EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 221: Liste over judicielle sager i aktiviteter af sager af dansk interesse pr. 8/1-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 221
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

8. januar 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-826/18

Titel og kort sagsresumé

Stichting Varkens in Nood e.a. (Århus-konventionen)

Emne:

Klageberettigede i sager om adgang til miljøoplysninger

(Århus-konventionen)

Spørgsmål:

1. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

offentligheden (public) (enhver) i fuldt omfang afskæres fra

adgang til klage og domstolsprøvelse, for så vidt det ikke

drejer sig om medlemmer af den berørte offentlighed

(public concerned)? Såfremt spørgsmål 1 besvares

bekræftende:

2. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at det heraf følger, at

offentligheden (public) (enhver) skal have adgang til klage

og domstolsprøvelse, når det gøres gældende, at de for

offentligheden (public) (enhver) gældende processuelle

krav og retten til offentlig deltagelse som omhandlet i

konventionens artikel 6 er blevet krænket? Har det herved

betydning, at den berørte offentlighed (public concerned)

på dette punkt har adgang til klage og domstolsprøvelse og

herved også kan fremsætte materielle søgsmålsgrunde?

3. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

den berørte offentligheds (public concerned) adgang til

klage og domstolsprøvelse gøres afhængig af, at retten til

offentlig deltagelse som omhandlet i konventionens artikel

6 er blevet udnyttet? Såfremt spørgsmål 3 besvares

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

14.01.21

Til orientering:

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 221: Liste over judicielle sager i aktiviteter af sager af dansk interesse pr. 8/1-21

benægtende:

4. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en

national bestemmelse, der afskærer den berørte

offentlighed (public concerned) fra adgang til klage og

domstolsprøvelse til anfægtelse af en afgørelse, når det med

rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed, at den ikke

har fremsat nogen indsigelser mod (dele af) udkastet til

afgørelse? Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende:

5. Kan den nationale ret på grundlag af sagens

omstændigheder frit afgøre, hvad der skal forstås ved »når

det med rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed«,

eller er retten herved forpligtet til at respektere bestemte

EUretlige garantier?

6. I hvilket omfang ville besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5

blive anderledes, hvis det drejer sig om offentligheden

(public) (enhver), for så vidt denne offentlighed ikke er den

berørte offentlighed (public concerned)?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-628/18

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Slovenien har

tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 93 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter og om

ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU,

som ændret ved artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/1034 af 23. juni 2016 om ændring af

direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle

instrumenter, idet den ikke har vedtaget (alle) de love og

administrative bestemmelser, der er nødvendige for at

efterkomme disse direktiver, eller ikke har meddelt

Kommissionen herom.

—

Republikken Slovenien pålægges i medfør af artikel 260,

stk. 3, TEUF at betale daglige tvangsbøder på 7 224 EUR

fra den dag, hvor der afsiges dom i nærværende sag,

eftersom Republikken Slovenien har tilsidesat sin

forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltningerne

til direktiv 2014/65/EU og 2016/1034/EU.

—

Republikken Slovenien pålægges i medfør af artikel 260,

stk. 3, TEUF at betale et fast dagligt beløb på 1 978 EUR,

der multipliceres med antallet af dage, som overtrædelsen

varer, op til et minimumsbeløb på 496 000 EUR.

—

Republikken Slovenien tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Facebook Ireland e.a.

1) Skal artikel 55, stk. 1, artikel 56-58 og artikel 60-66 i

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

Interessent

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Processkri

Dom

Dato

13.01.21

C-645/19

Justitsministeriet

Datatilsynet

13.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 221: Liste over judicielle sager i aktiviteter af sager af dansk interesse pr. 8/1-21

T-478/18

T-873/19

C-718/18

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF i

forbindelse med artikel 7, 8 og 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

en tilsynsmyndighed i henhold til nationale regler vedtaget

til gennemførelse af denne forordnings artikel 58, stk. 5 har

kompetence til at indlede en retssag ved en ret i denne

myndigheds medlemsstat, ikke må udøve denne

kompetence i forbindelse med en grænseoverskridende

behandling, hvis den ikke er den ledende tilsynsmyndighed

ved den grænseoverskridende behandling?

2) Har det herved nogen betydning, hvis den

behandlingsansvarlige for den grænseoverskridende

behandling ikke har sin hovedvirksomhed i denne

medlemsstat men dog et andet etableringssted?

3) Har det herved nogen betydning, hvis den nationale

tilsynsmyndighed indleder retssagen mod den

behandlingsansvarliges hovedvirksomhed eller mod

etableringsstedet i myndighedens egen medlemsstat?

4) Har det herved nogen betydning, hvis den nationale

tilsynsmyndighed allerede har indledt retssagen før den

dato, fra hvilken forordningen fandt anvendelse (25. maj

2018)?

5) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, har

artikel 58, stk. 5, i forordning 2016/679 da direkte virkning,

således at en national tilsynsmyndighed kan støtte ret på

denne artikel for at indlede eller fortsætte en retssag mod

enkelte parter, uanset denne forordnings artikel 58, stk. 5

ikke specifikt er blevet gennemført i medlemsstatens

lovgivning, selv om der var pligt hertil?

6) Såfremt de foregående spørgsmål besvares bekræftende,

ville udfaldet af sådanne retssager kunne være til hinder for,

at den ledende tilsynsmyndighed drager den modsatte

konklusion i det tilfælde, at den ledende tilsynsmyndighed

undersøger de samme eller lignende grænseoverskridende

behandlingsaktiviteter i overensstemmelse med den

mekanisme, der er fastsat i artikel 56 og 60 i forordning

2016/679?

Bezouaoui og HB Consultant mod Kommissionen

Påstande:

—

Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og

sagsøgeren gives medhold.

—

Kommissionens afgørelse C(2018)2075 final af 10. april

2018 i sag SA.46897 (208/NN)

—

Frankrigs angivelige støtte

—

CACES annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Multi-Service mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse ARES (2019)

6103796 af 3. oktober 2019 om status for registreringen i

registret i henhold til Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2019/661,

registreringsnummer 9920, annulleres, og virksomheden

registreres igen i registret.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Der gives tilladelse til, at skrivelsen af 23. oktober 2019

kan fremlægges som bevis.

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken

Tyskland

Erhvervsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Dom

13.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Dom

13.01.21

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

14.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 221: Liste over judicielle sager i aktiviteter af sager af dansk interesse pr. 8/1-21

C-441/19

C-551/19

Påstande:

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli

2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet

og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (1) og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli

2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og

om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (2), idet den ikke har

foretaget en korrekt gennemførelse af:

—

artikel 2, nr. 21), i direktiv 2009/72/EF og artikel 2, nr.

20), i direktiv 2009/73/EF

—

artikel 19, stk. 3, sammenholdt med artikel 19, stk. 8, i

såvel direktiv 2009/72/EF som direktiv 2009/73/EF

—

artikel 19, stk. 5, i direktiv 2009/72/EF såvel som i

direktiv 2009/73/EF

—

artikel 37, stk. 1, litra a), og artikel 37, stk. 6, litra a) og

b), i direktiv 2009/72/EF og artikel 41, stk. 1, litra a), og og

artikel 41, stk. 6, litra a) og b), i direktiv 2009/73/EF.

—

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

1. Skal artikel 10 i direktiv 2008/115/EF (herefter

»tilbagesendelsesdirektivet«), sammenholdt med artikel 4 og

24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (herefter chartret), 22. betragtning til og artikel

5, litra a), i tilbagesendelsesdirektivet og artikel 15 i direktiv

2011/95/EU (herefter »kvalifikationsdirektivet«) fortolkes

således, af før en medlemsstat pålægger en uledsaget

mindreårig en forpligtelse til at vende tilbage, skal den

forvisse sig om og undersøge, om der i oprindelseslandet i

al fald i princippet er en passende modtagelse til stede og til

rådighed?

2. Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 6, stk. 1,

sammenholdt med chartrets artikel 21 fortolkes således, at

en medlemsstat ikke må gøre nogen forskel efter alder ved

meddelelse af lovligt ophold på dens område, såfremt det

fastslås, at en uledsaget mindreårig ikke opfylder

betingelserne for flygtningestatus eller subsidiær

beskyttelse?

3. Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 6, stk. 4, fortolkes

således, at såfremt en uledsaget mindreårig ikke har

efterkommet sin forpligtelse til at vende tilbage og

medlemsstaten ikke træffer eller vil træffe konkrete

foranstaltninger for at udsende den mindreårige, skal

forpligtelsen til at vende tilbage da udsættes, og den

mindreårige hermed meddeles lovligt ophold? Skal

tilbagesendelsesdirektivets artikel 8, stk.1, fortolkes således,

at den omstændighed, at der træffes en afgørelse over for en

uledsaget mindreårig om, at denne skal vende tilbage, uden

at denne afgørelse følges op af udsendelsesforanstaltninger

før den mindreårige er fyldt 18 år, må betragtes som

værende i strid loyalitetsprincippet og princippet om loyalt

samarbejde inden for Unionen?

ABLV Bank mod Den Europæiske Centralbank (ECB)

(appel)

Påstande:

—Kendelse

afsagt af Retten den 6. maj 2019 i sag

T-281/18 ophæves.

—Det

fastslås, at anmodningen om annullation kan antages

til realitetsbehandling.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

14.01.21

Finanstilsynet

14.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 221: Liste over judicielle sager i aktiviteter af sager af dansk interesse pr. 8/1-21

C-744/19

C-64/20

C-255/19

—Sagen

hjemvises til Retten med henblik på, at denne

påkender annullationssøgsmålet.

—ECB

tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger

og appelomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

Påstande: 1) Den Italienske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 106 i Rådets direktiv

2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af

grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de

farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende

stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom,

90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og

2003/122/Euratom, idet den ikke har vedtaget de love og

administrative bestemmelser, der er nødvendige for fuldt ud

at efterkomme dette direktiv, og idet den ikke har

underrettet Kommissionen om sådanne foranstaltninger.

2) Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

An tAire Talmhaíochta Bia agus Mara, Éire agus an

tArd-Aighne

(1) Har en national ret beføjelse til at afslå at give medhold i

en nedlagt påstand på trods af rettens afgørelse om, at

national lovgivning ikke opfylder forpligtelsen til at

gennemføre et bestemt aspekt af et direktiv fra den

Europæiske Union (EU) og, såfremt retten har denne

beføjelse, hvad er så de behørige faktorer, som bør tages i

betragtning i forhold til udøvelsen af denne beføjelse,

og/eller er den nationale ret berettiget til at tage hensyn til

de samme faktorer, som den ville tage i betragtning såfremt

den skulle tage stilling til et spørgsmål om tilsidesættelse af

en national lov?

(2) Ville princippet om direkte virkning i EU-retten blive

undermineret, hvis den nationale ret afslog at give medhold

i en nedlagt påstand i denne sag med henvisning til

ikrafttrædelsen af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 (hvis

anvendelse er udsat til den 28.1.2022), på trods af, at den

nationale ret har fastslået, at den national lovgivning ikke

opfylder forpligtelsen til at gennemføre kravene i artikel 61,

stk. 1, 58, stk. 4, og 59, stk. 3, i direktiv 2001/82/EF,

hvorefter emballagen og mærkningen af veterinære

lægemidler skal være trykt på medlemsstaternes officielle

sprog, dvs. på irsk såvel som på engelsk i Irland?

Secretary of State for the Home Department

1) Skal »beskyttelse i det land, hvor den pågældende er

statsborger« som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra e), og

artikel 2, litra e) i [direktiv 2004/83/EF,

»kvalifikationsdirektivet«] forstås som en statslig

beskyttelse?

2) Skal »beskyttelsestesten« eller »beskyttelsesvurderingen«

anvendes både ved afgørelsen af, om der er en velbegrundet

frygt for forfølgelse som omhandlet i

[kvalifikationsdirektivets] artikel 2, litra e), og ved afgørelsen

af, om der findes beskyttelse mod en sådan forfølgelse i

henhold til [kvalifikationsdirektivets] artikel 7, og er denne

test eller denne vurdering i bekræftende fald undergivet de

samme kriterier i hvert tilfælde?

3) Såfremt der ses bort fra spørgsmålet om anvendelse af

ikke-statslige aktørers beskyttelse i henhold til artikel 7, stk.

Sundheds- og

Ældreministeriet

Dom

14.01.21

Justitsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

14.01.21

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

20.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 221: Liste over judicielle sager i aktiviteter af sager af dansk interesse pr. 8/1-21

C-420/19

C-619/19

C-471/18

1, litra b), og spørgsmål 1) besvares bekræftende, skal

beskyttelsens effektivitet eller tilgængelighed vurderes

udelukkende på grundlag af statslige aktørers

handlinger/funktioner, eller kan der tages hensyn til de

beskyttende handlinger/funktioner, som udføres af private

(civilsamfundet tilknyttede) aktører såsom familier og/eller

klaner?

4) Er kriterierne [som forudsat i spørgsmål 2) og 3)] for den

»beskyttelsesvurdering«, som skal udføres, når der tages

stilling til ophør som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra e),

de samme, som finder anvendelse i forbindelse med artikel

Heavyinstall

1. EU-Domstolen anmodes om en præjudiciel afgørelse af

følgende spørgsmål: Skal artikel 16 i Rådets direktiv

2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved

inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter

og andre foranstaltninger fortolkes således, at retten i den

bistandssøgte medlemsstat ved afgørelsen angående denne

anmodning på grundlag af national ret (hvilket den

bistandssøgte ret har mulighed for i henhold til artikel 16,

første punktum) er bundet til rettens opfattelse i den

bistandssøgende myndigheds etableringsstat med hensyn til

behovet og muligheden for retsbevarende foranstaltninger,

når retten er blevet forelagt et dokument, som indeholder

denne opfattelse (artikel 16, stk. 1, andet afsnit, sidste

punktum, hvorefter dette dokument hverken skal

anerkendes, suppleres eller erstattes)?

Land Baden-Württemberg

1. Skal artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar

2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om

ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF fortolkes

således, at begrebet »interne meddelelser« omfatter alle

meddelelser, som ikke bevæger sig uden for en

oplysningspligtig myndigheds indre sfære?

2. Gælder beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af

artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 uden

en tidsmæssig begrænsning?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende:

Gælder beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af

artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 kun,

indtil den oplysningspligtige myndighed har truffet en

afgørelse eller har tilendebragt en anden administrativ

behandling?

Esso Raffinage mod Det Europæiske

Kemikalieagentur (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret

den 8. maj 2018 i sag T-283/15 ophæves.

—

Sagen afvises.

—

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale

omkostningerne i forbindelse med sagen for Domstolen og

Retten.

Skatteministeriet

Dom

20.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Dom

20.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Dom

21.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 221: Liste over judicielle sager i aktiviteter af sager af dansk interesse pr. 8/1-21

C-761/18

C-50/19 P

C-51/19 P

og C-

64/19 P

C-52/19 P

C-53/19 P

og C-

65/19 P

C-54/19 P

Leino-Sandberg mod Parlamentet (appel)

Påstande:

—

Rettens kendelse af 20. september 2018 i sag

T-421/17 ophæves.

—

Domstolen gør brug af sin beføjelse i henhold til artikel

61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen til selv

at træffe endelig afgørelse i sagen.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale

sagsomkostningerne, herunder de af eventuelle

intervenerende parter afholdte sags-omkostninger

Sigma Alimentos Exterior mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Der gives medhold i denne appel.

—

Rettens dom af 15. november 2018 i sag T-239/11

ophæves.

—

Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens afgørelse

2011/282/EU af 12. januar 2011 annulleres.

—

Subsidiært

annulleres den omtvistede afgørelses artikel 4.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne

World Duty Free Group mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den

omtvistede beslutning annulleres endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Banco Santander, S.A. mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den

omtvistede beslutning annulleres endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Banco Santander og Santusa mod Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den

omtvistede afgørelse annulleres endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Axa Mediterranean mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den

omtvistede afgørelse annulleres endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Prosegur Compañía de Seguridad mod Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den

omtvistede afgørelse annulleres endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Commissioners for Her Majesty's Revenue and

Customs

1. Hæfter en person (herefter »P«), som er i fysisk

besiddelse af punktafgiftspligtige varer på et tidspunkt, hvor

disse varer bliver punktafgiftspligtige i medlemsstat B, for

punktafgiften i medfør af artikel 33, stk. 3, i direktiv

2008/118/EF (herefter »direktivet«) under

omstændigheder, hvor personen:

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Dom

21.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Energistyrelsen

21.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Skatteministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

21.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

21.01.21

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

21.01.21

C-55/19 P

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

21.01.21

C-279/19

Skatteministeriet

21.01.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 221: Liste over judicielle sager i aktiviteter af sager af dansk interesse pr. 8/1-21

C-501/19

a. ikke har nogen retlig interesse eller interesse som den

egentlige ejer i de punktafgiftspligtige varer

b. transporterede de punktafgiftspligtige varer mod et

vederlag på andres vegne mellem medlemsstat A og

medlemsstat B, og

c. vidste, at de varer, som han var i besiddelse af, var

punktafgiftspligtige varer, men ikke vidste og havde ikke

grund til at have mistanke om, at varerne var blevet

punktafgiftspligtige i medlemsstat B på eller før det

tidspunkt, hvor de blev afgiftspligtige?

2. Er svaret på spørgsmål 1 et andet, hvis P ikke vidste, at

de varer, som han var i besiddelse af, var

punktafgiftspligtige varer?

UCMR

–

ADA

1) Leverer indehavere af rettigheder til musikværker en

ydelse som omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra

a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006

om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) til

arrangører af forestillinger, fra hvilke kollektive

forvaltningsorganisationer på grundlag af en tilladelse

–

ikkeeksklusiv licens

–

i eget navn, men på vegne af disse

indehavere, modtager vederlag for overføring til

almenheden af musikværker?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

ønskes det oplyst, om kollektive forvaltningsorganisationer,

når de modtager vederlag fra arrangører af forestillinger for

retten til overføring til almenheden af musikværker, da

handler som afgiftspligtige personer som omhandlet i

momsdirektivets artikel 28, og om de er forpligtede til at

udstede fakturaer med moms til de respektive arrangører af

forestillinger, og om ophavsmænd og andre indehavere af

ophavsrettigheder til musikværker skal udstede fakturaer

med moms til de kollektive forvaltningsorganisationer, når

vederlagene udbetales til dem?

Kulturministeriet

Skattestyrelsen

Dom

21.01.21