EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 136: Notat om afgivelse af indlæg i de forenede præjudicielle sager ved EU-Domstolen C-368/20, Landespolizeidirektion Steiermark, og C-369/20, Bezirkshaupt-mannschaft Leibnitz

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 136
Offentligt

Notat

2. december 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Inte-

grationsudvalg om afgivelse af indlæg i de forenede præjudicielle sager ved

EU-Domstolen C-368/20, Landespolizeidirektion Steiermark, og C-369/20,

Bezirkshauptmannschaft Leibnitz

1. Indledning

En østrigsk ret har ved kendelser af 5. august 2020 forelagt EU-Domstolen tre præ-

judicielle spørgsmål i to sager om fortolkningen af Schengengrænsekodeksen

EUF-Traktatens regler om fri bevægelighed. Den forelæggende ret ønsker overord-

net oplyst, om det er i overensstemmelse med disse regelsæt at genindføre græn-

sekontrol ved de indre grænser flere på hinanden følgende gange samt underkaste

unionsborgere personkontrol ved krydsning af de indre grænser.

2. Sagernes omstændigheder og de præjudicielle spørgsmål

Efter reglerne i Schengengrænsekodeksen må der som udgangspunkt ikke genind-

føres grænsekontrol ved de indre grænser. Medlemsstaterne kan dog

–

undtagel-

sesvis og som en sidste udvej i et begrænset tidsrum

–

genindføre midlertidig græn-

sekontrol ved de indre grænser eller ved bestemte dele heraf i overensstemmelse

med nærmere fastlagte procedurer. Der kan således genindføres midlertidig græn-

sekontrol, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den

indre sikkerhed, jf. artikel 25 (den såkaldte normalprocedure).

Efter artikel 25, stk. 4, må det samlede tidsrum, hvori der genindføres grænsekon-

trol efter denne procedure, ikke overstige 6 måneder. Hvis der foreligger ekstraor-

dinære omstændigheder, som omhandlet i artikel 29, kan det samlede tidsrum dog

forlænges til højst to år.

Det fremgår af sagerne, at Østrig siden 2015 har genindført grænsekontrol, herun-

der i første omgang med hjemmel i Schengengrænsekodeksens artikel 29 (særlig

procedure, hvor ekstraordinære omstændigheder truer den overordnede funktion

Sagsbehandler

Kamilla Beiring Sonnenschein

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 61

[email protected]

2020 - 19359

1462037

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for

personers grænsepassage.

Side

1/4

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 136: Notat om afgivelse af indlæg i de forenede præjudicielle sager ved EU-Domstolen C-368/20, Landespolizeidirektion Steiermark, og C-369/20, Bezirkshaupt-mannschaft Leibnitz

af området uden kontrol ved de indre grænser) indtil 2017. Herefter blev grænse-

kontrollen gennemført på baggrund af artikel 25. Grænsekontrollen er genindført

ved såkaldte forlængelsesbekendtgørelser i perioder af 6 måneders varighed flere

på hinanden følgende gange.

Den første sag (C-368/28) omhandler en unionsborger, der ved indrejse fra Slove-

nien til Østrig i forbindelse med en kontrol ved grænsen blev opfordret til at vise sit

pas eller identitetskort. Myndighederne oplyste, at der var tale om grænsekontrol.

Da den pågældende spurgte til, hvad der ville ske, hvis han ikke fremviste sit pas,

fik han at vide, at der i så fald muligvis ville blive rejst en sigtelse mod ham. Den

pågældende indbragte herefter sag til prøvelse af grænsekontrollen ved den fore-

læggende ret, idet han gjorde gældende, at grænsekontrollen udgør en ulovlig for-

anstaltning i form af direkte ordre og tvangsindgreb fra en myndigheds side.

Den anden sag (C-369/28) omhandler en unionsborger, der som led i en stikprøve-

kontrol ved indrejse i Østrig på tilsvarende vis blev anmodet om forevisning af pas,

ligesom den pågældende blev udtaget til kontrol, som de østrigske myndigheder

benævnte grænsekontrol. Den pågældende foreviste sit kørekort, men afviste at

fremvise sit pas, idet han hævdede, at dette var i strid med EU-rettens regler om fri

bevægelighed. Det blev efterfølgende fastslået, at den pågældende havde over-

trådt østrigsk paslovgivning ved at være indrejst i Østrig uden at medbringe et gyl-

digt rejsedokument. Den pågældende blev herefter idømt en administrativ bøde på

36 EUR. Den pågældende har indbragt sagen til prøvelse ved den forelæggende ret.

Den forelæggende ret ønsker for det første oplyst, om EU-retten er til hinder for

nationale retsregler, der muliggør flere på hinanden følgende genindførsler af

grænsekontrol ved de indre grænser, hvorved det er muligt at foretage grænsekon-

trol i en periode, som overskrider to-års fristen i Schengengrænsekodeksens artikel

25 og artikel 29.

For det andet ønsker den forelæggende ret oplyst, hvorvidt unionsborgeres ret til

fri bevægelighed efter EUF-traktaten skal fortolkes således, at retten også omfatter

en ret til ikke at lade sig underkaste personkontrol ved de indre grænser med for-

behold for de i traktaterne og i Schengengrænsekodeksen fastsatte betingelser og

undtagelser.

Endelig ønsker den forelæggende ret oplyst, om den effektive virkning af EU-ret-

tens regler om retten til fri bevægelighed er til hinder for nationale regler, hvorefter

en person under varsel om en administrativ sanktion er forpligtet til at forevise sit

pas eller identitetskort ved indrejse via en indre grænse i EU, selv når den specifikke

kontrol ved de indre grænser er i strid med EU-rettens bestemmelser.

3. Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Danmark har siden den 4. januar 2016 gennemført midlertidig grænsekontrol ved

grænsen til Tyskland. Siden den 12. november 2019 har Danmark gennemført mid-

lertidig grænsekontrol ved grænsen til Sverige. Som følge af den hidtidige danske

fremgangsmåde med genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, hvor-

Side

2/4

efter kontrollen løbende genindføres efter udløbet af den i Schengengrænsekodek-

sen fastsatte 6 måneders periode for genindførsel af grænsekontrol, vil regeringen

afgive indlæg i sagen og deri gøre gældende, at denne praksis er i overensstem-

melse med Schengengrænsekodeksen.

Grænsekontrollen i Danmark er aktuelt genindført på baggrund af normalprocedu-

ren i Schengengrænsekodeksens artikel 25. I perioder i 2016 -2017 blev grænsekon-

trollen genindført i medfør af den såkaldte straksprocedure (artikel 28) i Schengen-

grænsekodeksen og blev efterfølgende forlænget 6 gange i medfør af henholdsvis

straksproceduren og normalproceduren. Dernæst blev den midlertidige grænse-

kontrol opretholdt til november 2017 i medfør af den særlige procedure i artikel

29, hvorefter Rådet

–

på baggrund af en indstilling fra Europa-Kommissionen

–

kan

henstille til at genindføre kontrol ved alle eller visse dele af en eller flere medlems-

staters grænse. Siden november 2017 er grænsekontrollen genindført på baggrund

af normalproceduren i Schengengrænsekodeksens artikel 25.

Efter normalproceduren må det samlede tidsrum, der kan genindføres midlertidig

grænsekontrol højst udgøre seks måneder (og højst to år, hvis der foreligger eks-

traordinære omstændigheder).

Regeringens hidtidige forståelse af normalproceduren er på linje med den østrigske

fremgangsmåde for genindførsel af grænsekontrol, hvorefter det er muligt at gen-

indføre grænsekontrol straks efter udløbet af den forudgående periode med græn-

sekontrol. Herudover har en række øvrige Schengenlande (Tyskland, Frankrig,

Norge og Sverige) genindført grænsekontrol efter samme fremgangsmåde og

spørgsmål om grænsekontrollen er løbende koordineret i denne kreds.

Sagens udfald kan derfor få væsentlig betydning for den danske grænsekontrol,

hvorfor sagen vurderes at have indenrigspolitisk såvel som udenrigspolitisk inte-

resse.

I indlægget vil der blive argumenteret for, at Schengengrænsekodeksen skal fortol-

kes således, at de relevante bestemmelser ikke udelukker flere på hinanden føl-

gende genindførelser af grænsekontrollen, idet hver enkelt beslutning om genind-

førelse af grænsekontrol er baseret på en fornyet vurdering af den aktuelle situa-

tion.

Der vil endvidere blive argumenteret for, at det følger af opholdsdirektivets artikel

5 om ret til indrejse og EU-Domstolens retspraksis

, at der kan foretages identitets-

kontrol ved de indre grænser, herunder pålægges unionsborgere at forevise gyldigt

identitetskort eller pas med henblik på at fastslå, om den pågældende er statsbor-

ger i en medlemsstat.

I den forbindelse vil der blive argumenteret for, at den effektive virkning af retten

til fri bevægelighed som udgangspunkt ikke er til hinder for, at der kan fastsættes

Bl.a. Domstolens dom af 21. september 1999 i sag C-78/97, Wijsenbeek, ECLI:EU:C:1999:439

3/4

Side

nationale regler, hvorefter en person under varsel af administrative sanktioner er

forpligtet til at fremvise identitetskort eller pas, så længe sanktionen er proportio-

nal.

Som følge af retsforbeholdet er Danmark ikke EU-retligt forpligtet af Schengen-

grænsekodeksen, ligesom Danmark ikke er underlagt EU-Domstolens kompetence.

Det betyder, at dommens eventuelle konklusioner om fortolkning af reglerne i

Schengengrænsekodeksen ikke vil være direkte bindende for Danmark. Danmark

har dog adgang til at afgive indlæg i sådanne præjudicielle sager, ligesom Danmark

er bundet på mellemstatsligt grundlag af Schengengrænsekodeksen. Danske myn-

digheder er efter almindelige fortolkningsprincipper forpligtet til at fortolke de dan-

ske gennemførelsesbestemmelser af Schengengrænsekodeksen i overensstem-

melse med EU-retten, herunder EU-Domstolens praksis på området. Herudover er

Danmark forpligtet til at overholde EUF-Traktatens regler om fri bevægelighed. EU-

Domstolens afgørelse i sagerne kan således få betydning for Danmark.

Side

4/4