EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 218: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 220 og 223 om, hvilke konsekvenser der er for de EU-lande, som efter EU-Domstolens afgørelse, har tilpasset eller opretholder deres logningsregler, fra justitsministeren

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. januar 2021

EU-retskontoret

Helene Fussing Clausen

2020-0030-5121

1722414

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 220 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 218: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 220 og 223 om, hvilke konsekvenser der er for de EU-lande, som efter EU-Domstolens afgørelse, har tilpasset eller opretholder deres logningsregler, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 220 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser

der er for de

EU-lande, der efter EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 om

datalogning opretholder logningsregler, der er i strid med EU-

dommen, herunder hvilke sanktionsmuligheder der er over for

de pågældende lande?”

Svar:

Den 6. oktober 2020 afsagde EU-Domstolen dom i de forenede sager C-

511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl., samt C-520/18, Ordre des

barreaux francophones et germanophone m.fl. I dommen fastslås det, at hen-

holdsvis franske og belgiske regler, der pålagde teleudbydere mv. en generel

og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata (såkaldte lognings-

regler) med henblik på, at politi og anklagemyndighed kunne få adgang her-

til for at efterforske og retsforfølge personer i straffesager, var i strid med

EU-retten. EU-Domstolen anførte dog samtidigt under hvilke betingelser,

dette udgangspunkt kan fraviges, således at medlemsstaterne i visse tilfælde

kan pålægge teleudbydere mv. at lagre trafik- og lokaliseringsdata med hen-

blik på at imødegå en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed eller be-

kæmpe grov kriminalitet.

Medlemsstaterne er EU-retligt forpligtet til at sikre, at deres nationale log-

ningsregler er indrettet i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 6.

oktober 2020. Dette gælder også de EU-medlemsstaters logningsregler, som

EU-Domstolen ikke var blevet anmodet om at tage stilling til i de nævnte

forenede sager. Der er ikke en bestemt EU-retlig frist for, hvor hurtigt en

medlemsstat skal ændre sine regler for at bringe disse i overensstemmelse

med en dom fra EU-Domstolen i en sag, der vedrører en anden medlemsstats

lovgivning.

Det følger imidlertid af EU-Domstolens praksis, at en ændring af nationale

regler for at bringe disse i overensstemmelse med EU-retten, som fortolket

af EU-Domstolen, skal ske

så hurtigt som muligt,

jf. EU-Domstolens dom

af 21. juni 2007 i de forenede sager C-231/06 - C-233/06, Jonkman. Der kan

også henvises til Højesterets dom af 19. januar 2017 i sag 42/2016 (UfR

2017.1243 H). Det vil i lyset heraf afhænge af den enkelte sags omstændig-

heder, hvor hurtigt en tilpasning skal foretages. Der vil i den forbindelse

bl.a. kunne tages hensyn til, hvor teknisk vanskelige ændringer, der er tale

om, og hvor store økonomiske konsekvenser, ændringerne vil kunne med-

føre for de virksomheder, der skal indrette sig efter de tilrettede regler.

Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke har truffet de foranstalt-

ninger, der er nødvendige for opfyldelse af en dom afsagt af EU-Domstolen,

kan den

–

efter proceduren for traktatkrænkelsessager i artikel 258 i Trakta-

ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

–

i sidste instans

indbringe sagen for Domstolen efter at have givet medlemsstaten lejlighed

til at fremsætte sine bemærkninger.

Hvis Domstolen fastslår, at en medlemsstat har overtrådt sine EU-retlige

forpligtelser, og Kommissionen herefter finder, at den pågældende med-

lemsstat ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldel-

sen af dommen, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen på ny

med henblik på, at Domstolen pålægger medlemsstaten et fast beløb eller en

tvangsbøde. Dette vil i givet fald ske efter den procedure, der nærmere er

reguleret i TEUF artikel 260.