EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 145: Notat om komitésag om Europa-Kommissionens forslag til U-Space

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 145
Offentligt

KOMITÉNOTAT

Dato 4. december 2020

J. nr. 2019-5116

Europa-Kommissionens forslag til U-Space

1 Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til ny gennemførelsesretsakt for en ramme

regulering af U-space med henblik på at tilvejebringe sikker integration af

droner med traditionel luftfart.

Det vurderes, at forslaget til ny gennemførelsesakt ikke i sig selv vil medføre

økonomiske omkostninger for hverken staten eller erhvervsliget. Forslaget vil

dog, såfremt det besluttes implementeret i Danmark, medføre øgede udgifter

til staten, i form af etableringsomkostninger for oprettelsen af den centrale

funktiom i et U-space luftrum. Endvidere forventes forslaget at medføre mer-

omkostninger i udførelsen af myndighedsarbejdet. Det vurderes, at udvikling

af test set up for systemet vil kræve en investering på 32 mio. kr. i perioden

2019-2022.

Det vurderes, at forslaget vil medføre positive samfundsmæssige og erhvervs-

mæssige konsekvenser, da droner ofte kan erstatte mere omkostningstunge

løsninger til bred gavn i samfundet. Samtidig forventes forslaget at mulig-

gøre større og mere komplekse droneoperationer.

Det vurderes, at forslaget ikke vil påvirke beskyttelsesniveauet.

Forslaget forventes vedtaget i 1. kvartal af 2021.

Regeringen agter at støtte forslaget, da det vurderes at kunne medvirke til at

udløse det potentialet, der vurderes at være for brugen af droner og de anven-

delsesmuligheder, der er forbundet hermed til gavn for samfundet. Forslaget

vurderes ligeledes at understøtte luftfartssikkerhedsniveauet, i dens gradvise

integration af droner i luftrummet sammen med den traditionelle luftfart.

2 Baggrund

Under de nuværende danske droneregler og de kommende europæiske regler

for droneflyvning, der træder i kraft den 1. januar 2021, er det ikke muligt at

imødekomme det stigende behov for at foretage langvarige og komplekse dro-

neflyvninger i stort antal udenfor droneførerens synsvidde. Dertil kommer, at

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 145: Notat om komitésag om Europa-Kommissionens forslag til U-Space

Side 2/7

de eksisterende lufttrafiksystemer er baseret på radar, hvorved de ikke er eg-

nede til overvågning af droner, der flyver i lav højde. Der er derfor behov for en

alternativ løsning, der skal kunne levere sikker håndtering af dronetrafik.

Kommissionens oplæg er et nødvendigt supplement til den øvrige dronelovgiv-

ning for at skabe rammerne for, at droner kan udløse deres fulde potentiale.

Droner vil efter den nye rammeregulering kunne integreres sikkert med be-

mandede fly i de lavere luftlag i geografisk afgrænsede områder.

Forslaget vil derfor kunne understøtte et politisk ønske om at understøtte og

udvikle dronebranchen, således at dronetestcentret ved Odense fortsat fasthol-

der sin internationale position.

Et U-space luftrum er et afgrænset luftrum, udpeget af det pågældende EU-

medlemsland, hvori der effektivt tilvejebringes en række tjenesteydelser til de

droneoperatører, som befinder sig i det pågældende luftrum. Disse tjeneste-

ydelser er for eksempel elektronisk identifikation af dronen, geografisk positio-

nering af dronen, autorisation af flyvetilladelser, m.m.

Tjenesteydelserne har alle til formål at sikre, at dronen opereres sikkert uden

for droneførerens synsvidde

–

også i de tilfælde, hvor et bemandet luftfartøj be-

finder sig i U-space luftrummet.

3 Formål og indhold

Formål

Formålet med gennemførelsesretsakten er at fastsætte en ramme for oprettel-

sen af et ”lufttrafikstyringssystem” for droner –

i EU-regi kaldet U-space.

U-space har overordnet set to formål.

Det første formål er at opretholde et højt niveau af sikkerhed (safety) i den

nedre del af det nationale luftrum, hvor der både er dronetrafik og bemandet

lufttrafik. Dette gøres ved at der oprettes et lufttrafikstyringssystem, som har til

formål at mindske risikoen for kollision mellem den ubemandede flyvning og

den bemandede flyvning.

Det andet formål er at skabe grundlag for et marked, hvor dronernes fulde po-

tentiale udfoldes i forhold til udførelsen af droneopgaver

–

i særdeleshed opga-

ver som kræver, at dronen er uden for droneførerens synsvidde.

Introduktion

U-space forventes etableret ved, at medlemsstaterne indhenter og tilvejebringer

”Common Information Services” –

dvs. statiske og dynamiske dataoplysninger om

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 145: Notat om komitésag om Europa-Kommissionens forslag til U-Space

Side 3/7

det pågældende U-space luftrum. Medlemsstaten skal efterfølgende gøre de ind-

hentede dataoplysninger tilgængelig for de relevante aktører, som udbyder eller øn-

sker at udbyde dronerelaterede tjenesteydelser i de eller det pågældende U-space

luftrum.

Det overlades til medlemslandene selv at organisere hvorledes tilvejebringelsen af

den ovenstående dataoplysninger. Dog er det pt. uafklaret om medlemsstaten kan

delegere opgaven til anden aktør

–

f.eks den nationale ANSP (Naviair).

Endvidere opererer reguleringen også med en ny type aktør

–

en såkaldt U-Space

Service Provider (U-space service leverandør). Denne aktør har til formål at levere

en eller flere tjenesteydelser til droneoperatører, som opererer indenfor et U-space

luftrum. Tjenesteydelserne som U-space service leverandører udbyder, baseres på

baggrund af de dataoplysninger, som medlemslandene gør tilgængelige i kraft af

sin funktion, som tilvejebringeren af Common Information Services

En U-space service leverandør er, som tidligere nævnt en aktør, der stiller tjeneste-

ydelser til rådighed for droneoperatører inden for et U-space luftrum, denne aktør

kan sammenlignes med de services som Naviair i dag leverer til den traditionelle

luftfart. Det forventes at U-space service leverandører i et vist omfang anvender et

automatiseret system fremfor et bemandet system til at

”kontrollere”

dronetrafik-

ken.

Der kan være flere serviceleverandører i det samme U-space område.

Medlemslandene får enekompetence til at udpege og oprette U-space luftrum

inden for deres egne territorier. U-space luftrummet er et afgrænsede område

(både horisontalt og vertikalt), hvori der kan udbydes særlige dronetjeneste-

ydelser.

Antallet og størrelsen af disse U-space luftrum kan derfor variere alt efter med-

lemslandets eget ønske.

4 Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5 Nærhedsprincippet

Forslaget bliver fremsat med hjemmel i artikel 57, litra a, b og c i EU-forord-

ning nr. 2018/1139 af 4. juli 2018, hvoraf det bl.a. fremgår, at Kommissionen

kan vedtage gennemførselsretsakter, der fastsætter bestemmelser for operation

af ubemandede luftfartøjer (droner).

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, idet det det vurderes, at etableringen af en rammeregulering for U-space-

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 145: Notat om komitésag om Europa-Kommissionens forslag til U-Space

Side 4/7

systemet varetages mest hensigtsmæssigt ved en fælles europæisk tilgang. Ud-

pegningen af de konkrete U-space luftrum og designeringen af CIS-aktøren er,

som tidligere nævnt et nationalt anliggende.

6 Gældende dansk ret

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke specifik national lovgivning om

etablering af et U-space eller et lignende system i Danmark.

7 Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den foreslåede gennemførelsesretsakt vil medføre ændringer i den eksiste-

rende EU-lovgivning, herunder blandet andet EU-forordning nr. 923/2012 om

fælles lufttrafikregler, EU-Forordning nr. 785/2004 om forsikringskrav til luft-

fartsselskaber og luftfartøjsoperatører, EU-forordning nr. 376/2004 om indbe-

retning og analyse af samt opfølgning på begivenheder indenfor civil luftfart

samt EU-forordning nr. 550/2004 vedr. udøvelse af luftfartstjenester i det fæl-

les europæiske luftrum.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den foreslåede gennemførelsesretsakt om U-Space vil som udgangspunkt ikke

medføre statsfinansielle konsekvenser for den danske stat.

Der er tale om en gennemførelsesretsakt, som opstiller kravene til hvilke funk-

tioner et U-space system skal indeholde. Hvis det vælges at etablere et U-space,

kan det have statsfinansielle konsekvenser for Trafik-, Bygge og Boligstyringen

i form af etableringsomkostninger samt omkostninger til øget myndighedsar-

bejdet.

De nye myndighedsopgaver forventes umiddelbart, at kunne indeholdes i den

nuværende årsværksramme for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens droneteam.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den foreslåede gennemførelsesretsakt om U-Space vil som udgangspunkt ikke

medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvis U-space implementeres i

dansk luftrum forventes det at medføre positive økonomiske fordele for sam-

fundet.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 145: Notat om komitésag om Europa-Kommissionens forslag til U-Space

Side 5/7

Ofte vil anvendelsen af droner erstatte mere omkostningstunge løsninger, og

kunne leveres billigere til gavn for borgerne. U-space er en ny form for infra-

struktur, som bliver etableret.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den foreslåede gennemførelsesretsakt om U-Space vil som udgangspunkt ikke

medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Hvis U-space imple-

menteres i dansk luftrum, forventes alle droneoperatører

–

både erhverv og

hobby

–

at blive pålagt en mindre udgift for anvendelse af de serviceydelser,

der tilbydes i det pågældende U-space luftrum.

Udgifterne til slutbrugeren kan sammenlignes med de udgifter, som brugere af

telefonabonnementer har. Det vurderes, at omkostninger til brug af disse ser-

vices opvejes af den øgede mulighed for den enkelte droneaktør til at foretage

operationer uden for synsvidde, med større droner, etc.

Kommissionens forslag forventes at medføre økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet til etablering af U-space service leverandør og til

tilvejebringelsen af ” Common Information Services”,

selvom det på nuværende

tidspunkt ikke er muligt at have et komplet billede af omfanget, da den endelige

lovgivning ikke er implementeret.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8 Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring hos medlemmerne af branche-

panelet

, Single Sky Komiteen, og hos branchen den 16. juni med frist for be-

mærkninger den 23. juni 2020. Der er modtaget høringssvar fra følgende:

SDU og UAS Denmark

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Naviair

Bemærkninger er oplistet efter afsender:

SDU og UAS Denmark

Branchepanelet repræsenterer et bredt udsnit af luftfartens aktører herunder også

droner.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 145: Notat om komitésag om Europa-Kommissionens forslag til U-Space

Side 6/7

SDU og UAS Denmark påpeger, at der i præamblen (22) er anført en forpligti-

gelse til, at bemandet trafik skal være kooperativ (synlig via transponder, ADS-

B e.l.) og dette krav vil blive indarbejdet i forordning 923/2012 (SERA) - om-

handler lufttrafik regler, hvilket SDU og UAS Denmark ser som yderst positivt.

Endvidere foreslår SDU og UAS Denmark, at ændringer af krav til bemandet

luftfart i andre forordninger bør fremlægges og behandles sammen med U-

space forordningen, således at det fulde overblik vedrørende konsekvenserne

for den bemandede luftfart bliver kendt.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Erhvervsflyvningens Sammenslutning tilslutter sig forordningens formål, om at

der lægges stor vægt på sikkerheden, som anført i forordningsteksten ”In prin-

ciple, such operations should not interfere with manned aircraft operations in

controlled airspace and in general with HEMS and PSO operations”.

Naviair

Naviair har følgende generelle bemærkninger til det fremsendte forslag

Det anbefales, at højdeangivelserne er de samme for U-space og

ATM, idet det bedre vil fremtidssikre det fælles luftrum.

Det findes uklart, om CIS-system kan udvikles og anvendes i et frit

marked, eller om der vil ske senere regulering heraf.

Det bør tydeliggøres, hvem der er ansvarlige for at forberede og ud-

føre den risikovurdering, som udarbejdes før der sker designering

af et U-Space luftrum i et medlemsland.

Naviair finder ikke, at artikel 4 fremtidssikrer U-space, eftersom luftrummet

skal være segregeret mellem ubemandet og bemandet luftfart. Naviair påpeger,

at det vil være mere optimalt, hvis både bemandede og ubemandede luftfartøjer

kan agere i det samme luftrum samtidigt.

Naviair oplyser, at de gerne ser, at specifikationerne i forslagets bilag 3 (betin-

gelser for at erhverve et CIS-certifikat) fastsættes hurtigst muligt, således at

dette kan indarbejdes i udviklingen af systemerne.

Det er Naviairs holdning at USSP’er bør forpligtes til alene at anvende data fra

CIS-aktøren, eftersom dette vil sikre, at der kun anvendes valideret data.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 145: Notat om komitésag om Europa-Kommissionens forslag til U-Space

Side 7/7

9 Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet i EASA-Komiteen den 31. juni 2020 og den 27.

oktober. Overordnet set er EU-medlemslandene positive stemt overfor regule-

ringen, omend det er blevet påpeget, at der fortsat mangler en række afklarin-

ger og præciseringer i lovteksten.

10 Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder Kommissionens forslag velkommen, da forslaget vurderes at

kunne medvirke til at udløse det potentialet, der vurderes at være for brugen af

droner og de anvendelsesmuligheder, der er forbundet hermed til gavn for

samfundet.

Det henstilles at der arbejdes mod en løsning hvor det er den enkelte medlems-

stat der afgør om opgaven med at tilvejebringe ”Common Information Ser-

vices” kan delegere dette

til for eksempel en lufttrafikstyringsudøver.

Forslaget vurderes ligeledes at understøtte luftfartssikkerhedsniveauet, i dens

gradvise integration af droner i luftrummet sammen med den traditionelle luft-

fart. Regeringen agter at støtte forslaget.

11 Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.