentesats at regne fra tidspunktet for de lidte tab (dvs.

enten fra den dato, hvor den ulovlige klassificering trådte i

kraft, eller fra den dato, hvor skaden indtrådte).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter på 8 %

eller en anden af Retten fastsat passende rentesats af det

skyldige beløb fra datoen for domsafsigelsen og til betaling

sker.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

SGL Carbon mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for skade,

som sagsøgeren har lidt som direkte følge af vedtagelsen af

Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober

2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5),

for så vidt som pitch, coal tar, high-temp deri blev klassificeret

som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (410),

hvilken skade skønsmæssigt fastsættes til et samlet beløb på 1

022 172,00 EUR eller til et andet beløb, som sagsøgeren

godtgør under sagen eller som fastsættes af Retten.

—

Subsidiært afsiges mellemdom om, at sagsøgte er forpligtet

til at erstatte det lidte tab, og det pålægges parterne inden for

rimelig tid efter denne doms afsigelse at fremlægge tal for

Retten vedrørende størrelsen af den kompensation, der aftales

mellem parterne, eller

—

i tilfælde af, at en sådan aftale ikke

kan indgås

—

parterne pålægges inden for den samme periode at

fremlægge deres indlæg med disse detaljerede tal som støtte

herfor.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren udligningsrenter til

morarentesats at regne fra tidspunktet for de lidte tab (dvs.

enten fra den dato, hvor den ulovlige klassificering trådte i

kraft, eller fra den dato, hvor skaden indtrådte).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter på 8 %

eller en anden af Retten fastsat passende rentesats af det

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

T-645/18

T-176/19

T-189/19

skyldige beløb fra datoen for domsafsigelsen og til betaling

sker.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Bilbaína de Alquitranes mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsøgte

har forårsaget.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for skade,

som sagsøgeren har lidt som direkte følge af vedtagelsen af

Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober

2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og

videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5),

for så vidt som pitch, coal tar, high-temp deri blev klassificeret

som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (410),

hvilken skade skønsmæssigt fastsættes til et samlet beløb på 488

871,30 EUR eller et andet beløb, som sagsøgeren godtgør

under sagen eller som fastsættes af Retten.

—

Subsidiært afsiges mellemdom om, at sagsøgte er forpligtet

til at erstatte det lidte tab, og det pålægges parterne inden for

rimelig tid efter denne doms afsigelse at fremlægge tal for

Retten vedrørende størrelsen af den kompensation, der aftales

mellem parterne, eller

—

i tilfælde af, at en sådan aftale ikke

kan indgås

—

parterne pålægges inden for den samme periode at

fremlægge deres indlæg med disse detaljerede tal som støtte

herfor.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren udligningsrenter til

morarentesats at regne fra tidspunktet for de lidte tab (dvs.

enten fra den dato, hvor den ulovlige klassificering trådte i

kraft, eller fra den dato, hvor skaden indtrådte).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter på 8 %

eller en anden af Retten fastsat passende rentesats af det

skyldige beløb fra datoen for domsafsigelsen og til betaling

sker.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

3V Sigma mod ECHA

Påstande:

—Sagen

antages til realitetsbehandling.

—ECHA’s

klageudvalgs afgørelse af 15. januar 2019

vedrørende stofvurderingen af bis(2-ethylhexyl)

4,4’-{6-[4-tert-

butylcarbamoyl) anilino]-1,3,5-triazin-2,4-

diyldiimino}dibenzoat annulleres, for så vidt som der ved

afgørelsen (i) blev givet afslag på sagsøgerens administrative

klage over den oprindelige afgørelse og det (ii) blev bestemt, at

sagsøgeren skal indgive oplysninger om OECD TG 308-

undersøgelsen senest den 22. oktober 2020.

—ECHA

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Haikal mod Rådet

Påstande:

—Sagen

fremmes til realitetsbehandling og

sagsøgeren gives medhold i det hele, og alle de deri fremførte

retlige anbringender erklæres begrundede.

—Det

fastslås, at de anfægtede retsakter kan ophæves delvist.

—Rådets

gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af 21.

januar 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Syrien ophæves delvist, for

så vidt som den vedrører Maen Haikal.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.12.20

Udenrigsministeriet

Dom

16.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-808/18

C-824/18

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21.

januar 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012

om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i

Syrien ophæves delvist, for så vidt som den vedrører Maen

Haikal.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale samtlige

sagsøgerens omkostninger, udlæg, salærer og andre

omkostninger i forbindelse med dennes advokatbistand.

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande: a) Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3, 6, artikel 24, stk. 3, artikel 43

og artikel 46, stk. 5 og 6, i direktiv 2013/32/EU, artikel 2, litra

h), artikel 8, 9 og 11 i direktiv 2013/33/EU og artikel 5, artikel

6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/115/EF, alle bestemmelser sammenholdt med artikel 6,

18 og 47 i chartret om grundlæggende rettigheder ved

—at

fastsætte, at asylansøgninger skal indgives personligt til den

kompetente asylmyndighed og alene i transitområderne, som

kun et begrænset antal personer har adgang til

—at

anvende en særlig procedure, som ikke sikrer

overholdelsen af garantierne i direktiv 2013/32, generelt

—at

bestemme, at alle asylansøgere (med undtagelse af

mindreårige under 14 år) underkastes en procedure, som

betyder, at ansøgerne skal tvangsinterneres i transitområderne

under hele asylproceduren i centre, som de kun kan forlade i

retning mod Serbien, uden at denne internering yder de

garantier, som er fastsat i direktiv 2013/33

—at

flytte tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på

Ungarns område, til den anden side af grænsehegnet, uden at

overholde de procedurer og garantier, som er fastsat i artikel 5,

artikel 6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/115

—ikke

at gennemføre artikel 46, stk. 5, i direktiv 2013/32 i

national ret og vedtage bestemmelser, som afviger fra den

almindelige regel om automatisk opsættende virkning i

situationer, som ikke er omfattet af dette direktivs artikel 46,

stk. 6.

b) Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Krajowa Rada Sądownictwa

1) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje

punktum, artikel 6, stk. 1, artikel 19, stk. 1, TEU sammenholdt

med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og

artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF samt artikel 267,

stk. 3, TEUF fortolkes således, at der foreligger en

tilsidesættelse af retsstatsprincippet samt retten til effektive

retsmidler og effektiv domstolsbeskyttelse, når den nationale

lovgiver i individuelle procedurer vedrørende udøvelsen af

embedet som dommer ved en domstol i sidste instans i en

medlemsstat (Sąd Najwyższy (øverste domstol)) ganske vist

fastsætter en ret til at anlægge søgsmål, men afgørelsen

vedrørende den samlede vurdering af alle kandidater til Sąd

Najwyższy (øverste domstol) i den udvælgelsesprocedure,

der

går forud for videresendelsen af anmodningen om ansættelse

som dommer ved den nævnte domstol, er endelig og får

virkning, såfremt den ikke anfægtes af alle parter i

udvælgelsesproceduren, blandt hvilke der befinder sig en

kandidat, som ikke har nogen interesse i anfægtelsen af denne

afgørelse, fordi den anmodning om ansættelse som dommer,

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

17.12.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-128/19

der vedrører vedkommende, er blevet videresendt, hvilket

medfører,

–

at retsmidlet mister sin effektive virkning og den kompetente

ret ikke har nogen mulighed for at gennemføre en reel kontrol

af den nævnte udvælgelsesprocedures forløb,

–

hvilket i tilfælde af, at denne procedure også omfatter de

dommerembeder ved Sąd Najwyższy (øverste domstol), der

hidtil har været besat af dommere, der er blevet underlagt den

nye lavere pensionsalder, uden at den pågældende dommer har

kunnet afgøre, om vedkommende ville gøre brug af

lovgivningen om lavere pensionsalder, med henblik på

princippet om dommeres uafsættelighed

–

hvis det antages, at

dette princip herved tilsidesættes

–

også har indflydelse på

omfanget og resultatet af den retslige kontrol af den nævnte

udvælgelsesprocedure?

2) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje

punktum, og artikel 6, stk. 1, TEU sammenholdt med artikel

15, stk. 1, og artikel 20 sammenholdt med artikel 21, stk. 1, og

artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder

sammenholdt med artikel 2, stk. 1, stk. 2, litra a), og artikel 3,

stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF samt artikel 267,

stk. 3, TEUF fortolkes således, at der foreligger en

tilsidesættelse af retsstatsprincippet, ligebehandlingsprincippet

og princippet om lige adgang til offentlig ansættelse

–

som

dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) – når der […] i

individuelle procedurer vedrørende udøvelse af embedet som

dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) ganske vist er

fastsat en ret til at anlægge søgsmål ved den kompetente ret,

men ansættelsen som dommer ved Sąd Najwyższy (øverste

domstol) i et ubesatdommerembede som følge af de regler om

endelighed, der er beskrevet i det første spørgsmål, kan ske,

uden at den kompetente ret gennemfører en kontrol af den

førnævnte udvælgelsesprocedure

–

i det omfang der er blevet

anmodet om en sådan kontrol

–

og idet denne manglende

kontrolmulighed samtidig indebærer en tilsidesættelse af retten

til effektive retsmidler og dermed også af retten til lige adgang

til offentlig ansættelse, hvilket strider mod den almene

interesse, og at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om

institutionel ligevægt, i en situation, hvor det organ i en

medlemsstat, der skal varetage domstoles og dommeres

uafhængighed (domstolsrådet), ved hvilken proceduren

vedrørende udøvelse af embedet som dommer ved Sąd

Najwyższy (øverste domstol) gennemføres, er sammensat

således, at den dømmende magts repræsentanter i dette organ

vælges af den lovgivende magt?

Azienda Sanitaria Provinciale di Catania

1) »Udgør bestemmelsen i artikel 25, stk. 16, i Siciliens

regionallov nr. [19] af22. december 2005

–

dvs. »for at forfølge

formålene i artikel 1 i regionallov nr. 12af 5. juni 1989, i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 134

iregionallov nr. 32 af 23. december 2000, godkendes en udgift

på 20 000 000 EURtil dækning af de beløb, som Siciliens lokale

sundhedsmyndigheder skal betale tilejerne af de dyr, der blev

slagtet, fordi de blev ramt af infektionssygdomme, derspredte

sig i perioden mellem 2000 og 2006, samt til dækning med

hensyn til samme år af honorarer til de praktiserende dyrlæger,

der deltog isaneringsaktiviteterne. For at forfølge formålene i

dette stykke godkendes forregnskabsåret 2005 en udgift på 10

000 000 EUR (prognosebaseenhed 10.3.1.3.2, kapitel 417702).

Miljø- og

Fødevareministeriet

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-404/19

Med hensyn til de efterfølgende regnskabsår anvendes artikel 3,

stk. 2, litra i), i regionallov nr. 10 af 27. april 1999 med senere

ændringer ogtilføjelser«

–

i lyset af artikel 87 EF og 88 EF (nu

artikel 107 TEUF og 108TEUF) samt »EF-

rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren«

iEuropa-Kommissionens meddelelse 2000/C 28/02,

offentliggjort i De EuropæiskeFællesskabers Tidende den 1.

februar 2000, statsstøtte, der fordrejer eller truermed at fordreje

konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder

ellervisse produktioner?«

2) »Selv om bestemmelsen i artikel 25, stk. 16, i Siciliens

regionallov nr. 19 af22. december 2005

–

dvs. »for at forfølge

formålene i artikel 1 i regionallov nr. 12af 5. juni 1989, i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 134

iregionallov nr. 32 af 23. december 2000, godkendes en udgift

på 20 000 000 EURtil dækning af de beløb, som Siciliens lokale

sundhedsmyndigheder skal betale tilejerne af de dyr, der blev

slagtet, fordi de blev ramt af infektionssygdomme, derspredte

sig i perioden mellem 2000 og 2006, samt til dækning med

hensyn tilsamme år af honorarer til de praktiserende dyrlæger,

der deltog isaneringsaktiviteterne. For at forfølge formålene i

dette stykke godkendes forregnskabsåret 2005 en udgift på 10

000 000 EUR (prognosebaseenhed 10.3.1.3.2, kapitel 417702).

Med hensyn til de efterfølgende regnskabsår anvendes artikel 3,

stk. 2, litra i), i regionallov nr. 10 af 27. april 1999 med senere

ændringer ogtilføjelser«

–

i princippet kan udgøre statsstøtte,

der fordrejer eller truer med atfordreje konkurrencevilkårene

ved at begunstige visse virksomheder eller visseproduktioner,

kan den da imidlertid være forenelig med artikel 87 EF og 88

EF (nu artikel 107 TEUF og 108 TEUF), hvis der tages højde

for de omstændigheder, som foranledigede Europa-

Kommissionen til ved afgørelse C(2002)4786 af 6. december

2002 at konkludere, at bestemmelser med lignende indhold i

artikel 11 iSiciliens regionallov nr. 40/1997 og artikel 7 i

regionallov nr. 22/1999 varforenelige med artikel 87 EF og 88

EF, såfremt betingelserne i »EFrammebestemmelser for

statsstøtte i landbrugssektoren« i Europa-Kommissionens

meddelelse 2000/C 28/02, offentliggjort i De

EuropæiskeFællesskabers Tidende den 1. februar 2000, var

opfyldt?«

Den Franske Republik mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den

12. marts 2019 i sag T-26/18, Frankrig mod Kommissionen,

ophæves delvist.

—

Der træffes endelig afgørelse i sagen, idet Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2014 af 8. november 2017

om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den

Europæiske Garanti-fond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), annulleres, for så vidt som Frankrig herved blev

pålagt faste korrektioner på 100 % som følge af mangler i

kontrolsystemet for arealstøtte i Haute-Corse.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-431/19

–

C-432/19

Inpost Paczkomaty m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Rettens

dom ophæves.

—Afgørelsen

annulleres.

—Kommissionen

tilpligtes at betale omkostningerne i denne

sag og i sagen for Retten.

Latvijas Republikas Saeima

1) Bør begrebet »behandling af personoplysninger vedrørende

straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede

sikkerhedsforanstaltninger« i artikel 10 i forordning 2016/679,

fortolkes således, at det omfatter behandling af oplysninger om

de point, som førere pålægges for færdselsforseelser i henhold

til den omtvistede bestemmelse?

2) Uanset svaret på det første spørgsmål, kan bestemmelserne i

forordning 2016/679, navnlig princippet om »integritet og

fortrolighed«, jf. nævnte forordnings artikel 5, stk. 1, litra f),

fortolkes som et forbud mod, at medlemsstaterne fastsætter, at

oplysninger om de point, der pålægges førere for

færdselsforseelser, er tilgængelige for offentligheden, og at de

pågældende oplysninger kan behandles ved at videregives?

3) Bør 50. og 154. betragtning til, artikel 5, stk. 1, litra b), og

artikel 10 i direktiv 2003/98/EF samt artikel 1, stk. 2, litra cc), i

forordning 2016/679 fortolkes således, at de er til hinder for en

ordning i en medlemsstat, der tillader videregivelse af

oplysninger om de point, der pålægges førere for

trafikforseelser, med henblik på videreanvendelse?

4) Såfremt nogen af de ovennævnte spørgsmål besvares

bekræftende, skal princippet om EU-rettens forrang og

retssikkerhedsprincippet da fortolkes således, at det kan være

tilladt at anvende den omtvistede bestemmelse og opretholde

dens retsvirkninger, indtil forfatningsdomstolens endelige

afgørelse bliver retskraftig?

Irish Ferries

Det første spørgsmål: Finder forordningen [nr. 1177/2010]

(navnlig artikel 18 og/eller 19) anvendelse under

omstændigheder, hvor passagerer har foretaget

forhåndsreservationer og indgået befordringskontrakter, og

hvor passagersejladsen aflyses med mindst syv ugers varsel

inden den planlagte afgang som følge af den forsinkede levering

af et nyt fartøj til færgeoperatøren? Er nogle (eller samtlige)

følgende forhold i denne henseende relevante for

forordningens anvendelse:

a. Leveringen var i sidste ende forsinket 200 dage,

b. Færgeoperatøren måtte aflyse en hel sæsons afgange,

c. Der kunne ikke findes et passende alternativt fartøj,

d. Færgeoperatøren ombookede mere end 20 000 passagerer til

andre afgange eller refunderede deres billetter,

e. Afgangene var på en ny rute, der blev åbnet af

færgeoperatøren, hvor der ikke fandtes en lignende alternativ

afgang på ruten?

Det andet spørgsmål: Dette spørgsmål skal alene besvares,

såfremt artikel 18 finder anvendelse. Foreligger der i tilfælde,

hvor en passagers rejse omlægges i overensstemmelse med

artikel 18, en ny befordringskontrakt, således at retten til

kompensation i medfør af artikel 19 skal fastlægges i

overensstemmelse med denne nye kontrakt i stedet for den

oprindelige befordringskontrakt?

Det tredje spørgsmål, litra a): Såfremt artikel 18 finder

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

17.12.20

C-439/19

Justitsministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

17.12.20

C-570/19

Transport- og

Boligministeriet

Søfartsstyrelsen

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

anvendelse, udgør da i tilfælde, hvor en afgang aflyses, og der

ikke fandtes en alternativ afgang på denne rute (dvs. ingen

direkte afgang mellem disse to havne), en alternativ afgang på

enhver anden rute eller tilgængelige ruter, der vælges af

passageren, herunder »landbroruter« (f.eks. hvor der på

grundlag af passagerens valg af samtlige afgange rejses fra

Irland til Det Forenede Kongerige med færge og dernæst med

brændstofudgifterne refunderet af færgeoperatøren køres til en

havn i Det Forenede Kongerige med forbindelse til Frankrig,

hvorfra der rejses til Frankrig) »omlægning af rejsen til det

endelige bestemmelsessted« som omhandlet i artikel 18?

Såfremt dette ikke er tilfældet, hvilke kriterier skal da anvendes

ved fastlæggelsen af, om en omlægning er »under

sammenlignelige betingelser«?

Det tredje spørgsmål, litra b): Såfremt der ikke findes en

alternativ afgang på den aflyste rute, således at den berørte

passager ikke kan tilbydes en direkte afgang fra den oprindelige

indskibningshavn til det endelige bestemmelsessted som fastsat

i befordringskontrakten, er transportøren da forpligtet til at

betale eventuelle yderligere omkostninger, som en passager, der

har fået omlagt sin rejse,ved at rejse til og fra den nye

indskibningshavn og/eller til og fra den nye

bestemmelseshavn?

Det fjerde spørgsmål, litra a): Kan artikel 19 finde anvendelse,

når rejsen allerede er blevet aflyst mindst syv uger inden den

planlagte afgang? Såfremt artikel 19 finder anvendelse, finder

den da anvendelse i tilfælde, hvor artikel 18 er blevet anvendt,

og passageren har fået omlagt sin rejse uden ekstra

omkostninger og/eller har fået billetten refunderet og/eller har

valgt en senere afgang?

Det fjerde spørgsmål, litra b): Såfremt artikel 19 finder

anvendelse, hvad er da det »endelige bestemmelsessted« som

omhandlet i artikel 19?

Det femte spørgsmål: Såfremt artikel 19 kan finde anvendelse:

a. Hvordan skal forsinkelsesperioden beregnes under sådanne

omstændigheder?

b. Hvordan skal prisen som omhandlet i artikel 19 beregnes,

når størrelsen af den kompensation, der skal betales, fastsættes,

og skal navnlig omkostninger, som han henføres til

ekstraomkostninger (f.eks. kahytter, bure til dyr og premium

lounger), omfattes?

Det sjette spørgsmål: Såfremt forordningen finder anvendelse,

udgør omstændighederne og betragtningerne som beskrevet i

det første spørgsmål da »usædvanlige omstændigheder, som

ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige

forholdsregler var blevet truffet« som omhandlet i

forordningens artikel 20, stk. 4?

Det syvende spørgsmål: Indebærer artikel 24 en forpligtelse for

passagerer, der ønsker at opnå kompensation i henhold til

forordningens artikel 19, til at indgive en klage inden for to

måneder fra den dag, hvor befordring blev udført eller skulle

have været udført?

Det ottende spørgsmål: Er kompetencen hos det nationale

kompetente organ, der har ansvaret for håndhævelse af

forordningen, begrænset til afgange, der involverer de havne,

som er anført i forordningens artikel 25, eller omfatter den

endvidere en returafgang fra en anden medlemsstats havn til

det nationale kompetente organs medlemsstat?

Det niende spørgsmål, litra a): Hvilke EU-retlige principper og

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

bestemmelser skal den forelæggende ret anvende ved

bedømmelsen af gyldigheden af det nationale

håndhævelsesorgans afgørelse og/eller meddelelser under

henvisning til chartrets artikel 16, 17, 20 og/eller 47 og/eller

proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og

ligebehandlingsprincippet?

Det niende spørgsmål, litra b): Skal den nationale ret i sin

urimelighedsvurdering anvende åbenbart fejlagtig-standarden?

Det tiende spørgsmål: Dette spørgsmål vil alene opstå alt efter

besvarelserne af de foregående spørgsmål. Er forordningen

gyldig efter EU-retten især under hensyntagen til:

a. Chartrets artikel 16, 17 og 20?

b. Det forhold, at luftfartsselskaber ikke har nogen forpligtelse

til at betale kompensation, hvis de giver flypassagerne

meddelelse om aflysningen mindst to uger før det planlagte

afgangstidspunkt [artikel

5, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning [nr.] 261/2004]?

c. Proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og

ligebehandlingsprincippet?

C-597/19

M.I.C.M. Mircom International Content Management &

Consulting

1.a) Kan downloading via et peer-to-peernnetværk af en fil med

tilhørende underdele (»pieces«) (nogle gange meget

fragmentarisk i forhold til hele filen) med henblik på at uploade

til tilrådighedsstillelse (»seede«), betragtes som en overføring til

almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv

2001/29, til trods for, at disse individuelle pieces i sig selv er

uanvendelige? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende,

b) gælder der en bagatelgrænse for, hvornår seeding af disse

pieces udgør en overførsel til almenheden?

c) er det en relevant omstændighed, at seeding’en (som en følge

af indstillingerne i kundens BitTorrent-program) kan ske

automatisk og således uden brugerens viden?

2.a) Kan en person, der i henhold til aftale er indehaver af

ophavsrettigheder (eller beslægtede rettigheder), men som ikke

selv udnytter disse rettigheder men blot kræver skadeserstatning

af formentlige krænkere

–

og hvis økonomiske model for

indtjening således er afhængig af piratvirksomhed i stedet for at

bekæmpe den

–

nyde de samme rettigheder, som efter kapitel II

i direktiv 2004/48 tilkommer ophavsmænd eller licenshavere,

som udnytter ophavsrettigheder på normal vis?

b) Hvorledes kan disse licenshavere i dette tilfælde have lidt et

»tab« som følge af krænkelsen (som omhandlet i artikel 13 i

direktiv 2004/48)?

3. Er de konkrete omstændigheder, der er beskrevet i spørgsmål

1 og 2 relevante ved bedømmelsen af afvejningen af den

korrekte ligevægt mellem på den ene side håndhævelsen af

intellektuelle ejendomsrettigheder og på den anden side de

rettigheder og friheder, der sikres af grundrettighedschartret så

som beskyttelse af privatlivet og personoplysninger, særligt i

forbindelse med proportionalitetsbedømmelsen?

4. Er systematisk registrering og påfølgende generel behandling

af IP-adresser på en swarm af seeders (foretaget af licenshaver

selv eller af tredjemand på opdrag af licenshaver) under disse

omstændigheder lovlig efter den generelle forordning om

databeskyttelse, nærmere bestemt artikel 6, stk. 1, litra f), i

denne forodning?

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-656/19

Bakati Plus

1) Er en medlemsstats praksis, hvorefter begrebet »personlig

bagage«, som er fastlagt som en begrebsmæssig bestanddel af

levering af varer til udenlandske rejsende, som er fritaget for

merværdiafgift, sidestilles med begrebet personlige ejendele,

som anvendes i Konventionen om toldlettelser for turisttrafik,

undertegnet i New York den 4. juni 1954 og tillægsprotokollen

hertil, og med begrebet »bagage« som defineret i artikel 1, nr.

5), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 til

supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser

i EU-toldkodeksen, forenelig med artikel 147 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«)?

2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende,

hvordan skal begrebet »personlig bagage« i momsdirektivets

artikel 147 da defineres i betragtning af, at dette direktiv ikke

definerer det? Er den nationale praksis, hvorefter en

medlemsstats afgiftsmyndigheder udelukkende tager »den

almindelige betydning af ordene« i betragtning, forenelig med

EU-rettens bestemmelser?

3) Skal momsdirektivets artikel 146 og 147 fortolkes således, at

det, når en afgiftspligtig person ikke har ret til fritagelse for

levering af varer til udenlandske rejsende i henhold til dette

direktivs artikel 147, skal undersøges, om fritagelsen for

levering af varer med henblik på udførsel i henhold til samme

direktivs artikel 146 eventuelt finder anvendelse, selv nårde

toldformaliteter, der er fastlagt i EU-toldkodeksen og i den

delegerede retsakt, ikke er blevet udført?

4) Hvis det foregående præjudicielle spørgsmål besvares

således, at transaktionen, når fritagelsen for udenlandske

rejsende ikke finder anvendelse, kan være omfattet af en

momsfritagelse i forbindelse med udførsel, kan en juridisk

transaktion da kvalificeres som en momsfritaget levering af

varer med henblik på udførsel i modstrid med den hensigt, som

kunden udtrykkeligt gav udtryk for, da denne afgav sin

bestilling.

5) Såfremt det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål

besvares bekræftende, er en medlemsstats praksis, hvorefter

afgiftsmyndigheden afviser at tilbagebetale en afgift, der

fejlagtigt er blevet angivet og betalt for levering af varer til

udenlandske rejsende, uden at kvalificere disse transaktioner

som levering af varer med henblik på udførsel og uden at

foretage den nødvendige korrektion, selv om det er

ubestrideligt, at varerne forlod Ungarn som rejsendes bagage, i

en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor

udstederen af fakturaerne ved leveringen af varerne vidste, at

disse varer var blevet købt med henblik på videresalg, men at

den udenlandske køber ikke desto mindre ønskede at føre dem

ud af området under ordningen for udenlandske rejsende, og

udstederen af fakturaerne dermed handlede i ond tro, idet den

pågældende udleverede formularen til ansøgning om

tilbagebetaling af den for denne ordning fastsatte afgift og

tilbagebetalte den opkrævede afgift i overensstemmelse med en

fritagelse for udenlandske rejsende, forenelig med

momsdirektivets artikel 146 og 147 og med det EU-retlige

princip om afgiftsneutralitet og det EU-retlige

proportionalitetsprincip?

Toldstyrelsen

Dom

17.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/11-20

C-742/19

Ministrstvo za obrambo

Finder artikel 2 i direktiv 2003/88/EF ligeledes anvendelse på

arbejdstagere, der virker inden for forsvarssektoren, dvs. på

militærpersonale, som udøver beredskabstjeneste i fredstid?

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

Påstande:

—Det

fastslås, at Den Hellenske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 4, og

artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF samt traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde ved ikke inden for den

fastsatte frist at have fastsat alle passende

bevaringsmålsætninger og passende bevaringsforanstaltninger

for så vidt angår de 239 lokaliteter af fællesskabsbetydning i

Grækenland, som er omfattet af Kommissionens afgørelse

2006/613/EU af 19. juli 2006 (2).

—Den

Hellenske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Repubblika

1. Finder artikel 19, stk. 1, andet [afsnit], TEU og artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, når de fortolkes hver for sig eller samlet,

anvendelse for så vidt angår gyldigheden af artikel 96, 96A og

100 i Maltas forfatning?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftede, er

premierministerens beføjelser i forbindelse med udnævnelsen af

medlemmer af dommerstanden i Malta da i overensstemmelse

med artikel 19, stk. 1, TEU og artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder i lyset af

forfatningens artikel 96A, der trådte i kraft i 2016?

3. Såfremt premierministerens beføjelser er i strid med

førnævnte bestemmelser, skal der da tages hensyn til dette

forhold for så vidt angår fremtidige udnævnelse eller berører

det endvidere tidligere udnævnelser?

Udenrigsministeriet

Forsvarsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

17.12.20

C-849/19

Dom

17.12.20

C-896/19

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

17.12.20