Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 284
Offentligt
2331242_0001.png
NOTE
3. februar 2021
2021 - 1552
HELYSO
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk hørings-
svar til Kommissionens høring om gennemgang af forordningen for
europæiske langsigtede investeringsfonde
(ELTIF’ere)
Europa-Kommissionen har igangsat en offentlig høring om gennemgang af
forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede in-
vesteringsfonde
(herefter ”ELTIF’ere”).
I regeringens høringssvar fremhæves det overordnet, at regeringen støtter
en gennemgang af forordningen af hensyn til at klarlægge, om forordnin-
gen fungerer efter hensigten.
Det skal ses i lyset af, at ELTIF’ere ikke spil-
ler en væsentlig rolle, for så vidt angår finansieringen af langsigtede inve-
steringer i Danmark. I Danmark eksisterer der på nuværende tidspunkt ikke
nogen ELTIF’ere.
I høringssvaret bemærkes det, at der bør undersøges om den manglende
benyttelse af ELTIF’ere skyldes, at ELTIF’ere ikke er velegnet til største-
delen af detailinvestorer, og at professionelle investorer foretrækker alter-
native investeringsfonde (herefter ”AIF´ere”) frem for ELTIF’ere.
I den sammenhæng anføres det, at direkte investeringer i langsigtede illi-
kvide aktiver kræver en langsigtet investeringsstrategi af investorer, hvor-
for fondene ikke er hensigtsmæssige for detailinvestorer, da der er begræn-
set antal detailinvestorer, der har lyst og mulighed for at foretage sådanne
langsigtede investeringer.
Det fremhæves videre i høringssvaret, at såfremt ELTIF’ere i fremtiden
målrettes mere mod detailinvestorer, er det vigtigt, at der fortsat skal være
fokus på ordentlig investorbeskyttelse, og at beskyttelsesniveauet bør være
det samme som i reguleringen af markeder for finansielle instrumenter (Mi-
FID).
Med hensyn til egenskaberne ved ELTIF'er anføres det i høringssvaret, at
der ikke ses at være grund til at ændre de grundlæggende egenskaber mar-
kant. ELTIF'er bør fortsat have langsigtede investeringer som fokus og ikke
tillade kortsigtede investeringer at udgøre en stor andel af porteføljen.