Notat om delegeret forordning til Folketingets Europaudvalg
Dato
17. februar 2021
Europa-Kommissionens delegerede forordning C(2020) 7549, der æn-
drer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1122 vedr.
funktionen af EU-registeret inden for rammerne af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2018/841 om medtagelse af drivhusgasemis-
sioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skov-
brug
1. Resumé
Med hjemmel i LULUCF-forordningen (EU) 2018/841 har Kommissionen den 6. no-
vember 2020 udstedt en delegeret forordning, der udspecificerer reglerne for funkti-
onen af et EU-register, der skal muliggøre opgørelse af regnskabsførte drivhusgas-
udledninger og -optag under LULUCF-forordningen. Forordningen skal bl.a. sikre en
korrekt bogføring af transaktioner iht. LULUCF-forordningens fleksibilitetsmekanis-
mer i artikel 11, 12 og 13.
Den delegerede forordning forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige eller
økonomiske konsekvenser for Danmark. På baggrund af en indsigelse fra Finland
har Rådets Juridiske Tjeneste (RJT) vurderet, at Kommissionen, ved at specificere
anvendelsesområdet for en specifik finsk fleksibilitetsmekanisme, går ud over sine
delegerede beføjelser.
På baggrund af RJT’s
vurdering støtter regeringen,
at Rådet gør indsigelse mod ud-
stedelsen af den delegerede forordning, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærvæ-
rende notat lægge dette til grund. Regeringen lægger således til grund, at hensynet
til, at Kommissionen ved udstedelsen af delegerede retsakter ikke overskrider sine
delegerede beføjelser, er det væsentligste i nærværende sag. Samtidig understreger
regeringen, at man ikke ønsker den udvidede fortolkning af den finske særregel,
ifølge hvilken den udvidede fleksibilitet skal kunne anvendes til at kompensere for
nettoemissioner fra samtlige arealkategorier.
Regeringen arbejder for, at der i den kommende revision af LULUCF-forordningen
skabes bedre klarhed om regnskabsreglerne for således at styrke reguleringens mil-
jømæssige integritet. Regeringen lægger vægt på, at LULUCF-forordningens be-
stemmelser ikke bør kunne fortolkes på en måde, som udvander medlemsstaternes
forpligtelser og dermed EU’s klimaambitioner.
Side 1/5