Notat om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens offentlige hø-
ring ang. implementering af CORSIA og udfasning af gratiskvoter til luftfarten
Center
Center for Global
Klimahandling
Dato
12. januar 2021
J nr.
2021 - 113
Baggrund
Europa-Kommissionen forventes i juni 2021 at fremlægge et lovforslag, der skal im-
plementere CO
2
-kompensations- og reduktionsordningen for international luftfart
(CORSIA) samt adressere andelen af kvoter, der allokeres gratis til luftfarten. Kom-
missionen har igangsat en offentlig høring om CORSIAs gennemførsel i EU-retten.
Regeringens høringssvar
Udledninger fra flyvninger fra et EØS-land til et andet EØS-land er i dag omfattet af
EU’s kvotehandelssystem (EU ETS). Flyvninger ind og ud af EØS-området
har dog
midlertidigt været undtaget fra regulering under EU ETS frem til 2023 for at give
momentum til forhandlingerne i den Internationale Luftfartsorganisation (ICAO) om
CORSIA. Kommissionen vil med sit kommende lovforslag adressere, hvordan
CORSIA skal implementeres, samt hvordan samspillet med EU ETS vil foregå.
Regeringen har i sit høringssvar lagt vægt på, at Kommissionens fremtidige forslag
om regulering af luftfarten bør føre til yderligere udledningsreduktioner. Regeringen
støttede oprindeligt den midlertidige undtagelse for flyvninger ind og ud af EØS un-
der forudsætning af, at CORSIA ville levere et tilstrækkeligt reduktionspotentiale.
Kommissionen vil i sit lovforslag skulle tage stilling til det fremtidige anvendelses-
område for det europæiske kvotehandelssystem og for CORSIA-systemet og hvor-
vidt disse skal overlappe. Regeringen lægger derfor vægt på, at en implementering
af CORSIA-systemet fører til en styrkelse af den nuværende regulering.
Den Europæiske Revisionsret adresserede i 2020, at luftfarten som følge af alloke-
ringen af gratiskvoter har været begunstiget i forhold til andre transportformer, her-
under togdrift. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaregule-
ring i EU. Derfor lægger regeringen i høringssvaret vægt på, at man styrker de mar-
kedsbaserede elementer i udledningsreduktionen i luftfarten ved at styrke EU ETS.
Den fælleseuropæiske regulering bør levere et stærkt prissignal til at reducere driv-
husgasudledningerne. Derfor byder regeringen Kommissionens intention om at
præsentere forskellige muligheder for at udfase gratiskvoterne velkommen.
Regeringen påpeger desuden, at Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagen-
tur har rapporteret, at luftfartens
udledninger lige nu opvarmer klimaet cirka tre
gange så meget, som det associeres med CO
2
-udledningerne alene, og at dette
bør reflekteres. Endelig påpeger regeringen, at luftfarten
står i en unik situation
grundet COVID-19-pandemien, og at dette også bør indgå i overvejelserne.
Side 1/1