Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 184
Offentligt
2308791_0001.png
Notat
16. december 2020
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kulturudvalg
om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-433/20,
Austro-Mechana
Indledning
En østrigsk domstol (Oberlandesgericht Wien) har i henhold til artikel 267 TEUF
forelagt EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål, der drejer sig om, hvorvidt
tilrådighedsstillelse af lagringsplads i form af en cloud-tjeneste er omfattet af
reglerne om privatkopieringsvederlag. Den nationale retssag vedrører en tvist
mellem et østrigsk rettighedsforvaltningsselskab AUSTRO-MECHANA Gesellschaft
zur Wahrnehmung mechanisch-musikalischer Urheberrechte Gesellschaft m.b.H.
(herefter ”Austro-Mechana”) på den
ene side og virksomheden Strato AG (herefter
”Strato”),
der driver en cloud-tjeneste på den anden side.
Sagen for EU-Domstolen vedrører nærmere bestemt fortolkningen af artikel 5, stk.
2, litra b, i Infosoc-direktivet
1
, hvorefter medlemsstaterne kan indføre
undtagelser
fra eller
indskrænkninger
i reproduktionseneretten for ophavsmænd og andre
rettighedshavere som fastsat i direktivets artikel 2, forudsat at rettighedshaverne
modtager en rimelig kompensation.
Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
I overensstemmelse med Infosoc-direktivet er der i den østrigske ophavsretslov
fastsat en ret for ophavsmanden til
et rimeligt vederlag,
der kan gøres gældende over
for alle, der i forretningsmæssigt øjemed mod vederlag markedsfører bestemte
lagringsmedier med henblik på
reproduktion og arkivering.
Strato er en tysk virksomhed, som driver cloud-tjenesten
”HiDrive”.
2
Tjenesten er
tilgængelig for østrigske kunder, men Stratos servere er placeret i Tyskland.
Det østrigske forvaltningsselskab Austro-Mechana varetager administrationen af
brugsrettigheder og vederlagskrav, herunder privatkopieringsvederlag, på vegne af
de tilsluttede rettighedshavere. Austro-Mechana er af den opfattelse, at
tilrådighedsstillelse af lagringsplads i form af en cloud-tjeneste er omfattet af de
østrigske regler om privatkopieringsvederlag, og da Stratos cloud-tjeneste
markedsføres i Østrig, har Austro-Mechana anmodet Strato om betaling af et sådant
vederlag.
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret
og beslægtede rettigheder i informationssamfundet. Infosoc-direktivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1051 af 17.
december 2002 om ændring af ophavsretsloven.
2
En cloud-tjeneste
er et virtuelt lagringsmedium i ”skyen” (”cloud’en), hvor brugerne kan
gemme data, herunder tekst,
billeder, film og musik. I praksis gemmes dataen på filservere, som kan være placeret i landet, hvor cloud-tjenesten er
hjemmehørende, i forbrugerens hjemland (der kan evt. være sammenfald hermed) eller et tredjeland.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-433/20, Austro-Mechana
2308791_0002.png
Side 2 af 3
Strato er af den opfattelse, at fysiske lagringsmedier og cloud-tjenester ikke kan
sammenlignes med hinanden, og at de østrigske regler om privatkopieringsvederlag
derfor ikke kan udstrækkes til også at gælde cloud-tjenester
som Stratos ”HiDrive”,
da Strato hverken sælger eller udlejer fysiske lagringsmedier i Østrig, men alene
tilbyder (bl.a.) østrigske kunder lagringsplads på sine servere i Tyskland.
Den østrigske domstol har spurgt EU-Domstolen, om privatkopieringsundtagelsen i
Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, kan udstrækkes til at omfatte
reproduktioner på en cloud-tjenestes servere. Det andet spørgsmål går på om,
privatkopieringsundtagelsen i bekræftende fald kan finde anvendelse på en national
lovgivning, hvorefter ophavsmanden har ret til et rimeligt vederlag for
privatkopiering, der finder sted på et lagringsmedium af enhver art og markedsføres
i indlandet i forretningsmæssigt øjemed mod vederlag. Med andre ord, om udbud af
en cloud-tjeneste kan sidestilles med tilrådighedsstillelse af et lagringsmedium med
den konsekvens, at udbydere af cloud-tjenester kan pålægges et krav om betaling af
en privatkopieringskompensation.
Regeringens interesse og synspunkter i sagen
Pligten til at betale kompensation efter Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b,
påhviler den, som privatkopierer, men henset til de praktiske vanskeligheder ved en
direkte opkrævning hos privatpersoner har EU-Domstolen fastslået, at det står
medlemsstaterne frit for i stedet at indføre en afgift for erhvervsdrivende, der råder
over udstyr, apparater og medier til digital reproduktion, og som i den forbindelse
retligt eller faktisk giver privatpersoner adgang til dette udstyr eller tilbyder disse
kopieringsservice, dog kun for så vidt de erhvervsdrivende kan overvælte afgiften på
privatpersonerne.
3
De fleste medlemsstater, hvis lovgivning tillader privatkopiering
4
, har i
overensstemmelse med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, indført en
kompensationsordning, og for de fleste medlemsstaters vedkommende er
kompensationsordningen indrettet således, at producenter/importører af
lagringsmedier pålægges en afgift, som betales til en forvaltningsorganisation, der
viderefordeler pengene til rettighedshaverne. Producenterne/importørerne
overvælter så denne udgift på forbrugerne via højere priser på lagringsmedierne.
En sådan ordning gælder også i Danmark, dog omfatter ordningen udelukkende
såkaldt løse lagringsmedier
såsom blanke cd’er og dvd’er.
5
Den danske ordning
omfatter således på nuværende tidspunkt ikke integrerede lagringsmedier som
f.eks. computere, smartphones, tablets mv.
3
4
Jf. sag C-467/08, Padawan, præmis 46-50.
Som eksempel kan nævnes Sverige, Tyskland, Nederlandene og Belgien.
5
Kompensationen sikres via reglerne om vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug i ophavsretslovens §§ 39-46
a
– i daglig tale kaldet ”blankmedieordningen”. Ordningen er toleddet og består af dels en afgift på løse lagringsmedier
som f.eks. blanke cd’er og dvd’er, dels en bevilling på finansloven (”dvd-kompensationen”).
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-433/20, Austro-Mechana
2308791_0003.png
Side 3 af 3
Som følge af den teknologiske udvikling står regeringen over for en revision af
vederlagsordningen, og resultatet af sagen for EU-Domstolen vil derfor kunne få
betydning for indretningen af en ny ordning.
I takt med den teknologiske udvikling, herunder eksempelvis udbredelsen af nye og
hurtigere netværksformater og den eksponentielle vækst i ikke blot
lagringskapacitet på lagringsmedier men også serverparker og øget online
tilgængelighed, må det formodes, at cloud-tjenester i fremtiden vil spille en endnu
større rolle i forhold til dén lagring af indhold, der sker.
Det er dog regeringens opfattelse, at der hverken i Infosoc-direktivet eller i
foreliggende retspraksis fra EU-Domstolen er holdepunkter for at fastslå, at
udbydere af tjenesteydelser som cloud-tjenester skulle være omfattet af
privatkopieringskompensationsreglernes anvendelsesområde, og at cloud-tjenester
derfor ikke med henvisning til Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b, bør kunne
pålægges et krav om betaling af en privatkopieringskompensation.
Afgiftspålæggelse af cloud-tjenester vil i praksis betyde, at rettighedshaverne
kompenseres op til tre gange for den samme kopi; først via en afgift på
lagringsmediet, hvorpå privatbrugeren initierer kopieringen og får adgang til
indholdet igen, dernæst via en afgift på cloud-tjenesten og endelig via en afgift på
den filserver
6
, hvor kopien opbevares.
En afgiftspålæggelse af cloud-tjenester synes således at kunne medføre en risiko for
overkompensation af rettighedshaverne, hvilket er vanskeligt foreneligt med kravet
om, at privatkopieringskompensationen skal have en tilknytning til den skade, der
påføres ophavsmanden som følge af fremstillingen af den private kopi, og at
ophavsmanden således ikke må underkompenseres, men ej heller overkompenseres.
7
En afgiftspålæggelse af cloud-tjenester synes i øvrigt ikke at harmonere med EU-
Kommissionens cloud-strategi og den fælleseuropæiske deklaration vedrørende
næste generation af cloud-udbud i Europa, og de heri erklærede mål om bl.a. at forme
den næste generation af konkurrencedygtige cloud-infrastrukturer- og tjenester og
gøre datalagrings- og behandlingsaktiviteter i EU attraktivt over for internationale
partnere.
8
På denne baggrund afgiver regeringen indlæg i sagen i overensstemmelse med det
ovenfor anførte.
6
Forudsat at denne er placeret i en medlemsstat, hvor et sådant lagringsmedier er afgiftspålagt, hvilket efter Stratos
forklaring er tilfældet i Tyskland.
7
Jf. sag C-467/08, Padawan, præmis 40.
8
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/commission-welcomes-member-states-declaration-eu-cloud-
federation