EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Delegeret retsakt vedr. fiskeriregulering for seks danske havstrategiområder og ét dansk Natura 2000 område i Kattegat

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Den 13. november 2020

MFVM 162

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om udkast til fælles henstilling om fiskeriregulering for seks danske havstrate-

giområder og ét dansk Natura 2000 område i Kattegat i medfør af havstrategidi-

rektivet, habitatdirektivet og den fælles fiskeripolitik (delegeret retsakt)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Danmark har under sin forpligtelse i henhold til havstrategidirektivet (2008/56/EF) og habitatdi-

rektivet (92/43/EØF) udpeget seks havstrategiområder for beskyttelse af den dybe bløde havbund og

en række Natura 2000-områder til havs for beskyttelse af stenrev og boblerev i Kattegat. Et af disse

Natura 2000-områder er medtaget i det samme forslag til delegeret retsakt som de seks havstrategi-

områder, da Natura 2000-området ligger i umiddelbar tilknytning til et af havstrategiområderne.

Formålet med det danske forslag er at implementere en række fiskeriforanstaltninger i medfør af

havstrategidirektivets bestemmelser om geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til

sammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder og i tilstrækkelig grad dækker

diversiteten i de enkelte økosystemer. Desuden er formålet at leve op til habitatdirektivets bestem-

melser om opretholdelse og/eller genopretning af en gunstig status for udpegede habitater i det dan-

ske Natura 2000-område

’Kims Top og Den Kinesiske Mur’.

I medfør af forordningen om den fælles

fiskeripolitik (1380/2013) skal forslag til fiskeriforanstaltninger, som medlemsstaterne tager initia-

tiv til med henblik på overholdelse af forpligtelserne i EU’s miljølovgivning, koordineres regionalt og

fremsendes i form af en fælles henstilling til Kommissionen. Sverige og Tyskland har ud over Dan-

mark fiskerirettigheder i området og har deltaget i den regionale proces med færdiggørelse af for-

slag til fiskeriregulering, som vil blive sendt til Kommissionen via Scheveningen samarbejdet

i form

af en fælles henstilling med henblik på gennemførelse som delegeret retsakt. Fremsendelse til Kom-

missionen forventes at ske, når de berørte medlemsstater har godkendt den fælles henstilling. For-

slaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet af bundhabitater og større fiskearter

i dansk farvand. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delege-

rede retsakt på grundlag af den fælles henstilling.

Baggrund

Grundforordning om den fælles fiskeripolitik, forordning (EU) nr. 1380/2013, særligt artikel 18, læg-

ger op til et udvidet regionalt samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig

interesse inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. De pågældende medlemsstater kan med

hjemmel i artikel 11 og 18 fremsende en fælles henstilling om en fiskeriregulering til Kommissionen.

Kommissionen kan på baggrund af den fælles henstilling vedtage en endelig fiskeriregulering.

Alle berørte medlemsstater i en region skal opnå enighed om en fælles henstilling med henblik på en forelæggelse for Kommis-

sionen. Det indebærer, at de enkelte medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse forud for fremsendelsen af den

fælles henstilling skal tilkendegive, om de kan tilslutte sig den fælles henstilling.

Dette vil normalt ske i en ”High Level gruppe”

bestående af fiskeridirektører fra medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i en region. I Nordsøen er det

Scheveningengruppen, som består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, det

vil sige Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Frankrig. Kommissionen deltager ad hoc.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Delegeret retsakt vedr. fiskeriregulering for seks danske havstrategiområder og ét dansk Natura 2000 område i Kattegat

Forslaget om regulering af fiskeri i de seks havstrategiområder og i Natura 2000-området skal vedta-

ges af Kommissionen ved en delegeret retsakt med hjemmel i artikel 11, stk. 2, og artikel 18 i grundfor-

ordningen. Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør

indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter

anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om ind-

sigelse med simpelt flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger under hensyn til den foreliggende videnskabe-

lige rådgivning senest tre måneder efter modtagelsen af en fuldstændig anmodning fra den initierende

medlemsstat og eventuelt fælles henstilling fra de berørte medlemsstater.

Formål og indhold

I foråret 2016 besluttede den daværende regering at udpege seks beskyttede områder i Kattegat i med-

før af havstrategidirektivet. Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdede på denne baggrund et forslag

til fiskeriforanstaltninger til beskyttelse af sårbare bundhabitater med blød bund på dybder over 20

meter i dansk farvand i Kattegat. Da et af havstrategiområderne ligger i umiddelbar tilknytning til Na-

tura 2000-området

”Kims Top og Den Kinesiske Mur”

blev det besluttet at integrere den planlagte be-

skyttelse af dette Natura 2000-område med den planlagte beskyttelse af havstrategiområderne.

Forslaget til fiskeriforanstaltninger har således til formål at beskytte den dybe bløde havbund i en

række havstrategiområder i Kattegat og at beskytte de kortlagte revstrukturer i Natura 2000-området

”Kims Top og Den Kinesiske Mur”. Den dybe bløde havbund, der dækker ca. en fjerdedel af den danske

del af Kattegat, er ikke en del af den eksisterende Natura 2000-beskyttelse. Samtidig er den dybe bløde

havbund en habitattype, der er i mange år har været påvirket af fiskeriaktiviteter. Forslaget vil således

indebære beskyttelse af blødbundshabitater, som eksempelvis forekomster af søfjer, havsvampe og

rørbyggende krebsdyr (’haploops’). Natura 2000-indsatsen supplerer den beskyttelse, der allerede er

indført for revstrukturer i 17 Natura 2000-områder i Kattegat og Vestlige Østersø.

Kommissionens guidelines fra 2008 om formulering af fiskeriregulering i marine Natura 2000-områ-

der

beskriver rammerne for de informationspunkter, som medlemslandene bør forholde sig til, når

forslag til fiskeriregulering i henhold til Unionens miljølovgivning skal formuleres. Kommissionens

guidelines for indførelse af beskyttelsesforanstaltninger i medfør af EU´s fælles fiskeripolitik i Natura

2000-områder blev opdateret i maj 2018

, således at de nu også dækker beskyttelsesforanstaltninger i

medfør havstrategidirektivet. De nye retningslinjer er også taget i betragtning i forslaget. Det er såle-

des de samme retningslinjer for udarbejdelse af fiskeriregulering, der er anvendt i forslaget for hav-

strategi- og Natura 2000-området. Forslaget til fiskeriregulering forholder sig til både de juridiske

aspekter i forhold til udpegning og forvaltning af områderne, beskrivelse af trusler og tiltag, der ønskes

implementeret, og den forventede effekt af tiltagene i forhold til de angivne målsætninger. Desuden er

også fiskerimønster, landingsmængder, eventuelt reallokering af fiskeriindsats til andre områder, kon-

trol, håndhævelse og monitering beskrevet.

Inden for de udpegede havstrategiområder foreslås det, at hele området beskyttes mod bundslæbende

fiskeri. I Natura 2000-området beskyttes de kortlagte revstrukturer i udgangspunktet med en buffer-

zone (sikkerhedszone) på 240 meter for at sikre, at fiskeredskaber ikke kan komme i kontakt med re-

vene uanset, hvordan fiskeriet udøves. Der er dog taget konkrete hensyn til fiskerimønstret i området,

således at bufferzonen i visse tilfælde er reduceret, hvormed den måde fiskeriet udøves på i området

ikke forhindres unødigt. Bufferzonen er fastsat efter rådgivning fra DTU Aqua og Det Internationale

https://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/marine/docs/marine_guidelines.pdf

https://ec.europa.eu/fisheries/sites/fisheries/files/swd_2018_288_en.pdf

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Delegeret retsakt vedr. fiskeriregulering for seks danske havstrategiområder og ét dansk Natura 2000 område i Kattegat

Havundersøgelsesråd (ICES). Med den foreslåede fiskeriregulering tillades fiskeri med tejner, garn og

pelagiske trawlredskaber fortsat i områderne.

Der indføres zoner på ca. fire sømil rundt om de beskyttede områder, hvor der er et supplerende krav

om et funktionelt automatisk identifikationssystem (AIS)

, klasse A, på fiskefartøjer, der udøver fi-

skeri, med en sendestyrke, der kan modtages af fiskerikontrolmyndighederne. AIS-kravet indføres dog

ikke for de dele af fire sømilezonerne, der ligger i svensk farvand. Det har betydning for to af områ-

derne. I et svensk forslag til beskyttelse af fire svenske Natura 2000-områder i Kattegat indføres et til-

svarende krav om obligatoriske anvendelse af AIS (klasse A). Det indebærer i praksis, at der også vil

være krav om anvendelse af AIS i svensk farvand tæt på de danske beskyttede områder, når begge for-

slag er vedtaget i delegerede retsakter.

Udgangspunktet for beskyttelsesforanstaltningerne i forhold til den dybe bløde havbund i Kattegat er

et havbundssedimentkort, der er udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

og Grønland (GEUS). Registreringer af sårbar bundfauna i havstrategiområderne er et samlet resultat

af undersøgelser foretaget af Miljøstyrelsen, Orbicon og habitatundersøgelser fra Oceana. Grundlaget

for beskyttelsen i Natura 2000-området er Miljøstyrelsens kortlægning af marine naturtyper og de i

Natura 2000-planerne angivne trusler og hertil tilhørende indsatsprogrammer. Der har i forlængelse

de regionale drøftelser af forslaget været foretaget supplerende kortlægning af et af havstrategiområ-

derne.

Der er ikke en harmoniseret tilgang for medlemslandenes implementering af henholdsvis

EU’s habi-

tatdirektiv og havstrategidirektiv. De forslag til fiskeriregulering, som medlemslandene fremsætter i

medfør af EU’s miljødirektiver,

afspejler dette forhold. Den regionaliserede tilgang i medfør af den fæl-

les fiskeripolitik giver således mulighed for forskelligartede tilgange til naturbeskyttelse, som både kan

være målrettet et enkelt element eller habitat, fx stenrev, eller flere elementer, fx stenrev og marsvin.

Dog er det afgørende, at forslagene er videnskabeligt begrundede, proportionale og målrettet beskyt-

telseshensynet.

AIS er et identifikationssystem, hvormed fartøjer kan se hinandens positioner. Systemet anvendes som en sikkerhedsforan-

staltning inden for søfarten, og er obligatorisk for alle større fartøjer at have installeret og i drift. Systemet kan dog ligeledes an-

vendes til effektiv realtidsmonitering af fiskefartøjer i kontrolsammenhæng.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Delegeret retsakt vedr. fiskeriregulering for seks danske havstrategiområder og ét dansk Natura 2000 område i Kattegat

De udpegede områder

De udpegede områder fremgår af figur 1

Figur 1: Oversigt over havstrategiområderne og Natura 2000-området

”Kims Top og

Den Kinesiske

Mur”

Tabel 1. Oversigt over havstrategi-områdernes areal

Havstrategi-områder

Total areal (km

)

C (C1+C2)

D (D1+D2+D3)

I alt

167

270

590

Areal med blød havbund

(km

)

134

311

Områderne udgør i alt et areal på 590 km

, svarende til ca. 4 % af den danske del af Kattegat. Områ-

derne dækker 311 km

med dyb blød havbund, som hovedsageligt har en dybde over 20 meter, sva-

rende til ca. 7 % af den dybe bløde havbund i den danske del af Kattegat.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Delegeret retsakt vedr. fiskeriregulering for seks danske havstrategiområder og ét dansk Natura 2000 område i Kattegat

Miljø- og Fødevareministeriets Dialogforum for Natura 2000 og havstrategi

har løbende været orien-

teret om forslaget til fiskeriregulering for beskyttelse af rev, ligesom forummet har været hørt parallelt

med de svenske og tyske miljø- og fiskerimyndigheder, Kommissionen og Det Rådgivende Råd for

Nordsøen (NSAC).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at Fiskeristyrelsens vil skulle afholde udgifter til drift af den supplerende AIS-overvåg-

ning i den danske del af Kattegat vil være ca. 550.000 kr. pr år.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

DTU Aqua har analyseret fiskerimønstret i de seks havstrategiområder og i Natura 2000-området i pe-

rioden 2011-2017. Analyserne tager udgangspunkt i fiskeri med bundslæbende redskaber for fartøjer

over 12 meter, idet der ikke foreligger fiskeridata for fiskeri for fartøjer under 12 meter. Fiskeriet fra

fartøjer under 12 meter udgør dog kun ca. 5 % af de samlede fangstværdier i Kattegat, men det skøn-

nes, at disse fartøjer har nogenlunde det samme fiskerimønster, som fartøjer over 12 meter.

Analyserne omfatter de områder, hvor det ifølge forslaget vil blive forbudt at anvende bundslæbende

redskaber. Det vil sige i alle havstrategiområderne og på revene og i bufferzonen i Natura 2000-områ-

det. De samlede registrerede landinger med bundslæbende redskaber i områderne er opgjort til ca.

550.000 kr. i gennemsnit pr. år.

Da fiskerne har kvoter til hele Kattegat, vil fiskerne i et vist omfang være i stand til at flytte deres fi-

skeri uden for de beskyttede områder. Dermed vurderes de erhvervsøkonomiske konsekvenser af fi-

skerirestriktionerne at være begrænsede.

Placering af forbudsområder i et område, hvor der er et aktivt fiskeri, kan endvidere have betydning

for den praktiske udøvelse af fiskeriet, da traditionelle trawlruter brydes, og fiskerne eventuelt pålæg-

ges længere sejlruter end ellers. Den konsekvens er ikke mulig at kvantificere, men vurderes i dette til-

fælde at være begrænset.

Kravet om, at der skal være en fungerende AIS-sender (klasse A) ombord på alle fartøjer, der fisker in-

den for ca. fire sømil fra de beskyttede områder, kan for visse fartøjer medføre behov for anskaffelse af

et sådant udstyr. Udgifter til anskaffelse og installation af AIS er i størrelsesordenen 30.000-35.000

Dialogforum for Natura 2000 og havstrategi har til formål at give mulighed for en faglig dialog mellem Fødevareministeriet,

fiskeriets organisationer, de grønne organisationer og relevante faglige institutioner. Dialogen er fokuseret på fiskeri og beskyt-

telse af de marine Natura 2000- og havstrategiområder, med henblik på at inddrage organisationerne i arbejdet med natur og

miljø på fiskeriområdet.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Delegeret retsakt vedr. fiskeriregulering for seks danske havstrategiområder og ét dansk Natura 2000 område i Kattegat

kroner og pålægges fartøjsejer. Fiskefartøjer med en længde over 15 meter har dog allerede det nød-

vendige AIS-system, da det er et krav i medfør af kontrolforordningen

, ligesom fartøjer med en

længde under 15 meter i mange tilfælde også har systemet installeret af sikkerhedsmæssige årsager.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Det danske forslag skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet af bundhabitater i dansk

farvand.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri). Det gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO takker for processen, hvor DFPO mener, at

der er blevet lyttet til brugerne af områderne og i nogen grad taget hensyn til fiskeriaktiviteterne i Kat-

tegat. Overordnet mener DFPO, at der er produceret et videnskabeligt, gennemarbejdet forslag.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO takker for inddragelsen i arbejdet med de danske

områder. DPPO mener, at den danske tilgang til fiskeriregulering i områderne, hvor forslagene er vi-

denskabeligt begrundede og målrettet beskyttelseshensynet, er positiv og danner basis for et godt sam-

arbejde med erhvervet. DPPO ønsker fremadrettet en dialog om muligheden for at differentiere mel-

lem bundpåvirkningen af de forskellige bundslæbende redskaber. Det skal ske med henblik på at blive

bedre til at målrette fiskerireguleringen i mod beskyttelseshensynet.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at de danske MSFD områder er små og fragmenterede og er

omgivet af tung fiskeriaktivitet. Hvis der i stedet blev lavet større bufferzoner, hvor fiskeri er begræn-

set, så mener Danmarks Naturfredningsforening, at det ville være mere sandsynligt at opnå bevarings-

målet om beskyttelse af havbunden. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler bufferzoner omkring

område B, C, D og E, så størrelsen på hvert område bliver mindst 100 km

. Danmarks Naturfrednings-

forening er overordnede tilfredse med, at håndhævelsen af fiskeribegrænsningerne sker med AIS og at

de fragmenterede MPA’ere er forbundet i en større AIS-zone.

Yderligere finder Danmarks Naturfred-

ningsforening det bekymrende, at kun omkring en fjerdedel af Natura 2000-området

’Kims top og den

kinesiske mur’ bliver beskyttet mod fiskeri. De finder det bekymrende, da det afspejler en manglende

forståelse af økosystemet som helhed.

Danmarks Naturfredningsforening henviser til den seneste nationale status rapport fra DCE, som be-

skriver at fiskeri med slæbende redskaber som trawl og muslingeskrab fjerner vigtige nøglearter på

rev, som ikke er omfattet af den regulering som er under indførelse i natura 2000-områder. Generelt

mener Danmarks Naturfredningsforening, at det peger på, at Danmarks aktuelle forvaltning og beskyt-

telse af rev ikke er tilstrækkelig.

’Kims top og den kinesiske mur’ er desuden også udpeget for at be-

skytte sandbanker og marsvin, hvilket Danmarks Naturfredningsforening mener slet ikke er medtaget

i denne regulering. Derfor ser Danmarks Naturfredningsforening det som en alvorlig mangel og anbe-

faler, at fiskerireguleringen skal omfatte hele udpegningsgrundlaget og økosystemet for området og

ikke kun det direkte rev og boblerev.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De tre berørte medlemsstater er ud over Danmark som initierende medlemsstat, Sverige og Tyskland.

Det forventes, at der vil være enighed mellem de involverede medlemsstater om udkastet til fælles hen-

stilling.

Rådets forordning (EF) Nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre

overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik,

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Delegeret retsakt vedr. fiskeriregulering for seks danske havstrategiområder og ét dansk Natura 2000 område i Kattegat

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt til forslaget om en gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, som

følge af Unionens miljølovgivning og grundforordningen om den fælles fiskeripolitik.

Regeringen støtter den fiskeriregulering, som Danmark som initierende medlemsstat har udarbejdet

på baggrund af en videnskabelig rådgivning i fællesskab mellem de berørte medlemsstater (Sverige og

Tyskland) og med interessentinddragelse, idet forslaget samlet set anses for balanceret og videnskabe-

ligt underbygget.

Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver så enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive

som muligt i forhold til beskyttelseshensynene.

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af den delegerede retsakt på

grundlag af den fælles henstilling, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til

grund.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ved notat af 8. marts 2017 blevet foreløbig orienteret om sagen.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.