Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 285
Offentligt
2331491_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
5. februar 2021
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-718/19
Titel og kort sagsresumé
Ordre des barreaux francophones et germanophone
e.a. (ophør af opholdsret)
Emne:
Udsendelse af unionsborgere
Spørgsmål:
1) Skal EU-retten, og nærmere bestemt artikel 20 og 21 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af
29. april 2004 om […] fortolkes således, at den er til
hinder
for en national lovgivning, der på unionsborgere og deres
familiemedlemmer anvender bestemmelser, der svarer til
de bestemmelser, der for så vidt angår
tredjelandsstatsborgere udgør gennemførelsen af artikel 7,
stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/115/EF af 16. december 2008 »om fælles standarder
og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold«, dvs.
bestemmelser, der gør det muligt at pålægge
unionsborgeren eller et medlem af dennes familie
forebyggende foranstaltninger for at undgå enhver risiko
for, at den pågældende vil forsvinde inden for den frist til
at forlade området, som er blevet fastsat for
vedkommende, efter at der er truffet en afgørelse om at
bringe opholdsretten til ophør af hensyn til den offentlige
orden, eller under forlængelsen af denne frist?
2) Skal EU-retten, og nærmere bestemt artikel 20 og 21 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af
29. april 2004
om […] fortolkes således, at den er til hinder
1
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Proces-
skridt
GA
Dato
10.02.21
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0002.png
for en national lovgivning, der på unionsborgere og deres
familiemedlemmer, som ikke har efterkommet en
afgørelse, hvorved opholdsretten er blevet bragt til ophør
af hensyn til den offentlige orden eller offentlige sikkerhed,
anvender en bestemmelse, der er identisk med den
bestemmelse, som anvendes på tredjelandsstatsborgere, der
befinder sig i den samme situation, med hensyn til den
maksimale varighed af den periode, hvori der kan ske
frihedsberøvelse med henblik på udsendelse, dvs. otte
måneder?
C-719/19
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
(udsendelse)
Emne:
Retsvirkningerne af en udsendelsesafgørelse
Spørgsmål:
Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlaments og Rådets
direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres
og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde
sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af
forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv
64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF,
75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF
og 93/96/EØF (EUT L 158, som berigtiget i EUT 2004 L
229 og EUT 2007 L 204) fortolkes således, at en i henhold
til denne artikel truffet afgørelse om udsendelse af en
unionsborger fra værtslandets område er blevet
gennemført og ikke længere har retsvirkninger, når
unionsborgeren påviseligt er udrejst fra værtstatens område
inden for den i afgørelsen fastsatte frist for frivillig udrejse?
Spørgsmål 2:
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, har denne
unionsborger ved en umiddelbar tilbagevenden til
værtslandet den i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF
omhandlede ret til ophold i indtil tre måneder, eller kan
værtslandet træffe en ny afgørelse om udsendelse for at
forhindre, at unionsborgeren hver gang kommer ind i
værtslandet for en kort periode? Spørgsmål 3:
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, skal
unionsborgeren i dette tilfælde da opholde sig uden for
værtslandets område i et bestemt tidsrum, og hvor langt er
dette tidsrum?
Kommissionen mod Sverige (appel af sag T-837/16)
Emne:
REACH-forordningen (blykromater/særlige problematiske
stoffer)
Påstande:
- upphäver den dom som meddelades av tribunalen (femte
avdelningen) den 7 mars 2019, och som delgavs
Europeiska kommissionen den 8 mars 2019, i mål T-
837/16, Konungariket Sverige mot Europeiska
kommissionen, ogillar talan i första instans samtförpliktar
Konungariket Sverige att ersätta rättegångskostnaderna,
eller, alternativt,
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
10.02.21
C-389/19
P
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Miljøstyrelsen
Dom
25.02.21
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0003.png
- återförvisar målet till tribunalen för förnyad prövning och
låter beslutet omrättegångskostnader för förfarandet i
första instans och för överklagandet anstå;
och
- beslutar att verkningarna av det omtvistade beslutet ska
bestå
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
T-585/18
Titel og kort sagsresumé
Sanli mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse af 31. juli 2018 annulleres.
Sagsøgerens navn fjernes fra listen omhandlet i
forordning (EF) nr. 2580/2001.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Șanli
mod Rådet:
Påstande:
—Rådets
gennemførelsesforordning (EU)
2019/24 af 8. januar 2019 og Rådets afgørelse (FUSP)
2019/25 af 8. januar 2019 annulleres.
—Rådet
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
M.V. e.a.
1) Er en fortolkning af de nationale retsforskrifter, som
gennemfører rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset
ansættelse indgået den 18. marts 1999, der er indeholdt i
bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om
rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er
indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT [1999,] L 175, s.
43), hvorefter definitionen»flere på hinanden følgende«
tidsbegrænsede ansættelseskontrakter som omhandlet i
rammenaftalens § 1 og § 5, stk. 2, udelukker en automatisk
forlængelse af de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter
inden for regional renovation i medfør af en udtrykkelig
retsforskrift i national ret, såsom artikel 167 i lov nr.
4099/2012, med den begrundelse, at den ikke udgør en
skriftlig aftale om ny tidsbegrænset ansættelse, men en
forlængelse af en allerede eksisterende ansættelseskontrakt, i
strid med formålet og den effektive virkning af
rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse?
2) Såfremt lovgivningen og en praksis inden for ansættelse
af arbejdstagere i den regionale renovation er i strid med
bestemmelserne om misbrug, der fastsatte en harmonisering
af national lovgivning med rammeaftalens § 5, stk. 1, som
følge af anvendelsen af flere på hinanden følgende
tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, omfatter en national
retsinstans’ forpligtelse til at fortolke national ret i
overensstemmelse med EU-retten da også anvendelsen af
en national lovbestemmelse såsom artikel 8, stk. 3, i lov nr.
2112/1920 som en allerede eksisterende og stadigt
gældende tilsvarende retsregel som omhandlet i
rammeaftalens § 5, stk. 1, der ville muliggøre den korrekte
retlige kvalificering af flere på hinanden følgende
tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som anvendtes til
Interessent
Udenrigsministeriet
Processkri
dt
Dom
Dato
10.02.21
T-157/19
Udenrigsministeriet
Dom
10.02.21
C-760/18
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
11.02.21
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0004.png
C-407/19
og C-
471/19
dækning af regionale myndigheders faste og varige behov
inden for renovation, som tidsubegrænsede
ansættelseskontrakter?
3) Såfremt andet spørgsmål besvares bekræftende, udgør en
forfatningsmæssig bestemmelse såsom artikel 103, stk. 7 og
8, i den græske forfatning, som ændret i 2001, der
fuldstændig forbyder omdannelsen af tidsbegrænsede
ansættelseskontrakter, der er indgået, mens nævnte
bestemmelse var gældende, til tidsubegrænsede
ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor, da en
uforholdsmæssig begrænsning forpligtelsen til at fortolke
national ret i overensstemmelse med EU-retten, således at
det ikke er muligt at anvende en allerede eksisterende og
stadigt gældende tilsvarende retsregel som omhandlet i
rammeaftalens § 5, stk. 1, såsom artikel 8, stk. 3, i lov nr.
2112/1920, og der dermed ikke gives mulighed for under
en retssag ved en korrekt retlig kvalificering af retsforholdet
at anse flere på hinanden følgende tidsbegrænsede
ansættelseskontrakter, som anvendtes til dækning af
regionale myndigheders faste og varige behov inden for
renovation, for tidsubegrænsede ansættelseskontrakter, selv
om de dækker faste og varige behov?
Katoen Natie Bulk Terminals et General Services
Antwerp m.fl.
Sag C-471/19 vedrører:
1. Skal artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, eventuelt sammenholdt med artikel 56
TEUF, med artikel 15 og 16 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder og med
lighedsprincippet fortolkes således, at den er til hinder for
en national ordning, hvorefter personer eller virksomheder,
der på et belgisk havneområde ønsker at udføre
havnearbejde som omhandlet i lov af 8. juni 1972 om
havnearbejde
–herunder
aktiviteter, der ikke vedrører
lastning og losning af skibe i egentlig forstand
er forpligtet
til kun at benytte sig af anerkendte havnearbejdere?
2. Kan Grondwettelijk Hof (forfatningsdomstolen), såfremt
det første spørgsmål besvares bekræftende, foreløbigt
opretholde retsvirkningerne af de i sagen omhandlede
artikler 1 og 2 i loven af 8. juni 1972 om havnearbejde for at
undgå retsusikkerhed og sociale spændinger og sætte
lovgiver i stand til at bringe dem i overensstemmelse med
de forpligtelser, der følger af EU-retten?
Sag C-407/19 vedrører (uddrag):
1. Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35
TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt
med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til
hinder for ordningen i henhold til artikel 1 i kongelige
bekendtgørelse af 5. juli 2004 »om anerkendelse af
havnearbejdere på de havneområder, der omfattes af
anvendelsesområdet for lov af 13. juli 2016 om
havnearbejde«, jf. artikel 2 i den nævnte bekendtgørelse af 5.
juli 2004, nemlig den ordning, at havnearbejdere som
omhandlet i artikel 1, § 1, stk. 1, i den kongelige
bekendtgørelse af 5. juli 2004, idet de anerkendes af den
administrative kommission, der er paritetisk sammensat,
dels af medlemmer udpeget af de arbejdsgiverforeninger,
der er repræsenteret i det pågældende paritetiske
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
11.02.21
4
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0005.png
C-487/19
underudvalg, dels af medlemmer udpeget af de
arbejdstagerorganisationer, der er repræsenteret i det
paritetiske underudvalg, bliver optaget i eller afvist fra
poolen af havnearbejdere, hvorved der ved anerkendelsen
med henblik på optagelsen tages hensyn til behovet for
arbejdskraft, når det samtidigt tages i betragtning, at der
ikke er fastsat nogen frist, inden for hvilken den
administrative kommission skal træffe afgørelse, og at det
kun er muligt at anfægte den administrative kommissions
anerkendelser ved at anlægge retssag?
[...]
7. Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35
TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt
med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til
hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 1, § 3, i
kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2016 som affattet ved
artikel 1, nr. 2, i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016,
nemlig den ordning, hvorefter (logistiske) arbejdstagere, der
udfører arbejde som omhandlet i artikel 1 i kongelig
bekendtgørelse af 12. januar 1973 »om oprettelse af og
fastsættelse af betegnelse af det paritetiske udvalg for
havnedriften og dennes kompetence« på områder, hvor
gods med henblik på forberedelse af videredistribution eller
forsendelseundergår en forandring, der indirekte fører til en
konstaterbar merværdi, skal råde over et
sikkerhedscertifikat, hvorved dette sikkerhedscertifikat
gælder som anerkendelse som omhandlet i loven af 8. juni
1972 »om havnearbejde«, idet der tages hensyn til, at
ansøgning om certifikatet skal indgives af en arbejdsgiver,
der har indgået en arbejdsaftale med en arbejdstager om
udførelse af sådant arbejde, at udstedelsen af certifikatet
sker mod forevisning af arbejdsaftalen og et identitetskort,
og at de nærmere regler om den procedure, der skal følges,
er fastsat ved kollektiv arbejdsoverenskomst, uden at
lovgiver på dette punkt skaber klarhed?
W.Ż (Polen)
Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 19, stk. 1,
andet afsnit [TEU] sammenholdt med artikel 47 [i chartret
om grundlæggende rettigheder] samt artikel 267 [TEUF]
fortolkes således, at en ret, som er beklædt med
enenedommer, der er blevet udnævnt til dommer i åbenlys
modstrid med medlemsstatens retsforskrifter vedrørende
udnævnelse af dommere
navnlig eftersom den
pågældende person blev udnævnt til dommer, selv om der
forud var blevet anlagt søgsmål til prøvelse af afgørelsen
truffet af det nationale organ (Krajowa Rada Sądownictwa,
domstolsrådet), der indeholdt forslaget om at udnævne den
pågældende person til dommer, ved den kompetente
nationale ret (Naczelny Sąd Administracyjny, øverste
domstol i forvaltningsretlige sager, Polen), fuldbyrdelsen af
denne afgørelse var blevet udsat i overensstemmelse med
den nationale lovgivning og sagen ved den kompetente
nationale
ret [Naczelny Sąd Administracyjny (øverste
domstol i forvaltningsretlige sager)] endnu ikke var afsluttet,
da udnævnelsesdokumentet blev udleveret
ikke er en
uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet
ved lov, i EU-rettens forstand?
Udenrigsministeriet
GA
11.02.21
5
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0006.png
C-508/19
Prokurator Generalny
1. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.
3, og artikel 6, stk. 3, TEU sammenholdt med artikel 47 i
chartret om grundlæggende rettigheder samt artikel 267, stk.
3, TEUF fortolkes således, at en domstol i sidste instans i
en medlemsstat i en sag vedrørende en påstand om at det
fastslås, at et tjenesteforhold ikke består, kan bestemme, at
en person, som er blevet meddelt en afgørelse om
udnævnelse til et dommerembede, der er vedtaget på
grundlag af bestemmelser, som er i strid med princippet om
effektiv retsbeskyttelse, eller på en måde, som ikke er i
overensstemmelse med dette princip, ikke skal anses for at
være dommer, når den pågældende domstol forsætligt er
blevet forhindret i at prøve dette spørgsmål forud for
meddelelsen af denne afgørelse?
2. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2 og artikel 4,
stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende
rettigheder sammenholdt med artikel 267 TEUF fortolkes
således, at princippet om effektiv retsbeskyttelse
tilsidesættes, når en afgørelse om udnævnelse til et
dommerembede meddeles, efter at en national ret har
forelagt et spørgsmål til præjudiciel afgørelse vedrørende
EU-rettens fortolkning, hvis besvarelse er afgørende for,
om de nationale bestemmelser, som har gjort det muligt at
vedtage denne afgørelse, kan anses for forenelige med EU-
retten?
3. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.
3, og artikel 6, stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at princippet
om effektiv retsbeskyttelse tilsidesættes derved, at retten til
domstolsprøvelse ikke er sikret, når afgørelsen om
udnævnelse til et dommerembede ved en domstol i en
medlemsstat er blevet meddelt på grundlag af en
udnævnelsesprocedure, som er blevet gennemført under
tilsidesættelse af denne medlemsstats retsforskrifter?
4. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2 og artikel 4,
stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende
rettigheder sammenholdt med artikel 267, stk. 3, TEUF
fortolkes således, at princippet om effektiv retsbeskyttelse
tilsidesættes derved, at den nationale lovgiver har oprettet
en organisatorisk enhed inden for medlemsstatens domstol i
sidste instans, som ikke er en ret i EU-rettens forstand?
5. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2 og artikel 4,
stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende
rettigheder sammenholdt med artikel 267, stk. 3, TEUF
fortolkes således, at beslutningen om, hvorvidt en person,
der har fået meddelt en afgørelse om udnævnelse til et
dommerembede ved en medlemsstats domstol i sidste
instans, står i et tjenesteforhold som dommer og har status
af dommer, ikke kan træffes af en organisatorisk enhed, der
er kompetent efter national ret, hvilken enhed den
pågældende person er udnævnt til, og som udelukkende
består af personer, hvis udnævnelsesafgørelser er behæftet
med de i spørgsmål to til fire nævnte fejl, og som derfor
ikke udgør en ret i EU-rettens forstand, men skal træffes af
en anden organisatorisk enhed ved denne domstol, som
opfylder EU-rettens krav til en ret?
Udenrigsministeriet
GA
11.02.21
6
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0007.png
C-535/19
C-579/19
A
1) Er offentlige sundhedsydelser omfattet af begrebet
»ydelser ved sygdom« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra
a), i forordning nr. 883/2004?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan
medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4 i
forordning nr. 883/2004 og artikel 24 i direktiv 2004/38
med henblik på at undgå et uforholdsmæssigt stort antal
ansøgninger om sociale ydelser, der er fastlagt for at sikre
adgang til sundhedsydelser
da nægte unionsborgere, der
på det pågældende tidspunkt ikke har status som
arbejdstager, disse ydelser, som tildeles medlemsstaternes
statsborgere og familiemedlemmerne til en unionsborger,
som har status som arbejdstager, der befinder sig i samme
situation?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, kan
medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 18 og
artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde og artikel 24 i direktiv 2004/38
med
henblik på at undgå et uforholdsmæssigt stort antal
ansøgninger om sociale ydelser, der er fastlagt for at sikre
adgang til sundhedsydelser
da nægte unionsborgere, der
på det pågældende tidspunkt ikke har status som
arbejdstager, disse ydelser, som tildeles medlemsstaternes
statsborgere og familiemedlemmerne til en unionsborger,
som har status som arbejdstager, der befinder sig i samme
situation?
4) Er en situation, hvor en unionsborger, som udøver sin
ret til fri bevægelighed, nægtes retten til at modtage
offentlige sundhedsydelser, der finansieres af staten, i alle de
berørte medlemsstater i hovedsagen, i overensstemmelse
med artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004?
5) Er en situation, hvor en unionsborger, som udøver sin
ret til fri bevægelighed, nægtes retten til at modtage
offentlige sundhedsydelser, der finansieres af staten, i alle de
berørte medlemsstater i hovedsagen, i overensstemmelse
med artikel 18, artikel 20, stk. 1, og artikel 21 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde?
6) Skal den omstændighed, at et ophold er lovligt som
omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38,
fortolkes således, at den giver en person ret til adgang til
den sociale sikringsordning, og således, at den kan udgøre
en grund til at udelukke den pågældende fra den sociale
sikringsordning? Skal det i hovedsagen navnlig fastslås, at
den omstændighed, at ansøgeren har en fuld
sygeforsikringsdækning, som er en af betingelserne for et
lovligt ophold i henhold til direktiv 2004/38, kan ligge til
grund for et afslag på at optage den pågældende i det
sundhedssystem, der finansieres af staten?
R
1. Er forordning (EF) nr. 854 og 882 til hinder for en
procedure, hvorved en fredsdommer i henhold til section 9
i Food Safety Act 1990 (lov om fødevaresikkerhed af 1990)
og på baggrund af vidneforklaringer fra sagkyndige, der af
hver af sagens parter er begæret hørt, træffer afgørelse
vedrørende realiteten om, hvorvidt en slagtekrop ikke
opfylder kravene til fødevaresikkerheden?
2. Hjemler forordning (EF) nr. 882 en klageadgang i
forbindelse med en embedsdyrlæges afgørelse i henhold til
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
11.02.21
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
GA
11.02.21
7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0008.png
C-901/19
C-77/20
C-800/19
artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 854, hvorved en
slagtekrops kød findes uegnet til konsum, og hvordan skal
man i bekræftende fald foretage efterprøvelsen af det
materielle grundlag for embedsdyrlægens afgørelse, hvis der
indgives en klage i sagen?
CF et DN
1. Er artikel 15, litra c), og artikel 2, litra f), i direktiv
2011/95/EU til hinder for en fortolkning og anvendelse af
en bestemmelse i national ret, hvorefter en alvorlig og
individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske
integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med
væbnet konflikt (i den forstand, at en civilperson alene som
følge af sin tilstedeværelse i det berørte område vil løbe en
reel risiko for at være udsat for en sådan trussel) i de
tilfælde, hvor truslen ikke er specifikt rettet mod denne
person på grund af specielle omstændigheder ved den
pågældendes situation, kun kan foreligge, såfremt der
allerede er konstateret et minimum af civile ofre (døde og
sårede)?
2. Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Skal
vurderingen af, om der vil indtræde en trussel i denne
forstand, foretages på grundlag af en helhedsbetragtning af
alle sagens omstændigheder? I benægtende fald: Hvilke
andre EU-retlige krav stilles der til denne vurdering?
K. M.
Er en bestemmelse i national lovgivning om, at der efter
tiltale og domfældelse ud over idømmelse af en bøde
obligatorisk skal ske beslaglæggelse af alle fisk og alle
fiskeredskaber, der findes om bord på den båd, som
overtrædelsen vedrører, inden for rammerne af
gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og af
bestemmelserne i artikel 32 i Rådets forordning (EF) nr.
850/1998 og inden for rammerne af en strafferetlig
forfølgning, der er iværksat med henblik på håndhævelse af
bestemmelserne heri, forenelig med bestemmelserne i
Rådets forordning (EF) 1224/2009 og navnlig
forordningens artikel 89 og 90 og med
proportionalitetsprincippet i Den Europæiske Unions
traktater og artikel 49, stk. 3, i chartret om grundlæggende
rettigheder?
Mittelbayerischer Verlag
1. Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse
af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
(EUT 2012, L 351, s. 1) fortolkes således, at et kriterium for
retternes kompetence, som er baseret på centrum for
sagsøgerens interesse, finder anvendelse i en sag anlagt af en
fysisk person til beskyttelse af vedkommendes personlige
rettigheder, når den publikation på internettet, som hævdes
at udgøre en krænkelse af disse rettigheder, ikke indeholder
oplysninger, der direkte eller indirekte vedrører den
pågældende fysiske person, men indeholder oplysninger
eller angivelser, der antyder en kritisabel adfærd udvist af et
fællesskab, som vedkommende indgår i (under de konkrete
omstændigheder i denne sag: den nation, han tilhører), og
som sagsøgeren anser for at udgøre en krænkelse af hans
personlige rettigheder?
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
11.02.21
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Dom
11.02.21
Erhvervsstyrelsen
GA
23.02.21
8
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0009.png
C-923/19
C-673/19
2. I en sag om beskyttelse af økonomiske og ikke-
økonomiske rettigheder mod krænkelser på internettet, er
det ved vurderingen af de kompetenceregler, der er
omhandlet i artikel 7, nr. 2), i forordning ([…]
nr.1215/2012 […]), dvs. ved bedømmelsen af, om den
nationale ret er retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er
foregået eller vil kunne foregå, nødvendigt at tage hensyn til
forhold som:
den modtagerkreds, som webstedet, hvorpå krænkelsen er
sket, henvender sig til,
det sprog, som det pågældende websted og den
omtvistede publikation er affattet på,
perioden, hvor den omtvistede publikation på internettet
var tilgængelig for offentligheden,
individuelle omstændigheder i forhold til sagsøgeren,
såsom hans liv under krigen og hans sociale aktiviteter, der
er blevet påberåbt i den foreliggende sag som begrundelse
for sagsøgerens særlige ret til ad rettens vej at modsætte sig
udbredelsen af påstande rettet mod det fællesskab, som
sagsøgeren er medlem af?
Van Ameyde España
Er artikel 3, sidste afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om
ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med
forsikringspligtens overholdelse, sammenholdt med det
nævnte direktivs artikel 1, til hinder for en fortolkning af en
national bestemmelse (artikel 5, stk. 2, i lov om
erstatningsansvar og forsikring for motorkøretøjer), ifølge
hvilken skade på en sættevogn, i tilfælde som det i
hovedsagen foreliggende, anses for at være undtaget fra
dækningen af en lovpligtig forsikring for motorforvognen
eller det trækkende køretøj, fordi sættevognen sidestilles
med de ting, der bliver transporteret i motorforvognen eller
det trækkende køretøj, eller endog fordi sættevognen, for så
vidt angår tingsskade, anses for at udgøre et enkelt køretøj
sammen med motorforvognen eller det trækkende køretøj?
M e.a.
Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF
af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i
medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L
348), særligt artikel 3, 4, 6 og 15, til hinder for, at en
udlænding, der har international beskyttelse i en anden EU-
medlemsstat, i henhold til national lovgivning underkastes
frihedsberøvelse, såfremt frihedsberøvelsen sker med
henblik på udsendelse til den anden medlemsstat, og
såfremt der først blev udstedt et påbud om at udrejse til
denne medlemsstat, men der efterfølgende ikke er truffet
nogen afgørelse om tilbagesendelse?
Transport- og
Boligministeriet
GA
23.02.21
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
24.02.21
9
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0010.png
C-821/19
C-940/19
Europa-Kommissionen mod Ungarn
Påstande: a) Det fastslås, at
—Ungarn
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel
33, stk. 2, i direktiv 2013/32/EU, idet det har indført en ny
afvisningsgrund for så vidt angår asylansøgninger, ud over
de afvisningsgrunde, der udtrykkeligt er fastsat i nævnte
direktiv
—Ungarn
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel
8, stk. 2, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 22, stk. 1, i
direktiv 2013/32/EU samt artikel 10, stk. 4, i direktiv
2013/33/EU, idet det har vedtaget foranstaltninger,
hvorefter det anses for strafbart at udøve enhver organiseret
aktivitet med henblik på at muliggøre iværksættelse af en
asylprocedure for personer, der ikke opfylder de kriterier,
som er fastsat i national ret på asylområdet, og som
foreskriver vedtagelse af restriktive foranstaltninger over for
personer, der tiltales eller dømmes for et sådant strafbart
forhold.
b) Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Les Chirurgiens-Dentistes de France e.a.
Udelukker artikel 4f, stk. 6, i direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005, at en medlemsstat indfører mulighed for
en delvis adgang til et af de erhverv, som er omfattet af
mekanismen for automatisk anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer i bestemmelserne i samme
direktivs kapitel III i afsnit III?
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
24.02.21
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Dom
24.02.21
10
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0011.png
C-341/19
C-458/19
P
MH Müller Handel
1. Kan en fastslået indirekte ulige behandling på grund af
religion som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv
2000/78/EF, baseret på en intern regel i en privat
virksomhed kun være hensigtsmæssig, hvis der ifølge denne
regel er forbud mod at bære enhver form for synlige
symboler af religiøs, politisk og anden ideologisk karakter,
og ikke kun mod at bære iøjnefaldende fladedækkende
symboler?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
a) Skal artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78/EF
fortolkes således, at rettighederne i artikel 10 i [Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(chartret)] og artikel 9 i [Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK)] skal tages i
betragtning ved undersøgelsen af, om en fastslået indirekte
ulige behandling på grund af religion, baseret på en intern
regel i en privat virksomhed, er hensigtsmæssig, når den
indeholder et forbud mod at bære iøjnefaldende
fladedækkende symboler af religiøs, politisk og anden
ideologisk karakter?
b) Skal artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78/EF
fortolkes således, at der kan tages hensyn til nationale regler
med forfatningsrang, som beskytter religionsfriheden, som
værende gunstigere bestemmelser som omhandlet i artikel
8, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF ved undersøgelsen af, om
en fastslået indirekte ulige behandling på grund af religion,
baseret på en intern regel i en privat virksomhed, er
hensigtsmæssig, når den indeholder et forbud mod at bære
iøjnefaldende fladedækkende symboler af religiøs, politisk
og anden ideologisk karakter?
3. Såfremt det andet spørgsmål, litra a) og litra b) besvares
benægtende:
Skal nationale regler med forfatningsrang, som beskytter
religionsfriheden, ved undersøgelsen af en instruks baseret
på en intern regel i en privat virksomhed, og som
indeholder et forbud mod at bære iøjnefaldende
fladedækkende symboler af religiøs, politisk og anden
ideologisk karakter, ikke finde anvendelse på grund af den
primære EU-ret, selv om den primære EU-ret, som f.eks.
chartrets artikel 16, anerkender national lovgivning og
praksis?
ClientEarth mod Kommissionen (appel)
Påstande:
—Rettens
dom i sag T-108/17 ophæves.
—Sagen
hjemvises til Retten med henblik på fornyet
behandling, eller subsidiært:
—Rettens
dom i sag T-108/17 ophæves og
—Appellen
fremmes til realitetsbehandling og appellanten
gives medhold og følgelig annulleres den omtvistede
afgørelse, og under alle omstændigheder:
—Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne,
herunder de af intervenienterne afholdte omkostninger, i
sagen i første instans og i appelsagen.
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
GA
25.02.21
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
GA
25.02.21
11
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0012.png
C-561/19
C-658/19
Consorzio Italian Management e Catania Multiservizi
et Catania Multiservizi
1) Er en national ret, hvis afgørelse ikke kan appelleres,
efter artikel 267 TEUF i princippet forpligtet til at foretage
en præjudiciel forelæggelse af et spørgsmål vedrørende
fortolkningen af EU-retten også i tilfælde, hvor en af sagens
parter fremsætter et sådant spørgsmål efter indlevering af
stævningen, eller efter at sagen er blevet voteret første gang,
eller efter at der er blevet foretaget en første præjudiciel
forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol?
2) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som
fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker
prisrevision i kontrakter vedrørende de såkaldte specielle
sektorer, i særdeleshed i kontrakter med anden genstand
end den, hvortil direktiv 2004/17 henviser, men som har en
instrumentel tilknytning til disse, i betragtning af det
ovenfor anførte i overensstemmelse med EU-retten (bl.a.
artikel 4 TEUF, stk. 2, 9 TEUF, 101 TEUF, stk. 1, litra e),
106 TEUF, 151 TEUF
den europæiske socialpagt
undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og
fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes
grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale
rettigheder, som omhandlet heri
152 TEUF, 153 TEUF,
156 TEUF, artikel 2 TEU og 3 TEU samt artikel 28 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder)?
3) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som
fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker
prisrevision i kontrakter vedrørende de såkaldte specielle
sektorer, i særdeleshed i kontrakter med anden genstand
end den, hvortil direktiv 2004/17 henviser, men som har en
instrumentel tilknytning til disse, i betragtning af det
ovenfor anførte i overensstemmelse med EU-retten (bl.a.
artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, princippet om ligebehandling i
artikel 26 TEUF og 34 TEUF samt princippet om den frie
erhvervsudøvelse, som tillige er anerkendt i artikel 16 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder)?
Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
Påstande:
—Det
fastslås, at Kongeriget Spanien har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af
27. april 2016 om [beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med] kompetente myndigheders behandling af
personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske,
afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde
strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse
2008/977/RIA, idet det ikke inden den 6. maj 2018 har
vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme dette direktiv, eller under
alle omstændigheder ikke har meddelt Kommissionen
sådanne bestemmelser.
—Kongeriget
Spanien pålægges i henhold til artikel 260,
stk. 3, TEUF at betale en daglig tvangsbøde på 89 548,20
EUR med virkning fra datoen for afsigelse af den dom,
hvorved det fastslås, at forpligtelsen til at vedtage eller
under alle omstændigheder meddele Kommissionen de
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
GA
25.02.21
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Dom
25.02.21
12
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0013.png
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiv
(EU) 2016/680, er blevet tilsidesat, hvilket beløb indbetales
på en af Kommissionen angivet konto.
—Kongeriget
Spanien pålægges i henhold til artikel 260,
stk. 3, TEUF at betale et fast beløb i form af et dagligt
beløb på 21 321,00EUR ganget med antallet af dage,
tilsidesættelsen vedvarer, forudsat at dette beløb overstiger
det faste minimumsbeløb på 5 290 000 EUR, idet beløbet
indbetales på en af Kommissionen angivet konto.
—Kongeriget
Spanien tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
C-12/20
DB Netz
1. Skal forordning nr. 913/2010, særligt for så vidt angår de
opgaver, som med denne forordnings artikel 13, stk. 1,
artikel 14, stk. 9, og artikel 18, litra c), er henlagt til
ledelsesudvalget for en godstogskorridor, fortolkes således,
at ledelsesudvalget for en godstogskorridor er bemyndiget
til selv at fastsætte proceduren for indgivelse af ansøgning
til den i forordningens artikel 13, stk. 1, omtalte one-stop-
shop om tildeling af infrastrukturkapacitet og
som i det
aktuelle tilfælde
i denne forbindelse kræve, at der skal
benyttes et elektronisk bookingsystem, eller er den
pågældende procedure omfattet af de generelle
bestemmelser i artikel 27, stk. 1 og 2, sammenholdt med
pkt. 3, litra a), i bilag IV til direktiv 2012/34/EU, således at
dette alene kan reguleres af de af en godstogskorridor
berørte infrastrukturforvaltere i deres respektive
netvejledninger?
2. Såfremt det første spørgsmål skal besvares med, at
regulering af den i pkt. 1 omtalte procedure alene skal
fremgå af den netvejledning, der udstedes af
infrastrukturforvaltere, som er berørt af en
godstogskorridor, skal et nationalt tilsynsorgans
undersøgelse af netvejledningen da foretages i medfør af
artikel 20 i forordning nr. 913/2010 eller udelukkende i
medfør af bestemmelserne i direktiv 2012/34/EU og de
med henblik på gennemførelse heraf udstedte nationale
retsforskrifter?
a) Kan det, såfremt en undersøgelse skal finde sted i medfør
af artikel 20 i forordning nr. 913/2010, anses for foreneligt
med bestemmelserne i denne artikel, at et nationalt
tilsynsorgan klager over en regulering i netvejledningen som
den i pkt. 1 omtalte uden herved at inddrage og nå til
enighed med tilsynsorganerne i de øvrige stater, som er
berørt af den pågældende godstogskorridor, eller uden i det
mindste først at høre disse med henblik på en fælles tilgang
til sagen?
b) Såfremt undersøgelsen skal finde sted i medfør af
bestemmelserne i direktiv 2012/34/EU og de med henblik
på gennemførelse heraf udstedte nationale retsforskrifter,
kan det da anses for foreneligt hermed
og særligt med den
i artikel 57, stk. 1, andet punktum, i dette direktiv fastlagte
generelle samordningspligt
at et nationalt tilsynsorgan
klager over en sådan regulering uden herved at inddrage og
nå til enighed med tilsynsorganerne i de øvrige stater, som
er berørt af den pågældende godstogskorridor, eller uden i
det mindste først at høre disse med henblik på en fælles
tilgang til sagen?
Transport- og
Boligministeriet
GA
25.02.21
13
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 285: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/2-21
2331491_0014.png
3. Såfremt det første spørgsmål skal besvares med, at
ledelsesudvalget for en godstogskorridor har kompetence til
selv at fastlægge den i pkt. 1 omtalte procedure, har et
nationalt tilsynsorgan da i medfør af artikel 20 i forordning
nr. 913/2010 eller i medfør af bestemmelserne i direktiv
2012/34/EU og de med henblik på gennemførelse heraf
udstedte nationale retsforskrifter ret til at undersøge en
infrastrukturforvalters netvejledning for mere end
vejledningens indholdsmæssige overensstemmelse med den
af ledelsesudvalget fastlagte procedure og til i givet fald at
klage over samme, når en infrastrukturforvalters
netvejledning indeholder regler om den nævnte procedure?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad er da
svaret på de under pkt. 2, litra a) og
b), anførte spørgsmål vedrørende denne kompetence for
tilsynsorganet?
4. Såfremt det
jf. de foregående spørgsmål
tilkommer de
nationale tilsynsorganer at undersøge den i pkt. 1 nævnte
procedure, skal artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 913/2010
da fortolkes således, at de efter denne bestemmelse af
bestyrelsen definerede rammer skal betragtes som EU-ret,
der gælder for de nationale tilsynsorganer og de nationale
domstole, som har forrang for national ret, og som skal
fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens seneste
bindende fortolkning?
5. Såfremt svaret på det fjerde spørgsmål er bekræftende, er
den forskrift, der er fastsat i medfør af artikel 14, stk. 1, i
forordning nr. 913/2010 af bestyrelserne i samtlige
godstogskorridorer, jf. de pågældende rammers artikel 8,
stk. 2, hvorefter korridorkapacitet skal offentliggøres og
tildeles via et internationalt ansøgningssystem, der så vidt
muligt er samordnet med de andre godstogskorridorer, da i
modstrid med en af en national myndighed truffet afgørelse,
hvorved der udstedes retningslinjer for den måde, hvorpå
en infrastrukturforvalter, der er berørt af en
godstogskorridor, i sin netvejledning skal udforme dette
ansøgningssystem, som ikke er samordnet med de øvrige
berørte staters nationale tilsynsorganer for
godstogskorridorerne?
14