Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 218
Offentligt
2315015_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. januar 2021
EU-retskontoret
Helene Fussing Clausen
2020-0030-5121
1722414
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 220 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 218: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 220 og 223 om, hvilke konsekvenser der er for de EU-lande, som efter EU-Domstolens afgørelse, har tilpasset eller opretholder deres logningsregler, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 220 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser
der er for de
EU-lande, der efter EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 om
datalogning opretholder logningsregler, der er i strid med EU-
dommen, herunder hvilke sanktionsmuligheder der er over for
de pågældende lande?”
Svar:
Den 6. oktober 2020 afsagde EU-Domstolen dom i de forenede sager C-
511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl., samt C-520/18, Ordre des
barreaux francophones et germanophone m.fl. I dommen fastslås det, at hen-
holdsvis franske og belgiske regler, der pålagde teleudbydere mv. en generel
og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata (såkaldte lognings-
regler) med henblik på, at politi og anklagemyndighed kunne få adgang her-
til for at efterforske og retsforfølge personer i straffesager, var i strid med
EU-retten. EU-Domstolen anførte dog samtidigt under hvilke betingelser,
dette udgangspunkt kan fraviges, således at medlemsstaterne i visse tilfælde
kan pålægge teleudbydere mv. at lagre trafik- og lokaliseringsdata med hen-
blik på at imødegå en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed eller be-
kæmpe grov kriminalitet.
Medlemsstaterne er EU-retligt forpligtet til at sikre, at deres nationale log-
ningsregler er indrettet i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 6.
oktober 2020. Dette gælder også de EU-medlemsstaters logningsregler, som
EU-Domstolen ikke var blevet anmodet om at tage stilling til i de nævnte
forenede sager. Der er ikke en bestemt EU-retlig frist for, hvor hurtigt en
medlemsstat skal ændre sine regler for at bringe disse i overensstemmelse
med en dom fra EU-Domstolen i en sag, der vedrører en anden medlemsstats
lovgivning.
Det følger imidlertid af EU-Domstolens praksis, at en ændring af nationale
regler for at bringe disse i overensstemmelse med EU-retten, som fortolket
af EU-Domstolen, skal ske
så hurtigt som muligt,
jf. EU-Domstolens dom
af 21. juni 2007 i de forenede sager C-231/06 - C-233/06, Jonkman. Der kan
også henvises til Højesterets dom af 19. januar 2017 i sag 42/2016 (UfR
2017.1243 H). Det vil i lyset heraf afhænge af den enkelte sags omstændig-
heder, hvor hurtigt en tilpasning skal foretages. Der vil i den forbindelse
bl.a. kunne tages hensyn til, hvor teknisk vanskelige ændringer, der er tale
om, og hvor store økonomiske konsekvenser, ændringerne vil kunne med-
føre for de virksomheder, der skal indrette sig efter de tilrettede regler.
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 218: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 220 og 223 om, hvilke konsekvenser der er for de EU-lande, som efter EU-Domstolens afgørelse, har tilpasset eller opretholder deres logningsregler, fra justitsministeren
Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke har truffet de foranstalt-
ninger, der er nødvendige for opfyldelse af en dom afsagt af EU-Domstolen,
kan den
efter proceduren for traktatkrænkelsessager i artikel 258 i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
i sidste instans
indbringe sagen for Domstolen efter at have givet medlemsstaten lejlighed
til at fremsætte sine bemærkninger.
Hvis Domstolen fastslår, at en medlemsstat har overtrådt sine EU-retlige
forpligtelser, og Kommissionen herefter finder, at den pågældende med-
lemsstat ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldel-
sen af dommen, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen på ny
med henblik på, at Domstolen pålægger medlemsstaten et fast beløb eller en
tvangsbøde. Dette vil i givet fald ske efter den procedure, der nærmere er
reguleret i TEUF artikel 260.
3