EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 179
Offentligt

RAPPORT

DECEMBER 2020

DANMARK PÅ

VENNEJAGT I EU

– ET STUDIE AF MULIGE ALLIANCER EFTER BREXIT

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

DANMARK PÅ VENNEJAGT I EU

ET STUDIE AF MULIGE ALLIANCER EFTER BREXIT

Europaanalytiker, Tao Ask Andersen

Projektmedarbejder, Julie Elisabeth Ottosen

+45 27 82 78 97

[email protected]

Vicedirektør, Catharina

Sørensen

+45 21 54 88 21

[email protected]

Tænketanken EUROPA 2020 · [email protected] · thinkeuropa.dk

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

DANMARK PÅ VENNEJAGT I EU

Storbritanniens udtræden af EU, Brexit, ændrer magtbalancen mellem de tilbage-

værende 27 medlemslande.

Det påvirker ikke mindst Danmark, der ofte har set

sig selv som en tæt allieret med Storbritannien i Bruxelles. Selv om langt den stør-

ste del af lovgivningen i EU vedtages med konsensus, er Danmark et af de lande,

der oftest har stemt med Storbritannien.

Grundlæggende medfører Brexit to konsekvenser i Rådet, hvor ministre fra EU-

landene samles for at enes om EU’s politiske udvikling. For det første bliver det

lettere for de to største lande, Tyskland og Frankrig, at samle et såkaldt bloke-

rende mindretal, der skal tælle mindst fire lande med mindst 35 pct. af EU’s be-

folkning bag: Matematikken tilsiger, at de fremover blot skal have lande med, der

udgør 2 pct. af EU’s samlede befolkning, for at de kan blokere for en beslutning.

For det andet, og mindst lige så afgørende er det, at frihandelsorienterede lande,

som Danmark, ikke længere har stemmer nok til at blokere for f.eks. protektioni-

stisk lovgivning. Dermed kan magtbalancen i EU tippe i Øst- og Sydeuropas favør.

Ikke mindst de mindre medlemslande står over for et dilemma: På den ene side

frygter de, at de store lande kommer til at sætte sig tungt på magten i en ny kon-

struktion; på den anden side vil en uformel struktur, hvor stormagterne klapper

tingene af i en mindre kreds uden for traktaterne, svække både de mindre lande

og EU’s institutioner.

Siden den britiske folkeafstemning i 2016 har Danmark derfor søgt nye alliance-

partnere i EU. Det gælder ikke mindst i forhold til det danske ønske om et reduce-

ret EU-budget (MFF), hvor Storbritanniens fravær har betydet et tab af det største

såkaldte ’strammerland’ i EU.

Dette forår fik en relativ ny alliance mellem Danmark, Holland, Sverige og Østrig

sin ilddåb. Den fik navnet ‘sparebanden’ (på engelsk: Frugal Fours), og blev hurtigt

berygtet og frygtet i EU. For det første fordi det ikke var til at stikke en kile mellem

de fires fælles afvisning af et større EU-budget under de afgørende MFF-forhand-

linger i juli 2020. For det andet fordi alliancen rent faktisk fik stor indflydelse på

forhandlingsresultatet. Godt nok gik det fransk-tyske forslag om en lånebaseret

Indledningen til denne rapport bygger på to tænketanksanalyser: ’Kan sparebanden blive vigtig for

Danmark efter Brexit’ fra august 2020 (http://thinkeuropa.dk/politik/kan-sparebanden-blive-vigtig-dan-

mark-efter-brexit)

og ’Sådan påvirker Brexit Danmarks ageren i EU’ fra februar 2020 (http://thinkeu-

ropa.dk/politik/saadan-paavirker-brexit-danmarks-ageren-i-eu).

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

COVID-19-genopretningsfond, med tilskud, der ikke skal betales tilbage, igennem.

Men sparebanden, i selskab med Finland, sikrede sig et lavere rammebudget,

større rabatter til sig selv og rykkede ved fordelingen mellem lån og tilskud i gen-

opretningsfonden.

Det kan gøre livet efter Brexit lettere for Danmark, hvis alliancen bliver en varig

magtfaktor i EU – selvom det uden tvivl bliver sværere at få indflydelse, når en-

keltlande ikke har vetoret som i budgetspørgsmålet. Statsminister Mette Frede-

riksen har udtalt, at hun gerne ser sparebanden optræde sammen fremadrettet,

og noget tyder på, at det ikke er helt urealistisk. En omfattende rundspørge fra

2020 blandt embedsværk og eksperter i EU27

viser i hvert fald, at Sverige og Hol-

land i højere grad end for bare to år siden opfatter Danmark som et af de lande, de

kontakter mest om EU-spørgsmål.

Mens den stigende interesse fra Holland og Sverige er godt nyt for Danmark, kan

man ikke sige det samme om resten af undersøgelsen. I EU som helhed har Dan-

mark langt fra en markant placering. Faktisk rangerer Danmark blot som det 15.

mest kontaktede land i undersøgelsen, lige efter det noget mindre Estland. Hol-

land er på tredjepladsen, Sverige på femtepladsen og Østrig optræder på syvende-

pladsen.

Apropos Østrig er det faktisk til at overse i undersøgelsen, at landet skulle være

del af en klub med Danmark. Mens danske respondenter regelmæssigt peger på

Østrig som et partnerland, er der stort set ingen østrigske respondenter, der peger

på Danmark. Det gælder også inden for specifikke politikområder som migration

og grænser. At Finland klart overgår Danmark som det land, Sverige oftest kon-

takter om EU-politikken, kan tyde på, at heller ikke det dansk-svenske forhold er

så tæt, som det kunne være. Stik modsat ser det ud i Irland, hvor respondenterne

har Danmark på radaren i markant højere grad end omvendt.

Hvad 845 embedsfolk og eksperter mener om alliancer i EU er naturligvis ingen

eksakt videnskab, men i betragtning af, at man skal samle 35 pct. af EU’s befolk-

ning for at udgøre et blokerende mindretal mod ny lovgivning i Rådet, bør rege-

ringen alligevel nærstudere resultaterne. Selv med Finland udgør sparebanden

nemlig blot lidt over 10 pct. af EU’s befolkning. Tilføj de resterende fire lande i

undersøgelsen, der siger, de ofte kontakter Danmark - Irland og de tre baltiske

lande - og man når op på 13 pct. Men læg dertil Tyskland og Belgien, og der ville

være tale om en meget magtfuld alliance i post-Brexit unionen. I lyset af den

EU Coalition Explorer, ECFR, 2020,

https://ecfr.eu/special/eucoalitionexplorer/

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

genoplivede fransk-tyske akse er det nok blevet mindre realistisk, at Tyskland går

uden om Frankrig. I de kommende år gør Danmark derfor klogt i at pleje sine bi-

laterale relationer med andre medlemslande end dem, vi normalt har samarbejdet

med.

Denne rapport ser nærmere på nogle af mulighederne.

Om projektet

Tænketanken EUROPA har gennem en webinar-række med europæiske EU-ek-

sperter i efteråret 2020 sat fokus på Danmarks såkaldte ’vennejagt’ efter Brexit.

Webinar-rækken er inspireret af en kortlægning af alliancenetværk i EU, som den

paneuropæiske tænketank, ECFR, foretager hvert andet år.

Denne

EU Coalition

Explorer

baseres på en rundspørge blandt mere end 800 eksperter rundt om i

medlemslandene, der arbejder med europapolitik i hhv. embedsværket, tænke-

tanke, forskningsverdenen og pressen. Dataindsamling for seneste

Explorer

gennemført i marts og april 2020, altså mens coronapandemien toppede, men in-

den sommerens budgetforhandlinger for alvor gik i gang.

Følgende lande og eksperter var en del af Tænketankens webinar-række:

Land

Ekspert

Holland: Et af EU’s grundlæggerlande, Caroline de Gruyter. Journalist og eu-

der med sine 17,2 mio. indbyggere er ropakorrespondent for den holland-

det syvende største i EU rent befolk- ske avis NRC Handelsblad. Derudover

ningsmæssigt.

er hun lektor og bosat i Oslo.

Irland: Anses som en småstat i EU-regi Brigid Laffan. Direktør ved Schuman

med 4,8 mio. indbyggere. Brexit ventes Centret på Det Europæiske Universi-

af geografiske årsager at påvirke Ir- tetsinstitut i Firenze.

land i særlig høj grad.

Polen: EU’s femtestørste land befolk-

ningsmæssigt med cirka 38 mio. ind-

byggere.

Piotr Buras. Politisk analytiker og le-

der af ECFR’s kontor i Warszawa.

EU Coalition Explorer,

ECFR, 2020,

https://ecfr.eu/special/eucoalitionexplorer/

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

Spanien: EU’s fjerdestørste land be-

José Ignacio Torreblanca. Politisk ana-

folkningsmæssigt, med cirka 46,5 mio. lytiker og leder af ECFR’s kontor i Ma-

indbyggere.

drid.

Tyskland: Et af EU’s grundlægger-

lande og unionens største land såvel

arealmæssigt som befolkningsmæs-

sigt, med cirka 83 mio. indbyggere.

Jana Puglierin. Seniorrådgiver i ECFR

og leder af ECFR’s kontor i Berlin.

Rafael Loss. Koordinator for ECFR’s

dataprojekter, herunder EU Coalition

Explorer.

Alle webinarerne kan ses i deres fulde længde på Tænketanken EUROPAs hjem-

meside.

Denne rapport sammenfatter konklusionerne fra webinarerne med henblik på at

vurdere de udfordringer og muligheder, Danmark står overfor i arbejdet med at

finde nye alliancepartnere efter Brexit. For at illustrere debatten gengives ek-

spertudsagn i teksten, hvor det er relevant. Disse udsagn er oversat af rapportens

forfattere fra engelsk til dansk og justeret fra talesprog til skriftsprog. I forhold til

eventuelt citat gælder kun eksperternes talte ord.

Projektet er medfinansieret af Europa-Nævnet.

Danmark på vennejagt i EU,

Tænketanken EUROPA, 2020,

www.thinkeuropa.dk/politik/danmark-

paa-vennejagt-i-eu

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

EU Coalition Explorer:

Hvordan opfattes Danmark af de øvrige medlems-

lande?

ECFR’s

EU Coalition Explorer

opstiller på baggrund af interviews med over 800

eksperter et mål for medlemslandenes relative indflydelse i EU. Målet er baseret

på et tværsnit af variable, herunder hvor ofte et land kontaktes af øvrige medlems-

lande, hvor imødekommende det opleves at være, samt oplevelsen af delte inte-

resser. På den baggrund figurerer Danmark i 2020-undersøgelsen på en tolvte

plads ud af de i alt 27 EU-lande. Sammenlignet med alliancepartnerne i den så-

kaldte sparebande – Holland, Sverige og Østrig – er Danmark dermed ifølge EU

Coalition Explorer det mindst indflydelsesrige af landene, med Østrig som nummer

otte, Sverige som nummer fire og Holland som nummer tre.

Danmark er dog samtidig det “mindst skuffende” land i sparebanden: Ifølge

Coalition Explorer rangerer Danmark også her som nummer 12. Sverige figurerer

som nummer 10, Østrig som nummer syv og Holland som det fjerdemest skuf-

fende land blandt EU27. Der tegner sig altså et billede af, at Danmark – på godt og

ondt – går under radaren i en række medlemslande.

De danske eksperter, der er interviewet i forbindelse med EU Coalition Explorer,

vurderer, at Danmark selv primært kontakter Tyskland, Sverige og Holland, efter-

fulgt af Finland og Frankrig. I de øvrige medlemslande vurderes Danmark at være

en primær partner af blandt andet de svenske, finske, hollandske og irske eksper-

ter – samt til dels af de baltiske eksperter. Danmarks mest oplagte allierede befin-

der sig dermed tilsyneladende i Norden og Baltikum.

Nedenfor gennemgås de vigtigste konklusioner fra de fem webinarer. På den bag-

grund kortlægges, hvilke udfordringer og muligheder Danmark har for at danne

politiske alliancer i EU efter Brexit.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

Tyskland

Jana Puglierin, seniorrådgiver og leder af ECFR’s kontor i Berlin, deltog som webi-

narrækkens Tysklandsekspert. Hun forsøgte at sætte ord på den forskelligartede

tyske tilgang til landene i den såkaldte sparebande. Ifølge hende vægter Holland

og Østrig umiddelbart højest:

Blandt ’sparebanden’ er det helt klart Holland og Østrig, der er på den tyske radar.

Dels fordi de er nabolande, men også fordi de, i højere grad end Sverige og Danmark,

betragtes som partnere, der fremmer EU-dagsordenen. De ses som mere engagerede

i EU-processen. For at sige det helt ærligt, så ses Danmark meget ofte som et land i

periferien og ikke som en central aktør, når det kommer til at forme EU’s fremtid.

Enten på grund af de danske forbehold eller fordi det bare ikke er så aktivt et land,

når det kommer til EU-forslag, non-papers og alt det der. Fra et tysk perspektiv ses

Danmark ofte som en tilskuer i EU.

Når det kommer til Sverige og Danmark, peger resultaterne fra EU Coalition Explo-

rer på, at Sverige i højere grad end Danmark opleves som at præstere over evne.

Også fra Puglierings perspektiv er det Sverige, der trækker det længste strå i for-

hold til at være på radaren i Berlin:

Fra et tysk perspektiv formår Sverige at spille en vigtigere rolle, end folk normalt

ville tro. Det skyldes, at Sverige ofte positionerer sig som en partner for Tyskland i

spørgsmål af strategisk betydning for Tyskland. For eksempel prioriteres fremtids-

orienterede politikområder som digitalisering og klima, samarbejde i internationale

organisationer, menneskerettigheder, multilateralisme og så videre. Sverige er en

meget attraktiv partner for Tyskland, både i forhold til multilaterale initiativer, i

internationale organisationer og inden for EU. Det handler også om tilstedeværelse

og kontakter i Berlin, og Sverige rækker ofte ud til Tyskland.

Ifølge Puglierin er koalitionsbygning mellem EU-landene i høj grad nødt til at tage

højde for knappe ressourcer i alle medlemslandes offentlige administration. Et

land som Tyskland ønsker at fokusere indsatsen på de lande, der forventes at

kunne bringe andre med sig. Med andre ord: Man forsøger primært at alliere sig

med lande, der selv fungerer som ’indflydelseshubs’.

I den forbindelse påpeger Puglierin, at f.eks. Polen er godt forbundet med Østeu-

ropa generelt, hvorfor Polen formår at trække disse lande med. Polen er derfor en

helt oplagt indgang til Østeuropa for Tyskland og øvrige medlemslande.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

Et relateret spørgsmål handler om, hvordan man bedst investerer begrænsede diplo-

matiske ressourcer til at skabe en koalition, der er stor nok til at gennemføre politi-

ske projekter på EU-niveau. Og her ser det ud til, at hvis tyske diplomater gør en stor

indsats for at kontakte Danmark, ville Danmark ikke være i stand til at bringe andre

lande ind i den koalition. Holland og Østrig synes derimod, hvad kontakter angår, at

stå stærkere i EU. Sammen med Polen ville disse tre partnere være i stand til at

bringe andre lande sammen.

På baggrund af Tyskland-webinaret og EU Coalition Explorer fremstår der, selv når

forskellen i landestørrelse tages i betragtning, en ubalance i det politiske forhold

mellem Tyskland og Danmark. Danmark anser Tyskland som en meget vigtig alli-

eret, mens Tyskland tilsyneladende ikke har Danmark højt på radaren, når der

skal laves EU-alliancer.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

Polen

Ifølge ECFR’s EU Coalition Explorer peger hverken danske eller polske eksperter

på hinandens lande, når de skal udpege, hvem man oftest ringer til eller deler in-

teresser med i EU-sammenhænge. Mens det i Danmark som nævnt primært er de

øvrige lande i sparebanden samt Tyskland, der er i fokus, er det i Polen de øvrige

Visegrad-lande (Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet), nabolandet mod øst, Litauen,

samt Tyskland, der fremhæves.

Den polske EU-ekspert, Piotr Buras, politisk analytiker og leder af ECFR’s kontor i

Warszawa, oversatte under webinaret resultatet ganske direkte:

Polen og Dan-

mark har ingen overlappende interesser. Det er nok forklaringen på, hvorfor landene

ikke kontakter hinanden.

Han uddybede dog med en forklaring om, at problemet ikke er, at interesserne

mellem de to lande nødvendigvis afviger, men at begge lande indtager en meget

defensiv position, når det kommer til spørgsmål om europæisk integration. I Polen

anskuer man mange udviklingstendenser i EU med bekymret mine, og i Danmark

er der en mangeårig skepsis mod dybere integration, som fremgår tydeligt af EU

Coalition Explorer.

Her opleveles Danmark nemlig som værende i opposition til

mange EU-politikker, med undtagelse af ’klassiske danske prioriteter’ som klima

og digitalisering.

Samtidig peger EU Coalition Explorer på, at man i Danmark ligefrem ser Polen, som

et af de mest skuffende lande i EU, kun overgået af Ungarn. Her er den relative

skuffelse dog ikke gengældt, for i Polen peges der på Tyskland, Frankrig og Hol-

land som de mest skuffende lande.

På trods af konklusionen fra EU Coalition Explorer samt Buras’ indledende analyse,

førte webinaret ikke desto mindre til identificering af et, måske ofte overset om-

råde, hvor et dansk-polsk interessefællesskab i et post-Brexit EU kan udvikles:

En ganske paradoksal konklusion for mange vil være, at energiomstilling og klima-

politik er et område, som Polen og Danmark sammen kan gøre meget på. At Polen

betragter energiomstilling og klimapolitik som en stor udfordring er også en mulig-

hed. Det er ikke alene energisektoren, men også varmesektoren der skal omstilles.

Der er et stort potentiale og behov for modernisering. Og når det kommer til Dan-

mark-Polen, så er havvindmølleparker i Østersøen fremtiden for den polske energi-

omstilling. Ifølge nye planer fra den polske regering, som dog ikke er vedtaget endnu,

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

planlægger man at investere meget mere i havvindmøller. Der er Danmark af åben-

lyse årsager interessant.

Til trods for at der på overfladen blot er få sammenfaldne interesser mellem Dan-

mark og Polen, kan der ligge uudnyttet potentiale for samarbejde hvad angår kli-

mapolitik og omstilling af energisektoren. Derudover blev det understreget, at et

muligt samarbejde mellem Danmark og Polen i høj grad også vil kunne realiseres

på bilateralt niveau, og ikke i EU.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

Spanien

Webinaret med den spanske EU-ekspert José Torreblanca, politisk analytiker og

leder af ECFR’s kontor i Madrid, bekræftede, at Danmark og Spanien som udgangs-

punkt sjældent er på hinandens politiske radarer. Det er både på godt og ondt.

Ifølge Torreblanca var det blandt sparebandens medlemmer stort set kun Holland,

der i den spanske presse kom negativt i fokus i forbindelse med sommerens bud-

getforhandlinger – som spanierne ønskede sig mere ambitiøse. Torreblanca vur-

derede dog, at det ikke kun skyldes Hollands større stemmevægt i EU, men også

forskelle i måden, landene gebærdede sig på:

Der var en ret stor forskel mellem Danmark og Holland. Danmark handlede ud fra

principper og egne politiske præferencer. Det var også tilfældet for Sverige. Hvad der

[set med spanske briller] var skadeligt i Holland var, at [premierminister] Mark

Rutte udnyttede budgetforhandlingerne til indenrigspolitiske formål og dyrkede ste-

reotyper. Danmark, Sverige og Finland begrundede deres ståsted i politiske spørgs-

mål, ikke moralske spørgsmål.

Torreblanca understregede dog også, at en væsentlig årsag til, at Spanien heller

ikke fremover kan forventes at være en oplagt alliancepartner for Danmark, skyl-

des de danske EU-forbehold og landendes forskellige indstillinger til EU. For Spa-

nien er EU en genvej til at fremme og modernisere nationale forhold – et organ der

skaber muligheder. For Danmark anskues EU ofte som havende den modsatte ef-

fekt. Således har politikudvikling inden for navnlig Eurozonen stor årvågenhed i

Spanien, ligesom man ønsker en forpligtende EU-løsning i forhold til spørgsmål

om migration og asyl. Derudover fremhævede han også et område som demokra-

tisering af Latinamerika som en aktuel spansk mærkesag i EU-samarbejdet, der

næppe har samme relevans i Danmark.

Derimod fremhævede Torreblanca, at Spanien, ligesom Danmark, er en varm for-

taler for multilateralisme, og at der ligger en oplagt samarbejdsmulighed i den eu-

ropæiske værdidebat, der for tiden er i fokus i EU, hvad angår for eksempel rets-

statsprincipper og seksuelle rettigheder:

Spanien topper listen over lande, der giver rettigheder til seksuelle minoriteter. Spa-

nien er meget progressiv på værdi-dagsordenen. Mere end Italien, Portugal, Græken-

land og til tider Frankrig, og det kan udgøre et springbræt for samarbejde med Dan-

mark.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

Holland

Caroline de Gruyter, journalist, EU-korrespondent og lektor, understregede, at der

i Holland, ligesom i Danmark, har været en udpræget opfattelse af Storbritannien

som en nær allieret i EU-politikken:

Meget ofte – men dog ikke hver gang – når

Holland ønskede at fremskynde eller blokere noget i Bruxelles, var et telefonopkald

til London nok.

Efter 2016, da man ikke længere kunne spille ’Ring til London’-kortet, forsøgte

Holland ifølge de Gruyter aktivt at komme op med en ny strategi. Man havde nydt

godt af midterpositionen i trekanten mellem London, Paris og Berlin, og hvis man

nu ikke formåede at sætte sit præg på de nye post-Brexit regler, ville EU risikere

at bevæge sig mod tysk-fransk dominans – en dominans som ikke ville være i hol-

landsk (eller andre mindre EU-landes) interesse. Derfor satte man sig for at ud-

stikke de vigtigste EU-temaer for de kommende år og finde allierede for hvert af

dem. At man ikke længere bare kunne ringe til London, betød således for det første

en øget bevidsthed om, at flere partnere ville blive en nødvendighed. Man var nødt

til at række ud på kryds og tværs af EU for at få en fornemmelse af, hvem der kunne

være med til at blokere visse forslag, og hvem der ville være med til at stemme

andre igennem.

Pludselig så man hollandske diplomater og embedsmænd fra ministerierne flyve

rundt til hele Europa. Man kunne virkelig føle et skud adrenalin gå igennem det hol-

landske system i jagten efter allierede.

Sparebanden ses i Holland som et godt eksempel på denne nye outreach-strategi,

og de Gruyter understregede, at der i Holland er en generel opfattelse af, at dan-

skere og hollændere er ekstremt tætte, og altid har været det.

I Bruxelles går vi nogle gange til franskmændene først, fordi (…) de er større og i

hjertet af Europa. Vi ser mod Tyskland, Frankrig og Belgien, men ikke Danmark. Men

når man ser på de lande i EU, som vi er enige med og deler prioriteter med, er det

Danmark og til en vis grad Sverige. Vi er altid meget glade, når danskerne har EU-

formandskabet (…). Danskerne har den samme pragmatisme, direkthed, endda lige-

fremhed, og åbenhed som hollænderne. De er problemløsende mennesker.

Energi- og klimapolitik, det digitale samt værdidebatten om retsstatsprincipper

fremhæves af de Gruyter som oplagte dansk-hollandske samarbejdsmuligheder

efter sommerens fælles fodslag om budgettet. Men også i forhold til udenrigspoli-

tikken, som primært håndteres nationalt, er der oplagte delte interesser.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

Når det kommer til forholdet til for eksempel USA, Kina, Mellemøsten og Tyrkiet er

[Danmark og Holland] ofte meget enige. Nok er vi små, men vi har en stor mund, så

vi kan gøre os selv lidt større. Over for Kina er vi dog meget bevidste om, at vi er små.

Så vi har brug for hinanden.

Men de Gruyter peger samtidig på, at der er stor bevidsthed i Haag om, at spare-

banden langt fra er nok for Holland – og måske ligeledes et ønske om til tider at

kunne distancere sig fra denne bande. I hvert fald vil man ikke lægge alle sine æg

i én kurv:

Det var en succesfuld strategi, men der er også debat om den i Haag, fordi koalitio-

nen er (…) med lande som Danmark og Sverige, der ikke er med i eurosamarbejdet

eller bankunionen, og som primært er med i EU på grund af fællesmarkedet, og de

ting der følger med fællesmarkedet. Holland er derimod i hjertet af EU-samarbejdet.

Det er ikke i vores interesse at binde os til en yderliggende gruppe, der ikke deler de

generelle interesser i kernen.

Alt i alt har tabet af ‘Ring-til-London’-kortet sat gang i en aktiv hollandsk EU-til-

gang, hvor man fra sag til sag identificerer nye allierede.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

Irland

Selvom det dansk-irske forhold, ifølge Brigid Laffan, direktør for Schuman Centret

på Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, altid har været godt, er der med

udgangspunkt i ECFR’s

EU Coalition Explorer

ikke noget videre overlap mellem

Danmarks og Irlands højest prioriterede EU-policyområder. Hvor Irland priorite-

rer finanspolitik, markedspolitik og forholdet til Storbritannien, rangerer klima,

digitalisering og migration højest i Danmark. Webinaret med Brigid Laffan, samt

oplevelserne fra sommerens EU-budgetforhandlinger, hvor Irland bevidst ikke

ønskede at være en del af den såkaldte sparebande, bekræftede da også, at ikke

mindst på det finansielle område står Danmark og Irland langt fra hinanden:

Danmark blev en del af EU som en succesfuld, velstående stat. Irland blev en del af

EU som en fattig stat. Irland ved, hvordan det er at være i den forkerte økonomiske

ende i EU og ville ikke være på sparebandens side i den debat.

Ifølge Brigid Laffan betyder denne forskel mellem Danmark og Irland dog ikke, at

der ikke er potentiale for gunstige relationer mellem de to lande.

Laffan understregede, at Irland qua sin lille størrelse generelt er pragmatisk i for-

hold til alliancedannelser. Tyskland ses, som for de fleste EU-lande, som en særlig

vigtig partner, og Berlin opleves i højere grad, end for eksempel Paris, at tage små

staters indsigelser med i betragtning.

Ligesom de Gruyter påpegede ift. Holland, søger Irland EU-allierede afhængig af

hvilket policyområde, der er tale om, og man er ligeledes bevidst om at fokusere

sine begrænsede diplomatiske ressourcer på områder med stor betydning for Ir-

land: Irland ser på, hvor der er potentielle venner, der deler irske interesser (…) og

arbejder så med dem.

Den irske ekspert påpegede, at der særligt på det digitale og det grønne område,

er oplagte muligheder for øget samarbejde mellem Danmark og Irland. Ifølge EU

Coalition Explorer

rangerer disse politikområder henholdsvis som det fjerde og

femte højest prioriterede i Irland. Hvad angår digitalisering ønsker begge lande at

modernisere EU. Hvad angår klima påpegede Laffan, at Irland halter efter Dan-

mark. I modsætning til Danmark, der har sat ambitiøse nationale mål, forventede

Laffan i højere grad, at Irland vil anvende EU-policy på området som drivkraft for

den grønne nationale omstilling. Muligheden for samarbejde specifikt på disse

områder kan netop blive intensiveret post-Brexit, eftersom EU’s nye politiske

agenda har klima og digitalisering i højsædet.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

Konklusion

Samlet set giver webinarrækken anledning til fire overordnede konklusioner for

Danmarks fremtidige jagt efter nye alliancer i EU:

Venskaber er vigtige. Indflydelse er vigtigere.

For det første peger inter-

viewene på, at allianceopbygning for et lille EU-land, som Danmark, der tidligere

ofte lænede sig op ad Storbritannien i EU-sager, ikke blot handler om at have gode

venner. Det gælder om at sikre sig mest mulig indflydelse i en ressourceknap ver-

den. Tænketanken EUROPA har tidligere afdækket, at Danmarks faste repræsen-

tation til EU i forhold til vores størrelse er blandt EU’s mindste

, hvilket kan gøre

det vanskeligere at skabe et netværk. Uden nye millioner at kunne poste i uden-

rigstjenesten kræver det prioritering – og helst en alliance med Frankrig eller

Tyskland.

Den erkendelse var tydeligst afspejlet i Holland-webinaret, hvor EU-eksperten Ca-

roline de Gruyter fremhævede, at hvis der er sager, hvor Tyskland ikke vil lege med,

går vi til Frankrig. Det er vanskeligere at arbejde med franskmændene, men også

mere givende (…). Efter Brexit er Holland kommet meget tættere på Frankrig. Tidli-

gere havde vi ikke så meget tilfælles, for vi ringede jo altid til London. Men på mange

handelssager – f.eks. om screening af investeringer og håndtering af Facebook og

Google, går vi i dag til Frankrig. Sammen med Frankrig har vi stor indflydelse.

Globale tendenser påvirker præferencer – og dermed alliancemuligheder.

Brexit er ikke alene om at have påvirket alliancer i EU de seneste fem år. Webinar-

rækkens EU-eksperter peger på, at en generel oplevelse af en stigende ’America

first’ strategi i USA, handelskrige med Kina og svækkede multilaterale institutio-

ner har skabt større opmærksomhed i flere europæiske lande om udfordringer og

vanskeligheder ved frihandel. Det betyder, at den stereotypiske kløft mellem f.eks.

’fransk protektionisme’ og ’dansk liberalisme’ på handelspolitikken ikke nødven-

digvis har samme betydning i dag som tidligere. Det skaber nye muligheder for

samarbejder.

Førerposition med forbehold. En gennemgående konklusion på tværs af de fem

webinarer er, at Danmark har gode kort på hånden i forhold til at kunne spille en

større rolle i EU, end den geografiske størrelse egentlig tilskriver. Den langvarige

klimaindsats gør Danmark til en tung og troværdig spiller, hvad angår EU’s grønne

dagsorden, og digitaliseringsområdet fremhæves også som et område, hvor

Danmark bokser under niveau i Bruxelles, Tænketanken EUROPA, 2019,

http://thinkeuropa.dk/poli-

tik/danmark-bokser-under-niveau-i-bruxelles

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

RAPPORT

17. december 2020

Danmark har stor indflydelse. Men landeeksperterne understreger samtidig, at

der rundt om i EU’s hovedstæder er en bevidsthed om, at Danmark gennem sine

EU-forbehold på centrale politikområder har placeret sig selv i ”Europas periferi”.

Det betyder i flere sager, at Danmark anses som en mindre indflydelsesrig spiller.

Influencer søges. Man bliver ikke attraktiv som partnerland alene ved at have de

rigtige synspunkter eller den rigtige ekspertise. Man bliver attraktiv ved at kunne

hive andre med. På den baggrund vedbliver et land som Polen, til trods for at det i

ECFR’s EU Coalition Explorer anses som et af EU’s mest skuffende lande, med at

være en attraktiv partner, da Polen ses som en hub for Østeuropa. For andre lande

giver det med andre ord mening at bruge ressourcer på Warszawa, da man for-

venter, at Polen trækker andre lande med sig. Samme forventning er der ikke til

København. Her går man f.eks. til Hollands regeringsby Haag, som dernæst træk-

ker Danmark med. Det understreges blandt andet i Irland-webinaret, hvor Brigid

Laffan påpegede, at Holland var blevet mere aktiv i forsøget på at tiltrække flere

allierede til deres indflydelsessfære.

Det er altså afgørende, at Danmark selv formår at have et vidtforgrenet alliance-

netværk i EU. Det kan dyrkes ved, som Holland ifølge de Gruyter har gjort siden

Brexit, at sende diplomater og embedsmænd fra øvrige ressortministerier rundt i

EU for at ”snuse” til andre medlemslandes holdninger og potentialet for alliancer.

Og det kan udbygges ved, at man område for område forsøger at skabe en koalition

af lande, for derigennem at skabe et tættere samarbejde. Det er særligt oplagt på

klimaområdet, hvor Danmark kan være en naturlig indgang for andre lande i kraft

af sin bredt anerkendte førerposition. Værdien består altså ikke alene i, at Dan-

mark påtager sig et lederskab på klimaområdet i EU, men også i at Danmark evner

at samle en stribe øvrige medlemslande.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Rapport om Danmarks Vennejagt efter Brexit

Tænketanken EUROPA

Nygade 4, 4. sal

1164 København

www.thinkeuropa.dk

[email protected]

Tlf. 33 13 07 30

Twitter: @thinkeuropa

Facebook: /taenketanken.europa

December 2020

Danmark på vennejagt i EU – et studie af mulige alliancer efter Brexit

Rapporten er støttet af: