NOTAT
Orientering til Europaudvalget (FEU) og Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget (ERU) vedrørende åbningsskrivelse nr. 2020/0516 vedr.
manglende gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2017/828 (separat notifikation af artikel 3a, 3b og 3c i aktionær-
rettighedsdirektivet (SRD II).
Kommissionen har den 20. november 2020 sendt åbningsskrivelse nr.
2020/0516 til Danmark vedrørende manglende gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828.
Kommissionens åbningsskrivelse vedrører manglende meddelelse om for-
anstaltninger til gennemførelse i national ret af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017. Dette direktiv indeholder æn-
dringer til aktionærrettighedsdirektivet (2007/36/EF (SRD)), og søger ge-
nerelt at bidrage til at give aktionærer et mere langsigtet perspektiv og sikre
bedre driftsbetingelser for børsnoterede selskaber.
Ifølge direktivets artikel 2, stk. 1, er den generelle frist for at gennemføre
direktivets bestemmelser den 10. juni 2019.
Det fremgår dog af artikel 2, stk. 1, 3. led, at medlemsstaterne senest 24
måneder efter vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet
i artikel 3a, stk. 8, artikel 3b, stk. 6, og artikel 3c, stk. 3, der indeholder
ændringer til direktiv 2007/36/EF (SRD), sætter de nødvendige love og ad-
ministrative bestemmelser i kraft for at efterkomme nævnte direktivs arti-
kel 3a, 3b og 3c. Det fremgår af artikel 2, stk. 2, at medlemsstaterne med-
deler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Fristen herfor
var den 3. september 2020.
Åbningsskrivelsen omhandler derfor manglende separat meddelelse om de
gennemførte nationale foranstaltninger, der følger af direktivets artikel 3a,
3b og 3c.
Ændringerne i medfør af artikel 3a, 3b og 3c indeholder en nærmere række
ændringer i aktionærrettighedsdirektivet med fokus på a) identifikation af