Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 308
Offentligt
2335442_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
12. februar 2021
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-389/19
P
Titel og kort sagsresumé
Kommissionen mod Sverige (appel af sag T-837/16)
Emne:
REACH-forordningen (blykromater/særlige problematiske
stoffer)
Påstande:
- upphäver den dom som meddelades av tribunalen (femte
avdelningen) den 7 mars 2019, och som delgavs
Europeiska kommissionen den 8 mars 2019, i mål T-
837/16, Konungariket Sverige mot Europeiska
kommissionen, ogillar talan i första instans samtförpliktar
Konungariket Sverige att ersätta rättegångskostnaderna,
eller, alternativt,
- återförvisar målet till tribunalen för förnyad prövning och
låter beslutet omrättegångskostnader för förfarandet i
första instans och för överklagandet anstå;
och
- beslutar att verkningarna av det omtvistade beslutet ska
bestå
H. K. (logning)
Emne:
Adgang til trafik- lokaliserings- og abonnementsdata
Spørgsmål:
1. Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002, sammenholdt med
artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions
Charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at
1
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Miljøstyrelsen
Proces-
skridt
Dom
Dato
25.02.21
C-746/18
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Forsvarsministeriet
Dom
02.03.21
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0002.png
statslige myndigheders adgang i en straffesag til data, som
gør det muligt at fastslå udgangs- og destinationssted, dato,
klokkeslæt og varighed, kommunikationstjenestens art, det
anvendte terminaludstyr og stedet for anvendelsen af
mobilt terminaludstyr for så vidt angår en sigtets
telefoneller mobiltelefonkommunikation, udgør et så
alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er
fastsat i de nævnte artikler i chartret, at denne adgang i
forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og
retsforfølgning i straffesager skal begrænses til bekæmpelse
af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de lagrede data,
som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører? 2.
Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF med
udgangspunkt i proportionalitetsprincippet, som kommer
til udtryk i Den Europæiske Unions Domstols dom af 2.
oktober 2018 (C-207/16, præmis 55-57), fortolkes således,
at når mængden af de i det første spørgsmål nævnte data,
som de statslige myndigheder har adgang til, ikke er stor
(hverken med hensyn til dataenes art eller tidsmæssige
udstrækning), kan det dertil knyttede indgreb i de
grundlæggende rettigheder være begrundet i formålet
forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i
straffesager generelt, og at de strafbare handlinger, som
skal bekæmpes med indgrebet, skal være så meget desto
grovere, jo større den mængde data er, som de statslige
myndigheder har adgang til? 3. Betyder det i Domstolens
dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15
og C-698/15, domskonklusionens punkt 2, nævnte krav
om, at de kompetente statslige myndigheders adgang skal
være underlagt en forudgående kontrol foretaget af en
domstol eller af en uafhængig administrativ myndighed, at
artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF skal fortolkes
således, at anklagemyndigheden, som leder
efterforskningen, og som i denne forbindelse ifølge loven
er forpligtet til at handle uafhængigt og kun er bundet af
loven og under efterforskningen opklarer såvel
omstændigheder, der belaster den tiltalte, som
omstændigheder, der er diskulperende for den pågældende,
men senere i retssagen repræsenterer den offentlige
anklage, kan anses for en uafhængig administrativ
myndighed?
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0003.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
T-238/20
Titel og kort sagsresumé
Ryanair mod Kommissionen
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 11.
april 2020 om statsstøtte SA.56812 annulleres, og
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Sagsøgeren ønsker tillige, at sagen undergives en
fremskyndet procedure i henhold til artikel 23a i statutten
for Den Europæiske Unions Domstol.
Mittelbayerischer Verlag
1. Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse
af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
(EUT 2012, L 351, s. 1) fortolkes således, at et kriterium for
retternes kompetence, som er baseret på centrum for
sagsøgerens interesse, finder anvendelse i en sag anlagt af en
fysisk person til beskyttelse af vedkommendes personlige
rettigheder, når den publikation på internettet, som hævdes
at udgøre en krænkelse af disse rettigheder, ikke indeholder
oplysninger, der direkte eller indirekte vedrører den
pågældende fysiske person, men indeholder oplysninger
eller angivelser, der antyder en kritisabel adfærd udvist af et
fællesskab, som vedkommende indgår i (under de konkrete
omstændigheder i denne sag: den nation, han tilhører), og
som sagsøgeren anser for at udgøre en krænkelse af hans
personlige rettigheder?
2. I en sag om beskyttelse af økonomiske og ikke-
økonomiske rettigheder mod krænkelser på internettet, er
det ved vurderingen af de kompetenceregler, der er
omhandlet i artikel 7, nr. 2), i forordning ([…]
nr.1215/2012 […]), dvs. ved bedømmelsen af, om den
nationale ret er retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er
foregået eller vil kunne foregå, nødvendigt at tage hensyn til
forhold som:
den modtagerkreds, som webstedet, hvorpå krænkelsen er
sket, henvender sig til,
det sprog, som det pågældende websted og den
omtvistede publikation er affattet på,
perioden, hvor den omtvistede publikation på internettet
var tilgængelig for offentligheden,
individuelle omstændigheder i forhold til sagsøgeren,
såsom hans liv under krigen og hans sociale aktiviteter, der
er blevet påberåbt i den foreliggende sag som begrundelse
for sagsøgerens særlige ret til ad rettens vej at modsætte sig
udbredelsen af påstande rettet mod det fællesskab, som
sagsøgeren er medlem af?
Van Ameyde España
Er artikel 3, sidste afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om
ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med
forsikringspligtens overholdelse, sammenholdt med det
nævnte direktivs artikel 1, til hinder for en fortolkning af en
national bestemmelse (artikel 5, stk. 2, i lov om
erstatningsansvar og forsikring for motorkøretøjer), ifølge
hvilken skade på en sættevogn, i tilfælde som det i
Interessent
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Processkri
dt
Dom
Dato
17.02.21
C-800/19
Erhvervsstyrelsen
GA
23.02.21
C-923/19
Transport- og
Boligministeriet
GA
23.02.21
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0004.png
C-673/19
C-940/19
hovedsagen foreliggende, anses for at være undtaget fra
dækningen af en lovpligtig forsikring for motorforvognen
eller det trækkende køretøj, fordi sættevognen sidestilles
med de ting, der bliver transporteret i motorforvognen eller
det trækkende køretøj, eller endog fordi sættevognen, for så
vidt angår tingsskade, anses for at udgøre et enkelt køretøj
sammen med motorforvognen eller det trækkende køretøj?
M e.a.
Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF
af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i
medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L
348), særligt artikel 3, 4, 6 og 15, til hinder for, at en
udlænding, der har international beskyttelse i en anden EU-
medlemsstat, i henhold til national lovgivning underkastes
frihedsberøvelse, såfremt frihedsberøvelsen sker med
henblik på udsendelse til den anden medlemsstat, og
såfremt der først blev udstedt et påbud om at udrejse til
denne medlemsstat, men der efterfølgende ikke er truffet
nogen afgørelse om tilbagesendelse?
Les Chirurgiens-Dentistes de France e.a.
Udelukker artikel 4f, stk. 6, i direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005, at en medlemsstat indfører mulighed for
en delvis adgang til et af de erhverv, som er omfattet af
mekanismen for automatisk anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer i bestemmelserne i samme
direktivs kapitel III i afsnit III?
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
24.02.21
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Dom
24.02.21
4
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0005.png
C-341/19
C-458/19
P
MH Müller Handel
1. Kan en fastslået indirekte ulige behandling på grund af
religion som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv
2000/78/EF, baseret på en intern regel i en privat
virksomhed kun være hensigtsmæssig, hvis der ifølge denne
regel er forbud mod at bære enhver form for synlige
symboler af religiøs, politisk og anden ideologisk karakter,
og ikke kun mod at bære iøjnefaldende fladedækkende
symboler?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
a) Skal artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78/EF
fortolkes således, at rettighederne i artikel 10 i [Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(chartret)] og artikel 9 i [Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK)] skal tages i
betragtning ved undersøgelsen af, om en fastslået indirekte
ulige behandling på grund af religion, baseret på en intern
regel i en privat virksomhed, er hensigtsmæssig, når den
indeholder et forbud mod at bære iøjnefaldende
fladedækkende symboler af religiøs, politisk og anden
ideologisk karakter?
b) Skal artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78/EF
fortolkes således, at der kan tages hensyn til nationale regler
med forfatningsrang, som beskytter religionsfriheden, som
værende gunstigere bestemmelser som omhandlet i artikel
8, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF ved undersøgelsen af, om
en fastslået indirekte ulige behandling på grund af religion,
baseret på en intern regel i en privat virksomhed, er
hensigtsmæssig, når den indeholder et forbud mod at bære
iøjnefaldende fladedækkende symboler af religiøs, politisk
og anden ideologisk karakter?
3. Såfremt det andet spørgsmål, litra a) og litra b) besvares
benægtende:
Skal nationale regler med forfatningsrang, som beskytter
religionsfriheden, ved undersøgelsen af en instruks baseret
på en intern regel i en privat virksomhed, og som
indeholder et forbud mod at bære iøjnefaldende
fladedækkende symboler af religiøs, politisk og anden
ideologisk karakter, ikke finde anvendelse på grund af den
primære EU-ret, selv om den primære EU-ret, som f.eks.
chartrets artikel 16, anerkender national lovgivning og
praksis?
ClientEarth mod Kommissionen (appel)
Påstande:
—Rettens
dom i sag T-108/17 ophæves.
—Sagen
hjemvises til Retten med henblik på fornyet
behandling, eller subsidiært:
—Rettens
dom i sag T-108/17 ophæves og
—Appellen
fremmes til realitetsbehandling og appellanten
gives medhold og følgelig annulleres den omtvistede
afgørelse, og under alle omstændigheder:
—Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne,
herunder de af intervenienterne afholdte omkostninger, i
sagen i første instans og i appelsagen.
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
GA
25.02.21
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
GA
25.02.21
5
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0006.png
C-658/19
C-821/19
Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
Påstande:
—Det
fastslås, at Kongeriget Spanien har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af
27. april 2016 om [beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med] kompetente myndigheders behandling af
personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske,
afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde
strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse
2008/977/RIA, idet det ikke inden den 6. maj 2018 har
vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme dette direktiv, eller under
alle omstændigheder ikke har meddelt Kommissionen
sådanne bestemmelser.
—Kongeriget
Spanien pålægges i henhold til artikel 260,
stk. 3, TEUF at betale en daglig tvangsbøde på 89 548,20
EUR med virkning fra datoen for afsigelse af den dom,
hvorved det fastslås, at forpligtelsen til at vedtage eller
under alle omstændigheder meddele Kommissionen de
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiv
(EU) 2016/680, er blevet tilsidesat, hvilket beløb indbetales
på en af Kommissionen angivet konto.
—Kongeriget
Spanien pålægges i henhold til artikel 260,
stk. 3, TEUF at betale et fast beløb i form af et dagligt
beløb på 21 321,00EUR ganget med antallet af dage,
tilsidesættelsen vedvarer, forudsat at dette beløb overstiger
det faste minimumsbeløb på 5 290 000 EUR, idet beløbet
indbetales på en af Kommissionen angivet konto.
—Kongeriget
Spanien tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Europa-Kommissionen mod Ungarn
Påstande: a) Det fastslås, at
—Ungarn
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel
33, stk. 2, i direktiv 2013/32/EU, idet det har indført en ny
afvisningsgrund for så vidt angår asylansøgninger, ud over
de afvisningsgrunde, der udtrykkeligt er fastsat i nævnte
direktiv
—Ungarn
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel
8, stk. 2, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 22, stk. 1, i
direktiv 2013/32/EU samt artikel 10, stk. 4, i direktiv
2013/33/EU, idet det har vedtaget foranstaltninger,
hvorefter det anses for strafbart at udøve enhver organiseret
aktivitet med henblik på at muliggøre iværksættelse af en
asylprocedure for personer, der ikke opfylder de kriterier,
som er fastsat i national ret på asylområdet, og som
foreskriver vedtagelse af restriktive foranstaltninger over for
personer, der tiltales eller dømmes for et sådant strafbart
forhold.
b) Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Dom
25.02.21
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
25.02.21
6
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0007.png
C-12/20
DB Netz
1. Skal forordning nr. 913/2010, særligt for så vidt angår de
opgaver, som med denne forordnings artikel 13, stk. 1,
artikel 14, stk. 9, og artikel 18, litra c), er henlagt til
ledelsesudvalget for en godstogskorridor, fortolkes således,
at ledelsesudvalget for en godstogskorridor er bemyndiget
til selv at fastsætte proceduren for indgivelse af ansøgning
til den i forordningens artikel 13, stk. 1, omtalte one-stop-
shop om tildeling af infrastrukturkapacitet og
som i det
aktuelle tilfælde
i denne forbindelse kræve, at der skal
benyttes et elektronisk bookingsystem, eller er den
pågældende procedure omfattet af de generelle
bestemmelser i artikel 27, stk. 1 og 2, sammenholdt med
pkt. 3, litra a), i bilag IV til direktiv 2012/34/EU, således at
dette alene kan reguleres af de af en godstogskorridor
berørte infrastrukturforvaltere i deres respektive
netvejledninger?
2. Såfremt det første spørgsmål skal besvares med, at
regulering af den i pkt. 1 omtalte procedure alene skal
fremgå af den netvejledning, der udstedes af
infrastrukturforvaltere, som er berørt af en
godstogskorridor, skal et nationalt tilsynsorgans
undersøgelse af netvejledningen da foretages i medfør af
artikel 20 i forordning nr. 913/2010 eller udelukkende i
medfør af bestemmelserne i direktiv 2012/34/EU og de
med henblik på gennemførelse heraf udstedte nationale
retsforskrifter?
a) Kan det, såfremt en undersøgelse skal finde sted i medfør
af artikel 20 i forordning nr. 913/2010, anses for foreneligt
med bestemmelserne i denne artikel, at et nationalt
tilsynsorgan klager over en regulering i netvejledningen som
den i pkt. 1 omtalte uden herved at inddrage og nå til
enighed med tilsynsorganerne i de øvrige stater, som er
berørt af den pågældende godstogskorridor, eller uden i det
mindste først at høre disse med henblik på en fælles tilgang
til sagen?
b) Såfremt undersøgelsen skal finde sted i medfør af
bestemmelserne i direktiv 2012/34/EU og de med henblik
på gennemførelse heraf udstedte nationale retsforskrifter,
kan det da anses for foreneligt hermed
og særligt med den
i artikel 57, stk. 1, andet punktum, i dette direktiv fastlagte
generelle samordningspligt
at et nationalt tilsynsorgan
klager over en sådan regulering uden herved at inddrage og
nå til enighed med tilsynsorganerne i de øvrige stater, som
er berørt af den pågældende godstogskorridor, eller uden i
det mindste først at høre disse med henblik på en fælles
tilgang til sagen?
3. Såfremt det første spørgsmål skal besvares med, at
ledelsesudvalget for en godstogskorridor har kompetence til
selv at fastlægge den i pkt. 1 omtalte procedure, har et
nationalt tilsynsorgan da i medfør af artikel 20 i forordning
nr. 913/2010 eller i medfør af bestemmelserne i direktiv
2012/34/EU og de med henblik på gennemførelse heraf
udstedte nationale retsforskrifter ret til at undersøge en
infrastrukturforvalters netvejledning for mere end
vejledningens indholdsmæssige overensstemmelse med den
af ledelsesudvalget fastlagte procedure og til i givet fald at
klage over samme, når en infrastrukturforvalters
netvejledning indeholder regler om den nævnte procedure?
Transport- og
Boligministeriet
GA
25.02.21
7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0008.png
C-118/20
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad er da
svaret på de under pkt. 2, litra a) og
b), anførte spørgsmål vedrørende denne kompetence for
tilsynsorganet?
4. Såfremt det
jf. de foregående spørgsmål
tilkommer de
nationale tilsynsorganer at undersøge den i pkt. 1 nævnte
procedure, skal artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 913/2010
da fortolkes således, at de efter denne bestemmelse af
bestyrelsen definerede rammer skal betragtes som EU-ret,
der gælder for de nationale tilsynsorganer og de nationale
domstole, som har forrang for national ret, og som skal
fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens seneste
bindende fortolkning?
5. Såfremt svaret på det fjerde spørgsmål er bekræftende, er
den forskrift, der er fastsat i medfør af artikel 14, stk. 1, i
forordning nr. 913/2010 af bestyrelserne i samtlige
godstogskorridorer, jf. de pågældende rammers artikel 8,
stk. 2, hvorefter korridorkapacitet skal offentliggøres og
tildeles via et internationalt ansøgningssystem, der så vidt
muligt er samordnet med de andre godstogskorridorer, da i
modstrid med en af en national myndighed truffet afgørelse,
hvorved der udstedes retningslinjer for den måde, hvorpå
en infrastrukturforvalter, der er berørt af en
godstogskorridor, i sin netvejledning skal udforme dette
ansøgningssystem, som ikke er samordnet med de øvrige
berørte staters nationale tilsynsorganer for
godstogskorridorerne?
Wiener Landesregierung
1. Er en situation, hvor en fysisk person, der, som
revisionsappellanten i hovedsagen, har givet afkald på sit
statsborgerskab i en medlemsstat i Den Europæiske Union
og dermed på sit unionsborgerskab
for at opnå
statsborgerskab i en anden medlemsstat i overensstemmelse
med et tilsagn om tildeling af statsborgerskab i den anden
medlemsstat, som denne person har ansøgt om, og hvor
den pågældendes mulighed for at generhverve
unionsborgerskabet efterfølgende bortfalder som følge af,
at dette tilsagn tilbagekaldes, efter sin natur og sine
konsekvenser omfattet af EU-retten, således at EU-retten
skal overholdes ved tilbagekaldelsen af tilsagnet om
tildeling?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
2. Er de kompetente nationale myndigheder, herunder i
givet fald de nationale domstole, i forbindelse med
afgørelsen om tilbagekaldelsen af tilsagnet om tildeling af
statsborgerskab i medlemsstaten forpligtet til at fastslå, om
tilbagekaldelsen af tilsagnet, hvorved muligheden for
generhvervelse af unionsborgerskabet bortfalder, henset til
følgerne for den berørte person ud fra et EU-retligt
synspunkt er forenelig med proportionalitetsprincippet?
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Mundtlig
forhandling
01.03.21
8
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0009.png
C-824/18
Krajowa Rada Sądownictwa
1) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje
punktum, artikel 6, stk. 1, artikel 19, stk. 1, TEU
sammenholdt med artikel 47 i chartret om grundlæggende
rettigheder og artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF
samt artikel 267, stk. 3, TEUF fortolkes således, at der
foreligger en tilsidesættelse af retsstatsprincippet samt retten
til effektive retsmidler og effektiv domstolsbeskyttelse, når
den nationale lovgiver i individuelle procedurer vedrørende
udøvelsen af embedet som dommer ved en domstol i sidste
instans i en medlemsstat (Sąd Najwyższy (øverste domstol))
ganske vist fastsætter en ret til at anlægge søgsmål, men
afgørelsen vedrørende den samlede vurdering af alle
kandidater til Sąd Najwyższy (øverste
domstol) i den
udvælgelsesprocedure, der går forud for videresendelsen af
anmodningen om ansættelse som dommer ved den nævnte
domstol, er endelig og får virkning, såfremt den ikke
anfægtes af alle parter i udvælgelsesproceduren, blandt
hvilke der befinder sig en kandidat, som ikke har nogen
interesse i anfægtelsen af denne afgørelse, fordi den
anmodning om ansættelse som dommer, der vedrører
vedkommende, er blevet videresendt, hvilket medfører,
at retsmidlet mister sin effektive virkning og den
kompetente ret ikke har nogen mulighed for at gennemføre
en reel kontrol af den nævnte udvælgelsesprocedures forløb,
hvilket i tilfælde af, at denne procedure også omfatter de
dommerembeder ved Sąd Najwyższy (øverste domstol), der
hidtil har været besat af dommere, der er blevet underlagt
den nye lavere pensionsalder, uden at den pågældende
dommer har kunnet afgøre, om vedkommende ville gøre
brug af lovgivningen om lavere pensionsalder, med henblik
på princippet om dommeres uafsættelighed
hvis det
antages, at dette princip herved tilsidesættes
også har
indflydelse på omfanget og resultatet af den retslige kontrol
af den nævnte udvælgelsesprocedure?
2) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje
punktum, og artikel 6, stk. 1, TEU sammenholdt med
artikel 15, stk. 1, og artikel 20 sammenholdt med artikel 21,
stk. 1, og artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende
rettigheder sammenholdt med artikel 2, stk. 1, stk. 2, litra a),
og artikel 3, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF
samt artikel 267, stk. 3, TEUF fortolkes således, at der
foreligger en tilsidesættelse af retsstatsprincippet,
ligebehandlingsprincippet og princippet om lige adgang til
offentlig ansættelse
– som dommer ved Sąd Najwyższy
(øverste domstol)
– når der […] i individuelle
procedurer
vedrørende udøvelse af embedet som dommer ved Sąd
Najwyższy (øverste domstol) ganske vist er fastsat en ret til
at anlægge søgsmål ved den kompetente ret, men
ansættelsen som dommer ved Sąd Najwyższy (øverste
domstol) i et ubesatdommerembede som følge af de regler
om endelighed, der er beskrevet i det første spørgsmål, kan
ske, uden at den kompetente ret gennemfører en kontrol af
den førnævnte udvælgelsesprocedure
i det omfang der er
blevet anmodet om en sådan kontrol
og idet denne
manglende kontrolmulighed samtidig indebærer en
tilsidesættelse af retten til effektive retsmidler og dermed
også af retten til lige adgang til offentlig ansættelse, hvilket
strider mod den almene interesse, og at der foreligger en
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Dom
02.03.21
9
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0010.png
C-94/20
tilsidesættelse af princippet om institutionel ligevægt, i en
situation, hvor det organ i en medlemsstat, der skal varetage
domstoles og dommeres uafhængighed (domstolsrådet), ved
hvilken proceduren vedrørende udøvelse af embedet som
dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol)
gennemføres, er sammensat således, at den dømmende
magts repræsentanter i dette organ vælges af den lovgivende
magt?
Land Oberösterreich
1) Skal artikel 11 i direktiv 2003/109/EF fortolkes således,
at den er til hinder for en national bestemmelse som § 6,
stk. 9 og 11, i oberösterreichisches
Wohnbauförderungsgesetz (Oberösterreichs lov om
boligstøtte, oöWFG), som giver EU-borgere, statsborgere i
en EØS-stat og familiemedlemmer som defineret i direktiv
2004/38/EF mulighed for en social ydelse i form af
boligstøtte uden dokumentation af sprogkundskaber, men
for tredjelandsstatsborgere med status som fastboende
udlænding som defineret i direktiv 2003/109/EF kræver
grundlæggende tyskkundskaber, som skal dokumenteres på
en bestemt måde, når denne boligstøtte har til formål at
afbøde urimelige belastninger som følge af boligudgifter,
men et eksistensminimum (herunder boligbehov) også skal
sikres gennem yderligere en social ydelse (behovsorienteret
minimumssikring i henhold til oberösterreichisches
Mindestsicherungsgesetz (Oberösterreichs lov om
minimumssikring) for personer i social nød?
2) Skal forbuddet mod »direkte eller indirekte
forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse« i
henhold til artikel 2 i direktiv 2000/43/EF fortolkes
således, at det er til hinder for en national bestemmelse som
oöWFG’s § 6, stk. 9 og 11, som giver EU-borgere,
statsborgere i en EØSstat og familiemedlemmer som
defineret i direktiv 2004/38/EF mulighed for en social
ydelse (boligstøtte i henhold til oöWFG) uden
dokumentation af sprogkundskaber, men for
tredjelandsstatsborgere (herunder tredjelandsstatsborgere
med status som fastboende udlænding som defineret i
direktiv 2003/109/EF) kræver grundlæggende
tyskkundskaber, som skal dokumenteres på en bestemt
måde?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk
oprindelse i henhold til artikel 21 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at
det er til hinder for en national bestemmelse som oöWFG’s
§ 6, stk. 9 og 11, som giver EU-borgere, statsborgere i en
EØS-stat og familiemedlemmer som defineret i direktiv
2004/38/EF mulighed for en social ydelse (boligstøtte i
henhold til oöWFG) uden dokumentation af
sprogkundskaber, men for tredjelandsstatsborgere
(herunder tredjelandsstatsborgere med status som
fastboende udlænding som defineret i direktiv
2003/109/EF) kræver grundlæggende tyskkundskaber, som
skal dokumenteres på en bestemt måde?
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
02.03.21
10
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0011.png
C-132/20
Getin Noble Bank
1. Skal artikel 2, artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 1 og 3, og
artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i Traktaten om Den
Europæiske (herefter »TEU«), sammenholdt med artikel 47,
stk. 1 og 2, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), artikel 267,
stk. 3, TEUF, chartrets artikel 38 og artikel 7, stk. 1 og 2, i
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige
kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29)
fortolkes således, at et organ, hvori en person har sæde
når denne person for første gang eller ved et efterfølgende
tilfælde er udpeget til dommer (ved en højere retsinstans) af
et politisk organ under den udøvende magt i en stat, som er
karakteriseret ved en totalitær, udemokratisk og
kommunistisk styreform (Rada Państwa Polskiej
Rzeczypospolitej Ludowej) (Folkerepublikken Polens
statsråd) efter anmodning fra justitsministeren i denne stat
er en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved
lov, i henhold til EU-retten, navnlig når henses til
1) manglen på gennemsigtighed med hensyn til
udnævnelseskriterierne,
2) muligheden for at afskedige en dommer til enhver tid,
3) dommerstandens manglende deltagelse i
udnævnelsesproceduren, eller
4) [manglen på] relevante offentlige myndigheder oprettet
ved demokratiske valg, hvilket kan skade den tillid, som
domstolene skal indgyde i et demokratisk samfund?
2. Har den omstændighed, at udpegelsen til dommer i
efterfølgende stillinger (ved en højere retsinstans) kunne
finde sted som følge af anerkendelsen af en rimelig
tjenesteperiode (anciennitet) samt på grundlag af en
vurdering af arbejdet udført i den stilling, som denne
person var blevet udnævnt til
i hvert fald første gang
af
et politisk organ, sådan som beskrevet i det første
spørgsmål og på baggrund af proceduren beskrevet i dette
spørgsmål, hvilket kan skade den tillid, som domstolene skal
indgyde i et demokratisk samfund, betydning for
besvarelsen af det første spørgsmål?
[…]
7. Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, artikel 19, stk. 1, andet
afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, stk. 1
og 2, artikel 267, stk. 3, TEUF, chartrets artikel 38 og artikel
7, stk. 1 og 2, i direktiv 93/13 fortolkes således, at der kan
være bestemmelser i en EUmedlemsstats forfatning
vedrørende domstolenes organisation eller udnævnelse af
dommere, som gør det umuligt at vurdere den effektive
virkning af dommerudnævnelsen, og som er til hinder for
i overensstemmelse med EU-retten
at fastslå, om en
domstol eller en dommer, der har sæde deri, savner den
fornødne uafhængighed som følge af de omstændigheder,
der er beskrevet i det første til det femte spørgsmål?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Mundtlig
forhandling
02.03.21
11
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0012.png
C-664/18
C-193/19
C-357/19
og C-
547/19
Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland
Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien
og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til
artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF (1), sammenholdt
med dette direktivs bilag XI, idet årsgrænseværdierne for
NO2 i zonerne UK0001 (Greater London Urban Area);
UK0002 (West Midlands Urban Area); UK0003 (Greater
Manchester Urban Area); UK 0004 (West Yorkshire Urban
Area); UK 0013 (Teesside Urban Area); UK0014 (The
Potteries); UK0018 Kingston upon Hull); UK0019
(Southampton Urban Area); UK0024 (Glasgow Urban
Area); UK0029 (Eastern); UK0031 (South East); UK0032
(East Midlands); UK0033 (North West & Merseyside);
UK0034 (Yorkshire & Humberside); UK0035 (West
Midlands) og UK0036 (North East) og
timegrænseværdierne for NO2 i zone UK0001 (Greater
London Urban Area) fortsat er blevet overskredet, efter at
disse grænseværdier trådte i kraft den 1. januar 2010.
Det
fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland siden den 11. juni 2010 har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv
2008/50/EF, sammenholdt med dette direktivs bilag XV,
med hensyn til de ovenfor nævnte zoner og navnlig
forpligtelsen i henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit, til at
sikre, at overskridelsesperioden bliver kortest mulig.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Migrationsverket
1. Er bestemmelserne i Schengenkonventionen, herunder
navnlig bestemmelserne om systematiske søgninger i SIS og
Schengengrænsekodeksen, herunder navnlig det krav om
besiddelse af et gyldigt pas, som findes deri, til hinder for
meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af ansøgninger
indgivet i Sverige, som ikke er støttet på behovet for
beskyttelse eller humanitært grundlag, når identiteten ikke er
fastlagt?
2. I bekræftende fald kan der fastsættes undtagelser til
fastlæggelsen af identitet i national lov og i praksis?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, hvilke
undtagelser, om nogen, er mulige i henhold til EU-retten?
Euro Box Promotion
1) Skal artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske
Union, artikel 325, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, artikel 1, stk. 1, litra a), og b), og
artikel 2, stk. 1, i Konventionen udarbejdet på grundlag af
artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om
beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser samt retssikkerhedsprincippet fortolkes således, at
de er til hinder for, at et særskilt organ i forhold til det
ordinære retssystem, Curtea Constituțională a României
(forfatningsdomstol, Rumænien), træffer afgørelse
vedrørende lovligheden af sammensætningen af et
dommerkollegium og dermed danner grundlag for, at der
kan gives medhold i ekstraordinære appeller til prøvelse af
endelige domme, som er afsagt inden for et bestemt
tidsrum?
2) Skal artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at det er til
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Dom
04.03.21
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
04.03.21
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
04.03.21
12
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0013.png
hinder for, at et organ uden for domstolssystemet træffer en
ifølge national ret bindende afgørelse
om manglende
upartiskhed og uafhængighed i et dommerkollegium, som
en dommer, der varetager administrative opgaver og som
ikke er udvalgt tilfældigt, men i medfør af en af parterne
kendt og uanfægtet gennemsigtig bestemmelse
der finder
anvendelse på alle de sager, der behandles af dette
dommerkollegium?
3) Skal EU-rettens forrang fortolkes således, at den giver en
national domstol mulighed for at undlade at anvende en
afgørelse, der er truffet af forfatningsdomstolen i en
forfatningsretlig tvist, og som er bindende i henhold til
national ret?
C-362/19
P
Europa-Kommissionen mod Futbol Club Barcelona
m.fl. (appel)
Påstande:
Den appellerede dom ophæves.
Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.
Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.
DNA - Serviciul Teritorial Oradea
1) Er den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der
blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning
2006/928/EF af 13. december 2006, og kravene i de
rapporter, der udarbejdes inden for rammerne af denne
mekanisme, bindende for Rumænien?
2) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i
traktaten om Den Europæiske Union fortolkes således, at
forpligtelsen for Rumænien til at overholde kravene i de
rapporter, der er udarbejdet inden for rammerne af MSK,
som er oprettet ved Kommissionens afgørelse
2006/928/EF af 13. december 2006, er omfattet af
medlemsstatens forpligtelse til at overholde
retsstatsprincipperne, herunder for så vidt angår en
forfatningsdomstols
et politisk-retslig organ
–undladelse
af at intervenere med henblik på at fortolke loven og
fastlægge de konkrete og obligatoriske måder, hvorpå
domstolene skal anvende den, hvilket henhører under den
retslige myndigheds enekompetence, og med henblik på at
indføre ny lovgivning, hvilket henhører under den
lovgivende myndigheds enekompetence? Kræver EU-
retten, at virkningerne af en sådan afgørelse truffet af en
forfatningsdomstol fjernes? Er EU-retten til hinder for en
national retsregel, der regulerer det disciplinære ansvar for
den dommer, der undlader at anvende den afgørelse, der er
truffet af Curtea Constituțională (forfatningsdomstolen), i
forbindelse med det rejste spørgsmål?
3) Er princippet om dommernes uafhængighed, der er
fastsat i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og i artikel 47 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder som fortolket af Den Europæiske Unions
Domstol (Store Afdeling, dom af 27.2.2018, Associação
Spindical dos Juízes Portugueses, C-64/16, EU:C:2018:117),
til hinder for, at dommernes kompetence erstattes af
afgørelser truffet af Curtea Constituțională (afgørelse nr. 51
af 16. februar 2016, afgørelse nr. 302 af 4. maj 2017 og
afgørelse nr. 26 af [af 16. januar 2019]) med den følge, at
straffesagen (med tilbagevirkende kraft) bliver uforudsigelig,
og at det bliver umuligt at fortolke loven og at anvende den
i en konkret sag? Er EUretten til hinder for en national
Energistyrelsen
Dom
04.03.21
C-379/19
Udenrigsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
GA
04.03.21
13
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0014.png
C-473/19
og C-
474/19
retsregel, der regulerer det disciplinære ansvar for den
dommer, der undlader at anvende den afgørelse, der er
truffet af Curtea Constituțională (forfatningsdomstolen), i
forbindelse med det rejste spørgsmål?
Föreningen Skydda Skogen m.fl.
C-473/19 vedrører:
1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en
national praksis, som indebærer, at forbuddet alene
omfatter de arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eller som er
truede på et givet niveau, eller som har en langsigtet
faldende tendens i bestanden?
2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge«
i artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter, fortolkes således, at de
er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis
formålet med foranstaltningen åbenbart er et andet end at
dræbe eller forstyrre arter (eksempelvis
skovbrugsforanstaltninger eller arealanvendelse), skal der
foreligge en risiko for, at arternes bevaringsstatus påvirkes
negativt af foranstaltningen, for at forbuddet træder i kraft?
C-474/19 vedrører:
1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en
national praksis, som indebærer, at forbuddet alene
omfatter de arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eller som er
truede på et givet niveau, eller som har en langsigtet
faldende tendens i bestanden?
2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge«
i artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter, fortolkes således, at de
er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis
formålet med foranstaltningen åbenbart er et andet end at
dræbe eller forstyrre arter (eksempelvis
skovbrugsforanstaltninger eller arealanvendelse), skal der
foreligge en risiko for, at arternes bevaringsstatus påvirkes
negativt af foranstaltningen, for at forbuddet træder i kraft?
Irish Ferries
Det første spørgsmål: Finder forordningen [nr. 1177/2010]
(navnlig artikel 18 og/eller 19) anvendelse under
omstændigheder, hvor passagerer har foretaget
forhåndsreservationer og indgået befordringskontrakter, og
hvor passagersejladsen aflyses med mindst syv ugers varsel
inden den planlagte afgang som følge af den forsinkede
levering af et nyt fartøj til færgeoperatøren? Er nogle (eller
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Dom
04.03.21
C-570/19
Transport- og
Boligministeriet
Søfartsstyrelsen
GA
04.03.21
14
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0015.png
samtlige) følgende forhold i denne henseende relevante for
forordningens anvendelse:
a. Leveringen var i sidste ende forsinket 200 dage,
b. Færgeoperatøren måtte aflyse en hel sæsons afgange,
c. Der kunne ikke findes et passende alternativt fartøj,
d. Færgeoperatøren ombookede mere end 20 000
passagerer til andre afgange eller refunderede deres billetter,
e. Afgangene var på en ny rute, der blev åbnet af
færgeoperatøren, hvor der ikke fandtes en lignende
alternativ afgang på ruten?
Det andet spørgsmål: Dette spørgsmål skal alene besvares,
såfremt artikel 18 finder anvendelse. Foreligger der i
tilfælde, hvor en passagers rejse omlægges i
overensstemmelse med artikel 18, en ny
befordringskontrakt, således at retten til kompensation i
medfør af artikel 19 skal fastlægges i overensstemmelse med
denne nye kontrakt i stedet for den oprindelige
befordringskontrakt?
Det tredje spørgsmål, litra a): Såfremt artikel 18 finder
anvendelse, udgør da i tilfælde, hvor en afgang aflyses, og
der ikke fandtes en alternativ afgang på denne rute (dvs.
ingen direkte afgang mellem disse to havne), en alternativ
afgang på enhver anden rute eller tilgængelige ruter, der
vælges af passageren, herunder »landbroruter« (f.eks. hvor
der på grundlag af passagerens valg af samtlige afgange
rejses fra Irland til Det Forenede Kongerige med færge og
dernæst med brændstofudgifterne refunderet af
færgeoperatøren køres til en havn i Det Forenede
Kongerige med forbindelse til Frankrig, hvorfra der rejses
til Frankrig) »omlægning af rejsen til det endelige
bestemmelsessted« som omhandlet i artikel 18? Såfremt
dette ikke er tilfældet, hvilke kriterier skal da anvendes ved
fastlæggelsen af, om en omlægning er »under
sammenlignelige betingelser«?
Det tredje spørgsmål, litra b): Såfremt der ikke findes en
alternativ afgang på den aflyste rute, således at den berørte
passager ikke kan tilbydes en direkte afgang fra den
oprindelige indskibningshavn til det endelige
bestemmelsessted som fastsat i befordringskontrakten, er
transportøren da forpligtet til at betale eventuelle yderligere
omkostninger, som en passager, der har fået omlagt sin
rejse,ved at rejse til og fra den nye indskibningshavn
og/eller til og fra den nye bestemmelseshavn?
Det fjerde spørgsmål, litra a): Kan artikel 19 finde
anvendelse, når rejsen allerede er blevet aflyst mindst syv
uger inden den planlagte afgang? Såfremt artikel 19 finder
anvendelse, finder den da anvendelse i tilfælde, hvor artikel
18 er blevet anvendt, og passageren har fået omlagt sin rejse
uden ekstra omkostninger og/eller har fået billetten
refunderet og/eller har valgt en senere afgang?
Det fjerde spørgsmål, litra b): Såfremt artikel 19 finder
anvendelse, hvad er da det »endelige bestemmelsessted«
som omhandlet i artikel 19?
Det femte spørgsmål: Såfremt artikel 19 kan finde
anvendelse:
a. Hvordan skal forsinkelsesperioden beregnes under
sådanne omstændigheder?
b. Hvordan skal prisen som omhandlet i artikel 19 beregnes,
når størrelsen af den kompensation, der skal betales,
15
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0016.png
C-811/19
og C-
840/19
fastsættes, og skal navnlig omkostninger, som han henføres
til ekstraomkostninger (f.eks. kahytter, bure til dyr og
premium lounger), omfattes?
Det sjette spørgsmål: Såfremt forordningen finder
anvendelse, udgør omstændighederne og betragtningerne
som beskrevet i det første spørgsmål da »usædvanlige
omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv
om alle rimelige forholdsregler var blevet truffet« som
omhandlet i forordningens artikel 20, stk. 4?
Det syvende spørgsmål: Indebærer artikel 24 en forpligtelse
for passagerer, der ønsker at opnå kompensation i henhold
til forordningens artikel 19, til at indgive en klage inden for
to måneder fra den dag, hvor befordring blev udført eller
skulle have været udført?
Det ottende spørgsmål: Er kompetencen hos det nationale
kompetente organ, der har ansvaret for håndhævelse af
forordningen, begrænset til afgange, der involverer de
havne, som er anført i forordningens artikel 25, eller
omfatter den endvidere en returafgang fra en anden
medlemsstats havn til det nationale kompetente organs
medlemsstat?
Det niende spørgsmål, litra a): Hvilke EU-retlige principper
og bestemmelser skal den forelæggende ret anvende ved
bedømmelsen af gyldigheden af det nationale
håndhævelsesorgans afgørelse og/eller meddelelser under
henvisning til chartrets artikel 16, 17, 20 og/eller 47 og/eller
proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og
ligebehandlingsprincippet?
Det niende spørgsmål, litra b): Skal den nationale ret i sin
urimelighedsvurdering anvende åbenbart fejlagtig-
standarden?
Det tiende spørgsmål: Dette spørgsmål vil alene opstå alt
efter besvarelserne af de foregående spørgsmål. Er
forordningen gyldig efter EU-retten især under hensyntagen
til:
a. Chartrets artikel 16, 17 og 20?
b. Det forhold, at luftfartsselskaber ikke har nogen
forpligtelse til at betale kompensation, hvis de giver
flypassagerne meddelelse om aflysningen mindst to uger før
det planlagte afgangstidspunkt [artikel
5, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning [nr.] 261/2004]?
c. Proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og
ligebehandlingsprincippet?
Ministerul Public
1. Skal artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske
Union, artikel 325, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, artikel 58 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF, artikel 4 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli
2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den
Europæiske Unions finansielle interesser, udarbejdet på
grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske
Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers
Udenrigsministeriet
Nævnenes Hus
GA
04.03.21
16
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0017.png
C-906/19
finansielle interesser fra den 26. juni 1995, fortolkes således,
at de er til hinder for, at et organ, der ikke er en del af det
ordinære domstolssystem, Curtea Constituțională a
României (forfatningsdomstol, Rumænien), træffer
afgørelse om en processuel formalitetsindsigelse vedrørende
den eventuelt ulovlige sammensætningen af et
dommerkollegium med henvisning til princippet om
dommernes specialisering ved Înalta Curte de Casație
și
Justiție (kassationsdomstol, Rumænien) (hvilket princip ikke
er fastsat i den rumænske forfatning), og som forpligter en
retsinstans til at hjemvise sager, som befinder sig på stadiet
for appel (devolutiv), til fornyet behandling i første instans
ved den samme ret?
[…]
4. Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at princippet
om adgang til effektive retsmidler omfatter dommeres
specialisering og oprettelsen af specialiserede
dommerkollegier ved den øverste retsinstans?
Ministère public
Finder bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15.
marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser
inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning
(EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 og om ophævelse
af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, hvorefter »[e]n
medlemsstat giver de kompetente myndigheder mulighed
for at pålægge en virksomhed og/eller en fører en sanktion
for overtrædelse af denne forordning, når overtrædelsen
konstateres på denne medlemsstats område, og
overtrædelsen ikke allerede har givet anledning til en
sanktion, også selv om overtrædelsen er begået på en anden
medlemsstats eller et tredjelands område«, kun anvendelse
på overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning eller
ligeledes på overtrædelser af bestemmelserne i Rådets
forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om
kontrolapparatet inden for vejtransport, som blev erstattet
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for
vejtransport?
Skal artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om
harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for
vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr.
3821/85 og (EF) nr. 2135/98 og om ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 3820/85 fortolkes således, at det er
tilladt en fører at fravige bestemmelserne i artikel 15, stk. 2
og 7, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20.
december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport,
som blev erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om
takografer inden for vejtransportsektoren, hvorefter føreren
på tilsynsmyndighedernes forlangende skal kunne forevise
diagramarkene og alle registreringer for den pågældende dag
og de forudgående 28 dage, når køretøjet inden for en
periode på 28 dage benyttes til transporter, hvoraf visse er
omfattet af bestemmelserne i ovennævnte undtagelse, mens
det for andres vedkommende ikke er tilladt at undlade at
anvende et kontrolapparat?
Transport- og
Boligministeriet
GA
04.03.21
17
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 308: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/2-21
2335442_0018.png
C-911/19
FBF
1. Kan retningslinjer udstedt af en europæisk
tilsynsmyndighed være genstand for et annullationssøgsmål
som omhandlet i bestemmelserne i artikel 263 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde? Såfremt dette
spørgsmål besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om en
brancheforening har ret til gennem annullationssøgsmål at
få prøvet gyldigheden af retningslinjer, der er rettet til de
medlemmer, hvis interesser den forsvarer, og som ikke
vedrører denne forening hverken direkte eller individuelt?
2. Såfremt et af de to spørgsmål i spørgsmål 1 besvares
benægtende, ønskes det oplyst, om retningslinjer udstedt af
en europæisk tilsynsmyndighed kan være genstand for en
præjudiciel forelæggelse som omhandlet i bestemmelserne i
artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde? Såfremt dette spørgsmål besvares
bekræftende, ønskes det oplyst, om en brancheforening har
ret til at gøre indsigelse imod samt få prøvet gyldigheden af
retningslinjer, der er rettet til de medlemmer, hvis interesser
den forsvarer, og som ikke vedrører denne forening
hverken direkte eller individuelt?
3. Såfremt den franske bankforening har ret til at gøre
indsigelse imod og få prøvet de af Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed den 22. marts 2016 vedtagne
retningslinjer, ønskes det oplyst, om denne myndighed ved
at have udstedt disse retningslinjer har overskredet sin
kompetence i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed)?
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Finanstilsynet
GA
04.03.21
18