EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-459/20, Staatssecratariat van Justitie en Veiligheid

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 213
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændige- og Inte-

grationsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag

C-459/20, Staatssecratariat van Justitie en Veiligheid

1. Indledning

Rechtbank Den Haag i Nederlandene (den forelæggende ret) har den 10. sep-

tember 2020 forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål om række-

vidden af unionsborgerskabet og fortolkningen af artikel 20 i EUF-Traktaten

(TEUF).

Sagen angår de nærmere omstændigheder, hvor tredjelandsstatsborgere kan

aflede opholdsret af en unionsborger i unionsborgerens egen medlemsstat.

Konkret angår sagen en tredjelandsforælders mulighed for at aflede en ret til

ophold i den medlemsstat, hvor det mindreårige unionsborgerbarn er stats-

borger, som tredjelandsforælderen ligeledes forsørger. Sagen adskiller sig fra

tidligere sager for EU-Domstolen ved, at unionsborgerbarnet er bosat i et tred-

jeland, aldrig har befundet sig på Unionens område og ikke længere har kon-

takt med den anden forælder, som er unionsborger.

Den forelæggende ret ønsker på den baggrund for det første oplyst, om TEUF

artikel 20 er til hinder for, at tredjelandsforælderen i en sådan situation med-

deles afslag på ret til ophold i den medlemsstat, hvor unionsborgerbarnet er

statsborger, idet afslaget umiddelbart vil medføre, at unionsborgerbarnet

nægtes adgang til Unionens område.

For det andet har den forelæggende ret stillet en række spørgsmål med henblik

på afklaring af, hvilken betydning det bl.a. skal tillægges, at det primært er en

tredje part (barnets mormor), der har varetaget den daglige omsorg for barnet

i tredjelandet, og at den forælder, der er unionsborger, alene har haft sporadisk

kontakt til barnet og muligvis ikke har del i forældremyndigheden over bar-

net.

Endelig ønskes det oplyst, om de rettigheder, der følger af unionsborgerska-

bet er ubetingede, herunder om den medlemsstat, hvori barnet har statsbor-

gerskab, har en positiv forpligtelse til at muliggøre udøvelsen af disse ret-

tigheder.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Den nationale retssag, som ligger til grund for den præjudicielle forelæggelse,

vedrører et afslag på opholdsret efter EU-retten til en thailandsk kvinde, som

har ansøgt om en afledt opholdsret med henvisning til sin mindreårige søn.

Sønnen har nederlandsk statsborgerskab efter sin far. Sønnen, der er 10 år

gammel, er født og opvokset i Thailand, hvor det primært var hans mormor,

der varetog den daglige omsorg for ham, indtil moderen vendte tilbage til

Thailand. Han har aldrig været i Nederlandene og taler ikke nederlandsk. Han

kan efter det oplyste ikke kommunikere med sin far og har frem til 2017 alene

haft sporadisk kontakt med faren, der bor i Nederlandene. Det er uafklaret,

Side

1/3

4. januar 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-459/20, Staatssecratariat van Justitie en Veiligheid

om faren fortsat har del i forældremyndigheden. Moren har opholdt sig i Ne-

derlandene frem til 2019, hvor hun blev udsendt, og havde under opholdet

digital kontakt med sønnen. Efter det oplyste er det barnets mor, der har va-

retaget den økonomiske forsørgelse af barnet.

Afslaget fra de nederlandske myndigheder var begrundet med, at det ikke var

godtgjort, at det ville være i barnets interesse at give moderen tilladelse til at

blive i Nederlandene, ligesom det ikke var klart, om barnet var så afhængigt

af moderen, at et afslag på opholdsret ville tvinge barnet til at opholde sig

uden for Unionen.

3. Regeringens interesse i sagen

En unionsborger har efter EU-Domstolens retspraksis kun i helt særlige situ-

ationer adgang til familiesammenføring med tredjelandsfamiliemedlemmer,

når unionsborgeren ikke har gjort brug af retten til fri bevægelighed.

Domstolen fastslog således i sag C-34/09, Ruiz Zambrano

, at TEUF artikel

20 er til hinder for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstatsborger, som

forsørger sine små børn, der er unionsborgere, ophold i den medlemsstat,

hvori børnene er bosat og er statsborgere, idet dette reelt

fratager børnene den

effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt som uni-

onsborgere,

med det resultat at børnene vil blive nødsaget til at

forlade Uni-

onens område

for at følge deres forældre.

I sagen C-133/15, Chavez-Vilchez m.fl.,

fastslog EU-Domstolen, at unions-

borgerbarnets afhængighedsforhold til tredjelandsforælderen kan være af en

sådan karakter, at TEUF artikel 20 fører til, at tredjelandsforælderen skal

meddeles en opholdsret

–

selv i en situation, hvor den anden forælder både

kan og vil tage sig af unionsborgerbarnet. Der vil i disse tilfælde skulle fore-

tages en vurdering af barnets tarv, således at afhængighedsforholdet ikke

alene beror på barnets forsørgelse, men bl.a. også den følelsesmæssige til-

knytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er

tredjelandsborger.

Domstolen har ikke tidligere haft lejlighed til at tage stilling til anvendelsen

af TEUF artikel 20 i en sag som den foreliggende, og dommen må derfor

forventes nærmere at fastlægge anvendelsesområdet for TEUF artikel 20 om

unionsborgerskabet, herunder kriterierne for en afledt opholdsrettighed til en

tredjelandsborger i den helt særlige situation, hvor den mindreårige unions-

borger er født og opvokset uden for Unionen.

Ligeledes rejser sagen spørgsmål vedrørende vurderingen af et kvalificeret

afhængighedsforhold i en situation, hvor barnet primært er opvokset hos en

tredjepart, samt om vurderingen af barnets tarv, herunder også betydningen

Domstolens Dom (Store Afdeling) af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Ruiz Zambrano, EU:C:2011:124.

Domstolens Dom (Store Afdeling) af 10. maj 2017, Chavez-Vilchez m.fl., EU:C:2017:354.

2/3

Side

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-459/20, Staatssecratariat van Justitie en Veiligheid

af at barnet befinder sig i et tredjeland og aldrig har været i Unionen, at barnet

ikke taler sproget i det land, hvori det har statsborgerskab, og alene har haft

sporadisk kontakt til den forælder, der er unionsborger.

Regeringen vil på denne baggrund afgive indlæg i sagen.

Regeringen vil for det første argumentere for, at retspraksis om afledt op-

holdsret efter TEUF artikel 20 ikke kan finde anvendelse i en situation, som

den foreliggende.

Da det ikke på forhånd kan udelukkes, at betingelserne for en afledt opholds-

ret efter TEUF artikel 20

–

ud fra tankerne i Zambrano-dommen

–

også vil

kunne være opfyldt i en situation som i den forelagte sag, vil regeringen for

det andet argumentere for, at en eventuel anvendelse af EU-Domstolens rets-

praksis om den helt undtagelsesvise adgang til familiesammenføring efter

TEUF artikel 20 ikke i den konkrete sag fører til, at tredjelandsforælderen

skal indrømmes en afledt ret til ophold. Regeringen vil således argumentere

for, at de kriterier, som EU-Domstolen har opstillet, ikke kan anses for opfyldt

i denne sag, herunder bl.a. kriteriet, hvorefter der skal foreligge et kvalificeret

afhængighedsforhold mellem unionsborgerbarnet og tredjelandsforælderen,

og hvorefter hensynet til barnets tarv skal tale for en sådan afledt opholdsret.

Endelig vil regeringen argumentere for, at der ikke af Domstolens retspraksis

kan udledes en positiv forpligtelse for medlemsstaterne til at muliggøre udø-

velsen af de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet.

Side

3/3