Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 31
Offentligt
2266578_0001.png
København, 5. oktober 2020
Kære Fødevareminister, Mogens Jensen
Vi skriver til dig angående de nye teknikker til genetisk modificering.
I Europa reguleres genmodificering i henhold til Udsætningsdirektivet 2001/18/EC.
Reguleringen gælder såvel klassisk genmodificering som de såkaldt nye GMO-teknikker, som
kaldes Crispr, Talen, Zinc Finger, ODM m.v. Afsenderne af dette brev mener, at alle former for
genmodificerede organismer, der ikke holdes i lukkede systemer, fortsat skal gennemgå
samme niveau af risikovurdering, som Udsætningsdirektivet kræver. Især vil vi fremhæve, at
dette krav også gælder for mikroorganismer (bakterier, virus, gær, svampe m.v.), som flere
aktører i øjeblikket søger at undtage fra den nuværende regulering i Udsætningsdirektivet.
Baggrund
De seneste års forskning har vist, at de nye teknikker til genmodificering indebærer samme
risici som de såkaldt ”gamle” metoder anvendt fra 1980’erne
1
.
Regulering af genmodificering af mikroorganismer har ikke haft samme bevågenhed som
regulering af genmodificering af mere komplekse arter / flercellede organismer som planter
og dyr. Måske fordi de er små og virker mindre farlige – og fordi bioteknologi-virksomhederne
anvender mikroorganismer i bestræbelsen på, at ændre gener i mere komplekse livsformer.
Mikroorganismer har også typisk været genetisk ændret til at producere enzymer og andre
proteiner i lukkede systemer, hvori det siges, at der ikke er nogen risiko for spredning i
naturen.
1
https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/s12302-020-00361-2
https://www.biorxiv.org/content/10.1101/715482v1
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jcp.29052
https://advances.sciencemag.org/content/6/7/eaax2941
https://www.biorxiv.org/content/10.1101/583138v1
https://www.nature.com/articles/s42003-019-0300-2
https://www.nature.com/articles/d41586-018-05736-3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 31: Kopi af MOF alm. del bilag 15: Kopi af brev til miljøministeren og ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling om Udsætningsdirektiv 2001/18/EC bør ikke ændres ift. de nye GMO-teknikker, fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landsforeningen Praktisk Økologi, Slow Food København, Dansk Vegetarisk Forening, Grøn Hverdag, Frie Bønder - Levende Land, Corporate Europe Observatory og Miljøbevægelsen NOAH
2266578_0002.png
Men nu er en ny type genmodificerede organismer på tegnebrættet, hvilket kræver at
lovgivningen genbesøges. Disse mikroorganismer ønsker bioteknologi-virksomheder at
anvende i landbrugsproduktionen for eksempel udsætte på marker i det fri (det åbne system).
Mikroorganismer er vigtige, righoldige og umådeligt forskelligartede livsformer
2
. Diversiteten
blandt dem er enorm, og vores evne til at forudsige og kontrollere interaktion mellem
mikroorganismer – selv i laboratorier og lukkede systemer – er mange gange mindre end for
planter og dyr
3
. Blandt andet er såkaldt horisontal genoverførelse
4
, hvor forskellige
mikrobielle livsformer udveksler gener langt mere udbredt i mikroorganismer end det er i
planter. Udveksling af gener for antibiotikaresistens mellem forskellige bakteriearter er et
velkendt eksempel.
Mange af de genetiske systemer i mikroorganismer tillader, at der flyttes genetisk materiale
mellem arter, men også at genetisk materiale, som modtages, ændres. Det betyder, at det, som
kan være et ”gen for X” i en livsform kan ende med at være et ”gen for Y” i en anden - og dette
kan ændre en funktion i modtager-livsformen. Dele af DNA i nogle mikroorganismer kan
indeholde "multiple-gener" – det vil sige DNA-sekvenser, der er involveret i syntesen af flere
proteiner såvel som i regulatoriske processer. I disse genetiske systemer får man ikke det
”output” som man forventer, når man indsætter ”inputs” af genetisk materiale.
Der findes mange lignende eksempler, som forskere først netop er begyndt at forstå, men
menneskets uvidenhed inden for feltet er stadig enormt. Når man ikke blot arbejder med én
type mikroorganismer i lukkede systemer, men ønsker at arbejde med flere organismer eller
at sprede dem i naturen sammen med for eksempel planter, forøges graden af kompleksitet og
uvidenhed eksponentielt. Derfor er det både overraskende og bekymrende, at bioteknologi-
virksomheder ønsker at slække på lovgivningens krav til risikovurdering og sporbarhed, når
det gælder den mikrobielle verden.
Vores ønske
Når danske, europæiske og globale aktører argumenterer for enten en deregulering eller en
ændring af Udsætningsdirektivet 2001/18/EC, der indbefatter genteknologi, bør ministeren
stille spørgsmål til risici og uventede konsekvenser i processen med at genmanipulere
"produktet", eller når det anvendes.
Der eksisterer endnu ikke særskilte områder indenfor genteknologi, som er sikre og
forudsigelige, og en ændring af lovgivning/regulativer vil således ske mod bedre vidende. Der
er potentiel risiko for at inducere ændringer i alt levende liv, som vi kender det. Vores
holdning er helt klar her: Udsætningsdirektivet 2001/18/EC skal der ikke ændres på – det er
rettidig omhu siden 2001.
2
https://www.youtube.com/watch?v=jsr00dkjgIo
3
https://www.cell.com/cell/pdf/S0092-8674(18)30160-0.pdf
4
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32285801/
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 31: Kopi af MOF alm. del bilag 15: Kopi af brev til miljøministeren og ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling om Udsætningsdirektiv 2001/18/EC bør ikke ændres ift. de nye GMO-teknikker, fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landsforeningen Praktisk Økologi, Slow Food København, Dansk Vegetarisk Forening, Grøn Hverdag, Frie Bønder - Levende Land, Corporate Europe Observatory og Miljøbevægelsen NOAH
2266578_0003.png
I september 2020 blev der fundet detektionsmetoder til Cibus Canola GM-raps
5
. Det betyder,
at de nye gensplejsninger nu kan skelnes fra naturlige mutationer og at de derfor også kan
reguleres af lovgivningen. Vi forventer, at der vil blive udviklet detektionsmetoder til alle nye
GMO-metoder inden for nærmere fremtid.
Afslutningsvist
Der sker i dag så hastig en teknologisk udvikling af metoder og teknik, at vi reelt i nogle
situationer står overfor et paradigmeskift. Fra tidligere i en eller anden grad at kunne
forudsige, hvilke risici og konsekvenser teknologien har, til en ny situation, hvor vi ikke
længere har retvisende modeller til at forudsige årsags-virkningssammenhænge i komplekse
naturlige systemer
6
.
Derfor bør vi som samfund ikke svække lovgivninger og regulativer, som håndhæver
risikovurdering og forsigtighed, men derimod forstærke disse, så udviklere af teknologi i
fremtiden altid også skal udvikle en model til forudsigelse af konsekvenser og risici tilknyttet
teknologien. Teknologivurdering vil være en styrkelse af risikovurderingen.
I vores perspektiv er den nye bølge af genteknologi af en sådan karakter, at vi må væbne os
med tålmodighed, før vi som samfund kaster os ud i regelændringer, der vil svække
risikovurderingen. Derudover bør virksomhederne tage ansvar for deres produkter i
brugsfasen, og der bør derfor fastholdes et forureneren betaler-princip inden for feltet.
Vi står til rådighed for et møde eller fremsendelse af uddybende materiale, hvis I ønsker det.
Med venlig hilsen,
Signe Schrøder, formand, Landsforeningen Praktisk Økologi
Jørgen Martinus Hansen, landsformand, Grøn Hverdag
Günther Lorenzen, formand, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
Johan K. Dal, formand, Foreningen Slow Food København
Ole Færgeman, bestyrelsesmedlem, Frie Bønder – Levende Land
Kenneth Haar, researcher og kampagneleder, Corporate Europe Observatory
June Rebekka Bresson, researcher og projektleder, Miljøbevægelsen NOAH
5
https://www.mdpi.com/2304-8158/9/9/1245/htm
6
https://ensser.org/events/2019/pp-conference/