Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 266
Offentligt
2326616_0001.png
Kære medlemmer af Europa-udvalget
Omø, 29. januar 2021
Sammenslutningen af Danske Småøer er en interesseorganisation for 27 ikke-brofaste øer
1
Vi skriver til jer for at gøre opmærksom på en række problemstillinger for de helt små øer i
Europa.
Fonden for retfærdig omstilling
Vi er blevet opmærksom på at EU parlamentets udvalg for kystområder og øer, SEARICA, har
arbejdet for at en del af Fonden for Retfærdig Omstilling skulle tildeles øer, da de i kraft af deres
afsondrethed har ulige vilkår i den grønne omstilling: Det koster simpelt hen mere at lave
installationer på en ikke-brofast ø end på fastlandet.
EU-Rådet har til vores glæde lige før jul vedtaget, at hvert medlemsland skal allokere en del af
midlerne fra Fonden for Retfærdig Omstilling til øer. Sammenslutningen af Danske Småøer
tilslutter sig Parlamentets forslag om, at der allokeres 1% for Danmarks vedkommende til ikke-
brofaste, helårsbeboede øer.
Vi opfordrer derfor Europa-udvalget til at arbejde for, at der allokeres 1% af midlerne til ikke-
brofaste øer.
Se vores henvendelse til bl.a. erhvervsministeren her:
https://danske-smaaoer.dk/www/wp-
content/uploads/2021/01/Fonden-for-retf%C3%A6rdig-omstilling.pdf
Småø-netværk i Europa
Sammenslutningen af Danske Småøer tog i 2001 sammen med en række lande initiativ til at
etablere et tværnationalt ø-samarbejde, der resulterede i netværksorganisation ESIN, European
Small Island Federation
2
. ESIN forbinder de nationale småø-organisationer på tværs af Europa.
ESIN faciliterer et vigtigt forum for erfaringsudveksling, der har stor betydning for øernes beboere.
I Danmark har vi eksempelvis via netværket i ESIN fået viden om og inspiration til det
landevejsprincip (det, at det skal koste den samme pris for at sejle en km, som for at køre en km
på en landevej), der nu er ved at blive fuldt implementeret i Danmark. ESIN er dog udfordret ved
udelukkende at være drevet af frivillighed.
Vi ønsker derfor at der afsættes midler til drift af et ESIN sekretariat
gerne med sæde i Danmark -
og til rejser for repræsentanter til eksempelvis møder i Bruxelles. Kan Europa-udvalget hjælpe os
med at pege på mulig finansiering?
EU-kommissionens langsigtede vision for landdistrikter
EU-kommissionen har stillet materiale til rådighed og opfordret til, at man i lokalområder lavede
en virtuel visionsworkshop, der kan bidrage til kommissionens langsigtede vision for landdistrikter.
1
Agersø, Anholt, Askø-Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø, Aarø.
Øernes indbyggertal varierer mellem 8 og ca. 800 fastboende.
2
https://europeansmallislands.com/
www.danske-smaaoer.dk
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 266: Henvendelse af 29/1-21 fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. en række problemstillinger for de helt små øer i Danmark
2326616_0002.png
2
Inspireret af ESIN afholdt Sammenslutningen af Danske Småøer den 12. januar et virtuelt
visionsmøde for vores medlemmers ørepræsentanter. Den 19. januar afholdt ESIN en lignende
workshop på tværs af nationerne.
På begge visionsmøder pegede deltagerne på udfordringer og tanker om fremtiden for de små
øer. Der er gennemgående, at øerne lige nu er udfordrende på boligområdet: Efter mange årtier
med tilbagegang i befolkningstallene ser vi nu
over hele Europa
en modtrend til urbaniseringen
på de små øer, som flere og flere søger mod. Det er glædeligt
men der mangler helt basalt
boliger!
Parallelt med boligmanglen er der en stor udfordring ift. godt internet. Det er en nødvendig
infrastruktur på linje med elektricitet, også på de små øer, hvor fx hjemmearbejde vinder frem -
men kun hvis netforbindelsen tillader.
Endelig er færgerne øernes livline, og en god, stabil og på lang sigt grøn færgeservice er afgørende
for fremtiden på øerne.
Se opsamlingen fra de danske småøers visionsmøde her:
https://danske-smaaoer.dk/nyheder/vision-for-smaaoeer/
Se opsamling fra ESINs visionsmøde her:
https://europeansmallislands.com/2021/01/28/imagining-the-small-islands/
De små øer og EU
Der er mange andre problemstillinger for de små øer, som trækker tråde til EU-lovgivning.
Eksempelvis kan nævnes, at der i forbindelse med sommerens 2020 og den gratis færgetransport
for turister opstod en problematik, hvor fastboende ikke kunne komme med færgen på grund af
de mange turister, der besøgte øerne i løbet sommeren. En EU-lovgivning gør, at man ikke på
baggrund af bopæl må forskelsbehandle og sikre øboerne en plads på færgen i den type
situationer. Omvendt oplever vi, at man netop begrundet i bopælen laver undtagelser for
husstandsafhentning af diverse affaldskategorier for øer med under 200 beboere i den nye
affaldsbekendtgørelse.
Vi mener at flere almindelige rammevilkår burde sikres fra EU-side for disse små øers
vedkommende. Der er tale om ø-støtten til landmænd, der lige nu genovervejes ift. den
kommende programperiode, postbefordring samt hjælp til kystsikring, i en tid hvor
klimaforandringerne truer øerne.
Vi håber med dette brev at have vækket udvalgets interesse for de små øers vilkår og indgår gerne
i en dialog med udvalget.
Med venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Hov Agre 8
4245 Omø
www.danske-smaaoer.dk
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]